Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Børn og IT

Artikler som omhandler børns adgang til, og brug af, informationsteknologi. Her findes også artikler om design af informationsteknologi til børn.

Børn og it

Part 0

Artikler

Det Digitale Penalhus - En computer per elev
Lær med itResuméAf Malte von Sehested, pædagogisk afdelingsleder, Lindehøjskolen
17/02 2010
Lindehøjskolen kører for tiden et projekt med titlen ”Det Digitale Penalhus” som omhandler elevernes brug af it-værktøjer til at løfte den faglige læring. Malte von Sehested, der til daglig er pædagogisk afdelingsleder på skolen, redegør i artiklen for, hvordan man via projektet organiserer en undervisning, hvor eleverne har it ved fingrene hele tiden, herunder hvordan eleverne lærer at anvende de enkelte it-værktøjer uden at skulle organisere undervisningen som it-undervisning. I denne forbindelse arbejdes med begrebet pædagogisk videnledelse. Desuden handler projektet om eleverne som konsumenter og producenter af multimodale medier, idet der er fokus på, hvordan elever kan benytte sig af at producere og konsumere medier, der både indeholder tekst, lyd, billede og video i deres faglige læring. (17/02 2010)

Den globale skole
Global undervisningResuméAf Jakob Clausager Jensen, Efterskoleforeningen
15/01 2010
Et internationalt undervisningsmiljø, hvor det at tilegne sig sprog og blive udrustet med interkulturelle kompetencer, bør vægtes højt, mener artiklens forfatter Jakob Clausager Jensen, der tidligere har arbejdet som international koordinator på Eisbjerghus Efterskole og nu er ansat i Efterskoleforeningen for at fremme efterskolernes internationale aktiviteter inden for Europa.
Elever i grundskolen skal være verdensborgere, der kan forstå og begå sig i andre kulturer, både så de ikke mister dele af deres egen kultur, og så de kan udvise respekt og betragte andre som værende lige så fornuftige som de selv. De skal med andre ord have styrket deres interkulturelle kompetencer samt kunne anvende forskellige it-redskaber til at kommunikere med via internettet. Jakob Clausager Jensen skitserer i artiklen hvordan.
 (15/01 2010)

Hvordan underviser man med computerspil?
Elever og lærer spiller computerspil …ResuméAf Simon Egenfeldt-Nielsen (Cand. Psych, Ph.d), adjunkt på IT-Universitet København, adm. direktør for Serious Games Interactive
2/12 2009
Lærere kan med fordel bruge computerspil til deres undervisningsaktiviteter, men det fordrer, at de orienterer sig i forhold til tre forskellige måder at inddrage computerspil i undervisningen på, mener adjunkt ved IT-Universitetet og direktør for Serious Games Interactive, Simon Egenfeldt-Nielsen. Forfatteren skitserer de tre måder, så man som lærer får indblik og overblik over mulighederne for at bruge computerspil i undervisningen. (2/12 2009)

Sig det med maks. 140 anslag!
ResuméAf blogger og journalist Karin Høgh
2/3 2009

Mange undervisere må erkende, at det kan være svært at fange elevernes opmærksomhed i en travl hverdag. Derfor finder stadig flere vej til de medier, som rammer de unges puls. I november 2008 blev der mere end en milliard gange skrevet beskeder på under 140 anslag, som handler om hvad som helst. Også undervisere bruger denne form, den såkaldte mikroblogging, der er en mellemting mellem blogs og chats, i kommunikationen med elever og studerende. Sådan skriver bloggeren Karin Høgh i artiklen, hvor hun redegør for nogle af mulighederne med mikroblogging. (2/03 2009)

Forstå computerprogrammering med Scratch
ResuméAf Søren Holmberg, projektleder, Web 2.0-konsulent
06/08 2008

Forstå computerprogrammering med Scratch
- En begynderguide

Det gratis programmeringsværktøj Scratch er på grund af sin opbygning særlig egnet til at give børn - allerede fra folkeskolens 4.-5. klasse - en forståelse for, hvordan computerprogrammer generelt virker, og hvad der skal til for at skabe et computerprogram. Søren Holmberg gennemgår i artiklen nogle af mulighederne i Scratch.

 (6/08 2008)

Sociale medier: De unge ønsker at være en del af mediet
ResuméAf journalist Nils G. Indahl
14/07 2008

Unge benytter først og fremmest mobiltelefonen i sociale sammenhænge - ikke til for eksempel banktjenester. Når fysiske møder ikke er mulige, holdes kontakten med venner og kollegaer således via mobilen eller nettet, det være sig via Facebook eller Myspace. I stigende grad benyttes de sociale netværk også til professionel information. De nye sociale omgangsformer betyder, at det redaktionelle ansvar bliver decentraliseret og distribueret, for eksempel ved hjælp af Wiki-metoden, skriver journalisten Nils G. Indahl i denne artikel. (14/07 2008)

Mobil læring motiverer
ResuméAf Anne-Marie Mosbech, journalist
23/02 2007

Den mobile platform PDA er et stærkt undervisningsredskab. Teknologien appellerer til de elevgrupper, det ellers er sværest at nå og får dem til at arbejde - sammen og hver for sig - på helt nye måder. (23/02 2007)

Story Surfer – en søgemaskine, der taler til flere sanser
ResuméAf Peter Gall Krogh, lektor Arkitektskolen Aarhus, souschef i Forskningscenter Interactive Spaces
15/06 2006

Story Surfer udfordrer bibliotekets traditioner for, hvordan man præsenterer materialer og tilbyder nye aktiviteter i det eksisterende fysiske biblioteksrum, så børn kan engagere sig, blive inspirerede og få kropslige erfaringer med nye teknologier og interaktionsmuligheder. (15/06 2006)

Punktum, punktum komma streg...
- alderssvarende design til børn
Af Julie Flansmose, multimediedesigner, udvikler og lærer
14/04 2004

Børn er mere visuelt orienterede end voksne, og de tiltrækkes af forskellige virkemidler afhængig af deres alder. Det stiller specielle krav, når vi designer fx figurer i multimedier til børn. (14/04 2004)

Brugertest for børn – forklaret for voksne!
ResuméAf Julie Flansmose, multimediedesigner, freelance designer og udvikler
15/01 2004

Hvis du vil vide, hvad børn vil ha’, så spørg dem! Det er jo logik for burhøns… skulle man mene. Alligevel er brugertest ofte en af de aktiviteter, der bliver sorteret fra under udviklingen af et interaktivt produkt for børn, hvis budget eller tidsplan er stram. Men det behøver ikke være hverken dyrt, besværligt eller meget tidskrævende, og udbyttet kan være enormt. Alt hvad det kræver, er nogle børn og lidt omtanke! (15/01 2004)

Tag mobilen med i undervisningen
ResuméAf Ole Iversen, Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet
05/01 2004

Det behøver ikke være svært eller dyrt at it-understøtte undervisning med de nye teknologier. En enkelt multimedie-pc koster det samme som 5 nye mobiltelefoner, og et klassesæt af mobiltelefoner kræver - som de fleste sikkert ved - ikke den store introduktion for eleverne. (5/01 2004)

Den nye generation går egne veje på nettet
ResuméAf journalist Abelone Glahn, @media
28/09 2003

De voksne, der skal designe internet communities til unge, må betingelsesløst lære sig de nye teknologier og kunne håndtere dem flydende. For måden de unge kommunikerer på, overskrider hver dag, hvad de gjorde dagen før. Det mener Chris Rettstatt, der i snart ti år har arbejdet med børn og unge på nettet. (28/09 2003)

Praktiske skridt til et børnevenligt webdesign
ResuméAf Thomas Petersen, Tihii Media ApS
15/12 2002

Hvis webudviklere vil lave engagerende og brugervenlige websteder til børn, er det nødvendigt at mindske afstanden mellem designere og målgruppen. Alligevel er der sjældent tid eller plads i budgettet til løbende brugerundersøgelser under udviklingen. Thomas Petersen, Tihii Media ApS, giver i artiklen nogle praktiske bud på, hvordan designere kan bruge den viden, de allerede har om børn, i deres designovervejelser. (15/12 2002)

Om at udvikle et helhedssyn på it- og mediearbejdet i skolen
ResuméAf adjunkt Ole Christensen, CVU København & Nordsjælland. Tilknyttet Sekretariat for Børnekulturnetværk, Danmarks Pædagogiske Universitet
19/08 2002

Mediepædagogik er at betragte som en generel kulturel kompetence, der hele tiden er i bevægelse, og som ikke kan være fastlagt af en bestemt metodik og kanon. Derfor skal der udvikles et dynamisk helhedssyn - en pædagogisk sammenhæng, der til stadighed reflekterer over forholdet mellem børn og medier - i fritid og i skole. (19/08 2002)

ThinkQuest
ResuméAf Jette Skeem, UNI-C
18/10 2000

ThinkQuest er en konkurrence, hvor elever mellem 12 og 20 år laver web-baserede undervisningsmaterialer. Ideen er at få flere elever til at lave nogle brugbare hjemmesider, som andre kan få glæde af, og hvor eleverne selv lærer om hele processen ved at producere hjemmesider. Hjemmesiderne indgår i en årlig konkurrence, hvor man bl.a. kan vinde det nyeste pc-udstyr. (18/10 2000)

Edutainment
- Computerspil og læring
Af Lars Konzack
10/10 2000

Ordet edutainment er en sammensætning af de to engelske ord education og entertainment. Det lyder meget positivt, men ordet har ikke haft positive rødder. Sammenblandingen af undervisning og underholdning, har specielt i computerspil været anset som nærmest stødende. (10/10 2000)

Reklamespil på nettet er effektiv branding
ResuméAf Ulla Tønner, Ctrl.it
05/09 2000

Reklamespil på nettet er populære. De underholder (for)brugerne, og de udgør et vigtigt redskab i producenternes bestræbelser på at markedsføre deres virksomhed og varer. Den helt klare fordel ved reklamespil set i forhold til fx tv-reklamer er, at forbrugeren bliver underholdt af egen fri vilje. (5/09 2000)

Børns forskellige brug af computeren
ResuméAf Kristine Andersen, Forskningsassistent på projektet Børns brug af digitale medier - i et fremtidsperspektiv.
10/05 2000

For mange børn og unge indgår digitale medier som en del af deres identitetsdannelse. Således er medierne ikke kun et naturligt redskab i deres hverdag, men også et redskab, der har værdi for den livsstil, det enkelte barn fører. Hvad computeren skal bruges til, og måden den bruges på, afgøres af den værdi, computeren har for det enkelte barn. (10/05 2000)