Menu
• Indhold

Animation på webbet 3

Resumé

Af Sybille Hildebrandt, UNI-C
02/06 1999

Animationer har ikke altid godt af at stå alene. Formidlingen bliver mest effektiv, hvis animationerne sættes sammen med andre udtryksformer.

 

Arkiv med artikler fra Designværkstedet

En betingelse for at kunne udvikle multimedieanimationer er, at vi har mulighed for at synkronisere animationen med lyd. Her er der mest at hente i kategorien af animationer, der kræver et plugin.

De fleste af os har prøvet det: at skrue ned for lyden under en gyserfilm på tv. Spændingen forsvinder, og handlingen bliver harmløs. For selv om billeder ofte kan sige mere end 1000 ord, så er det ikke alle billeder, der kan tale for sig selv. De forskellige udtryksformer har hver deres fortrin, som med fordel kan kombineres.

Sådan er det også med nogle af de animationer, som vi ønsker at lægge på webbet.

Forestil dig for eksempel, at vi ville lave en virtuel musikafspiller, hvor brugeren tuner sig ind på den rette musikkanal ved hjælp af en interaktiv brugerflade. Radioen er kun noget værd, hvis den lydhørt kan afspille den ønskede kanal [6]. Animationen må udvikles som et multimedie hvor billeder, lyd og interaktivitet synkroniseres.

Men kigger vi på de forskellige animationstyper, er der kun få muligheder for at synkronisere lyd og billeder med hinanden. GIF-formatet kan slet ikke afspille lyd. I DHTML kan lyd- og billedfiler kun afspilles uafhængigt af hinanden. Den eneste måde at synkronisere lyd og billeder på er ved at udvikle animationen i formaterne FLASH eller Director. I begge tilfælde er der tale om formater, som kræver, at brugeren installerer et plugin.

De følgende lister viser mange af nøglefunktionerne i FLASH og Director.

Om

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til IT-temaets nyhedsbrev



 

Artikler af

Sybille Hildebrandt
 (11/07 2007)

 

Flash

Formatet er udviklet med det formål at udgive animationer på webbet.
Flash-animationer kan kun udvikles vha. udviklingsværktøjet FLASH. På Macromedias hjemmeside er der en 30-dages gratis prøveversion til følgende platforme:

  • Windows 95/ NT 4.0 eller nyere
  • Power Macintosh, System 7.5 eller nyere

Muligheder i Flash

  • Formatet kan streame, dvs. at browseren kan afspille animationerne mens de downloades.
  • Formatet er vektorbaseret, dvs. at det gemmer informationerne som matematiske ligninger. Det betyder at formatet fylder lidt og dermed giver korte downloadingstider.
  • Flash understøtter ikke noget programmeringssprog, og derfor kan formatet kun håndtere begrænsede former for interaktivitet: Billederne kan deles op i følsomme områder (hotspots), som lyser op, når brugeren ruller hen over dem (rollover), og som igangsætter nye billede- og lydserier, når brugeren klikker på dem.
  • Billede og lyd kan synkroniseres med andre medier i formaterne GIF, JPEG, AIFF, SDN.

Inden Flash-animationerne kan lægges ud på webbet, skal de komprimeres med programmet Aftershock, der følger med udviklingsværktøjet FLASH.

 

Director

Director-formatet er udviklet med det formål at udgive multimedieapplikationer på cd-rommer. Animationerne udvikles ved hjælp af det tilhørende forfatterværktøj, Director. Også her har du mulighed for at downloade en prøveversion på Macromedias hjemmeside. Prøveversionerne findes i udgaver til samme platforme som Flash.

Muligheder i Director

  • Ingen streaming
  • Fuld programmerbar interaktivitet, idet objekterne kan programmeres ved hjælp af programmeringssproget Lingo.
    Beregnede gennemløb på baggrund af brugerens indtastede variable, sætning af timere [5], generering af tilfældige tal, etc.
  • Formatet gemmer billedinformationerne som bitmaps. Det betyder, at Director-formatet fylder væsentligt mere end Flash-formatet.
  • Formatet understøtter de mest anvendte formater på webbet: (GIF, JPEG, AIFF og SDN).
  • Formatet understøtter, at afspilningen af animationer synkroniseres med lyd.

Director komprimeres med programmet Afterburner, som følger med udviklingsværktøjet Director. Efter komprimeringen kaldes formatet for Shockwave Director.

Afterburner og Aftershock komprimerer de to formater forskelligt: da FLASH er vektorbaseret, kan det komprimeres utroligt meget. Derimod er komprimeringen af bitmaps ikke særlig effektiv. Denne forskel har afgørende betydning, når animationerne lægges på webbet.

 

Vælg FLASH frem for Director

Shockwave Flash er det mest velegnede animationsformat, når vi ønsker at lave deciderede multimedieanimationer på webbet.

Sammenholder vi Shockwave Flash-animationer [6, 7, 8,9] med Shockwave Director-animationer [10], er der en slående forskel.

Animationerne i Shockwave Director består oftest af nogle få billeder. Alligevel fylder de flere MB. Derfor tager browseren adskillige minutter om at hente animationen hjem. Det gør det ikke bedre, at formatet ikke kan streame: hele filen skal hentes ned, før afspilningen kan begynde. Og jo flere MB animationen fylder, des længere tid skal brugeren vente.

I Shockwave Flash-formatet finder vi hele websites med lyd og mange interaktive muligheder, der ikke fylder mere end nogle få hundrede kB. Derudover afspilles animationen, mens browseren downloader.

Forbindelse14.4 kB/s56 kB/s (ISDN)1.5 MB/s (LAN)
10 KB 5 - 10 sek 2 sek 1 sek
100 KB 1 - 2 min 15 - 20 sek 2 - 4 sek
1000 KB 10 - 15 min 2 - 4 min 10 - 15 sek
Tabel: Tabellen viser, hvor lang tid det tager for de forskellige internetforbindelser at downloade filer af en given størrelse.

Pointen er, at det er en dårlig idé at bruge Director på webbet. Formatet fylder så meget, at vi slet ikke får glæde af de ekstra udviklingsmuligheder, som formatet giver. I mange tilfælde kan oplagte Director-animationer omtænkes, så de kan laves inden for de rammer, som Flash-formatet giver.

 

Flash-animationer med lyd

I Flash-værktøjet er det let at synkronisere animationer med lyd og interaktivitet.

Flash-værktøjet er let tilgængeligt og har i mange henseender en god og brugbar hjælpefunktion. Men når det drejer sig om at integrere og synkronisere billedafspilningen med lyd, er der flere uklare punkter. Nedenstående gennemgang udreder nogle af trådene.

Integreringen af lydformater
Udviklingsværktøjet Flash har ikke nogen lydeditor [2], så hvis du ønsker at bruge lyde i din animation, må du producere dem ved hjælp af andre programmer. Herefter kan du importere dem i FLASH.

FLASH kan imidlertid kun håndtere nogle ganske få lydformater.

FLASH til Macintosh kan kun importere lyde i AIFF-formatet.

FLASH til Windows kan kun håndtere lyde i Wave-formatet.

Wave-formatet komprimerer ikke lyden særligt godt, og det betyder, at det kun giver mening at afspille lyden i en meget ringe kvalitet: 11 kHz mono 8 bit eller lavere. Til mange formål er en sådan lydkvalitet fuldt ud tilstrækkeligt, se for eksempel websiten [9].

Synkroniseringen af lyd og billeder
Ved hjælp af streamfunktionen kan du sætte FLASH til at synkronisere billedafspilningen med lyden på forskellige måder.

Er lyden ikke tilstrækkelig lang til at understøtte alle animationens billeder, kan du for eksempel sætte streamfunktionen til at springe et par af animationens billeder over [2].

Extern RealAudio-fil giver bedre lydkvalitet
I Flash-radioen [6] er det ikke billederne, men lyden, der er det vigtigste medie.

Billedet forstørret: klik Radioen er kun noget værd, hvis den kan afspille lyd i en ordentlig kvalitet, og derfor er det svært at acceptere den ringe lyd, som FLASH tilbyder at integrere.

I sådanne tilfælde har brugeren krav på, at lyden afspilles i RealAudio-formatet - dette lydformat er af en langt bedre kvalitet. RealAudio-formatet komprimerer lyden, uden at det hørbart går ud over lydkvaliteten. Måske er det derfor, at formatet er det mest anvendte for lyd og radio transmitteret over nettet.

Desværre kan FLASH ikke integrere dette format direkte i animationerne.

Så hvis vi ønsker at bruge RealAudio-formatet, må lyden lægges som en ekstern fil, der sættes i gang, når brugeren trykker på en af knapperne på radioens kontrolpanel.

Afspilningen af RealAudio-formatet kræver imidlertid, at brugeren installerer det tilhørende RealPlayer plugin. Vælger vi denne løsning, skal brugeren altså installere to plugins, nemlig Flash for at kunne se animationen, og RealPlayer for at kunne høre lyden. Her er der risiko for, at brugeren mister interessen. Med mindre vi hjælper brugeren med selve installationsprocessen.

Vis brugeren vej til det nødvendige plugin

Installation af et plugin kan ofte være en sej og besværlig proces.
Som animatorer kan vi gøre den lidt mindre smertefuld ved at henvise til de websider, hvorfra brugerne har mulighed for at downloade pluginnet. Imidlertid har brugerne mange forskellige browsere, som kræver forskellige plugins til et givet animationsformat. Derfor må vi udstyre browseren med lidt HTML-kode, der sørger for at sortere brugerne efter deres browser. (I [4] kan du udførligt læse hvordan).

I dag arbejder softwarefirmaerne ihærdigt på at automatisere installationsprocessen. De udstyrer formatet med Java-applets, som aktiveres så snart brugeren støder ind i det pågældende format på webbet. Herefter hentes pluginnet automatisk, hvorefter pluginnet installeres i browseren. I fremtiden vil brugerne måske helt skulle slippe for at bruge tid på at installere plugins. Vi har jo altid lov til at håbe.

 

Baggrundsmateriale

Artikler på webbet

  1. Animationer på webbet 2 og Animationer på webbet 4, Sybille Hildebrandt, Designværkstedet
  2. Hotwired viser, hvordan du kan importere lyde og synkronisere dem med afspilningen af billeder i FLASH
  3. FLASH kan meget andet end at synkronisere billeder med lyd. Det giver Colinmoock eksempler på
Bøger
  1. Plugins. Udvidelser til Internet Browsere, Karim Pedersen
  2. Animations on the Web, Sean Wagstaff, Peachpit Press, 1999.
Plugin-animationer på webbet
  1. En Flashradio giver ikke nogen mening uden lyd.
    Radioen kræver pluginnene Flash og Realplayer G2.
  2. Kunne du tænke dig at vide noget om livets første 9 måneder, er denne smukke Flash-side lige noget for dig.
  3. Walt Disney´s flotte hjemmeside er lavet i FLASH.
  4. Pepworks har lavet et multimediespil i FLASH
  5. Animationer i Shockwave Director tager lang tid at downloade. Se selv.