Ophavsret

Kopierer man fra fx trykte medier, skal man være opmærksom på, at der kan være en ophavsmand, der skal spørges om lov, før man kan bruge materialet.

Henvisninger til materiale på andre websteder synes måske ved første øjekast ganske tilforladelige. At henvise til andre websider er jo dybest set det, der udgør grundlaget på www. Måden at henvise på gør dog en forskel, som et par eksempler viser.

Den, der fremstiller et værk, har ophavsretten.
Ophavsret medfører, at man har eneret til at fremstille eksemplarer af et værk og til at offentliggøre det. Ophavsretten kan gælde op til 70 år efter ophavsmandens død, hvis det drejer sig om et kunstværk. (Der er forskellige forældelsesregler knyttet til forskellige typer af værker.)
Se også [1].

Må man lægge henvisninger til andres materialer ind på egne sider? "Ja, naturligvis!" vil de fleste svare. Det gør alle, og det har man gjort lige siden www blev 'opfundet'. Retssager rundt omkring i verden viser, at så simpelt er svaret ikke. Vi vender tilbage til et par eksempler nedenfor.

Må man inkludere andres billeder, video, lyd og animationer på egne sider? Nogle vil formentlig sige "Ja, de er jo offentliggjort på nettet, og jeg peger bare på dem, jeg kopierer dem ikke over på min egen maskine", mens andre (flertallet?) vil sige "Nej, det svarer til at tage en kopi, så det må man naturligvis ikke!". Nedenfor er et eksempel på et billede, som vi har liggende lokalt på vores server og et eksempel på et, vi har 'lånt' ude på Internettet.

Et af de to billeder nedenunder er placeret sammen med dette dokument, det andet er 'lånt' et sted på nettet (jeg har spurgt om lov). Kan du se forskel?

For læseren er det ikke umiddelbart til at se, hvilke billeder, der ligger lokalt, og hvilke der er hentet på nettet. Man bruger andres arbejde til at pynte sine egne sider.

Firmaer, organisationer og private, der har lavet websider, vil naturligvis gerne have besøg på siderne. Jo flere des bedre. Ingen kan derfor have noget imod at man henviser til deres sider. Man behøver derfor ikke ulejlige webredaktøren med et brev, hvor man spørger om lov til at henvise til redaktørens sider.

Sådan har filosofien bag www været indtil nu. Noget tyder på, at der er ændringer på vej, så det ikke længere er ligegyldigt, hvor man henviser til og hvordan.

Rundt om i verden har der været anlagt retssager, som på den ene eller anden måde drejer sig om henvisninger til andres websider [3].

Alligevel er det svært at forestille sig, at man på et tidspunkt skal indhente tilladelse til samtlige henvisninger til eksterne websider. Tænk bare på hvor stort et arbejde, der så pålægges de store webbiblioteker som Jubii og Yahoo, samt søgemaskiner som AltaVista.

Hvor må henvisningen gå hen?
Man kan dårligt forestille sig, at nogen kan have noget imod, at man henviser til deres hjemmeside (forsiden på webstedet). Men hvad med henvisninger til underliggende sider?

Mange kommercielle websteder er helt afhængige af indtægter fra reklamer på deres sider. Ofte betales der for det antal gange, en reklame har været vist. Et firma kan godt have reklamer på mange sider på vejen ned i deres struktur. Hvis man skal tre niveauer ned fra deres forside for at finde de interessante oplysninger, så ser man tre gange reklameblokke.

Hvis man fra et andet firmas websider henviser til siderne tre niveauer nede, går det første firma således glip af reklameindtægter for de første to reklameblokke.

Eksempel: Ticketmaster og Microsoft
Et Californisk firma ved navn Ticketmaster sælger billetter til diverse arrangementer. Firmaet har i tilknytning hertil et websted med oversigter over aktuelle begivenheder.

Microsoft opbyggede på et tidspunkt en "city guide" for Seattle (seattle.sidewalk.com), med en aktivitetskalender, hvorfra de henviste til Ticketmaster for yderligere oplysninger.

Ticketmaster gik glip af reklameindtægter, fordi Microsoft henviste til sider et stykke nede i webhierarkiet. Ydermere hævdede Ticketmaster, at Microsoft trak flere kunder til seattle.sidewalk.com, fordi de havde henvisninger til Ticketmaster.

Ticketmaster blokerede i 1997 for adgang fra henvisninger fra seattle.sidewalk.com [5].

Mange steder har man valgt at bygge websiderne op vha. rammer (frames [4]). 'Framing' vil sige at man åbner et dokument fra et andet websted i en ramme på ens egen webside. I adressefeltet øverst i browseren vil adressen på ens egen webside stadig stå. Brugeren kan ikke umiddelbart se, at siderne vil blive hentet et andet sted fra. Prøv et eksempel.

Nogle firmaers websider er opbygget vha. rammer, hvor man placerer reklamer i en ramme fx øverst på siden. På den måde bliver reklamen stående på siden, selv om læseren ruller ned gennem et længere tekstdokument.

Hvis jeg nu laver mit eget websted, hvor jeg ønsker at henvise direkte til et bestemt dokument under ovenstående websted, så kan det, brugerne ser, fx være følgende:

Firmaet går nu glip af reklamekroner fra egen reklameplads, mens jeg tjener på deres arbejde.

Eksempel: Washington Post og Total News
Total News driver et websted, hvor de har samlet henvisninger til en række websteder tilhørende veletablerede firmaer inden for nyhedsbranchen heriblandt Washington Post, CNN, Time, Reuters og Dow Jones.

Total News bruger en ramme til at vise reklamer i. En anden ramme bliver brugt til at vise en liste over henvisninger til forskellige nyhedsmediers websteder. Henvisninger, som de ikke har spurt om lov til at lave. Klikker man på henvisingerne, åbnes de nye sider i en tredje ramme, de bliver framed. Man kan altså ikke umiddelbart se adressen på den nye (og egentlige) nyhedsformidler, den der har lavet arbejdet. I adressefeltet øverst i browservinduet står stadig adressen på Total News.

Endnu en ulempe er, at det heller ikke er umiddelbart nemt at bogmærke den egentlige nyhedsudbyder, selv hvis man er opmærksom på, at nyhederne ikke stammer fra Total News. Man kommer nemt til at bogmærke Total News.

Sagen er endt i et forlig, der betyder, at Total News gerne må henvise til nyhedsudbydernes websider, men ikke må vise egne reklamer sammen med de eksterne websider [11].

Hvis man vil undgå selv at komme til at vise andres websider i en af sine egne rammer, kan man gøre det på to måder. Man kan angive et

Den anden måde er at angive et BASE-tag i HEAD-delen af dokumentet:

I næste artikel vil rammer og TARGET blive beskrevet [4].

Ved at bruge JavaScript [9] kan man gøre noget for at undgå at ens egne sider bliver vist i andres rammer. For interesserede henvises til [10].

Amerikansk og dansk lov afviger på mange punkter. Det er derfor svært direkte at overføre udfaldet af de amerikanske sager på danske forhold.

Udfaldet af de amerikanske sager kan alligevel have betydning for producenter af danske websider, idet det er loven i det land, hvor værket først bliver offentliggjort, der gælder for værket.

Til slut et råd: Er du i tvivl så spørg.

1. Hvad må man? Kort gennemgang af Lov om ophavsret. Se også[2].
2. Ophavsret hos CTU. Her finder man dels en elektronisk version af bogen "Hvad må jeg - Ophavsret i teknologistøttet uddannelse.", 2. udgave ved Advokat Hanne Bender, en spørgekasse, redigerede spørgsmål og svar, samt henvisning til "Lov om ophavsret". [Red: CTU's hjemmeside er desværre lukket ned. Bogen er derfor ikke længere tilgængelig online, men den kan bestilles i en revideret udgave på adressen http://dansk-it.dk/sw1370.asp]
3. Stefan Bechtold fra Juridisk fakultet på "Eberhard-Karls-Universitt Tbingen" vedligeholder en side om juridiske problemer ved brug af hyperlinks, indlejrede billeder og rammer (frames) på WWW. Her findes eksempler fra flere lande.
4. I næste artikel ser vi nærmere på fordele og ulemper ved at benytte rammer.
5. Se Law Journal Extra's artikel Hyperlink at Your Own Risk. [Red: websitet er desværre ikke længere tilgængelig.]
6. NetscapeWorld har en artikel om problematikken, "It's OK to put a link to another site on my page, right? Maybe not", som sidst i artiklen har en lang liste over henvisninger til relevante artikler. [Red: Netscapeworld er desværre ikke længere tilgængelig. Linket er derfor hentet frem fra web.archive.org.]
7. American Lawyer Media's Law Journal Extra! websted indeholder nogle emneopdelte underområder [Red: websitet er desværre ikke længere tilgængelig. Nedenstående er derfor hentet frem fra web.archive.org.] bl.a.
   • Law of the Internet
   • Computer Law
   • Copyright
   Området "Law of the Internet" indeholder bl.a. følgende artikler
   • "Dangerous Liaisons: The Legal Risks of Linking Web Sites" af Richard Raysman og Peter Brown.
   • "Metasites Linked To IP Violations" af Barry D. Weiss.
   • "Freedom to Link Under Attack" af Emily Madoff.
8. Se HTML Support History om TARGET-attributtet og om A href-tag'et.
9. JavaScript er et programmeringssprog, som de fleste nyere browsere kan forstå. JavaScript går det muligt at lave noget dynamisk på websider. Vi vil i en senere artikel se nærmere på mulighederne i JavaScript.
10. NetscapeWorld har en artikel om hvordan, man undgår at blive 'Framed'. Se artiklen "The best way to FRAME-proof your pages, boost table speed, & more". [Red: Netscapeworld er desværre ikke længere tilgængelig. Linket er derfor hentet frem fra web.archive.org.]
11. Se Law Journal Extra!'s artikel "Freedom to Link Under Attack" af Emily Madoff. [Red: Webstedet er desværre ikke længere tilgængelig. Linket er derfor hentet frem fra web.archive.org.]