Mental model
Begreb hentet fra den cognitive psykologi, som beskriver strukturen af de mentale repræsentationer/forestillinger, som folk bruger i hverdagen, når de reflekterer eller løser problemer. Disse mentale modeller er normalt helt forskellige fra videnskabelige eller faglige beskrivelser af det samme fænomen. De er oftest gode nok til almindelige ræsonnementer, men bryder sammen i usædvanlige situationer. Derfor er det vigtigt
- så vidt muligt at tage afsæt i brugerens mentale modeller, så brugeren har noget at arbejde ud fra.
- At arbejde bevidst med at understøtte udviklingen af brugerens mentale model, så den ikke kun udvides kvantitativt, men også kan udvikles og forandres kvalitativt gennem erkendelse.
William H. Calvin, "How Brains Think, Evolving Intelligence, Then and Now", Basic Books, A Division of Harper Collins Publishers, 1996