Mobilt audio drama til udeskolen – engagement, oplevelse og læring i naturen

Der er gys på skemaet, når biologiundervisningen lægges ud i naturen i de nye udeskole-faciliteter i Hasle Bakker, og stoffet tilegnes via det mobile audio drama, ”De Udvalgte”, en dramatisk fortælling, som udgør rammen for opgaveløsningen i forbindelse med Biologi, Geografi og Matematik for 7. til 9. klassetrin. Læringskonceptet ”De Udvalgte” er nemlig en gyserhistorie, som foregår som et mobilt hørespil. Ideen stammer fra Teater Katapult, konceptet og teknologien er udviklet i samarbejde med Alexandra Instituttet og forskere fra Datalogisk Institut, AU. Opgaverne er udviklet i samarbejde med lærere fra de omkringliggende skoler. Historien foregår delvist på elevernes mobiltelefoner og delvist i den virkelige verden – naturen som skal undersøges.

Det nye mobile drama koncept kombinerer erfaringerne fra tidligere pædagogiske mobilprojekter (Iversen 2004, Iversen og Hansen, 2006) samt pædagogiske dramaprojekter, som Drabssag Melved (Larsen, 2004), og det omsætter dem til et lovende udeskole koncept.

De foreløbige resultater viser, at konceptet med sin sammenhængende fortælling har et godt potentiale i forhold til at skabe en læringsoplevelse med større udbytte, hvor størsteparten af eleverne holder engagementet og afleverer relevante materialer.

Ideen om udeskoler – eller generelt out-of-school-learning – er, at man skal understøtte læring med konkrete oplevelser af teorierne i den kontekst, som de handler om.

Udeskolernes form for læring er helt på linie med ideerne om læringsstile (Dunn & Dunn, 1993) og multiple intelligenser (Gardner 1997). Lektor ved Institut for Læring på DPU, Hans Henrik Knoop, har blandt andet med rod i disse teorier, formuleret følgende punkter om, hvorledes god læring stimuleres:

1) Det er meningsfuldt
2) Det er følelsesladet
3) Det handler om én selv
4) Der er kropslig bevægelse involveret
5) Der er sociale relationer involveret
6) Der er en samlende fortælling/narrativ
7) Det er kvantitativt
8) Det er grundlæggende
9) Det er smukt.

Mange af disse punkter lægger direkte op til at stimulere engagement i læringen på nye måder, og det er netop, hvad vi har tilstræbt med det mobile audio drama koncept, som ”De Udvalgte” er en del af, og som er udviklet til brug i udeskoler. Der har været udviklet mange koncepter til brug for mobile teknologier i forbindelse med udendørs læring. Men dette projekt er det første, der har en dramatisk ramme.

Området omkring Hasle Bakker er blevet forberedt til at være udeskole gennem to initiativer: Der er lavet et mindre antal hytter med ressourcer til forskellige læringsopgaver, og der er opsat en række beton-piller med store 2D stregkoder, som kan aflæses af mobiltelefoner.

Hasle Bakker er et stort varieret naturområde med skov, søer, vandløb mv. Ikonet for området er to store kunstigt skabte bakker ud mod Ringvejen i Århus Vest. Der ligger tre store folkeskoler lige op til området.

Lærere fra de omkringliggende skoler har været med til at udvikle en række læringsforløb til området, herunder altså også det mobile audio drama ”De Udvalgte” og en række matematik-forløb, hvor mobiltelefon og forskellige måleredskaber benyttes til at løse opgaver i området.

Når skoleklasserne rykker ud i naturen for at afvikle læringskonceptet, stiller Den selvejende institution Hasle Bakker endvidere klassesæt af mobiltelefoner med præinstalleret software til rådighed.

Foto 1: En elev aflæser en 2D stregkode og aktiverer næste scene i historien.

Foto 2: Hver gruppe skal arbejde med en biotop og dokumenterer deres opgaveløsninger.

Ideen i mobile audio dramaer stammer fra Teater Katapult, der startede med at udvikle hørespilsteater (AudioMove) tilbage i 2004, hvor lytteren skulle identificere sig med hovedpersonen i et hørespilsdrama og lytte til de enkelte scener på bestemte steder i byen eller naturen, som udgør scenografien for den enkelte historie.

Denne idé er blevet videreudviklet sammen med det anvendelsesorienterede forskningsinstitut, Alexandra Instituttet, til et mobil¬telefon¬koncept, hvor man bruger 2D stregkoder (Illustration 1a) til at koble scenerne i et drama til steder. 2D stregkoder er en standard for at indkode f.eks. Web-adresser i et mønster, der kan afkodes gennem billeder taget med telefonens kamera (http://en.wikipedia.org/wiki/Data_Matrix). Endvidere kan eleverne dokumentere deres opgaveløsninger undervejs med mobilen. De skal bl.a. tage billeder, der dokumenterer deres prøver, og de skal lave video-opsummeringer af deres observationer (Illustration 1b). Dramaet kan endvidere ”programmeres” med et forgrenet plot (Illustration 2a), som afhænger af elevernes input og valg undervejs i forløbet. Før man starter med ”De Udvalgte” vælger man selv sin karakter (Illustration 2b). Konceptet er præsenteret mere detaljeret i (Hansen, Kortbek og Grønbæk, 2008).

Illustration 2a: Plotgraf for "De Udvalgte", hvor scenerne bringer eleverne forbi en række poster.

Illustration 2b: Man vælger selv sin karakter, når man starter.

Skoven er ved at dø, og kun den nye generation - børnene - de udvalgte – kan komme ind og undersøge, hvad grunden er. Eleverne bliver aktive medspillere i det interaktive mobildrama.

Historien i ”De Udvalgte” fortælles primært af Max, en forsker, der hjælper børnene med at lave undersøgelserne. Han er hele tiden i kontakt med eleverne gennem mobilerne – dvs. hans replikker ligger indspillet som MP3 på de udleverede mobiltelefoner, men dramaet skaber illusionen af en løbende kontakt.

Undervejs støder eleverne også på nogle mystiske koder, der er sat op på træer (Illustration 3a). Disse koder skal afkodes med et medbragt kodeskema (Illustration 3b), og resultaterne skal tastes ind på mobilen, hvor der så til sidst opstår en rigtig sætning, som afslører en indsigt i naturens tilstand. Undervejs motiverer Max et antal forskellige undersøgelser af biotopen og naturens tilstand. Dramaet giver høj grad af indlevelse, hvilket illustreres af, at dramaet var for uhyggeligt til nogle af eleverne på 5. – 6. klassetrin: Eleverne turde ikke gå i små grupper i skoven.

Illustration 3a: Elverne finder en mystisk kode.

Illustration 3b: Koden afkodes ved hjælp af et kodeskema.

Posterne, hvor de forskellige scener udspiller sig, og opgaverne, der skal løses, er placeret i Hasle Bakker, som det ses på illustration 4. Denne placering er omhyggeligt udvalgt, så det passer til dramaet, men dramaet vil i princippet kunne kobles til et andet naturområde. Der skal så være de samme typer af biotop karakteristika at kigge efter, og afstandene skal være nogenlunde de samme, idet dele af dramaet afspilles, mens man går mellem posterne. Det er således en del af timingen i historien, at man kommer til bestemte kendetegn og de opsatte koder.

Illustration 4: Placering af posterne med 2D stregkoder i Hasle Bakker.

”De Udvalgte” indgår som en del af et tilrettelagt læringsforløb, der understøtter de faglige mål for biologi og geografi. Der er tale om et før-under-efter forløb.

Illustration 5: Før-under-efter forløb.

Under forberedelserne hjemme i klassen lægges der vægt på forskellige begreber til at beskrive karakteristika for biotoper, dvs. karakteristika for søvand, søbund, skov, åbne områder, vandløb osv. Under turen i Hasle Bakker engagerer dramaet så eleverne i en undersøgelse af forskellige typer af biotoper. Eleverne skal tage billeder af det, de finder, og beskrive karakteristika i små reportager, optaget med videokameraet på mobilen (illustration 6). Dramaet og undersøgelserne i Hasle Bakker varer ca. 3 timer. De dokumenterende materialer uploades til en server, så de er tilgængelige for eleverne og lærerne hjemme i klassen til efterbearbejdning. Under denne skal grupperne fremlægge deres resultater, og lærerne kan diskutere elevernes brug af begreberne i videoreportagerne.

Illustration 6: Eleverne tager billdeder med mobiltelefonen af det, de finder, og billederne bruges efterfølgende til efterbearbejdning på klassen.

Lærerne er generelt meget begejstrede for forløbet, og eleverne virker meget engagerede. Vi har ikke haft mulighed for at vurdere den langsigtede læringseffekt.

Vi har efter de første gennemspilninger kigget på, hvor godt dramaet har virket i forhold til at engagere eleverne og motivere dem til at løse de stillede opgaver.

Vi har således analyseret det materiale, der er blevet produceret af de fire klasser, som har været igennem læringsforløbet. De fire klasser har været delt op i i alt 22 grupper. En kvantitativ analyse af det producerede materiale viser følgende:

De 22 grupper har produceret 644 billeder (29 pr. gruppe i gennemsnit). Hvis man kigger på billederne kan de 509 billeder (23 pr. gruppe i gennemsnit), karakteriseres som relevante for opgaveløsningen. Resten er billeder taget for ”sjov”. Det betyder, at 80% af de producerede billeder er relevante for opgaveløsningen.

Det samme gælder for de producerede reportagevideoer. De 22 grupper har produceret 221 videoklip (ti pr. gruppe i gennemsnit). Her kan vi karakterisere de 150 (syv pr. gruppe i gennemsnit) som relevante for opgaveløsningen. En del af dem, vi har valgt at karakterisere som irrelevante, har karakter af prøveoptagelser, hvor nogen går i stå og reportagen gentages. Der er meget få videoer, der er ren pjat.

Der er fem grupper, der har produceret markant færre materialer end gennemsnittet; de tre af disse grupper har faktisk løst opgaverne med de afleverede materialer, hvor det primært er videoreportagerne, der dokumenterer deres indsats. Men de to sidste af disse grupper, må karakteriseres ved at have afleveret en meget svag besvarelse på de stillede opgaver. Imidlertid mente læreren, at besvarelserne var over det niveau de to pågældende grupper plejer at have i gruppearbejde.

I forhold til, at eleverne har været sendt ud i området på egen hånd og har skulle arbejde med forholdsvis krævende opgaver selvstændigt, må der siges at have været et ganske godt engagement, når 90% af grupperne er blevet fastholdt i det dramatiske forløb og har afleveret relevant materiale.

Konceptet vil i de kommende år skulle afprøves og videreudvikles til flere forskellige tværfaglige forløb og forskellige alderstrin.

Liselott Stenfeldt (grafik samt fotos i illustration 3), Alexandra Instituttet, Torben Dahl og Eva Mikkelsen, Teater Katapult, Den selvejende Institution Hasle Bakker, lærerne Mette Bjerre og Birthe Bitsch Mogensen, Poul Iversen (fotos i illustration 1), de medvirkende elever (fotos i illustration 6).

1. Dunn, Rita and Dunn, Kenneth (1993). Teaching secondary students through their individual learning styles: Practical approaches for grades 7-12. Allyn and Bacon.
2. Gardner, Howard (1997). "De mange intelligensers pædagogik". Gyldendals Undervisning. ISBN 87-00-29642-2.
3. Hansen, F.A., Kortbek, K. J. and Grønbæk, K. (2008). Mobile Urban Drama - Setting the Stage with Location Based Technologies. In Proceedings of the 1st Joint International Conference on Interactive Digital Storytelling (26 – 29 November in Erfurt, Germany). Springer Verlag.
4. Iversen, Ole Sejer (2004). Tag mobilen med i undervisningen.
   EMU http://design.emu.dk/artikler/0402-mobilen.html.
5. Iversen, Ole Sejer og Hansen, Frank Allan (2006). Med it på lommen – mobilteknologi til nomadisk læring.
   EMU http://design.emu. dk/artikler/0619-mobiltek.html.
6. Knoop, H. H. (2002). Leg, læring og kreativitet - hvorfor glade børn lærer mere. København: Aschehoug.
7. Larsen, Iben (2004). Multimediebaseret læring - på sporet af et nyt læringsparadigme?
   EMU: http://design.emu.dk/artik/04/19-laering.html.

Links
Hasle Bakker: www.haslebakker.dk
Teater Katapults hørespilsteater AudioMove: http://katapult.dk/page14.aspx 
Alexandra Instituttet: www.alexandra.dk og www.interactivespaces.net