Ophavsret til digitalt undervisningsmateriale

Næsten alt det materiale, der anvendes til undervisning, er undergivet en ophavsretlig beskyttelse. Når man som lærer eller undervisningsinstitution laver undervisningsmateriale, skal man derfor passe på ikke at overtræde ophavsretslovens regler. Men hvad er lovligt, og hvad er ulovligt, hvis man ønsker at benytte andres materiale, når man udarbejder digitalt undervisningsmateriale?

Man kan vælge enten at producere materialet selv eller kopiere materialet fra andre. Ved benyttelse af andres ophavsretligt beskyttede materiale skal man som udgangspunkt have tilladelse fra rettighedshaverne.

I ophavsretsloven er der fastsat forskellige indskrænkninger i ophavsmandens eneret. En række af disse bestemmelser omhandler muligheden for at benytte andres materiale til undervisningsbrug. Andre bestemmelser er mere overordnede begrænsninger, f.eks. retten til at citere.

Når man bruger ophavsretligt beskyttet materiale til undervisningsbrug, giver ophavsretsloven dog nogle udvidede muligheder. Efter ophavsretslovens §13 må man fotokopiere til brug i undervisningssituationen,hvis uddannelsesinstitutionen har indgået aftale med Foreningen UNDERVISNINGSKOPIER i COPY-DAN.

Ved en ændring af ophavsretsloven i 1998 blev der i §13 givet mulighed for at kopiere digitalt i undervisningssammenhæng, svarende til den adgang, der er på fotokopiområdet.

Adgangen til digital kopiering forudsætter dog en aftale mellem rettighedsindehaverne og COPY-DAN. Der er endnu ikke indgået sådan en aftale. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt via COPY-DAN at opnå tilladelse til digital kopiering på undervisningsområdet.

I COPY-DAN er der nedsat et "digitalt udvalg" netop til behandling af disse spørgsmål, men det vides ikke, hvornår der foreligger resultater af udvalgets arbejde.

Der arbejdes således på en ordning til central ophavsretlig clearing. Indtil videre må man imidlertid ikke bruge materiale hentet fra Internet, cd-rom eller andre digitale medier uden de enkelte rettighedshaveres individuelle tilladelse.

Ud over §13 kan man også i mindre omfang benytte citater fra andres materiale.I ophavsretslovens §22 findes en regel om citatret.

Reglen giver lov til at citere i dét omfang, det er i overensstemmelse med god skik, og i dét omfang, citatet betinges af formålet.
Der kan ikke angives nogen eksakt grænse for citaters omfang, eksempelvis et vist antal linier fra en bog eller et bestemt antal sekunder fra et musikstykke. Det er altid en konkret vurdering i den enkelte situation.

Et eksempel på den seneste praksis vedrørende grænserne for citatretten kan hentes i en norsk afgørelse. Da både dansk og norsk lovgivning og praksis på området er meget lig hinanden, er afgørelsen meget illustrativ.

Som eksemplet illustrerer, må man ikke citere så meget, at det indgår som erstatning for noget, man selv burde have skrevet. Man må heller ikke opbygge en database alene med citater f.eks. fra faglige artikler.

Digital udnyttelse af andres materiale eksempelvis på Internet giver mulighed for en mere intensiv udnyttelse af citater end på andre områder. Det antages derfor, at citatretten er mere begrænset i digital sammenhæng end ved traditionel analog brug af citater.

Hvis man har det oprindelige materiale i digital form, skal man også være opmærksom på, at det ikke umiddelbart er tilladt at kopiere til eget brug i digital form. Når man eksempelvis kopierer fra Internet eller en cd-rom til et andet digitalt medie, er der tale om en digital eksemplarfremstilling. En sådan digital eksemplarfremstilling må ifølge ophavsretslovens §12, stk. 2 nr. 4 ikke engang foretages til privat brug.

Man skal derfor sikre sig rettighedsindehaverens tilladelse, hvis originalmaterialet foreligger digitalt.

Antologireglen i ophavsretslovens §18 giver ret til i undervisningssammenhæng at bruge dele af litterære værker uden at indhente tilladelse fra rettighedsindehaveren. Der skal dog betales for brugen.

Modsat digital benyttelse jf. ovenfor vedrørende §13 er denne regel en såkaldt "tvangslicens"-bestemmelse.

Efter antologireglen er det en forudsætning, at det værk man laver, er et samleværk efter ophavsretslovens §5. Det er således blandt andet et krav, at der er noget specielt ved den plan, hvorefter teksterne er udvalgt og sat sammen. Det er også et krav, at de tekster, man tager dele af, er udgivet for mere end 5 år siden.

En del af undervisningsmaterialet vil typisk være udarbejdet af enten de(n) enkelte lærer(e), der skal afholde undervisningen, eller eventuelt af andre lærere tilknyttet undervisningsinstitutionen. Andet materiale kan måske stamme fra elevernes besvarelser af opgaver eller andre bidrag fra elevernes side.

Medarbejderes ophavsret til værker frembragt i ansættelsesforholdet er ikke, bortset fra edb-programmer, direkte lovreguleret. Som udgangspunkt er det således læreren, den ansatte ophavsmand, der har ophavsretten.

Hvis læreren som en del af ansættelsen producerer ophavsretligt beskyttet materiale, overgår visse begrænsede udnyttelsesrettigheder naturligvis til uddannelsesinstitutionen. Der kan således ske en rettighedsovergang til uddannelsesinstitutionen, forudsat at der er tale om et fast og varigt ansættelsesforhold, og forudsat at materialet er produceret som et led i dette ansættelsesforhold.

Herudover kan man altid få overdraget nærmere fastlagte udnyttelsesrettigheder fra de enkelte lærere i kraft af en udtrykkelig aftale. Der findes ikke standardformuleringer til sådanne rettighedsoverdragelser, bl.a. fordi disse til en vis grad bør udarbejdes individuelt, alt efter materialet, og hvilke nærmere afgrænsede udnyttelsesmuligheder, der ønskes overdraget.

Modsat lærerne indgår eleverne ikke i et ansættelsesforhold med undervisningsinstitutionen eller lærerne.

Elevernes materiale vil som oftest være ophavsretligt beskyttet.

Udgangspunktet er derfor, at den pågældende lærer ikke kan benytte elevernes materiale uden samtykke fra eleverne.

Det kan dog ikke udelukkes, at noget af elevernes materiale er af en sådan kortfattet karakter eller på anden måde er udarbejdet, så det ikke er ophavsretligt beskyttet. I sådanne tilfælde må materialet naturligvis benyttes.

Man skal dog være opmærksom på, at der ikke skal meget til, før materiale er ophavsretligt beskyttet.

Hvis lærerne og undervisningsinstitutionen vil være på den sikre side, er det klogest generelt at få elevernes samtykke til, at materialet benyttes.

Ved alle aftaler om benyttelse af andres ophavsretligt beskyttede materiale er det meget væsentligt, at man får tilstrækkelig tilladelse til netop den udnyttelse, man ønsker at foretage.

Udnyttelsesrettigheder kan generelt overdrages fra en ophavsmand i henhold til aftale. Det er imidlertid en betingelse, at udnyttelsesretten er beskrevet og præcist defineret. Dette er fastslået i ophavsretslovens kapitel 3, og herunder blandt andet §53, stk. 2 om udnyttelsen og §56 om overdragelse.

I §53 stk. 3 fastslås, at erhververen kun må udnytte det overdragne materiale på dé nævnte måder, som er aftalt.

Det vil overordnet sige, at aftaler om overdragelser grundlæggende vil blive fortolket restriktivt. Man har kun overdraget dé rettigheder, som med sikkerhed er aftalt. Hvis aftalen er uklar, fortolkes den sådan, at de ting/rettigheder, man er i tvivl om, som udgangspunkt ikke anses for overdraget.

I §56, stk. 2 bestemmes, at medmindre det er aftalt, må erhververen ikke videreoverdrage udnyttelsesrettighederne.

Det er naturligvis ikke muligt i en artikel som denne at lave en fyldestgørende gennemgang af ophavsretslovens regler om digitalt undervisningsmateriale. Men gennemgangen giver forhåbentlig læseren mulighed for at få belyst nogle af de spørgsmål, der melder sig i denne forbindelse, og åbner læserens øjne for en række af de problemer, der kan opstå, og som man bør forholde sig til.

Som det fremgår, er man ofte nødt til at få tilladelse fra rettighedsindehaverne, når man vil benytte andres materiale til digitalt undervisningsmateriale. Men det skal man ikke lade sig afskrække af.

Erfaringer viser, at det ofte ikke er så vanskeligt at få tilladelserne, og så er problemet jo ikke større end, at man skal spørge om lov. Når man retter henvendelse til rettighedsindehaverne, er det vigtigt at give alle relevante oplysninger, så man er sikker på at få tilladelse til den brug, man ønsker. Af centrale oplysninger kan bl.a. nævnes, i hvilken sammenhæng materialet skal anvendes, hvem der er målgruppe, og hvem der får adgang til materialet, hvor lang tid man ønsker at stille materialet til rådighed og i hvilken form.

1. Forde der gerne vil vide mere om disse problemstillinger, kan jeg henvise til bogen "Hvad må jeg? - Ophavsret i teknologistøttet uddannelse" udgivet af Center for Teknologistøttet Uddannelse, CTU. Bogen kan hentes på www.ctu.dk, hvor der også er en on-line brevkasse med ophavsretlige spørgsmål. Klik på "Tjenest: Ophavsret" knappen på forsiden.
2. Ophavsretloven findes på www.retsinfo.dk. Den kan være svær at finde. Se derfor også kopi hos Ophavsret.dk.
3. Se også den tidligere artikel: Ophavsret.
4. Hos www.Bender.dk findes der flere artikler om ophavsret.
5. UNDERVISNINGSKOPIER i COPY-DAN.