På den baggrund kan man måske sige, at legen er analog, mens spillet er digitalt. (Og pointen er her, at sådan var det også, før der overhovedet kom computere til). I legen måles det rum, de agerende befinder sig i, og den tid, der forløber som legens tid, er kontinuere strømme af små historier, der krydser hinanden, og identifikationer, som geråder i konflikt. I spillet er legens åbne rum lukket for en tid; legens geometri er blevet til spillets topologi. Spillet er nu blevet en diskontinuer struktur, der atter funderer det enkelte spils specifikke forløb. Spil er en måde at bringe orden i kaos - eller rettere: tvinge det kaotiske mod det komplekse.