René Descartes lancerede centralperspektivet (ca. 1637). Centralperspektivet tager udgangspunkt i beskueren, som ophøjes til dét seende, centrale subjekt: den som synet -billedets linjer - udgår fra, og som derfor står som ophavsmand for repræsentationen. Centralperspektivet gør det seende abstrakte subjekt - mennesket - til "altings udgangspunkt og omdrejningspunkt". Med Descartes' perspektiv ophæves afstanden mellem betragter og billede således yderligere i forhold til det albertinske perspektiv. Seeren drages så at sige ind i konstruktionen, gøres til en del af den, og hermed trænges beskuerens bevidsthed om at beskue en fiktion i baggrunden.
Kilde: Martin Jay. Downcast Eyes: The Denigration of Vision in Twentieth-Century French Thought. Berkeley: University of California Press, 1993.