Eksempel 3
En af de forskere, der har samlet forskellige fagfællers arbejder om det narratives indflydelse på forskellige planer, ikke mindst det psykologiske, er Sarbin, der har formuleret, hvad han kalder det narratoriske princip (Sarbin 86). Dette princip handler om vores tendens til skabe meningsfulde sammenhænge i selv tilsyneladende urelaterede begivenheder. Denne proces blev f.eks. tydelig i Michotte's forsøg med at vise geometriske figurer til forsøgsdeltagere i en eksperimentel situation. Her opdagede han, at det var et gennemgående træk, at deltagerne uvægerligt gennem at skabe historier prøvede at danne mening i noget, som med ligeså stor sandsynlighed kunne opleves som meningsløst og kaotisk.
Der er med andre ord tale om en særlig mental tilstand, en måde at forholde sig til verden på, en narrativ måde, som ifølge Bruner (1990) står i modsætning til den (i alt fald inden for universitetsverdenen) fremherskende logisk-videnskabelige måde at tænke på. Ifølge Bruner adskiller den narrative måde at opleve og opfatte verden på sig fra den logisk-videnskabelige måde ved en tankegang, der er konkret og søger at danne en mening og sammenhæng i begivenheder, hvor den logisk-videnskabelige tankegang i stedet søger at gå ud over det særegne og nå erkendelse på et abstrakt niveau.
Noter om fortællingen i forskning og formidling
forskning som historiefortælling og den kreative tilhører
v/Lisa Gjedde, forskningsrådsstipendiat, Komm.
In Kreativitet i forskning og formidling, Papirer om Faglig Formidling nr. 45/97, RUC