Undervisning og IT

Artikler

Det Digitale Penalhus - En computer per elev
ResuméAf Malte von Sehested, pædagogisk afdelingsleder, Lindehøjskolen
17/02 2010
Lindehøjskolen kører for tiden et projekt med titlen ”Det Digitale Penalhus” som omhandler elevernes brug af it-værktøjer til at løfte den faglige læring. Malte von Sehested, der til daglig er pædagogisk afdelingsleder på skolen, redegør i artiklen for, hvordan man via projektet organiserer en undervisning, hvor eleverne har it ved fingrene hele tiden, herunder hvordan eleverne lærer at anvende de enkelte it-værktøjer uden at skulle organisere undervisningen som it-undervisning. I denne forbindelse arbejdes med begrebet pædagogisk videnledelse. Desuden handler projektet om eleverne som konsumenter og producenter af multimodale medier, idet der er fokus på, hvordan elever kan benytte sig af at producere og konsumere medier, der både indeholder tekst, lyd, billede og video i deres faglige læring. (17/02 2010)

Den globale skole
ResuméAf Jakob Clausager Jensen, Efterskoleforeningen
15/01 2010
Et internationalt undervisningsmiljø, hvor det at tilegne sig sprog og blive udrustet med interkulturelle kompetencer, bør vægtes højt, mener artiklens forfatter Jakob Clausager Jensen, der tidligere har arbejdet som international koordinator på Eisbjerghus Efterskole og nu er ansat i Efterskoleforeningen for at fremme efterskolernes internationale aktiviteter inden for Europa.
Elever i grundskolen skal være verdensborgere, der kan forstå og begå sig i andre kulturer, både så de ikke mister dele af deres egen kultur, og så de kan udvise respekt og betragte andre som værende lige så fornuftige som de selv. De skal med andre ord have styrket deres interkulturelle kompetencer samt kunne anvende forskellige it-redskaber til at kommunikere med via internettet. Jakob Clausager Jensen skitserer i artiklen hvordan.
 (15/01 2010)

Hvordan underviser man med computerspil?
ResuméAf Simon Egenfeldt-Nielsen (Cand. Psych, Ph.d), adjunkt på IT-Universitet København, adm. direktør for Serious Games Interactive
2/12 2009
Lærere kan med fordel bruge computerspil til deres undervisningsaktiviteter, men det fordrer, at de orienterer sig i forhold til tre forskellige måder at inddrage computerspil i undervisningen på, mener adjunkt ved IT-Universitetet og direktør for Serious Games Interactive, Simon Egenfeldt-Nielsen. Forfatteren skitserer de tre måder, så man som lærer får indblik og overblik over mulighederne for at bruge computerspil i undervisningen. (2/12 2009)

Fra IT til digitale medier i skolen
ResuméAf William Vonsild, mediecenterleder, Læreruddannelsen Zahle og Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC
16/09 2009

Der har i mange år været fokus på computerens anvendelse i skolen og i den forbindelse på IT-integration. I denne artikel gør William Vonsild, mediecenterleder på Læreruddannelsen Zahle, og Ole Christensen, lektor på Professionshøjskolen UCC, op med denne logik. Informationsteknologi må nemlig som konsekvens af medialiseringen betragtes i et andet perspektiv ifølge de to forfattere. Det gør de på Læreruddannelsen Zahle, der har udviklet og indrettet et pædagogisk mediecenter og et eksperimentarium, Medie-X, hvor der arbejdes med nye produktions- og refleksionsformer i relation til digitale medier. Medie-X retter sig både mod grund- og videreuddannelse af lærere. (16/09 2009)

Interaktive assistenter - hvorfor og hvordan?
ResuméAf Jeppe Bundsgaard, ph.d., lektor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet
4/2 2009

Interaktive assistenter – hvorfor og hvordan?

Interaktive assistenter er internetprogrammer, som gør det muligt for elever at lære fagligt baserede metoder og tilegne sig viden, netop når de har brug for det. Jeppe Bundsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, giver i artiklen en række praktiske råd om, hvordan lærere kan udvikle interaktive assistenter til deres elever, der tilgodeser den enkelte elevs læringsstil i konkrete projekter. Lærerne kan dele de interaktive assistenter med hinanden, så der med tiden vil vokse et fælles lager frem til glæde for alle.

 (4/02 2009)

Det brede mediebegreb i en pædagogisk praksis
ResuméAf Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen København
9/7 2008

Der er behov for en pædagogisk praksis, hvor fag og hele spektret af medier integreres. Hvor læreren behersker en flermedialitet, der bygger på brede medie- og informationskompetencer, som gør den enkelte elev og lærer i stand til at kommunikere, søge informationer og bruge medier i mange sammenhænge. Sådan skriver artiklens forfatter, Ole Christensen, Professionshøjskolen København. (9/07 2008)

PracSIP – at bygge praksisfællesskaber i skolen
ResuméAf Jeppe Bundsgaard, adjunkt, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet.
23/06 2008

Praksisfællesskaber lærer eleverne at agere inden for bestemte rammer, tænke pluralistisk og at udvikle en række nyttige kompetencer. En Praksis-Stilladserende Interaktiv Platform (PracSIP) understøtter udviklingen af sådanne praksisfællesskaber i skolen. (23/06 2008)

E-læring - fra præprogrammerede systemer til åbne dialogfora
ResuméAf Pia Jønsson, METAFOR
19/12 2007

E-læring har gennem de sidste 25 år udviklet sig til at blive et begreb, der dækker over såvel præfabrikerede systemer som pædagogiske metoder og uformelle læringsfora. Kommunikationsrådgiver Pia Jønsson har talt med to fra branchen, der har haft fingeren på e-læringspulsen gennem alle årene; Knud Erik Hilding-Hamann, Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut og Svend Hansen, direktør for e-læringsvirksomheden Courseware, for at få et kvalificeret tilbageblik, en status og et bud på, hvor e-læringen er på vej hen. (19/12 2007)

RSS - Rimelig Smart Skoleredskab
ResuméAf Karin Høgh, journalist og mediekonsulent
10/12 2007

Lærere, elever og forældre kan nu abonnere på hinandens RSS-feeds. Den samme teknologi, som bruges på hjemmesider, weblogs og podcasts, kan ifølge journalist og mediekonsulent Karin Høgh, bruges i skolerne som en afløser for lektie- og meddelelsesbøger. Redskabet vil gøre kommunikationen mere effektiv og spare tid. (10/12 2007)

Fagre, virtuelle gymnasieverden
ResuméAf Lisbeth Maria Hansen, lektor og netværkskoordinator ved Ørestad Gymnasium
15/11 2007

Med gymnasiereformens fødsel anno 2005 åbnedes en Pandoras æske af besværligheder, begyndervanskeligheder, benspænd og brok. Lisbeth Maria Hansen, lektor og netværkskoordinator ved Ørestad Gymnasium, valgte at gå med reformen og fornyelsen. Væk fra fortiden, de gamle rutiner og ikke mindst hendes akademiske ambivalens over for det store virtuelle dyr: It.
Lisbeth Maria Hansen giver eksempler på, hvordan it som redskab har skabt en ny gymnasial undervisningspraksis. (15/11 2007)

Lysten driver værket
ResuméAf Anne-Marie Mosbech, journalist
11/09 2007

Computerspil indeholder en unik kombination af elementer, som får børn og unge til at sidde i time- og dagevis foran computeren. Elementerne og hvordan kan de bruges i undervisningen har professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Birgitte Holm Sørensen, nogle bud på. De kan inddrages i undervisningen ved at etablere konkrete situationer, hvor de kompetencer, man ønsker eleverne skal tilegne sig sættes i en motiverende og relevant ramme. Det kan fremme læringsprocessen. (11/09 2007)

Debatspil til gymnasiet
ResuméAf Anne-Marie Mosbech, journalist
05/06 2007

Konfrontation er et debatspil om fedme og berigede fødevarer udviklet til det gymnasiale niveau. Spillet er tilrettelagt, så lærere kan genanvende struktur og materialer til undervisning i andre emner. Computeren er krumtappen, der hjælper til at holde styr på processen. (5/06 2007)

Mobil læring motiverer
ResuméAf Anne-Marie Mosbech, journalist
23/02 2007

Den mobile platform PDA er et stærkt undervisningsredskab. Teknologien appellerer til de elevgrupper, det ellers er sværest at nå og får dem til at arbejde - sammen og hver for sig - på helt nye måder. (23/02 2007)

Podcast - et nyt bærbart undervisningsmedie
ResuméAf Karin Høgh, journalist og podcaster
11/10 2006

Skolerne har allerede det udstyr, der skal til for at gøre podcast til et spændende og engagerende redskab i undervisningen. Lærere uden for Danmark har kastet sig over det nye medie, som giver mundtligheden en ny chance i et samfund, der ellers er fokuseret på det skriftlige. Herhjemme høster vi imidlertid også de første erfaringer. (11/10 2006)

It og læring i bevægelse
ResuméAf professor Kaj Grønbæk, Center for Interactive Spaces, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
05/09 2006

Nye læringsredskaber udfordrer børnenes forskellige sanser og støtter flere forskellige læringsstile, f.eks. ved at inddrage bevægelse og fysisk udfoldelse i interaktionen. (5/09 2006)

Story Surfer – en søgemaskine, der taler til flere sanser
ResuméAf Peter Gall Krogh, lektor Arkitektskolen Aarhus, souschef i Forskningscenter Interactive Spaces
15/06 2006

Story Surfer udfordrer bibliotekets traditioner for, hvordan man præsenterer materialer og tilbyder nye aktiviteter i det eksisterende fysiske biblioteksrum, så børn kan engagere sig, blive inspirerede og få kropslige erfaringer med nye teknologier og interaktionsmuligheder. (15/06 2006)

Interaktive tavler forbedrer kvaliteten af undervisningen
ResuméAf Thorkild Tosti Clausen, souschef og pædagogisk leder på Vestergårdsskolen i Viby
23/12 2005

Vestergårdsskolens etablering af interaktive tavler, SMARTboards, er den mest epokegørende forbedring af undervisningens kvalitet i nyere tid. For første gang er det lykkedes at integrere it i alle fag. De nye tavler giver optimale betingelser for projektarbejder, tværfaglige sammenhænge, inddragelse af anden teknologi og evaluering. (23/12 2005)

Medieret leg med læsning og skrivning
- når katten er ude, spiller musene på bordet
Af Herdis Toft, lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitet
07/09 2005

Med sms og MSN genser vi konturerne af nogle skriftlige kommunikationsformer, som var blevet spået undergangen nær: den vedholdende brevveksling med en lang transporttid og det kortfattede, kodificerede telegram med en kort transporttid. (7/09 2005)

Seriøse spil: Computerspil ej blot til lyst
ResuméAf adjunkt, ph.d., cand. psych. Simon Egenfeldt-Nielsen
01/08 2005

Den grundlæggende idé bag seriøse spil er, at computerspil kan bruges til andet end ren underholdning. Oftest vil seriøse spil have til formål at facilitere en ændring af spillerens opfattelse af et område. Genren er for alvor ved at vinde indpas i blandt andet undervisningssammenhænge. (1/08 2005)

Læringspotentialer i træningsprogrammer
ResuméAf Morten Sørensen, lærer og cand.it, IT-Vest
25/04 2005

Den didaktiske anvendelse af træningsprogrammer i skolen er afgørende for elevernes læringsudbytte. (25/04 2005)

Elektroniske elevsystemer – håndtering af persondata
ResuméAf Per Mejer, Advokat, Bender.dk
28/02 2005

Uddannelsesinstitutioner, der håndterer information, der vedrører mennesker er underlagt persondataloven, der kan synes kringlet og svært tilgængelig. Men det kan på alle måder godt betale sig at gå efter reglerne. Herved kan man - udover at opføre sig lovligt - opnå en meget sikker og gennemskuelig data-anvendelse.    (28/02 2005)

Computeren som redskab i undervisningen
- erfaringer fra de naturvidenskabelige fag i gymnasiet
Af ph.d.-studerende Mette Andresen, Learning Lab Denmark
02/02 2005

Et storkøbenhavnsk forsknings- og udviklingsprojekt, ’Matematik og Naturfag i Verdensklasse’, har gennem 4 år givet en gruppe gymnasielærere og –elever mulighed for afprøve nye måder at bruge computeren på i fagene matematik, fysik og kemi. Eleverne i de involverede klasser havde hver sin pc til rådighed under hele forløbet og lærte at benytte avancerede matematikprogrammer (’Derive’) og dataopsamlingsudstyr. Resultaterne er både forudsigelige og overraskende: Mange af lærerne har gjort erfaringer, der er i overensstemmelse med, hvad de havde ventet – men der er ikke enighed om hvilke! (2/02 2005)

Strategi for e-læring
- på vej mod det virtuelle universitet
Af Ambrosia Hansen, e-læringskoordinator på Syddansk Universitet
21/12 2004

E-læring indføres ikke udelukkende ved, at man beslutter sig for at indkøbe en e-læringsplatform og  sætter tid af til at begynde at anvende den. Der skal tages initiativ til en række aktiviteter, som kan være med til at bane vejen, for at e-læring kommer til udgøre en væsentlig del af universitetets praksis: Der er brug for gode eksempler, koordinering, struktur og support. (21/12 2004)

Gør-det-selv: Byg et supportsite!
ResuméAf Jakob Ousager og Ane Qvortrup
21/11 2004

Jakob Ousager er cand.mag. og Master i IKT og Læring, ph. d stud. og e-læringsvejleder ved Syddansk Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Ane Qvortrup er cand. it. og informationsmedarbejder ved Syddansk Universitets e-læringsorganisation.

  (21/11 2004)

Konstruktion af en portal til faglig formidling
ResuméAf Lennard Højbjerg, lektor, Institut for Film- & Medievidenskab, Københavns Universitet
16/06 2004
 (16/06 2004)

Multimediebaseret læring
- på sporet af et nyt læringsparadigme?
Af Cand. mag. i Medievidenskab, Iben Larsen
06/05 2004

De nye, multimediebaserede og tværfaglige læringsspil skaber flere muligheder i klasseværelset og en større valgfrihed for lærere, der ønsker at variere katederundervisningen eller det traditionelle projektarbejde. Samtidig ændrer det hele forståelsen af læring. At lære er ikke længere blot et spørgsmål om den enkelte elevs evne til at løse praktiske eller teoretiske problemer, men også om, at denne er i stand til at sammenkoble den computermedierede erfaring med den øvrige viden fra klasseværelset. (6/05 2004)

Tag mobilen med i undervisningen
ResuméAf Ole Iversen, Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet
05/01 2004

Det behøver ikke være svært eller dyrt at it-understøtte undervisning med de nye teknologier. En enkelt multimedie-pc koster det samme som 5 nye mobiltelefoner, og et klassesæt af mobiltelefoner kræver - som de fleste sikkert ved - ikke den store introduktion for eleverne. (5/01 2004)

To slags e-learning
ResuméAf projektleder, cand. mag. Christian Larsen, Ålborg Studenter Kursus
01/12 2003

Artiklen beskriver erfaringerne med e-learning på Aalborg Studenterkursus (ASK). Her bruges begrebet e-learning ikke; man taler i stedet om fjernundervisning og fleksibelt tilrettelagt undervisning (flex-undervisning), som defineres som undervisning, der takket være computeren og internettet kan foregå uafhængigt af tid og sted. De to begreber er ikke væsensforskellige, men adskiller sig fra hinanden ved, hvor stor en del af undervisningen der finder sted i et virtuelt miljø. (1/12 2003)

Praktiske erfaringer med en e-læringsplatform
ResuméAf e-læringskoordinator Ambrosia Hansen og e-læringsvejleder Jakob Ousager, Syddansk Universitet
01/11 2003

Det afgørende er ikke, om man integrerer e-læring i sine undervisnings- og læringsforløb. Det afgørende er, om man benytter sig af de lærings- og undervisningsværktøjer, der passer til det enkelte læringsforløb – og til den studerende. (1/11 2003)

Lyd som centralt element i undervisningen
ResuméAf Ole Christensen, CVU København Nordsjælland og Trine Sørensen, Holsbjergskolen i Albertslund
15/10 2003

Det er vores erfaring, at det er vanskeligt at udtrykke sig i og analysere sammensatte medieudtryk (multimedier), hvis ikke man har teknisk og håndværksmæssigt kendskab til dem og har en fornemmelse for de enkelte mediers æstetik. Derfor skal børn lære noget om lydens særlige æstetik og udtryk. (15/10 2003)

E-læring
en pædagogisk mulighed
Af Øjvind Brøgger, UNI-C
02/07 2003

Der siges og skrives meget om e-læring. Mange efterspørger en definition og en afklaring i forhold til den kendte, traditionelle måde at drive undervisning på, og i det følgende vil jeg forsøge at sætte begrebet e-læring i relation til undervisning, som det kendes fra skoler, kurser osv. ved at betragte det som et læringsmiddel, der stiller sine egne krav til både kursustilrettelægger, underviser, kursist og indhold. (2/07 2003)

Standarder for virtuel læring?
ResuméAf Tommy Byskov Lund, UNI•C
15/04 2003

Der bliver i disse år brugt mange ressourcer på at etablere forskellige former for e-læring, eller virtuel læring, og få struktureret integrationen af it i en daglig undervisningspraksis. Blandt andet for at fremtidssikre investeringer, kan det være en god ide at sikre sig, at de løsninger, der vælges, overholder en række af de åbne standarder, der allerede er etableret eller er under udvikling på området. Artiklen her fokuserer på læringsobjekter, systemer der understøtter virtuel læring (Learning Management Systems) og relevante standarder i den forbindelse. (15/04 2003)

Om at udvikle et helhedssyn på it- og mediearbejdet i skolen
ResuméAf adjunkt Ole Christensen, CVU København & Nordsjælland. Tilknyttet Sekretariat for Børnekulturnetværk, Danmarks Pædagogiske Universitet
19/08 2002

Mediepædagogik er at betragte som en generel kulturel kompetence, der hele tiden er i bevægelse, og som ikke kan være fastlagt af en bestemt metodik og kanon. Derfor skal der udvikles et dynamisk helhedssyn - en pædagogisk sammenhæng, der til stadighed reflekterer over forholdet mellem børn og medier - i fritid og i skole. (19/08 2002)

Et sted mellem skrivebordet og sofaen
ResuméAf Pia Jønsson, METAFOR
02/01 2002

DR Undervisning laver produktioner til både tv, web og radio. Medierne kan hver på deres måde bidrage til at formidle tidens vigtige emner i et læringsmæssigt perspektiv. (2/01 2002)

Pædagogiske træningsprogrammer
ResuméAf Thomas Kjærgaard, praktikant, Informationsvidenskab
12/12 2001

Artiklen tager udgangspunkt i John Deweys erfaringspædagogik og viser, hvordan et ideelt pædagogisk træningsprogram bør udvikles, så hvert individ får størst udbytte af træningen. Begrebet erfaringsdannelse sættes i relation til udvikling af et træningsprogram. Artiklen illustrerer John Deweys pædagogik med udvalgte træningsprogrammer - Engram og Talsportshallen i InterMat 4. (12/12 2001)

T-learning
- digitalt undervisnings-tv
Af Carl Williams, interaktiv underholdningschef, Agency.com
01/11 2001

Med digitalt tv åbnes mulighederne for at lave interaktive undervisningsprogrammer til tv - såkaldt T-learning. Men dels er det dyrt, dels er teknologien stadig i sin vorden. Carl Williams, der er interaktiv underholdningschef hos Agency.com, beskriver hvad teknologien går ud på, og hvad den kan bruges til. (1/11 2001)

Robotter der rykker undervisningen
- Robolab er en udfordring for alle
Af Ole Laursen og Henrik Busch
16/10 2001

Legos 'intelligente legetøj' er for alvor ved at blive et almindeligt IT-baseret undervisningsredskab i den danske folkeskole. Men hvad betyder dette for undervisningssituationen? Hvordan åbnes muligheder for nye læreprocesser i undervisningen sideløbende med at IT-redskabet påvirker læreres og elevers indbyrdes roller? Artiklen forsøger med udgangspunkt i forfatternes eget arbejde med Robolab-baserede undervisningsforløb og observation af elever at give nogle af svarene på disse spørgsmål. (16/10 2001)

Interaktivt 3D som læringsredskab
ResuméAf Marten Ølgaard, projektleder Comonto ApS
01/10 2001

Den store gevinst ved interaktivt 3D er muligheden for at kunne involvere brugeren direkte i læringsprocessen og lade ham gå på opdagelse i et virtuelt miljø, skriver Marten Ølgaard, projektleder hos Comonto ApS, og giver i artiklen et konkret eksempel på, hvordan teknologien kan indgå som et vigtigt redskab i forbindelse med indlæring af produktkendskab. (1/10 2001)

Tilgængelighed af undervisningsmaterialer
... rigtige programmører læser kun sjældent retningslinjer!
Af Jørgen H. Christiansen, UNI-C
14/09 2001

I forbindelse med et projekt om Tilpasning Af Undervisningsprogrammer for elever med funktionsnedsættelser (TAU) har man udarbejdet et sæt guidelines, som kan anvendes ved udvikling af elektroniske undervisningsmaterialer, der også skal være tilgængelige for elever med funktionsnedsættelser. (14/09 2001)

Clearing af rettigheder
ResuméAf Jørgen H. Christiansen, UNI-C
21/03 2001

Et værk kan være beskyttet på flere forskellige måder. Der kan f.eks. være tale om en ophavsretslig beskyttelse, et patent eller varemærke, en ejendomsretslig beskyttelse eller en kombination af disse. Hvordan clearer man rettigheder, og hvad koster det? (21/03 2001)

Samarbejde kommer ikke ud af den blå luft
- om hvordan man får studerende i virtuelle læringsmiljøer til at bruge hinanden
Af Lars Birch Andreasen, Danmarks Pædagogiske Universitet, Forskningscenter for pædagogisk IT
09/08 2000

Lars Birch Andreasen har besøgt Royal Roads University i Canada, hvor det er lykkedes at skabe virtuelle læringsmiljøer, hvor de studerende kan vælge den læringsstil, der passer dem bedst og som samtidig integrerer kontakten mellem de studerende som en del af det enkelte kursus. (9/08 2000)

Digitalisering og undervisning
- visioner fra DR-Undervisnings nye chef Christian Wang
Af Lene Nielsen, Mus & Mænd
18/04 2000

I virkeligheden skulle man skrotte alle undervisnings-materialerne og bare give eleverne lov til at spørge. (18/04 2000)

Fjernundervisning tager tid at lære
- et interview med Pelle Carlo Nilsson, underviser på InterKomm+
Af Lene Nielsen, Mus & Mænd
01/04 2000
 (1/04 2000)

Planlægning af undervisningssites
Guide-lines
Af Lene Nielsen, Mus & Mænd
26/01 2000
 (26/01 2000)

Ophavsret til digitalt undervisningsmateriale
ResuméAf Per Mejer, Bender.dk
14/12 1999

Når man laver undervisningsmateriale, skal man passe på ikke at overtræde ophavsretslovens regler. Men hvad er lovligt, og hvad er ulovligt? (14/12 1999)

En global skive- interaktiv formidling til undervisningsbrug
ResuméAf Pia Jønsson, Visionik
10/08 1999
 (10/08 1999)

WWW søgemaskiner
ResuméAf Jens Gottfredsen, Visionik
13/07 1999

Der findes mange forskellige slags søgemaskiner, og hver type har sine fordele. (13/07 1999)

Det Virtuelle Universitet
ResuméAf Lene Nielsen, Visionik
26/01 1999

I undervisningskredse har rygtet længe svirret, at Hewlett-Packard har startet et større fjernundervisningsprogram. Derfor begav jeg mig en kold og klam vinterdag til det danske hovedkvarter i Birkerød for atsnakke med Bo Svarre Nielsen (BSN), ansvarlig for "Det Virtuelle Universitet", om de pædagogiske og designmæssige overvejelser, der ligger bag. (26/01 1999)