Usability begrebet er en reduktion af det oprindelige "getting lost" begreb, idet det ikke omfatter de associative og komplekse sammenhænge i et interaktivt produkt. Metoderne inden for brugertest er veludviklede og så velbeskrevne, at mange udviklere betragter dem som en direkte "opskrift" på, hvordan man gør. Man gør sig ikke klart, at der er også er tale om begrænsninger, fordi testene - og brugervenlighed i det hele taget - fokuserer på de logiske aspekter ved interaktive medier og brugeradfærd. Her tænkes på bl.a. Den heuristiske metode, Tænke-højt test, Card Sort mv. De er ikke gearet til at forholde sig til de problemer, der opstår, når design og tilrettelæggelse ikke magter at understøtte brugeren i den associative adfærd, som hypertext og hypermedier reelt lægger op til.
En følgevirkning af det reducerede brugervenlighedsbegreb er, at man derfor i den almindelige sammensætning af projektgruppen - indholdsarkitektur, æstetisk design og funktionelt design - overser væsentlige kompetenceområder (læs mere herom i "Managing Multimedia" kap. 6, England & Finney, Addison-Wesley 1999), dels forsømmer testning af de associative og komplekse sammenhænge, hvorfor vi i dag mangler metoder til at teste for associative sammenhænge.