Den vej en hjemmeside rejser, når den hentes på nettet, kan sammenlignes
med en kæde af forbundne enheder. Hver enhed er en potentiel flaskehals
hvad responstid angår.
-
Som kædens første led finder vi modtagerens computer. Det
er som regel ikke her de væsentligste hastighedsproblemer ligger,
da de data, der skal håndteres, er forholdsvis små. Som bruger
kan man øge hastigheden ved at bruge cache og en proxy-server [1].
-
Næste led er modtagerens forbindelse til en servercomputer hos
Internetudbyderen. Denne forbindelse går typisk via en telefonlinie.
Forbindelse
via telefonnettet er i denne forbindelse det mest interessante, da det
ofte er her, de største hastighedsproblemer ligger. Brugerens modem
oversætter computerens digitale signal til et analogt, som kan sendes
i en almindelig telefonlinie til et modem i den anden ende, som igen oversætter
det analoge signal til et digitalt. Den hastighed, modemet kan sende
og modtage med, måles i kbps (Kilobits per sekund). De almindeligste
modemer i dag er 28.8 kbps, 33.6 kbps eller 56 kbps. Hertil kommer så
de hurtigere ISDN-forbindelser (rent digitale), der arbejder med hastigheder
på op til 128 kbps, som endnu kun meget få private har adgang til
(se figur 1).
-
Serveren hos Internetudbyderen er som regel meget kraftige computere, og
de fleste Internetudbydere har "store" forbindelser som fx 2 megabit linier
(2 milioner bit i sekundet) til fx et telefonselskab. Men meget trafik
kan nedsætte hastigheden både på serveren og på
forbindelsen.
Det hjælper således ikke at have et hurtig modem, hvis Internetudbyderen
ikke har en forbindelse til resten af Internet, der er tilstrækkelig
stor til at klare et større antal brugere med hurtige modemer.
-
Sidste led er telefonselskabets adgang til de internationale kabel- og
sattelitforbindelser. Herfra fortsætter kæden af forbindelser,
servere og brugere i det uendelige. Hastighedsmæssigt er det største
problem, herude, det voksende antal brugere på verdensplan, som belaster
navnligt de transatlantiske forbindelser. Det kan tydeligt mærkes
på hastigheden fx når arbejdsdagen starter i USA eller Japan.
Skal man fra Europa have adgang til materiale på amerikanske
servere, er det en fordel at hente det om formiddagen (europæisk
tid), før amerikanerne vågner. Den store tilgang af brugere
på Internet har betydet en nedgang i hastighed på nettet. Skal
man derfor være nogenlunde sikker på at alle kan/vil bruge
tid på at se ens hjemmeside, er den hastighed, siden kan hentes med,
det altoverskyggende kriterium.
Figur 1. Sammenligninger af overførselshastigheder.
Hurtigere forbindelse opnås ikke ved kun at udskifte et led i
kæden. Dvs. det nytter ikke blot at skifte sit modem ud. Hvis man
for alvor skal opnå en hastighedsforøgelse, skal man fx have
en ISDN forbindelse, der er relativt dyr i anskaffelse, men som ved hyppig
brug kan tjene sig hjem ved at det bliver muligt hurtigere at hente sider ned
fra nettet.
Baggrundsartikler
-
Se PC Webopedias definition af cache
og proxy.
- Jakob Nielsen Response
Times: The Three Important Limits
Foreslå et tema: designv@uni-c.dk.