Lav fornuftige links

Internettet og flere andre elektroniske tekster adskiller sig fra tryktetekster på det væsentlige område, at teksterne kan indeholde links, - tekststumper med aktive henvisninger til andre tekster.

Det giver nye muligheder, nye måder at skrive tekster på, nye måder at læse på. Og det indebærer, at der skal flere overvejelser til, inden teksten skal skrives.

Tekster på Internettet har en speciel udformning, som har en afsmittendevirkning på det almene skrift- og talesprog. Særlige nye tegn sniger sig ind i sproget og alfabetet.
I dag kan sprogets brugsformer deles op i talesprog, skriftsprog (formelt og uformelt skriftsprog), og vi kan begynde at tilføje et nyt "cyber-sprog".

Det, jeg kalder for "cyber-sprog", er i denne forbindelse skærmsprog - tekster skrevet til anvendelse på skærm i bred forstand, og tekster, der kun skal benyttes på skærm, kan udstyres med nogle særlige kendetegn og aktive funktioner.

På den typografiske side benyttes der kolon som adskillelse af ord, ord bliver sammenskrevet med punktum imellem, der bruges "snabel-a" og back-slash. Alt sammen levn fra programmørernes kodesprog og med konkrete funktioner tilknyttet. Med Internettets udbredelse har tegnene fundet indpas i brugernes bevidsthed og danner en referenceramme - især inden for det almindelige skriftsprog. Vi tænker alle automatisk på Internet-relateret virksomhed, når vi ser forskellige former for snabel-bogstaver optræde i almindelige trykte ord.

Dette særlige skærmsprogs nye tegn er tydelige signaler med klare billedmæssige funktioner, hvilket giver dem en ikonografisk betydning.

På samme måde optræder der nye låneord i talesproget, ord, der er lånt fra et nyt computer-engelsk. "Chat" er en uhøjtidelig sludrende samtale, der "linkes" til andre emner og så videre.

Selv om dette nye sprog eksisterer i andre sammenhænge end Internettet, er det nettet og udbredelsen af nettet, der har gjort dette sprog tilgængeligt for brede kredse.

Når tekster skrives til nettet, skal der tages højde for en udvikling, der er undervejs, og sandsynligvis den hurtigste sproglige udvikling vi har været ude for.

Et link i Internet-tekster har en indlysende ikonografisk kvalitet.
Understregningen (der som fremhævelse altid har været en typografisk fejl) giver et klart signal, om denne tekst er aktiv. Anbringes den rigtigt, vil tekstens forskellige kernepunkter kunne fremhæves. Links samlet til sidst i teksten giver derimod en roligere og mere sammenhængende tekst.

Hvorvidt links anbragt i teksten vil genere læsningen kan diskuteres. Som det er tilfældet ved al skreven tekst, skal udgangspunktet tages i det emne, der skrives om, men der skal tages et særligt hensyn til modtagerens situaton, blandt andet i forhold til hvilken grad af tilvænning læseren må formodes at have til dette nye, interaktive sprog.

Ét er dog sikkert, et link placeret inde i en tekst vil stille læseren i en valgsituation. Skal jeg følge teksten eller linket?

Derfor skal links planlægges omhyggeligt.

En anden effekt af indførelsen af links er, at understregningen som fremhævelse af ord glider ud. Den mister sin betydning, da den vil kunne mistolkes som et aktivt ord, et link.
Typografisk har understregning altid været forkert, også i trykte tekster. Skal tekst fremhæves, bør det ske med de rigtige typografiske metoder. Kursivering som første fremhævelse, fede typer som anden og kraftigste fremhævning.

Når der laves aktiv tekst i form af links, skal det klarlægges, hvilken formfor tekst linket henviser til.

Links kan henvise til flere typer tekst, og de kan henvise på flere forskellige måder. Den aktuelle tekst afgør strategien for udformningen af links. Jeg vil derfor gennemgå en række muligheder for links.

Fodnoten
Links i en tekst af faglig karakter kan henvise til fodnoter. Fodnoten er en tekst liggende på samme site - altså en intern henvisning. Aktionen, der følger linket, kan være et mindre vindue, der popper op ved siden af hovedvinduet ("frame on frame").

Det interne link
Henvisninger til andre selvstændige sider på samme site. Det kan være et direkte og logisk spring til en anden siden på samme website.

Det eksterne link
Der kan linkes til sider uden for den aktuelle site. Er det den mulighed der vælges, så er der flere ting, der skal indgå i planlægningen. Hvordan skal springet til den nye tekst foretages? Skal din egen website forlades helt, eller skal den ligge i baggrunden, når den fremmede tekst hentes ind?

En mulighed, der absolut ikke anbefales, er at hente den fremmede side ind på din egen side ved hjælp af frames. Det tjener intet formål at gøre forsøg på at tvinge din læser til at blive på netop din site. Det eneste der opnås, er en væsentlig indskrænkelse af det læseareal, din bruger har til rådighed, med en deraf følgende utilfredshed som resultat.

Et fordeler-link
En tekst kan indeholde en behandling af et specifikt emne, der rummer så mange tilgange, at mange henvisninger om det samme centrale emne kan være nødvendige.
Et link kan derfor henvise til en intern side, der kun indeholder links til eksterne tekster, der forholder sig til det aktuelle emne.
Ved et sådant central-link eller fordeler-link vil det være væsentligt, at det oprindelige vindue forbliver på skærmen under den videre søgning, da brugeren ellers vil miste forbindelsen og overblikket.

Der findes flere typer links og måder at lave dem på, end jeg har været inde på her, men denne gennemgang af de mest anvendelige og gennemskuelige links kan være med til at lette forberedelsen af hjemmesider.
Det væsentlige i forberedelsen af links er at gøre sig klart, hvilken funktion linkene skal have i forhold til teksten. Dernæst skal det klarlægges, hvordan linket skal udføre denne funktion, så læseren får det størst mulige udbytte ud af det. Det betyder også, at det skal besluttes, hvilken placering links skal have. Skal de være integreret i teksten, bringes samlet efter teksten, eller skal de stå i margin ved siden af teksten?