Ordliste til Krav vedr. tilgængelighed i undervisningsprogrammer
Afviklingsplatform
Ved afviklingsplatformene har vi her forstået de konkrete brugerflader, som er betinget af et bestemt operativsystem, eller at programmet afvikles på web f.eks. i form af en Java applet.
Alternativ tekst
Tekster der er alternative i forhold til den måde programmet ellers kommunikerer et bestemt budskab (billeder og lyd). En alternativ tekst skal indeholde samme information som det oprindelige budskab.
Animation
Sekvenser af billeder, hvor selve bevægelsen fra et billede til et andet er en del af budskabet.
Billedtekst
Teksten under billedet.
Brugerprofil
Fil, der indeholder personlige indstillinger af programmet. Brugerprofilen loades ved programstart eller på kommando.
Caret
Tekstmarkør/cursor - indsættelsesmærket, hvor den nye tekst skrives ind.
Dialogboks
Del af et program, hvor programmet kommunikerer med brugeren. Ofte et vindue, som skal lukkes af brugeren ved at klikke på en OK-knap eller lignende.
Digital tale
Et fællesbegreb for tale, der er indspillet som en lydfil (samplet/digitaliseret) og syntetisk tale, hvor ordene dannes af små lydstumper på grundlag af det skrevne ord.
Editor
Redigeringsprogram, der kan bruges til selv at fremstille undervisningsmateriale, der kan fremføres af programmet. F.eks. editorer til redigering af tekster, billeder eller lyd. (Også brugt generelt om et tekstbehandlingsprogram).
Filformat
Filens type. Tekster, billeder og lyd gemmes normalt i hver sin slags fil - måske med sit eget karakteristiske efternavn. Filerne kan indvendig være organiseret på en sådan måde, at de kunne kan rumme en type data.
Fokus
I et givet program vil der som regel til enhver tid være et af programmets elementer, som har fokus. Det betyder, at netop denne del af programmet er aktiv og modtager respons fra brugeren. For at brugeren kan se, hvilket element, der har fokus, er dette ofte markeret med en farve eller en form for markering rundt om elementet.
Forfatter
Ved forfatteren har vi her tænkt på den person, der leverer det pædagogiske indhold til programmet i form af tekster, billeder og lyd.
Highlight
Fremhævning. En særlig markering, der får øjet til automatisk at opsøge/følge det highlightede element. For skrift f.eks. fed skrift, inverteret skrift (hvid på sort baggrund), farvet skrift, blinkende skrift osv.
Historie
Sekventiel beskrivelse af en rækkefølge. F.eks. den rækkefølge, hvori en række websider er blevet besøgt.
Hjælpeinformation
Små beskrivende tekster til programmets elementer, som hjælper brugeren til at forstå, hvad der sker, hvis man klikker på elementerne.
Hjælpeinstruktion
Kort tekst, der instruerer brugeren om, hvad der nu forventes af ham. Hjælpeinstruktionen kan være anbragt i et særligt område, hjælpelinjen - ofte nederst i skærmbilledet. Se også statuslinje.
Ikon
Små billeder på knapper og lignende, som via deres udseende tydeligt signalerer funktionaliteten i det element, som ikonen er anbragt ovenpå/ud for.
Indholdstekst
Tekstdelen af programmets pædagogiske indhold.
Klippebord
Den del af Windows, der benyttes til at kopiere indhold fra et program til et andet.
Kontaktstyring
Styring af programmets funktioner ved hjælp af en enkelt eller to kontakter - enten udvalgte taster på computerens tastatur eller ved hjælp af særlig tilpasset teknologi. Kontaktstyring med 1 tast kræver som regel, at programmet selv skanner hen over de muligheder, som brugeren har. Brugeren vælger så den aktuelle funktion ved at aktivere en tast/kontakt.
Ved kontaktstyring med to kontakter benyttes den ene ofte til at bladre i mulighederne, mens der vælges med den anden.
Kontekstafhængig
Afhængigt af sammenhængen. Ofte benyttet ved hjælpefunktioner, hvor brugeren får information i forhold til det, som programmet netop nu er i gang med.
Layout
Beliggenheden af programmets elementer i forhold til skærmbilledet og i forhold til hinanden.
Menu
Her er der tænkt på de to typer af standardmenuer, som man kender fra Windows, nemlig programmenuen (ofte i toppen af programvinduet) og "kvikmenuen", der kan aktiveres med højre musetast.
Modal
Her anvendt om dialogbokse, der blokerer for betjeningen af programmet, så længe dialogboksen er aktiv.
Mouse-over
Den situation, der opstår, når musens markør bevæges hen over et af programmets elementer.
Operativsystem
Den grænseflade, som programmet benytter ved kommunikation mellem computerens enheder. Eks. Windows, Mac OS, Linux og UNIX.
Parameter
Kommando, som overføres sammen med programkaldet ved programmets start.
Proceslinjen
Bjælken med program-ikoner og Startknap på Windows-skrivebordet.
Parallelle processer
Andre programmer, der kører samtidigt på computeren.
Programdesigner, programmør og projektteam
I starten var det meningen, at vi ville fordele ansvaret for implementeringen af de forskellige løsninger på de personer, der pr. definition var involverede. Men rollerne i et sådant udviklingsteam er ofte ret flydende, og det skete også med rollefordelingen i disse kravspecifikationer. I nogle virksomheder og sammensætninger af teams passer ansvarsområderne måske, mens de andre steder vil ligge på en helt anden person eller måske deles af flere personer.
Programmeringsplatform
Programmeringsplatformen kan på samme måde som afviklingsplatformen være afhængig af et bagvedliggende operativsystem og de valgte udviklingsværktøjer.
Programmeringsværktøj/udviklingsværktøj
Nogle programmeringsværktøjer, som f.eks. visse versioner af Java har indbyggede muligheder for at lave programmer, der overholder de amerikanske standarder vedr. usability. De udviklede programmer vil derfor være afhængige af programmeringsværktøjerne, og den brug programmøren gør af de tilbudte muligheder.
Prædiktionsliste
Prædefineret ordliste, der kan benyttes af særlige hjælpeprogrammer til støtte for brugerens skrivning af tekster indeholdende ord fra ordlisten.
Sekventiel
I en bestemt rækkefølge efter hinanden.
Skalering
Hvis programvinduet bliver halvt så stort, så bliver programmets elementer også formindsket (skaleret) tilsvarende.
Skærmlæsningsprogram
Program, som ved hjælp af syntetisk tale kan læse tekster i skærmbilledet højt for brugeren.
Skærmtastatur
Repræsentation af tastaturet i skærmbilledet, som kan benyttes af 1-kontakt og 2-kontaktbrugere til at aflevere input til programmet.
Skærmtip
De små tekster - ofte på lysegul baggrund - som dukker op, når man fører musen hen over et af programmets elementer.
Statuslinje
Særlig linje - ofte i bunden af skærmbilledet, hvor programmet ved hjælp af tekster og grafiske symboler meddeler brugeren om programmets tilstand.
Systemmarkør
Den markør, der flytter sig sammen med musen. - Ofte i form af en pil.
Tabuleringsrækkefølge
Den rækkefølge, hvori programmets elementer får fokus som følge af et tryk på tabulator-tasterne.
Tastaturgenvej
En tast eller kombination af taster, der kan aktivere en af programmets funktioner.
Udviklingsværktøj
Se programmeringsværktøj.
Værktøj
Vi har skelnet mellem interne og eksterne værktøjer men kunne også have anvendt ordet funktioner. De eksterne værktøjer er de selvstændige programmer, som vores program benytter sig af, f.eks. et billedredigeringsprogram. De interne værktøjer er derimod en integreret del af vores program, der kan udføre en selvstændig opgave i forhold til programmets indhold.
Værktøjslinje
En linje med knapper f.eks. repræsenteret af symboler/ikoner, der giver direkte adgang til de vigtigste af programmets værktøjer/funktioner.
Krav vedr. tilgængelighed i undervisningsprogrammer