Farver I

Denne artikel er den første af to, der behandler nogle grundlæggendeaspekter omkring farver og skærmdesign. Emnet er meget omfattende, så for yderligere uddybning henvises til litteraturlisten og listen af www links sidst i artiklen. 

Alle kulturer tillægger farver betydning som signaler om handlinger,sindsstemninger osv. Farven rød forbindes fx i den vestlige kulturkreds med opmærksomhed, fare/stop, erotik etc.,  hvorimod rød i Kina er glædens farve. Farven hvid bliver i den vestlige verden benyttet ved brylluper, mens hvid i Indien symboliserer begravelse. 

Inden for samme kulturkreds kan der også findes betydelige forskelle i opfattelsen af, hvad farver betyder. Fx kan ens erhverv have indflydelse på hvilken betydning man tillægger en farve. 

I et amerikansk forsøg blev forskellige grupper bedt om at tage stilling til et antal udvalgte farver. Resultatet viste fx, at farverne rød og lys blå typisk havde følgende betydning: 
 

Den kulturelle symbolik i farver er, mere eller mindre ubemærket, til stede omkring os. Tænk blot på den blå farve i fx IBM, Mærsk og Nykredits logoer [1] eller den røde farve på stopsignaler i trafikken. 

Et andet eksempel på farvers betydning kan findes i BG Banks logo [2]. Jf. ovenstående vil det være uheldigt at benytte den røde farve i logoet for en bank. Men BG Bank, der er opstået i en fusion mellem Bikuben og Postgiro, benytter den røde farve til at signalere sit tilhørsforhold til Postvæsenet, der på denne måde, med hele sin aura af kongelig soliditet, kommer til at stå som garant for banken. Dette har nok ikke meget med virkelighedens finansielle forhold at gøre, men i beskuerens bevidsthed fremstår den postrøde farve lige så solid som en postkasse med lås og kongekrone. 

I forbindelse med design til computerskærme kan opstillinger af generelle regler  ikke opveje et godt kendskab til målgruppens vaner og forventninger, da  farver som nævnt er knyttet til mange forskellige sociale, erhvervsmæssige og kulturelle aspekter. 

Det er vigtigt at være bevidst om farveholdningen i ens produkt, ikke blot af æstetiske årsager, men også ud fra en forståelse af målgruppen, emnet, formen og indholdet. Et sted at starte designarbejdet er ved at gennemse de medier, målgruppen typisk betjener sig af, dvs. hjemmesider, ugeblade, cd-rommer, videofilm etc. og lægge specielt mærke til farveholdningen og valget af farver i produkterne. På denne måde kan man danne sig et indtryk af, hvilke farver målgruppen typisk vil betjene sig af, og hvilken betydning de tillægges. 

Vælg og brug farver med omtanke. Vær opmærksom på at en overraskende farvekombination eller en "kras" kontrast kan fange brugernes interesse men også hurtigt kan forvandles til visuel støj, som vil forringe brugsværdien, ligesom en forkert farveholdning kan forringe produktets troværdighed. 
 

Der findes flere forskellige systemer og regelsæt, man kan kategorisereog beskrive farver ud fra. Fælles for dem alle er, at man ud fra et antal grundfarver kan blande sig frem til de øvrige farver på skalaen. At beskrive farver kan aldrig gøres helt objektivt, men ved at arbejde ud fra et fælles regelsæt kan fx grafikeren være sikker på at trykkeren ved nøjagtig, hvilken farve der skal anvendes. 

Et af de systemer, der bruges til at beskrive farver med, er HSB (Hue, Saturation, Brightness). Det opdeler farver efter tre karakteristika, der er baseret på det menneskelige øjes opfattelse af farve. 

Hue: 

Beskriver bølgelængden af det lys, der reflekteres fra eller bøjer igennem et objekt, dvs. selve farvens "kulør". Den kan beskrives som et punkt mellem 0 og 360 grader på farvehjulet (se figur 2). 

Saturation: 

Farvens styrke eller mætning, dvs. mængden af gråt, der er i farven. På farvehjulet måles mætningen i procent med 100% (grå) i hjulets midte og 0%  i yderkanten. 

Brightness: 

Angiver hvor forholdsvis lys eller mørk farven er. Dette måles i procentsatser, hvor 0% er helt sort, og 100% er helt hvid. På farvehjulet er lys/mørke vist på den lodrette akse gennem hjulet. 

Nogle programmer anvender V (value) i stedet for Brightness (B), så bogstavkombinationen bliver HSV i stedet for HSB. 
 

Med HSB kan man altså ud fra et farvehjul og et sæt af tal finde den rigtige farvenuance. Ved hjælp af gradinddelingen findes den rigtige farve. En procentsats  angiver, hvor meget grå farven skal blandes med, og en anden procentsats angiver hvor lys eller mørk den er. 

I mange computerprogrammer anvendes HSB systemet til at blande og justere farver efter. Her vil farvehjulet typisk være vist som en firkant, hvor farven og mætning er angivet og som regel kombineret med en lodret skyder, hvor lys/mørke kan justeres. 

Eksemplet nedenfor er hentet fra Netscape Composer. Her har man valgt at bruge andre talværdier end grader og procent, men resultatet er det samme; farven kan  beskrives nøjagtigt ud fra tre tal. 
 

Grundlæggende er alle farver lysbølger af forskellig længde. Men der er  forskel på om en farve er opstået ved, at lyset bøjes gennem en prisme, som fx i regnbuen, eller om farven dannes af det lys, der reflekteres fra  fx overfladen på en tryksag. 

Da HSB modellen blot beskriver farve som en kombination af tre talværdier, kan den benyttes til at beskrive alle typer farve, hvad enten de er opstået af lys, der bøjes, eller er reflekteret fra en overflade. 

Til at beskrive farve der er dannes af lys benyttes primært RGB(Red, Green, Blue) systemet, der bygger på at næsten hele det synlige farvespektrum kan blandes ud fra tre grundfarver (primærfarver) rød, grøn og blå 

Udgangspunktet for RGB er, at sort (intet lys) gradvist tilføjes (reflekteres) lys for til sidst at ende i hvidt. Dvs. at de tre grundfarver tilsammen danner  hvid. Da der tilføjes (adderes) lys, kaldes RGB også additive farver. 

Når lige dele af de tre grundfarver parvis blandes, opstår næste trin, hvilket er sekundærfarverne cyan, magenta og gul (yellow). De øvrige farver i spektret dannes ved blandinger af  ulige dele  grundfarve og sekundærfarve. Fx er farven i figur 3 angivet som en kombination af lige dele rød og grøn, men kun en smule blå 

Da RGB beskriver farver blandet af lys benyttes systemet i forbindelse med video, film, TV og computerskærme. 

Hvor RGB er afhængigt af en direkte lyskilde for at danne farve er CMYK farverne (Cyan, Magenta, Yellow, Key colour (sort)) baseret på reflektion af lys fra en overflade. Når lyset rammer en overflade, opsuges noget af lyset, mens andet kastes tilbage i en ændret bølgelængde. Dvs. at det er overfladens virkning på lysbølgerne, der danner farven. 

CMYK systemets udgangspunkt er farven hvid. Gradvist fjernes reflekteret lys ved at tilføre farve, for til sidst at ende i sort. CMYK  kaldes også subtraktive farver, fordi man ved at tilføje farve fjerner (subtraherer) lys (se figur 5). 

CMYK anvendes  i trykkeribranchen, hvor de fire grundfarver udgør basis for firfarvet tryk. 
 

 

De tre grundfarver giver ved blanding  i princippet sort. Men da der altid er en smule forurening i trykfarver, giver de i praksis en grumset brun, derfor tilsættes K (Key colour) sort. 

Som nævnt findes der flere forskellige farvesystemer. De tre der her er beskrevet, er blandt de mest benyttede. Den næste artikel vil behandle de tekniske aspekter af farver og computerskærme. 
 

1. Websteder med blå farver:
   • Mærsk: www.maersk.dk
   • Nykredit: www.nykredit.dk
   • IBM: www.dk.ibm.com
2. Websted med røde farver:
   • BG Bank: www.bgbank.dk

Brug multimedia. Kap. 6 og 16. 
Oversat af Thomas Ingemann. Udg. Prentice Hall, 1996 

Synet som sans (bagrund) 
Af Bent Fausing. Udg. Tiderne skifter, 1995. 

Design til skærmen. Side 84 - 89. 
Af Kim Pedersen og Pernille Hansen. Udg. Forlaget Grafisk Litteratur, 1997. 

Adobe Photoshop 4.0. Kap. 4. 
Program manual. Udg. Adobe, 1997. 

Www: 
Grundlæggende farveteori: 
http://www.colormatters.com/designart.html 
Demonstration af CMYK farverne 
http://www.birdhouse.org/images/nari/pbnj1_bh.html 
FAQ`s om farver: 
http://www.inforamp.net/~poynton/notes/ colour_and_gamma/ColorFAQ.html  [Red: websitet findes ikke længere. Linket går derfor til en kopi af siden hos web.archive.org.]
Farver og computerskærme: 
http://info.med.yale.edu/caim/manual/graphics/graphics.html