Arkiv med artikler fra Designværkstedet - Kommunikation

Artikler

Sådan forstår og taler du med dine elever via sociale medier
ResuméAf Iben Larsen, Senior Insight Manager, Mediaedge:cia
23/06 2010
Iben Larsen, Mediaedge:cia, ser i denne artikel nærmere på, hvorfor sociale medier er så interessante både for brugerne og de, der gerne vil lære deres brugere bedre at kende. For det blotte øje handler dét at bruge sociale medier om at se og blive set. Men der er også andet på færde. Ved at delagtiggøre andre i ens liv, signalerer den enkelte bruger også: "Jeg er her, og jeg vil gerne rækkes ud til". Her er altså også tale om en invitation til de andre brugere om at vise engagement og nærvær ved at byde ind med gode råd og holdninger… (23/06 2010)

Sociale fortællinger - statusopdateringers funktion på sociale netværkssites
ResuméAf Lisbeth Klastrup, internetforsker, IT Universitetet
10/5 2010
I artiklen argumenterer internetforsker Lisbeth Klastrup for, at vi kan opfatte statusopdatering som en ny form for fortællinger, af social og dialogisk karakter, Lisbeth Klastrup beskriver de elementer, der påvirker tilblivelsen og receptionen af sociale fortællinger og samspillet mellem disse elementer, og hun giver eksempler på fire forskellige fortælleformater for statusopdateringer og deres funktion. (10/05 2010)

Interaktive whiteboards - erfaringer og visioner
ResuméAf Signe Ilkjær, folkeskolelærer og pædagogisk konsulent
25/3 2010
De interaktive whiteboards indtog i den danske folkeskole må betegnes som ”old news”. Til gengæld kan vi nu begynde at drage nytte af lærernes erfaringer med dette medie gennem de sidste 5 år. Artiklens forfatter, Signe Ilkjær, folkeskolelærer og pædagogisk konsulent, redegør for nogle af disse erfaringer og giver en vurdering af det interaktive whiteboards potentiale samt fremtidsudsigter i folkeskolen.

• Hvordan sørger vi for, at boardets potentiale udnyttes optimalt bl.a. gennem videndeling?
• Hvad kan det tilbyde, som er unikt i undervisningen?
• Hvordan bruges det af lærere og elever i dag?
• Hvilke overvejelser bør man gøre sig som underviser, når det interaktive whiteboard inddrages i undervisningen?

 (25/03 2010)

Den globale skole
ResuméAf Jakob Clausager Jensen, Efterskoleforeningen
15/01 2010
Et internationalt undervisningsmiljø, hvor det at tilegne sig sprog og blive udrustet med interkulturelle kompetencer, bør vægtes højt, mener artiklens forfatter Jakob Clausager Jensen, der tidligere har arbejdet som international koordinator på Eisbjerghus Efterskole og nu er ansat i Efterskoleforeningen for at fremme efterskolernes internationale aktiviteter inden for Europa.
Elever i grundskolen skal være verdensborgere, der kan forstå og begå sig i andre kulturer, både så de ikke mister dele af deres egen kultur, og så de kan udvise respekt og betragte andre som værende lige så fornuftige som de selv. De skal med andre ord have styrket deres interkulturelle kompetencer samt kunne anvende forskellige it-redskaber til at kommunikere med via internettet. Jakob Clausager Jensen skitserer i artiklen hvordan.
 (15/01 2010)

Sig det med maks. 140 anslag!
ResuméAf blogger og journalist Karin Høgh
2/3 2009
Mange undervisere må erkende, at det kan være svært at fange elevernes opmærksomhed i en travl hverdag. Derfor finder stadig flere vej til de medier, som rammer de unges puls. I november 2008 blev der mere end en milliard gange skrevet beskeder på under 140 anslag, som handler om hvad som helst. Også undervisere bruger denne form, den såkaldte mikroblogging, der er en mellemting mellem blogs og chats, i kommunikationen med elever og studerende. Sådan skriver bloggeren Karin Høgh i artiklen, hvor hun redegør for nogle af mulighederne med mikroblogging. (2/03 2009)

Web 2.0 - Communities og faciliteter – om jura i Web 2.0
ResuméAf IT-advokat Per Mejer
8/1 2009
Communities som FaceBook, YouTube, LinkedIn etc. giver kammerater og venner, forretningsforbindelser og bekendte mange spændende nye muligheder for at kommunikere, pleje eksisterende kontakter og genskabe tidligere kontakter. Man kan også finde nye fæller i Web2.0 miljø og atmosfæren. Men hvad er konsekvenserne? (8/01 2009)

Frikvarteret - et frirum til læring
ResuméAf Pia Heike Johansen, Ph.d., cand.scient.soc.
26/8 2008
Hvad er det børn lærer, når det overhovedet ikke er meningen, de skal lære noget? Og er det overhovedet relevant at beskæftige sig med i en tid, hvor test på resultater af undervisning og faglige kvalifikationer står øverst på dagsordenen? I artiklen argumenterer ph.d., cand.scient.soc. Pia Heike Johansen for, at det måske netop i en sådan tid er vigtigt at forstå betydningen af læring i det frie rum. Og især to væsentlige sociale kompetencer, der kan læres i frikvarteret, bliver fremhævet som centrale: empati og (selv)tillid. (26/08 2008)

Mobil læring motiverer
ResuméAf Anne-Marie Mosbech, journalist
23/02 2007
Den mobile platform PDA er et stærkt undervisningsredskab. Teknologien appellerer til de elevgrupper, det ellers er sværest at nå og får dem til at arbejde - sammen og hver for sig - på helt nye måder. (23/02 2007)

Podcast - et nyt bærbart undervisningsmedie
ResuméAf Karin Høgh, journalist og podcaster
11/10 2006
Skolerne har allerede det udstyr, der skal til for at gøre podcast til et spændende og engagerende redskab i undervisningen. Lærere uden for Danmark har kastet sig over det nye medie, som giver mundtligheden en ny chance i et samfund, der ellers er fokuseret på det skriftlige. Herhjemme høster vi imidlertid også de første erfaringer. (11/10 2006)

Et stærkt webdesign appellerer til flere sanser
- Sensory Branding kan også anvendes som metode på internettet
Af Inge Meincke Jørgensen, multimediedesigner
28/09 2006
Dagens forbruger vil pirres. Et godt website skal ikke bare være funktionelt og lækkert at se på for at overbevise om værdien af et brand eller sælge et  produkt. Desto flere sanser et website appellerer til, desto lettere forfører det brugeren. (28/09 2006)

Weblogs
- en mere demokratisk kommunikationsform?
Af Lennard Højbjerg, lektor, Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet
10/08 2006
Blogs er blevet en overordentlig populær kommunikationsform. Inden udgangen af 2006 vil vi i Danmark have over 60.000 blogs. Med bloggen har vi først og fremmest fået isoleret en tydelig funktionalitet; diskussionen mellem ligesindede, der samtidig lagres og kan hives frem og vises frem for andre. (10/08 2006)

Weblogs
- velkommen til blogosfæren
Af Abelone Glahn, journalist
01/12 2005
En weblog er en dynamisk hjemmeside, der gør det muligt løbende at lægge indlæg op på internettet. Siden ændres ved, at indehaveren skriver et nyt indlæg, som lægger sig oven for det forrige. Den nemme opdatering gør det muligt på en usædvanlig hurtig måde at skrive om et emne, en interesse, en passion eller et fag på en hjemmeside, der kan findes og linkes til, og som kan deles med andre. (1/12 2005)

Medieret leg med læsning og skrivning
- når katten er ude, spiller musene på bordet
Af Herdis Toft, lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitet
07/09 2005
Med sms og MSN genser vi konturerne af nogle skriftlige kommunikationsformer, som var blevet spået undergangen nær: den vedholdende brevveksling med en lang transporttid og det kortfattede, kodificerede telegram med en kort transporttid. (7/09 2005)

Seriøse spil: Computerspil ej blot til lyst
ResuméAf adjunkt, ph.d., cand. psych. Simon Egenfeldt-Nielsen
01/08 2005
Den grundlæggende idé bag seriøse spil er, at computerspil kan bruges til andet end ren underholdning. Oftest vil seriøse spil have til formål at facilitere en ændring af spillerens opfattelse af et område. Genren er for alvor ved at vinde indpas i blandt andet undervisningssammenhænge. (1/08 2005)

Ni gyldne regler for at skrive på nettet
ResuméAf journalist Nils G. Indahl
16/06 2005
Besøgeren på dit website har måske søgt efter et ord i søgemaskinen, klikker på den første mulighed, møder en startside, går måske et trin længere og får så en væg-til-væg-tekst frem. Han kigger hen over teksten, øjet fanger enkelte ord; videre til næste link i rækken. Sådan går langt de fleste frem, når de målrettet søger efter informationer. Og det er de vilkår, man som skribent på internettet må indrette sig på. (16/06 2005)

Æstetik virker!
Hvorfor usability kan lære af kunst.
Af Michael Hammel, webdesigner, kunsthistoriker og ekstern lektor i webdesign ved IT-Universitetet i København
06/12 2004
De senere år er der opstået et behov for at gøre computeren til et sjovt og underholdende centrum i menneskers almindelige liv. Udviklingen af, hvad vi bruger computere til, har medført en stadig stærkere fokusering på oplevelsen af brugen af computeren og computerprogrammer. (6/12 2004)

Konstruktion af en portal til faglig formidling
ResuméAf Lennard Højbjerg, lektor, Institut for Film- & Medievidenskab, Københavns Universitet
16/06 2004 (16/06 2004)

Interaktionens mange ansigter
ResuméAf adjunkt Lisbeth Klastrup, IT-Universitetet
01/06 2004
Denne artikel er baseret på én grundlæggende antagelse: nemlig at hvis folk er motiverede til at interagere med et site, så gør det ikke så meget, hvis det ikke lever op til diverse brugervenlighedskrav. (1/06 2004)

Tag mobilen med i undervisningen
ResuméAf Ole Iversen, Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet
05/01 2004
Det behøver ikke være svært eller dyrt at it-understøtte undervisning med de nye teknologier. En enkelt multimedie-pc koster det samme som 5 nye mobiltelefoner, og et klassesæt af mobiltelefoner kræver - som de fleste sikkert ved - ikke den store introduktion for eleverne. (5/01 2004)

Web-tv som social platform for ældregenerationen
ResuméAf cand. mag. Iben Larsen, Medievidenskab
15/12 2003
Hvem siger, at ny teknologi er forbeholdt den yngre generation? De ældre kan sagtens være med. Det handler blot om at tilbyde ældregenerationen de rette værktøjer, at finde frem til en fælles referenceramme i formidlingen af ny teknologi og ikke mindst at tilbyde dem et socialt fællesskab som platform for internet-udfoldelserne. (15/12 2003)

Den nye generation går egne veje på nettet
ResuméAf journalist Abelone Glahn, @media
28/09 2003
De voksne, der skal designe internet communities til unge, må betingelsesløst lære sig de nye teknologier og kunne håndtere dem flydende. For måden de unge kommunikerer på, overskrider hver dag, hvad de gjorde dagen før. Det mener Chris Rettstatt, der i snart ti år har arbejdet med børn og unge på nettet. (28/09 2003)

Det digitale paradoks i nyhedsformidlingen
ResuméAf Lennard Højbjerg, lektor, Institut for Film- & Medievidenskab
16/08 2003
Kan det digitale foto vise os virkeligheden i et eller andet udsnit? Er det ikke en kendsgerning, at den klassisk celluloidbaserede repræsentation faktisk gengiver det foreliggende objekt i en form for minikopi på filmstrimlen, og derfor er mere sandfærdig end de digitale billeder, der blot er 0 og 1-taller på en harddisk? (16/08 2003)

Moderators rolle må ikke undervurderes
ResuméAf journalist Abelone Glahn, @media
01/01 2003
Den gode moderator i et community er som en vært ved et middagsselskab: I stand til at skabe den rette stemning og til at forstå og lytte til andre. Men også i stand til at fortælle, når festen er forbi. Det kræver med andre ord særlige evner at styre og sætte gang i debatten i et internetfællesskab. (1/01 2003)

Stilistisk kontinuitet
- et nødvendigt træk ved multimediet
Af Lennard Højbjerg, lektor, Institut for Film- & Medievidenskab
18/11 2002
Den stilistiske kontinuitet anvendes i næsten alle cd-rom-produktioner, men er ikke en selvfølge på Internettet, hvor det kan være svært at orientere sig og fornemme en sammenhængende struktur mellem forskellige websites. Læs lektor Lennard Højbjergs eksempler på, hvad der skal til for at skabe logiske og konsistente produkter. (18/11 2002)

Story telling - kunsten af snuse
ResuméAf Lene Rikke Bresson, Story teller i Bresson & Bresson
01/07 2002
Et regnskab har sine nøgletal; det samme med historierne. Groft sagt kan de inddeles i fire arketyper: Komiske, tragiske, episke og sociale historier. (1/07 2002)

Chatsproget - nyskabende og bevidstgørende eksperimenter
ResuméAf ph.d.-stipendiat Tina Thode Hougaard
15/06 2002

Chatterne er stil- og sprogbevidste kommunikatører. De udnytter de teknologiske og kommunikative muligheder - og begrænsninger - og er sprogligt nyskabende. De sætter ord på kroppen og følelserne og viser dermed fornemmelse for sprogets evne og stilens betydning. De udvikler evnen til at tolke og udtrykke sig skriftligt effektfuldt. (15/06 2002)

Story telling - får historiehjulet til at dreje
ResuméAf Lene Rikke Bresson - story teller i Bresson & Bresson
01/05 2002 (1/05 2002)

Stoflighed
- et vægtigt opmærksomhedsfelt i visuel kommunikation
Af Bjørn Laursen, lektor på Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi, Roskilde Universitetscenter
15/04 2002 (15/04 2002)

Sprog og brugervenlighed
ResuméAf Jens Hofman Hansen
17/02 2002
Når debatten i webdesignkredse går på brugervenlighed, diskuteres ofte den enkelte sides komposition: Hvordan forholder de forskellige elementer sig til hinanden? Er der harmoni på siden? Kan brugeren overskue mulighederne? Når hjemmesidens overordnede struktur behandles, diskuteres f.eks. sidernes indbyrdes sammenhæng (eller mangel på samme!), om den overordnede struktur underbygges på de enkelte sider og lignende emner.
 (17/02 2002)

Hvad siger MUSEN? - en indføring i musesprog
ResuméAf Karin Levinsen, informationsarkitekt, interaktionsdesigner og pædagogisk tilrettelægger
04/02 2002
Musen kan bruges til at skabe et nuanceret sprog i informative og direkte kommunikerende programmer og websites. Gennem et varieret musesprog kan man understøtte brugeren i at opbygge en forestilling inde i sit eget hoved og i at generere en meningsfyldt sproglig fortælling. (4/02 2002)

De seks hatte
- kommunikationsværktøj i usability-arbejde
Af Thomas Kjærgaard, praktikant, Informationsvidenskab
16/11 2001
De seks hatte er et kommunikationsværktøj, som kan hjælpe til kreativt at vurdere, bearbejde og videreudvikle nye idéer. Artiklen viser, hvorledes metoden kan anvendes til at anlægge forskellige perspektiver i usability-arbejde. Da metoden er et generelt kommunikationsværktøj, kan den anvendes i mange sammenhænge - eks. workshops, feltstudier eller som kommunikationsredskab på udviklingshold. (16/11 2001)

Virtual Communities
- til hvad, hvorfor & hvornår?
Af journalist Abelone Glahn, Amedia
03/09 2001
Flere og flere firmaer og foreninger har opdaget, at nettet er eminent til i mere eller mindre forpligtende form at forbinde mennesker, der måske har svært ved at finde hinanden fysisk ude i det virkelige liv. Brugerne kommer igen og igen, især hvis de her kan få dækket alle tænkelige vinkler af deres særlige interesse. Det handler om communities - interessefællesskaber - på nettet. (3/09 2001)

Små tegn og store gerninger
- En metode til afdækning af de nødvendige kompetencer i en produktionsproces.
Af Karin Levinsen, Courseware A/S
03/08 2001
En forudsætning for vellykkede, interaktive produkter er, at vi i højere grad begynder at inddrage intellektuelle og analytiske kompetencer, mener indholdstilrettelægger og programmør Karin Levinsen. Ved at placere slutproduktets karakteristika - tegn - i et fortolkningssystem kan vi afdække, i hvor høj grad et givent projekt har behov for denne form for kompetence. (3/08 2001)

Moderne historiefortælling på nettet
ResuméAf Jacob Ravn, desigchef Valtech
19/06 2001
For at kunne skabe interaktive og brugertilpassede fortællinger skal vi tænke kreativt og udfordre konventionerne. Vi skal slå vores forestilling om kommunikation i stykker og samle brikkerne på nye måder. Vi har fået fantastiske værktøjer i hænderne, der kræver at blive udfordret. (19/06 2001)

Den visuelle computer
- om at sanse, skabe og udvikle (II)
Af Bjørn Laursen, lektor på Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi, Roskilde Universitetscenter
18/04 2001
Hvordan kan vi visualisere nogle af de private forestillinger, vi hver især har inde i hovedet, for derved få et fælles materiale, der kan danne udgangspunkt for at skabe kvalitetsprægede produkter til computeren? (18/04 2001)

Den visuelle computer
- om at sanse, skabe og udvikle (I)
Af Bjørn Laursen, lektor på Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi, Roskilde Universitetscenter
03/04 2001
Hvordan kan vi opøve de kompetencer, der skal til for at udnytte computerens muligheder som visuelt medie? Vi skal visualisere verden omkring os og se på vores intuitive handlinger. Ved at opøve evnen til at iagttage og visualisere verden omkring os, kan vi udnytte computermediets muligheder for at kommunikere visuelt og intuitivt. (3/04 2001)

Informationsarkitektur
ResuméAf Lene Nielsen, Informationsarkitekt
16/03 2001
Informationsarkitekten ser sitet fra et overordnet og skitsepræget perspektiv, som grafikere, programmører, tekstforfattere m.fl. skal fylde indhold på. (16/03 2001)

Internet som samlingssted
ResuméAf Mads Pedersen, doubleloop
19/12 2000
Hvis man vil bruge Internet til at formidle et budskab, handler det om at lave et websted, som taler til brugerne. Men det er endnu bedre, hvis vi kan engagere brugerne og få dem til at tale med hinanden. Denne artikel handler om, hvordan vi kan bruge Internet som samlingssted for virtuelle fællesskaber. (19/12 2000)

Reklamespil på nettet er effektiv branding
ResuméAf Ulla Tønner, Ctrl.it
05/09 2000
Reklamespil på nettet er populære. De underholder (for)brugerne, og de udgør et vigtigt redskab i producenternes bestræbelser på at markedsføre deres virksomhed og varer. Den helt klare fordel ved reklamespil set i forhold til fx tv-reklamer er, at forbrugeren bliver underholdt af egen fri vilje. (5/09 2000)

Filmteori på nettet
ResuméAf Lene Nielsen, FramFab
16/06 2000
Det ikke let at arbejde med design til skærmen. Det har man prøver i mange år indenfor tv-produktion. Nogle af disse erfaringer kan man overføre til design til Internettet. (16/06 2000)

Navigation
ResuméAf Susanne Axelsen, UNI-C
05/06 2000
Målet med navigationsdesign er at gøre det nemt for brugeren at navigere frit uden at miste orienteringen. Og at gøre det tydeligt for brugeren, hvilke informationer, der er at hente på hjemmesiden. Artiklen indeholder principper for god navigationsdesign. (5/06 2000)

Børns forskellige brug af computeren
ResuméAf Kristine Andersen, Forskningsassistent på projektet Børns brug af digitale medier - i et fremtidsperspektiv.
10/05 2000
For mange børn og unge indgår digitale medier som en del af deres identitetsdannelse. Således er medierne ikke kun et naturligt redskab i deres hverdag, men også et redskab, der har værdi for den livsstil, det enkelte barn fører. Hvad computeren skal bruges til, og måden den bruges på, afgøres af den værdi, computeren har for det enkelte barn. (10/05 2000)

Metaforer på pc-en
ResuméAf Ebbe Kyrø, Nexus Kommunikation
23/03 2000
Med computerens nedbrydning af verden i bits og bites har applikationsudviklere verden over fået hårdt brug for at hænge begreberne fast i noget kendt og virkeligt. Computeren er i sig selv en abstraktion, men med en god og bevidst brug af metaforer kan den forvandles til en god ven, og arbejdet ved den kan måske ligefrem blive en oplevelse. (23/03 2000)

Link: ordvalg, hvor, hvordan?
ResuméAf Julia Gardner, UNI-C
09/02 2000
Rigtigt anvendte link er afgørende for brugerens mulighed for at finde vej rundt på et web-sted. Hvorvidt et link er et effektivt navigationsredskab afhænger af måden, det er navngivet på, hvor det er placeret på siden, samt hvilken grafisk fremtræden det har. (9/02 2000)

Hvad er en god interaktiv fortælling?
ResuméAf Michael Valeur, forfatter til en lang række danske computerspil
02/11 1999
Jeg har bygget næsten alle mine fiktioner op, så jeg finder en kernehistorie - som aldrig vises konkret - men som beskrives ved positionerne udenom. Ved at tegne portrætterne af de figurer, der befolker mit univers, afslører jeg den "skjulte" historie. (2/11 1999)

Musen og cursoren
ResuméAf Lene Nielsen, Visionik
15/06 1999 (15/06 1999)

Fortællinger på nettet -fra cyberspace til fortællingens rum
ResuméAf Lisa Gjedde, Forskningsrådsstipendiat, Kommunikation, Roskilde Universitetscenter
18/05 1999 (18/05 1999)

Teorien om de 3 procesniveauer
ResuméAf Bruno Ingemann, ph.d. og lektor ved Kommunikation/Roskilde Universitetscenter
20/04 1999 (20/04 1999)

Syv gyldne regler for at skrive på nettet
ResuméAf Lene Nielsen, Visionik
23/03 1999
Brugere læser ikke på web'et, i stedet skimmer de siderne og forsøger at læse nogle få sætninger eller dele af sætninger for at få de informationer, de ønsker.
Se i øvrigt journalist Nils G. Indahls opdatering af denne artikel: Ni gyldne regler for at skrive på nettet. (23/03 1999)

Bogen og skærmen
ResuméAf Karsten Møller, Griff design
13/01 1999
I går sad jeg og læste lidt.Bare en halv times tid. Da jeg var færdig, lagde jeg bogmærket i bogen, klappede den sammen, som jeg havde gjort i sidste uge. Dengang sad jeg i toget og læste. (13/01 1999)

Hvem læser teksten?
ResuméAf Karsten Møller, Griff design
15/12 1998
Internettet består bogstaveligt talt af millioner af sammenkædede computere, der hver har adskillige gigabytes information liggende tilgængeligt for brugerne. Spørgsmålet er hvor tilgængelig den information egentlig er, og om de enkelte sider klart fortæller om deres indhold. (15/12 1998)

Hvor er målgruppen?
ResuméAf Lene Nielsen, Visionik
01/12 1998
Uanset hvordan man differentierer sin målgruppe, er der kun én metode hvormed man kan lære målgruppen at kende: Ved at møde den og ved at interviewe den. (1/12 1998)

Lav fornuftige links
ResuméAf Karsten Møller
17/11 1998 (17/11 1998)

Links
ResuméAf Lars Blomgren Andersen, UNI-C
16/06 1998
World Wide Web (www) indeholder grundlæggende en masse dokumenter, som er forbundet vha. links (henvisninger). Links mellem dokumenter er www's styrke, men kan også være en af de største svagheder. (16/06 1998)