Brugerenes handlinger ses i forhold til helheden

Som eksempel kan nævnes teknikeren, der ikke vil tage sin manual frem for øjnene af kunden, fordi han mener, det vil få ham til at virke mindre professionel. I stedet tager han manualen med hjem og læser den der og venter med at løse problemet til næste dag. Det har betydning, når man udarbejder manualer til teknikere: Det er ikke en fordel at lave trin-for-trin-vejledninger, for derhjemme har teknikeren ikke adgang til det fejlbehæftede apparat. I stedet må manualen udformes på en måde, så teknikeren ikke skal sidde med både manual og apparatet samtidigt.