Bente er 30 år.
Stod i lære i en butik, men da hun blev gravid, sprang hun fra lærepladsen. Siden da har hun arbejdet i skiftende industrivirksomheder. Det har været tilfældigt arbejde og sæsonarbejde. Hun føler sig tryg ved at arbejde med rutineprægede arbejdsopgaver, så behøver hun ikke at tænke så meget over tingene, men kan koncentrere sig om arbejdet og lade tankerne flyve. Det sidste sted hun arbejdede lukkede pludseligt, og siden har der ikke været ret meget, hun har kunnet søge. Hun vil gerne i gang med en uddannelse men er bange for, at det ikke kan passe med mand og børn og ved heller ikke rigtigt, hvad det skulle være. Hun kunne måske godt tænke sig noget inden for handel eller noget med mennesker.
Birgül er 25 år.
Har gået på handelsgymnasiet. Hun havde en god tid på skolen og fik høje karakterer, men det er ikke lykkedes for hende at finde et job. Hun mener, at det skyldes racisme og har mere og mere lyst til at gå med tørklæde. Hun vil gerne i jobtræning, hvis nogen vil have hende, men det er svært at finde en arbejdsgiver. Hun vil måske også gerne læse videre, men ved ikke rigtigt, hvad det skulle være.
Arne er 28 år.
Han blev drillet, da han gik i skole, hvor han fik at vide, at han var dum. Han undgår på alle måder at skulle skrive og læse, og det lykkes tit for ham at skjule sine problemer. Han har haft mange lagerjobs, men efterhånden bliver flere og flere lagerfunktioner styret fra computere, og dem kan han ikke arbejde med. Han føler sig låst fast og ved ikke, hvordan han skal komme videre.
Karl er lige fyldt 56 år.
Han er uddannet smed og har været ansat på værftet i mange år. Hans far var værftsarbejder, og det var ham, der fik Karl i lære i sin tid. Karl var en af de første, der blev fyret, da det blev strenge tider for værftsindustrien. Han mener selv, at det skyldes, at han har et dårligt knæ og har svært ved at komme ned, når der skal svejses i ubekvemme stillinger. Karl har mere eller mindre indstillet sig på, at han ikke tilhører de arbejdsduelige mere og koncentrerer sig om haven og børnebørnene. Han vil gerne have job igen, men frygter mere og mere for at tage et initiativ. Det er især frygten for afvisninger, der får ham til at opgive.