Fortællinger på nettet -fra cyberspace til fortællingens rum

Nettet har først og fremmest profil som et verdensomspændende informationsnetværk. Mange af de strategier, der anbefales til design af hjemmesider, tager udgangspunkt i, at det er information, der skal formidles, og lader hånt om andre sider af kommunikationen [1]: Nemlig: hvordan man får en mening ud af al denne information [2], og hvordan den kan forbinde sig med vores allerede indlejrede narrative skemaer [3].

Ifølge kognitionsforskeren Mandler har fortællinger en gennemgående og underliggende basal struktur, selvom der er store forskelle i indhold. Denne struktur indebærer typisk, at:

• Der skal være en begyndelse med en situation eller en setting, der præsenterer sted og tid, og de personer der medvirker.
• Der skal være en eller flere episoder. I hver episode sætter personerne sig mål, som er en reaktion på det, der blev præsenteret i begyndelsen, og de prøver at opnå målet.
• Der kan være flere episoder med flere delmål, som lykkes eller slår fejl, men de indgår allesammen i slutningen, som samler op på de forskellige episoder.

Disse narrative skemaer [4] bygger på elementer, som går igen i vores måde at strukturere informationer på og at opleve situationer på. De er vigtige, ikke bare for indholdssiden af web-sites, men også for selve navigationsforløbet. De indebærer en opbygning, som leder brugeren igennem en begyndelse, en midte og ikke mindst en klar afslutning.

For at forstå brugerens situation i navigationsprocessen kan det være nyttigt at se den som en fortælling [5].

Brugeren er i den sammenhæng hovedpersonen, som har et mål, nemlig tilegnelse af viden. Hendes situation, eller kontekst, er selve situationen ved computeren. Det land, som hun rejser igennem, er det cyberspace, som udspiller sig på computerens skærmbillede. Forhindringerne og udfordringerne kan være de valg, hun skal foretage for at bevæge sig videre gennem det informationslandskab, hun skal finde noget i. Løsningen består i, at hun finder det hun søger, eller at hun bliver gelejdet videre til næste scene, hvor en lignende situation udspiller sig.

Et eksempel på en sådan netfortælling, hvor størstedelen af informationen kan forstås i forhold til begrebet om navigationen som en fortælling, er historien om:

"Anna har modtaget sin selvangivelse for et stykke tid siden. Men en søndag eftermiddag lige før den skal afleveres tager hun sig sammen og giver sig til at finde alle sine bilag frem. Hun har været ude som filmfotograf i Tasmanien og har haft andre opgaver, som har givet hende fradrag, og hun har haft nogle ekstra indtægter, som også skal opgives.

Hendes mål er at få sendt sin selvangivelse ind til tiden via Internettet. Hun tænder for den bærbare og logger på nettet; første station på rejsen i cyberspace mod dem, der vogter skatteindbetalingerne, og den første hindring, hun skal overvinde, er at komme ind på hjemmesiden. Der er dog ikke mere trafik end, at hun kommer ind.

Første opgave er at finde rundt på siden og foretage et valg. For at komme videre skal hun så med en kode logge på serveren. Her skal hun finde de rigtige rubrikker at indtaste sine tal i. Til sidst skal hun godkende tallene. Når hun har gjort det, lukker serveren hende ud. Hun står nu "uden for døren". Men det er ikke klart, at hun samtidigt har godkendt eller indsendt hele sin selvangivelse. Denne bekræftelse er ikke eksplicit men ligger implicit i forløbet. Det har Anna bare ikke forstået, så hun går tilbage til begyndelsen og starter forfra igen. Da hun logger ind med sin kode, er hendes side nu tom, men lige før hun loggede ind, så hun en besked om, at hun havde været der tidligere på dagen. Der står en lille besked om, at hun skal indtaste alle tal igen, hvis hun vil rette på noget. Men der står ikke noget om, at hun har godkendt eller indsendt selvangivelsen. Hun er nu heltinden, der er faret vild i skoven. Og selvom hun bliver ved at gå tilbage og bruge sin kode til at komme ind i skattefolkets rum i cyberspace, så vil hendes vandring være forgæves."

Her ville en ordentlig afslutning have været langt mere tilfredsstillende for brugeren. En løsning hvor Anna endte med en lille meddelelse, hvor der kunne have stået:" tusind tak, du har nu indleveret din selvangivelse til tiden." Så havde netdesigneren forholdt sig til den fortælling, som Anna befandt sig i, i det øjeblik hun begav sig på det, der med en meget brugt metafor kan beskrives som en rejse i cyberspace.

Tænk på at din bruger skal kunne konstruere en fortælling ud af de elementer, du tilbyder

Tilbage til de grundlæggende fortælleelementer

• En klar begyndelse, som tydeliggør situationen og konteksten. Som gør konventionerne klare, så de er konsistente og derfor tillader kausale forventninger. Som på det navigationsmæssige niveau gør, at man ved hvad interfacet kan og tillader. Som lader strukturen underbygge brugerens videre færden inden for det specifikke univers. På det narrative niveau er det af betydning, hvad temaet er, hvem det handler om, hvem der er hovedpersonen, og hvad situationen går ud på.
• En veludviklet midte. Som indeholder materiale inden for temaet, der er præsenteret på en måde, der overholder de konventioner, som brugeren er præsenteret for på startsiden. Som forholder sig til de mål, der ligger implicit eller eksplicit fra starten. Udviklinger, udfordringer og en kausalitet, der ligger inden for det man kan forvente, gør det lettere for brugeren.
• En tilfredsstillende slutning - der giver løsningen på det forløb, der er opbygget - også selvom det måske kun er på det narrative niveau, der er mellem brugeren og oplysningerne.

1. Jakob Nielsens Alertbox
2. Bruner, 1990 #46
3. Narrative skemaer er en måde at strukturere narrativ viden på. [Mandler, 1984 #48]. [Thorndyke, 1977 #68].
4. MENO - Multimedia, Education and Narrative Organisation
5. Fortællingens rum er konkret og indebærer en struktur, som viden kan indlejres i - det kan derfor ikke bare erstattes af det langt mere abstrakte og encyklopædiske cyberspace. Ikke hvis det drejer sig om formidling til en bred målgruppe.

   Fortællingen er fundamental for den måde vi skaber mening og oplever sammenhænge på og fortællingen er derfor også af stor betydning, når det drejer sig om at formidle viden og skabe forståelse for komplekse sammenhænge. Det gælder ikke bare i traditionelle lineære medier som en bog eller en film, men også i hypertekstmedier eller på Internettet.

   Fortællinger på nettet er oftest ikke fuldt udfoldede fortællinger, men det er rudimentære fortællinger, konkrete eksempler, som er forankret i tid og rum med en person. Fortællingens helhed dannes hos brugeren, der navigerer mellem forskellige sites og ikke i den konkrete fremstilling på nettet - på den enkelte side.

   Der er dog stadigvæk grund til at være opmærksom på nogle narrative elementer, som går helt tilbage til Aristoteles, og som måske har fået ny betydning i en sammenhæng, hvor helheden ikke længere findes i værket men i brugerens konstruktion af fortællingen baseret på en række input.

6. Link
   Daniel Chandler The Active Reader