• Indhold

Det Virtuelle Universitet

Resumé

Af Lene Nielsen, Visionik
26/01 1999

I undervisningskredse har rygtet længe svirret, at Hewlett-Packard har startet et større fjernundervisningsprogram. Derfor begav jeg mig en kold og klam vinterdag til det danske hovedkvarter i Birkerød for atsnakke med Bo Svarre Nielsen (BSN), ansvarlig for "Det Virtuelle Universitet", om de pædagogiske og designmæssige overvejelser, der ligger bag.

Baggrund

Hvorfor har Hewlett-Packard valgtfjernundervisning?

BSN: Fjernundervisning er en måde at få bragt uddannelse ud til vores konsulenter. Det er mere effektivt, hurtigere og også mere fleksibelt end traditionelle kurser.

Målgruppen er de konsulenter, der hjælper vores kunder med at implementere IT-systemer. Vi har i dag omkring 8000 konsulenter, der er specialiseret inden for vidt forskellige områder.

Kurserne på "Det Virtuelle Universitet" skal kunne tages i hele verden uafhængigt af tid. Og som i ethvert andet kursus foregår det over en periode med deadlines og noget, der skal afleveres. Men det, at det er world-wide stiller nogle specielle designmæssige krav. Det største krav er nok, at synkron kommunikation, i form af chat og videokonferencer, ikke er praktisk. For der vil altid være en, der skal op midt om natten.

Hvorfor startede I "Det Virtuelle Universitet"?
BSN: Mange af vores konsulenter ytrede ønske om at få undervisning på denne måde. Primært fordi de kunne spare rejsetiden. I forvejen rejser vores konsulenter 200 dage om året, og de ser ikke rejsen som det plus, som mange andre gør. De vil meget hellere kunne lære hjemmefra uden at skulle forlade familien. Vi vil gerne reducere omkostningerne, men det har ikke været det primære. Vi vil også gerne have nogle mere fleksible klassestørrelser. Hvis der nu kun er 4, der har brug for et kursus, så vil man normalt ikke holde et kursus, der f.eks. indebærer, at man skal flyve folk til Hong Kong. Med fjernundervisning håber vi at blive mere fleksible i kursustilbuddene.

Hvilke kurser tilbyder I?
BSN: Hvis nogen skal lære at implementere økonomisystemer, så kan vi tilbyde dem et kursus i økonomisystemer. Hvis nogen skal lære at lave netværk, så laver vi netværkskurser. Vi kan også tilbyde mere bløde ting, som f.eks. projektledelseskurser.

De kurser, vi tilbyder, vil alle være baseret på en eller anden form for scenario-opbygning og en case. Der vil også være en lærer med, så vi forsøger at bibeholde ideen om, at man er med i en klasse.

Klasserne består af en række personer fra forskellige lande, der er knyttet sammen med en lærer, som så kan være fra et andet land. Vi sætter folk sammen i diskussionsgrupper - med klassiske notes-diskussioner, hvor man poster sine notes, og læreren poster sine kommentarer.

Når vi kører større kurser, har vi det princip, at vi deler de studerende ind i hold á 4. Så må de indbyrdes finde ud af at diskutere sig frem til et svar. Det giver besparelser på lærertimerne, at læreren skal forholde sig til færre besvarelser.

Om Baggrund

Nyhedsbrev

Artikler af

Lene Nielsen
(11/07 2007)

Design

Startsiden på "Det Virtuelle Universitet"

Hvordan startede I "Det Virtuelle Universitet"?
BSN: Vi har skrevet et designdokument, der indeholdt målsætningen og rollerne i projektet. Hvad vi ville være specialister i, og hvad vi ville out-source. Og endelig hvilke krav projektet stillede til vores intranet.

Og så går det i HP på bedste anarkistiske vis; at hvis der er nogen, der gider gøre noget, så sker der noget. Og hvis der ikke er nogen, der gider gøre noget, så sker der ikke noget.

Jeg er blevet spurgt, om jeg gider gøre noget i nogle år for at få banket projektet op. Så en af mine roller er at være bannerfører. Alle steder hvor der er nogen, der har et uddannelsesbehov, der står jeg med min ordreblok. Fjernundervisningen skal sælges indadtil, for der er megen modvilje, sløvhed og vanetænkning, som det tager tid at ændre. Men det begynder at komme i omdrejninger. En af mine helt store roller er at forsøge at få solgt konceptet.

Hvordan udviklede I designet?
BSN: Vi har udviklet et overordnet design, hvor vi har fået hjælp af studerende fra Designskolen. Designet fungerer som en paraply, som vi kan tage med til de firmaer, der laver kurser for os.

Vi startede med vores designovervejelser og lagde så indhold på bagefter, for at få en æstetisk linie i kurserne. Ellers vil design og pædagogiske principper blive for forskellige, når vi har 2-3 firmaer til at laver kurser. Firmaerne har også efterspurgt en designguide og pædagogiske overvejelser.

De pædagogiske overvejelser udgør et væsentligt udgangsspunkt til at finde firmaerne, der skal lave vores kurser. Der er mange web-bureauer, der siger, at de kan lave fjernundervisning. Og de er gode til at lave web-sider, for de kommer fra reklamebranchen, de kan sagtens lave noget flot og imponerende, men der er ingen pædagogisk dybde. Derfor lægger vi vægt på at spørge til firmaernes pædagogiske indfaldsvinkel.

Hvilke krav stillede I til designet?
BSN: Først og fremmest skal designet være så fleksibelt, at det kan indeholde mange kurser og virke som en samlet ramme. Rent grafikmæssigt må det ikke være for tungt. Teknisk set skal det også være rimeligt ukompliceret. Nogle af kurserne er temmelig komplicerede, så der er ingen grund til, at rammerne også er det.

Disse krav bad vi studerende fra Designskolen om at komme med forslag til. De har fanget ideen ret godt og er kommet med et fornuftigt forslag.

Der hvor det kniber er omkring konsistensen i navigationen. Det er ikke særligt godt, og det må vi arbejde videre på.

Mit udgangspunkt for designet var, at jeg gerne ville have, at symbolikken for designet både har noget at gøre med det at lære, og med det virtuelle. Der kom en ide frem med de sædvanlige bygningsmetaforer, som jeg også synes var god, men den endte med at blive for kompliceret og for tung. Den forlod vi igen til fordel for et meget mere simpelt design.

Der var et meget flot forslag. Med middelalderlige elementer fra Leonardo da Vinci, hans opfindelser og kreativitet. Men designeren havde ikke fanget, at der er ikke mange japanere, der kender Leonardo da Vinci og den europæiske middelalder. Mange af de symboler, vi kunne se i designet, ville de ikke kunne se i Østen.

Vi lagde vægt på en rimelig konsistent flade. Designet skal gerne fylde pænt, men det må ikke optage plads for noget andet. Kunsten ligger i at få det afbalanceret og fleksibelt nok.

Kurserne ligger på HP's intranet. Alt er web-baseret og supporteret af HTML 3.0. En teknologi der ikke er for avanceret, for også at passe til browserne i Indonesien. Selve indholdet leveres af de virksomheder, vi beder om at lave kurser.

Har I fået feed-back på designet?
BSN: Vi har fået meget positiv feedback. Og jeg tror i al beskedenhed, at folk godt kan lide Danish Design - det lyse og det lette. Da vi udbød vores projektledelseskursus til Cognitive Arts havde vi ikke vores design-guide klar. Vi havde nogle enkelte elementer klar, men vi ville ikke forsinke projektet pga. den manglende design-guide. Jeg synes, at det grafiske design som Cognitive Arts kom med, er godt nok ud fra et grafisk synspunkt, men det er en samling plys og klunker. Det er fuldstændig som at komme ind i en overlæsset amerikansk spisestue. Jeg tror, at vores studerende godt kan lide det lyse og det lette. Vi har også fået positiv respons på, at det er et rimeligt simpelt design.

Men navigationen er vores svage punkt. Den er for kompliceret og vi skal udtænke et bedre system. Vi burde have haft nogle user interface designere med fra starten. Men jeg synes, at det var sjovt at tage udgangspunkt i det æstetiske. Jeg vil gerne have, at når folk ser designet, så kommer de i indlærings-"mode". Ligesom når man ser TV-avisen, så rækker man automatisk ud efter kaffekoppen. Det er i hvert fald min langsigtede vision.

Kursus i projektledelse designet af Cognitive Arts

Erfaring

Hvor mange kurser har I holdt?

BSN: Vi har kørt det samme kursus i projektledelse 6 gange. Nu skal vi i gang med et nyt kursus, hvor vi drejer tingene lidt. En af de ting, vi har lært, er, at når diskussionsgrupperne er en integreret del af kurset, så forhindrer det, at man kan fortsætte diskussionerne, efter at kurset er slut eller starte diskussionerne før kurset begynder. Vi vil hellere have, at diskussionerne foregår et andet sted, i et helt andet univers, hvor diskussionerne kan køre separat.

At tingene er så integrerede giver problemer, hvis vi ønsker en anden kommunikationspakke. Vi kan ikke umiddelbart bygge videoconferencing eller chat ind som det er nu. Hvis diskussionsgrupperne ikke er knyttet til selve kurset, så bliver det også billigere at få firmaer til at lave kurser. Så skal de ikke lave hele integrationen, men bare have links'ene.

Hvordan virker gruppearbejdet?
BSN: Her har vi meget blandede resultater. For nogle grupper er det gået forbløffende let, men der er nogle, hvor det ikke er gået særligt godt. Det er noget, vi vil prøve at rette op på. Vi vil lave en form for startforløb, hvor gruppedannelsen sker. Når kurserne kun løber over 14 dage, kan kursisterne ikke nå at få en fornemmelse for gruppen og samtidig få gruppen til at arbejde effektivt. Vi vil arbejde med en form for indskolingsforløb, hvor folk præsenterer sig og sender lidt billeder, så vi kan prøve at få gruppefornemmelsen op, inden kurset reelt starter.

Hvad er det der sker, når det går godt?
BSN: Det afhænger af, om hver gruppe får en formand. Hvis det er en god formand, så går det godt. Så vi skal fremover lægge mere arbejde i at finde en god formand. Ellers kan vi ikke se noget mønster.

Det vi kan se er, at vi har kulturforskelle mellem Østen og Vesten. Amerikanerne og europæerne er meget mere til diskussioner. De vil gerne lægge noget halvt færdigt frem, men den tankegang kender man ikke i Østen. De ser på deres case-studier og siger "Nå, men vi skal lave noget, og det skal afleveres til denne dato". Amerikanerne lægger et par forslag ind i diskussionsgruppen, men i Østen sætter de sig ned og laver opgaven helt færdig. Så kan man flytte kommaer, hvis man kan gøre det uden at såre dem. Og det er altså svært at styre.

Det går heller ikke med miksede grupper. Det er muligt, at vi bliver nødt til at lade Østen og Vesten arbejde hver for sig, så man kan få samme fodslag. Men det er meget kedeligt, for vi ønsker at fremme samarbejde på tværs. Vi kan se masser af gode ting ved et samarbejde, hvis vi kan fremme en kommunikation på denne måde. F.eks. så skriger vi herhjemme på gode IT-folk, mens der går masser af gode IT-folk arbejdsløse i Østen, fordi det er gået nedad for dem. Så hvis vi kunne lære hinanden at kende, og vi kunne lære hinandens arbejdsmetoder at kende, så kunne vi bruge hinanden.

Hvad er jeres rolle i HP i forhold til "Det Virtuelle Universitet"?
BSN: HP's rolle er at opsamle pædagogisk viden, som vi skal bruge til at skrive et godt udbudsmateriale og til at udvælge samarbejdspartnere. Vi skal kunne styre og rådgive samarbejdspartnerne, så kurserne bliver målrettede mod vores folk.

Vi er ved at nærme os nogle standarder. Et nøgleord er, at vi ønsker, at undervisningen skal være "goal-based", som amerikanerne siger, og kursisterne skal selv finde ressourcerne. Hvis vi ser på den del af kurset, hvor der ikke er interaktion mellem kursisterne, så skal de stilles overfor en situation og spørges om, hvad de vil gøre. Kursisterne skal bruge deres normale ressourcer - web-pages og white papers, og der skal være en form for multiple choice test til sidst. Derudover skal der være et case studie, med en tilknyttet mentor. Og der skal afleveres en opgave, som vurderes af de studerende og læreren.

Har du nogle gode råd, du kan give videre til andre?
BSN: Ja.

Hav din målsætning klar. Og tænk over hvorfor du har valgt at bruge fjernundervisning.

Følg op på målsætningen og find ud af, om du opnår det, du ønskede?

Hold det simpelt.

Og tænk på at lærerne skal uddannes godt til netop denne type undervisning.

Baggrundsartikler

Cognitive Arts