Trompe l'oeil teknikken
Trompe l'oeil refererer til den teknik, hvor det øjensynlige skel mellem omgivelser og gengivelse ved første blik ophæves. Uanset om det drejer sig om dekorationen af lofter (som en stjerne-bestrøet nattehimmel eller blomstrende trækroner, som mødes hen over alles hoveder) eller en facade af et byggeri (som indgangsport til Paradis, eller et mere elegant byggeri, eller en oase i storbyen), så snydes seeren ved første blik til at tro, at billedet ér virkeligheden.
Kilde: J. D. Bolter & Richard Grusin. Remediation: Understanding New Media. London: MIT, 2000.