Sådan forstår og taler du med dine elever via sociale medier

I dag er ca. 2,3 millioner danskere på Facebook, hvor de bruger gennemsnitligt 10 minutter dagligt på at vedligeholde deres profil, uploade billeder, skrive beskeder, tilmelde sig events samt foretage wall updates note 1. Brugerne har ændret adfærd og bruger mere og mere tid på sociale medier på Internettet, men har du også ændret din måde at få dem i tale på?

Facebook er blot en ud af mange sociale medie platforme. Blogs er en anden. Her er plads til at dyrke alt fra nicheinteresser som fluebinderi til gadgetfreaks. Her er også fashion bloggers, der dagligt tager snapshots af sig selv iført dagens klæder og uploader disse til de tusindvis af trofaste besøgende. Mange af de besøgende nøjes ikke med at læse og kigge med, men efterlader kommentarer og links, som leder andre hen på egne blogs eller sites med samme tema. En sådan adfærd vidner om et uset stort engagement fra brugernes side, som understøttes af, at de sociale online medier muliggør en umiddelbar feedback brugerne imellem.

Også microblogging er blevet et udbredt fænomen. Særligt Twitter vokser eksplosivt. Her kan brugere med korte statusbeskeder på max 140 tegn holde deres netværk orienterede om, hvad de foretager sig. Ofte uploades statusmeddelelserne via mobiltelefonen og afspejler, at man er på farten.

Illustration over sociale medier. Kilde: Mediaedge:cia. 2009

Ved at kommentere på og anbefale noget til de andre i netværket, sætter den enkelte bruger også sig selv på spil.

Den personlige anbefaling spiller i stigende grad en fremtrædende rolle i de sociale netværk. Undersøgelser viser, at brugerne i stigende grad foretrækker andre folks anbefalinger frem for traditionelle medier som tv og radio. Faktisk foretrækker hele 78% andre brugeres anbefalinger, og 61% anfører brugernes anbefalinger til hinanden online som den mest troværdige kilde note 2. Også via microblogging udveksler brugerne informationer og holdninger, blandt andet til de brands, som præger deres hverdagsliv, 20% af aktiviteterne her handler om navngivne brands note 3.
De medierende led, som traditionelle medier og myndigheder udgør, bliver på nettet erstattet af udveksling af informationer brugerne imellem. Problemer bliver lagt ud i større fora for at blive løst af andre brugere i form af crowdsourcing. Crowdsourcing går grundlæggende ud på, at et problem lægges ud i plenum, så der kommer flere bud på løsninger. Med Internettet har crowdsourcing fået langt mere pondus. Brugerne kommunikerer i stigende grad med hinanden, uden at traditionelle mediekanaler agerer medierende mellemled. På den måde overtager brugerne kontrollen over deres egen oplevelse og skaffer sig det, de har brug for: Informationer, ideer, produkter fra hinanden, snarere end fra virksomheder, myndigheder og medier.

For det blotte øje handler dét at bruge sociale medier om at se og blive set. Det handler om at indgå i et fællesskab, hvor man via en række digitale spor signalerer, hvem man er og dermed bliver den enkelte bruger til et brand i sig selv. Når en bruger tilmelder sig en event på Facebook, bliver dette meldt ud i ens netværk. På den måde signalerer brugeren via sine aktiviteter, hvilken type man er. Samtidig er der også andet på færde. Ved at delagtiggøre andre i ens liv, signalerer den enkelte bruger også: "Jeg er her, og jeg vil gerne rækkes ud til" note 4. Her er altså også tale om en invitation til de andre brugere om at vise engagement og nærvær ved at byde ind med gode råd og holdninger. Denne invitation kan også bruges i undervisningssammenhænge, hvilket vi vil se nærmere på.

Ved at deltage på de sociale medie platforme, indskriver eleverne sig i et fællesskab. Skellet mellem privat- og offentligt liv er i den sammenhæng trukket mindre skarpt op. Som underviser betyder dette, at det er muligt at nå eleverne i situationer, hvor de både er lydhøre og samtidig indstillede på at deltage og bidrage til samtalerne via de sociale medier.  

Når de sociale medier i forvejen optager og engagerer dine elever i de ældste klasser, er det altså muligt at udnytte dette i undervisningen. Det kan være ved at bruge billeddelingssites som Flickr eller aktivt at anvende sites som Slideshare, hvor brugere lægger Power Point præsentationer op for at dele disse med andre. Eleverne kan via søgeord selv finde frem til relevante præsentationer. Her ligger både masser af læringspotentiale samt inspiration til måder at formidle emner på. Eleverne er kompetente brugere, men det betyder ikke, at de har de nødvendige kvalifikationer til at omsætte deres viden til faglig brug. De vil stadig have behov for at blive kigget over skuldrene af dig som underviser og blive trænet i, hvordan man forholder sig til brugerskabt materiale, og hvordan dette materiale kan indgå i faglige læringssammenhænge.

Som underviser skaber denne udvikling også nye udfordringer og muligheder. På den ene side kommunikerer dine elever med hinanden og med andre uden dig som medierende led, men kan bruge crowdsourcing til at løse udfordringer og opgaver. På den anden side vidner en sådan adfærd også om et stort engagement. Hvis dine elever tager sig tid til at skrive om emner og brands eller bruge deres erfaring og viden til at løse problemer, er det lykkedes dig eller andre at engagere dem. Du vil som underviser også kunne dykke ned i de samtaler, der finder sted brugerne imellem for enten at blive klogere på, hvem de er, og hvordan du kan gå i dialog med dem. Ligesom der er mulighed for at få dem til at bære dit budskab videre i deres netværk som ambassadører for faglige grupper eller events, der finder sted som en del af skolens aktiviteter.

Som underviser kan du også vælge selv at være til stede på communities som Facebook, Twitter og Arto.dk – en dansk pendant til Facebook, der henvender sig til børn og unge. På den måde har du både muligheden for at indgå i eksisterende interessefællesskaber eller du kan oprette eller bede dine elever om at oprette interessegrupper, events o. lign. Ligesom eleverne selv kan oprette wikis, som de kan bruge aktivt i undervisningen til at organisere og dele indhold og viden samt løbende at forfatte dokumenter i samarbejde med andre. For at komme i gang med at arbejde med de sociale medier, er det relevant at tage højde for en række tommelfingerregler, se venligst de 8 grundsten nedenfor.

Med 8 tommelfingerregler bringes her en guide til at møde brugerne, betragte og samtale med disse og i sidste ende opbygge en meningsfuld relation til brugerne.

Ud fra 8 grundsten kan et værdiskabende netværk opbygges:

1. Tilbyd relevant værdi i et eksisterende brugernetværk
   Tilbyd brugerne indhold, der er brugbart og udgør en reel værdi. Tap ind i et eksisterende fællesskab, hvor brugerne i forvejen har etableret sig og er samlede.
   (Hvis I fx arbejder med fankultur eller hip hop, så brug de eksisterende netværk via blandt andet Facebook. Her findes fx et med over 300.000, der er fans af Old School Hip Hop og det danske band Suspekt har over 50.000 fans. Lær af disse netværk og bland dig i samtalen med den viden, du har om emnet. Du kan så invitere andre til at joine, hvis det har relevans for dem. Skab kun dit eget netværk, hvis du mener, at det tilfører ekstraværdi.)
2. Tilpas dit budskab brugerens behov - push ikke beskeder
   Tag højde for brugernes hverdagsliv, ønsker, behov og den konkrete situation.
   De unge er vant til at multitaske mellem en række medier. Massiv påvirkning opfattes blot som støj, der skal sorteres i, så du bør passe på med at pushe dit budskab. Sørg i stedet for at gøre det relevant og brugbart for eleverne.
3. Fokusér på usability
   Brugernes tid er sparsom, og de gider ikke bruge den på noget, der ikke fungerer. Det skal være nemt at gå til og let at bruge. En god idé kan dø på ikke at være gennemtænkt og brugervenlig osv.
4. Definér den rolle, du selv ønsker at spille
   Gør dig klart, hvad du kan tilbyde i relation til brugerne: Hjælper det? Underholder det? Skaber det overblik? Osv.
5. Udnyt Word-Of-Mouth-mekanikker (WOM)
   Giv brugerne et indhold og et budskab i en form, som det er let at give videre og distribuere brugerne imellem via ’mundtlig’ eller digital overlevering.
6. Relationsopbygning
   Når du én gang har udviklet din rolle, så vedligehold kontakten. Find ud af, hvordan du også over tid kan udfylde og udvikle din relation til brugerne.
7. Diskret branding
   Hvis du er et kommercielt brand, så tilbyd noget af reel værdi frem for et traditionelt reklame- og salgsfremstød.
8. Send budskab og kommunikér i andre kanaler
   Din tilstedeværelse skal kickstartes. Vær proaktiv, find gode ambassadører og sørg for, at det fungerer integreret med andre kommunikationsaktiviteter, så står du stærkere.

En lille case, som er hentet fra sundhedssystemet illustrerer på bedste vis de sociale mediers potentiale og delelementer vil også kunne overføres til undervisningssammenhænge.

Tyze er et fantastisk eksempel på et online community, hvor brugere hjælper hinanden med både viden, netværk og støtte. Sitet er oprettet for brugere med midlertidige eller permanente sygdomme. Her kan de selv, deres familie og deres venner koordinere deres viden, indsats og netværk, og dermed skabe et bredere fundament for støtte til de sygdomsramte.

Tyze faciliterer mødet mellem brugerne og deres netværk og gør det lettere for brugerne at støtte hinanden og opbygge en fællesskabsfølelse. Samtidig faciliterer det videnudvekslingen mellem brugerne, og gør det dermed muligt i fællesskab at finde frem til alternative løsninger, bedre medicinering, dygtige specialister og andet relateret til deres respektive sygdomsforløb.

I undervisningssammenhænge kan Tyze og andre brugergenererede sites bruges som kilder til research, men hele organiseringsprincippet i Tyze er værd at have in mente, hvis man vil forsøge at etablere online interessefællesskaber, hvor viden, læring og udveksling spiller en rolle. Det særlige er, at samtalerne, der finder sted på platformen, kvalificerer både den faglige og sociale debat. Sitet er dermed et godt eksempel på, hvordan brugerdrevet dialog kan danne grundlaget for øget social interaktion, og samtidig skabe ny og væsentlig viden til gavn for alle implicerede, som i Tyze-casen altså implicerer såvel syge, pårørende samt behandlere, men også kunne gælde: elever, lærere og forældre og andre brugergrupper.

Der gemmer sig et stort og stadig uudnyttet potentiale for dialog med dine elever via sociale medier.

Når de sociale medier er så integrerede i de unges hverdag, vil det være oplagt at lade dem indgå som såvel sociale som faglige redskaber. At bruge de sociale medier fuldt ud fagligt kræver imidlertid, at du som underviser bliver afklaret vedrørende din rolle: Ønsker du at være ’fødselshjælper’ og assistere eleverne i at udvikle en mere kritisk tilgang til deres brug af sociale medier? Ønsker du selv at være til stede på de sociale medier enten for at lytte med på de samtaler, eleverne har og dermed opnå indsigt i det, der optager dem? Eller vil du selv indgå og evt. oprette sociale netværk på nettet, der engagerer og aktiverer dine elever eller lære dem at gøre det samme?

Hvis du gør det rigtigt, gemmer der sig en række muligheder for at engagere dine elever via sociale medier. Det handler om at komme i gang, for dine elever er der allerede og lære af egne erfaringer og hvorfor så ikke bruge de sociale medier som en platform for at udveksle erfaringer med dine kollegaer?

CommonCraft har specialiseret sig i korte videoer, som hjælper folk til at forstå komplekse nye emner og trends. De kalder dem ’In Plain English’, fordi de forsøger at gøre forklaringerne enkle og forståelige uden at forsimple budskabet. Se forklaringen på social media og Twitter her:

Social Media in Plain English:
http://www.youtube.com/watch?v=MpIOClX1jPE

Twitter in Plain English:
http://www.youtube.com/watch?v=ddO9idmax0o&feature=channel

Crowdsourcing: Kendte eksempler på crowdsourcing er Amazons Mechanical Turk: https://www.mturk.com/mturk/welcome - en platform, hvor virksomheder og udviklere kan poste opgaver og udfordringer og andre brugere kan komme med løsningsforslag og blive aflønnet for deres arbejde. Wikipedia – den brugergenererede encyklopædi kan også anskues som en platform for crowdsourcing

Old school hip hop: http://www.facebook.com/search/?q=hip+hop&init=quick#/pages/Old-School-Hip-Hop/194262755382?ref=search&sid=786232773.2810859603.1

Suspekt: http://www.facebook.com/search/?q=suspekt&init=quick#/suspekt?ref=search&sid=786232773.1362345403.1

Tyze http://tyze.com/home (Sitet er nu igen blevet tilgængeligt)

WIKI: Sætter grupper i stand til at organisere og dele indhold og viden samt forfatte dokumenter i samarbejde med andre. Det betyder, at mange brugere i fællesskab kan opbygge viden og planlægge aktiviteter på en fri og organisk måde.
Gratis wiki sites:
www.wetpaint.com
www.wikispaces.com
www.pbwiki.com

Groundswell, Winning in a world transformed by social technologies. Charlene Li & Josh Bernoff, Boston: Harvard Business, 2008
Homo Conexus - netværksmennesket. Morten Bay, København: Gyldendal Business, 2009

Om artiklens forfatter
Iben Larsen har en baggrund inden for Antropologi og Medievidenskab. Hun udfører kvalitative brugerstudier og rådgiver om consumer insights & trends for medie- og kommunikationsbureauet Mediaedge:cia.

Linkedin profil: http://dk.linkedin.com/in/ibenlarsen
Bloggen: www.digitalvinyl.dk

Note 1
Kilde: Markedsføring, september 2009. [Tilbage]

Note 2
På førstepladsen kommer anbefalinger fra andre forbrugere (78%), 63% anfører avisen og på tredjepladsen med 61% kommer forbrugernes anbefalinger til hinanden online. TV ligger på en 6. Plads med 56% og radio på en 7. plads med 54 %. Kilde: Nielsen Online, 2009.
Tendensen tegner sig især for brands og virksomheder. I USA er det bemærkelsesværdigt den digitale opensource drevne encyklopædi Wikipedia, som i følge forbrugerne er den anden mest troværdige kilde for information om virksomheder næst efter erhvervsmagasiner. Kilde: Edelman, 2008. [Tilbage]

Note 3
Kilde: Markedsføring, september 2009. [Tilbage]

Note 4
Kilde: Homo Conexus, 2009 af Morten Bay. [Tilbage]