Struktur

Sådan lyder en overskrift i en gammelkendt annonce for et postordrekursus. Når vi snakker hjemmesider til Internettet, er der for alvor grund til at snakke om at være indretningsarkitekt.

Planlægningen af en website er et stykke virtuel arkitektur. En fiktiv bygning, som brugerne skal kunne finde rundt i. Det skal planlægges, og der skal arbejdes metodisk.

Der er en lang række metoder at gå frem efter, når et multimedie- produkt skal designes. Valget af metode hænger tæt sammen med produktets formål. Hver website har sit formål, og det formål afgør både sitens struktur og har indflydelse på den arbejdsmetode, der vælges.

Der ligger en fare i at angive konkrete arbejdsmetoder. Dels kan det opfattes som "den eneste rigtige vej", og dels kan det fremstå som fantasiløse banaliteter.

Jeg vil alligevel vove det ene øje og give et bud på, hvordan en arbejdsmetode kunne være. Nogle vil så mene, at jeg udelader noget, andre at fremgangsmåden består af de rene selvfølgeligheder.

Det er de vigtigste ord i enhver designproces. Kipling sagde, at al hans succes skyldtes 6 trofaste tjenere. De tjenere var netop de nævnte spørgsmål. De skal bruges flittigt undervejs i processen. De bruges, når det skal fastlægges, hvorfor man overhovedet skal på nettet. Hvad skal der opnås? Skal der mange besøgende, skal det være kvalificerede besøg, direkte salg, diskussion, udvikling eller oplysning.
Når det er fastlagt, så er det på tide at skifte plads. Nu skal websiten ses fra de kommende brugeres side. Hvorfor skal de benytte websiten, og hvad får de ud af det? Hvordan finder de det, de skal bruge? Skal de finde det hurtigt og enkelt, eller skal de "opleve" sig frem? Skal det være en rationel og funktionsbestemt opbygning eller en legende og overraskende tilgang.

Nu kommer selve det konkrete indhold. Opdeling i emner, afdelinger, temaer osv. Strukturen.
En meget enkel -- men effektiv -- måde at angribe den på, er at bruge det største stykke papir du har til rådighed. Begynd omtrent på midten af papiret med at tegne den første side. Ud fra den kan strukturen så brede sig. Siderne tegnes som firkantede skærmbilleder, og der tegnes streger mellem de sider, der skal forbindes. Husk at sikre en nødbremse, et returhåndtag, der kan aktiveres af brugeren, når han er faret vild. I langt de fleste tilfælde kan det klares ved en "hjem"-knap. På selv den mindste website kan en ukendt fare vild. Du kan nemlig ikke forlange af brugeren, at han kun sidder med dine sider åbne.

Her kan du afgøre, om det skal være en flad struktur med kort vej fra åbningssiden til de fjerneste undersider, eller om det er en træstruktur med klare opdelinger i undergrupper, lag osv. Eller om det eventuelt er en organisk struktur med tværgående forbindelser, der er mere åben for en associationspræget brug.

Når alle sider er placeret ind på "grundplanen", kan hver enkelt side skrives over på kartotekskort -- et kort til hver side. De er billige, kan organiseres i de tilhørende æsker med faneblade, og de er store nok til, at alle de vigtigste informationer kan stå på dem. På den måde kan flere arbejde på samme website samtidig, og der kan sikres et ensartet resultat.

Kartotekskortene kan gemmes til senere brug, så det bliver enkelt og hurtigt at finde de rigtige informationer, når der skal laves nye sider.

Som det sidste kan selve udseendet på websiten laves. Ikke sådan at forstå, at vi til allersidst dekorerer siderne lidt, som når konditoren dekorerer en kage. Når de enkelte sider beskrives, formuleres der ofte nogle funktioner, der kun kan løses med grafik. Der opstår f.eks. behov for nogle klare signaler om enten forskelle eller samhørighed mellem de enkelte sider. Der er derfor ikke et skarpt skel mellem funktionen og udseendet, og der er heller ikke nogen præcis opdeling eller tydeligt skel mellem, hvornår i processen det er det ene eller det andet, der skal laves.
På Internettet er brugerflade og funktion smeltet helt sammen. Ikke kun sådan, at brugerfladen afspejler den enkelte websites funktioner, men brugerfladen er websiten.
Det brugerfladen afspejler, er det firma, den institution eller den person, der har websiten. Grafikken skal derfor udformes i overensstemmelse med den anden fremtræden firmaet / institutionen / personen har, hvad enten det er i form af trykt materiale, arbejdsområde osv.

Når jeg skal lave en website bruger jeg et lille trick. Jeg forestiller mig, at jeg står i en forhal i en bygning, jeg ikke kender. Hvordan skal jeg finde frem til det rum, der indeholder de oplysninger, jeg skal bruge?
For at sætte tingene på spidsen, så stiller jeg mig altid i en rådhushal, hvor rådhusbetjenten er gået.
Derfra skal jeg alene finde et bestemt kontor. Det er et dejligt konkret mareridt, som vi alle kender.

Problemet er det samme for en bruger, der er landet på åbningssiden på en website. Der skal være logiske opdelinger med tydelige anvisninger for, at brugeren føler sig til velkommen. Problemet bliver ikke mindre af, at du ikke ved gennem hvilken dør, brugeren kommer ind. En website kan have et utal af sidedøre. Jo mere enkel og tydelig anvisningen på at komme frem til oplysningerne, jo bedre vil brugerfladen blive opfattet.

At strukturen er vigtig giver sig selv, da den er alt afgørende for, om brugeren kan komme frem til den side, han ønsker. Fungerer strukturen ikke, fungerer websiten ikke.
Flere programmer til design af websites kan vise en grafisk fremstilling af den website, der er ved at blive lavet. Det sikrer, at den tekniske del med henvisninger og links er i orden. Men det giver samtidig den ekstra effekt, at det visualiserer, hvor godt - eller skidt - siten hænger sammen.
Hele konstruktionen kommer til at fremstå som det stykke virtuelle arkitektur, det er. Og som med al anden arkitektur, så er funktion og formgivning uløseligt forbundet.