Sociale fortællinger - statusopdateringers funktion på sociale netværkssites

Sociale netværkssites har med sites som Arto, MySpace, LinkedIn og Facebook for alvor fået tag i danskerne. Tal fra Danmarks Statistik (oktober 2009) viser, at især de unge har taget dem til sig. I aldersgruppen 16-19 har 86% af de unge danskere en profil på et socialt netværkssite. På disse profiler udstiller, genetablerer og udvider man sit vennenetværk, udveksler links, musik og YouTube-videoer med hinanden, organiserer fester, udfordrer hinanden i quizzer og meget mere. Aktiviteten på disse sites er altså en væsentligt del af ungdomskulturen i dag, og et kig på den giver spændende og relevant indsigt i, hvad det er for historier, tanker og oplevelser, ikke mindst unge danskere har lyst til at dele med hinanden.

En af de mest dominerende elementer på disse sites er de såkaldte ”status updates” (statusopdatering), hvor brugerne ved at indtaste tekst i en lille tekstboks i korte (ofte begrænsede) sætninger kan fortælle hinanden, hvad de laver eller føler lige nu: ”Drikker chai latte og ser the godfather”. Statusopdateringen kan dog også mere bredt opfattes som f.eks. et billede uploadet fra en brugers mobiltelefon eller lagt op på dennes profil, der viser det sted, man er, en fest man er til eller lignende.

Statusopdateringen kan ses som en videreudvikling af blogging som fænomen, bare i kort form. Ligesom bloggen er den en personlig og uformel måde til hyppigt at opdatere sine læsere om sine aktiviteter og tanker. Når jeg i det følgende omtaler disse ”mikroblog”-indlæg som sociale fortællinger, så er det fordi, de i høj grad er rettet mod det sociale netværk, som giver adgang til disse opdateringer. Brugeren ønsker her en aktiv reaktion på sin tekst, for eksempel i form af kommentarer eller såkaldte ”likes”. Og netværket er faktisk interesseret: en undersøgelse af ca. 700 unges brug af bl.a. sociale netværkssites, som IT Universitetet foretog i foråret 2009, viste at 48,5% af de adspurgte unge mellem 13 og 24 gerne vil følge med i deres venners liv gennem:
”Billeder af ting (fester osv.), de har deltaget i, eller laver lige nu” (prioritet 1) eller gennem en
”Statustekst om hvordan de har det (humør, følelser)” (prioritet 2) note 1.

Skal man arbejde med og analysere digitale sociale fortællinger, er det oplagt at tage fat på en diskussion af, hvorfor billeder og følelser tilsyneladende betyder så meget i kommunikationen mellem de unge og oplagte spørgsmål i den forbindelse er: Hvorfor har vi brug for at fortælle andre, hvad der sker i vores liv? Hvordan kan f.eks. 140 tegn eller et foto udgøre, eller være en del af, en meningsfyldt historiefortælling? Hvordan er disse historier i stand til at engagere læsere og brugere?

Identitetsdannelse er en dynamisk, vedvarende og dialogisk proces, ikke mindst når man er ung. Vores brug af sociale fortællinger er en del af den identitetsdannelse, der finder sted på sociale netværkssites.

Hvorfor fortæller vi historier om os selv til hinanden? Alle mennesker, ikke mindst unge, har brug for at forstå, hvem vi er, og en måde at opnå denne forståelse på er ved at fortælle historier om, hvem vi er, og hvad vi oplever. Det er så at sige en måde at sætte form på vores liv. I modsætning til de tidlige personlige profiler, som man kunne opleve på 1990’ernes statiske og html-baserede hjemmesider, så er det netop en funktionalitet som ”statusopdateringen" eller blogposten, der tilføjer dynamik til en personlig side på nettet, og som samtidig åbner for mulig dialog med læserne/brugerne. Det kan være dialog enten direkte på sitet, eller i andre sammenhænge (som f.eks. næste dag i skolen, sms, private mails eller chat osv.).

Man kan se den enkelte statusopdatering som en del af en vedvarende proces, hvor en persons identitet hele tiden modificeres eller tilpasses gennem dialog med de personer, man aktivt kommunikerer med på sitet. Et typisk eksempel er en bruger, der i sin statusmeddelelse fortæller, at vedkommende nu er blevet kæreste med en bestemt person. Året efter meddeler brugeren os på samme dato på sin statusupdate, at nu har brugeren været kærester med x i et år, og om hvor glade de er for det. I løbet af året der er gået, har vi som læsere af brugerens status updates måske kunne konstatere, at ”indholdet” i dem har ændret sig; måske er personen blevet mindre omkringfarende og tilbringer mere tid hjemme sammen med kæresten. Det er kun, fordi vi følger personen over så lang tid og jævnligt læser vedkommendes statusmeddelelser, at vi er i stand til at følge med i og iagttage denne forandring. Det kan også være, at vi selv undervejs har kommenteret på denne udvikling (”sidder I nu og fletter tæ’r igen”), og dermed gennem vores respons på forandringen i vores vens liv både har vist, at vi følger med i den andens liv og er glade for/irriteret over/osv … at hun/han har ændret adfærd - reaktioner, som afsenderen eksplicit eller implicit også vil opfatte og reagere på. Dette tænkte, men efter egen erfaring meget realistiske eksempel, illustrerer forhåbentlig, at den enkelte statusopdatering altid skal ses som en lille del af en meget større fortælling, og som eksempel på, at reaktionen på det vi fortæller, er lige så vigtig som historien selv (vi vil gerne have bekræftet, at andre kan lide vores nye kæreste, og at det er ok, at vi har ændret livsstil). Sagt med andre ord: vi forstår og fremstiller altså os selv med udgangspunkt i den gruppe og den sociale sammenhæng, vi færdes i. Sociologen Richard Jenkins hævder derfor, at det faktisk giver mere mening at tale om en vedvarende ”identifikationsproces” frem for om ”identitet”, der ofte forbindes med noget mere statisk. Et socialt netværkssite er et godt eksempel på en social sammenhæng, hvor vi vedvarende både præsenterer og forhandler vores identitet med vores ”netværksvenner” note 2.

Selve det sociale netværkssite, hvor man vælger at dele sin fortælling, påvirker selvfølgelig også, hvad man fortæller og hvordan man fortæller det.

Et andet element, der påvirker, hvordan en statusupdate bliver til, og hvordan den modtages, er det ”sted”, hvor fortællingen formidles. Et social netværkssite vil altid være designet, så det sætter klare rammer for, hvad man kan gøre og ikke gøre på sitet, og dette design vil derfor også påvirke både formen og indholdet af ens historie. På Facebook kan man nu som læser kommentere på en statusopdatering i et felt lige under selve opdateringen, ligesom man også kan vælge at kommentere på posten ved at klikke på ordene ”synes godt om”. Men på Facebook kan man f.eks. ikke ”ikke synes om”, ”sympatisere med” eller ”grine af” en statusupdate; man kan kun ”synes godt om”, altså lide den.
Samtidig gør den visuelle placering af kommentarfeltet lige under statusupdaten det meget nemt for folk at reagere på en statusupdate, for så snart bare een person har skrevet en kommentar, vises feltet som åbent og lige til at skrive i, med den eksplicitte opfordring ”skriv en kommentar”. Her forsøger websitet altså gennem sit design direkte at invitere til en aktiv reaktion på statusupdaten.

Ethvert sted eller community på nettet udvikler også med tiden sin egen kultur eller omgangstone og regler for, hvordan man omgås og taler til hinanden. Hvordan man som bruger reagerer på en statusupdate, er derfor også forbundet med den specifikke kultur på det sociale netværkssite, hvor man befinder sig, helt på samme måde som man med tiden udvikler en bestemt omgangstone med sine venner i offline sammenhæng. Herudover er omgangstonen selvfølgelig generelt også afhængig af den type af mennesker, man har i sit netværk. Voksne kommenterer på andre måder end teenagere gør, akademikere kommenterer på andre akademikeres updates i det sprog og den omgangsform, de nu er vant til at følge, så selv inden for et enkelt netværkssite, kan der være store variationer i den måde, man taler med hinanden på.

Hvis vi skal forstå, hvad der påvirker tilblivelsen af unge og voksnes sociale fortællinger, så bliver vi altså nødt til at se på sammenhængen mellem individuelle behov, socialitet og det sociale netværkssites kultur og design. Det er de elementer, der påvirker hvordan og hvad vi vælger at kommunikere, og det er dem, der gør, at vores statusopdateringer også er opfordringer til dialog.

På websitet Facebook, der i skrivende stund (2009) er det mest populære sociale netværkssite i Danmark, har jeg selv observeret fire fortællestrategier, som jeg mener ofte går igen i forskellige variationer, og som lægger op til forskellige former for respons fra læserne. Det drejer sig om følgende statusopdateringsformer:
• øjebliksrapporterende (emotionel, umiddelbar respons)
• episodiske (emotionel, empatisk respons)
• dramatiske (nysgerrig, opfordrende respons)
• forhandlingsvenlige (meddigtende respons)

Den øjebliksrapporterende opdatering er karakteriseret ved, at den beskriver hvad fortælleren gør og føler i det øjeblik, statusopdateringen bliver skrevet. Det er en af de opdateringsformer, man oftest ser, og her reagerer folk ofte med ”synes godt om”-muligheden eller umiddelbare sympatiserende følelsesudbrud.
FT: skråler med på [sang]! Yeah:)
RS: årh den er genial.:D

Den episodiske statusopdatering er karakteriseret ved, at den typisk beskriver et afsluttet forløb, som læserne kan reagere på ved f.eks. at udtrykke sympati eller fortælle om lignende oplevelser:
FT: ” har haft en dejlig weekend. Lørdag på udflugt … til H …s smukke naturkirkegård. Søndag: Besøg af x, y og z til brunch …”

4 personer synes godt om dette.
RS 1: Det lyder bare super, håber du har det godt.:)
RS 2: Jamen der er skønt herude omkring H …;) note 3

Den dramatiske statusopdatering spiller på dramaturgiske greb som spænding og uafklarethed. Fortælleren antyder, at noget spændende er ved at ske men fortæller ikke præcis, hvad, hvor eller hvordan. På et tidspunkt udløses spændingen og statusupdaten får så en episodisk karakter.
FT: ”har fået fantastiske nyheder idag og er glad som en lille julegris!0)”
RS: “Det lyder da dejligt, fortæl fortæl!”

Den forhandlingsvenlige statusopdatering er meget åben over for deltagelse og input fra læseren, f.eks. i form af, hvordan vedkommende skal handle fremover, eller i de tilfælde, hvor der er tale om en fiktiv karakter og en fiktiv historie (hvilket man også finder eksempler på), i form af forslag til, hvordan historien skal udvikle sig. I nogle tilfælde bliver læserne/kommentatorerne dedicerede medfortællere, som i dette eksempel fra en (ægte) fiktiv karakters statusopdatering:
FT: ”er til afhøring. Men hvad skal hun sige?”
RS 1: ”Så lidt som muligt vil jeg foreslå!”
RS2: ”Benægt, benægt, benægt … Jeg var der ikke! Det var ikke mig! Det må bygge på en misforståelse! …”
RS3: ”Jeg vil gerne have en advokat …”
RS4: ”ti stille - så absolut!”

Som det fremgår, er disse mikrofortælleformer ret forskellige og aktiverer også forskellige former for respons hos publikum. Det skal også bemærkes, at det jo langt fra er alle statusopdateringer, som folk synligt reagerer på i form af ”jeg synes om” markeringer eller kommentarer, men det betyder jo ikke, at de ikke bliver læst note 4 . Som ”passive” læsere af andres statusopdateringer kan man sagtens opleve, at man får indsigt i et andet menneskes livshistorie, også selvom man ikke kender vedkommende særlig godt. Det bliver spændende at se, hvad disse sociale historier på sigt kommer til at betyde for vores relation til hinanden, for vores identitetsudvikling og for den måde, fortællingen som form fremover vil udvikle sig.

Danmarks Statistik. Befolkningens brug af internettet 2009
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/14039/it.pdf

Jenkins, R. (2004). Social Identity (Key Ideas). Routledge

”Danske unge, social netværksbrug og mobilen”. Rapport, IT-Universitetet i København.
december 2009, tilgængelig på www.mobity.dk

Links
”Sociale medier: De unge ønsker at være en del af mediet” af Nils Indahl, Designværkstedet, 2008:
http://design.emu.dk/artikler/0829-socialemedier.html

Note 1

Yderligere svarmuligheder var:

”Statustekst om hvad de [dine venner] laver lige nu” (3. prioritet, 12,7 %)
”Statustekst om, eller links til, ting, de kan lide (YouTube videoer, musik, jokes osv.)” (4. prioritet, 6,6%)
”Statustekst om hvor/hvilket sted de er lige nu” (5. prioritet, 5,2%).

I alt 743 startede surveyet og 643 gennemførte hele surveyet, fordelt på aldersgruppen 13-24 år. 61% af respondenterne var drenge/mænd, 41% piger/kvinder. [Tilbage]

Note 2

I denne forbindelse er et andet eksempel valget inden for kategorien ”civilstand” som f.eks. Facebook også tilbyder os at fortælle om, når vi opretter vores profil. Man kan være ”single”, ”i forhold med”, eller ”gift”, og ved at vælge en af disse positioner identificerer vi med en bestemt gruppe (”singler”, ”i forhold”) netop ved at udfylde eller ændre vores profilinfo. Indmeldingen i grupper på Facebook (som f.eks. ”Jeg hader Pia Kjærsgaard”) er et andet eksempel på, hvordan man som bruger kan markere eller bekræfte sider af sin identitet over for den gruppe af mennesker, der følger en. [Tilbage]

Note 3

Denne og de følgende statusupdates er lettere tilpassede versioner af statusopdateringer fra Facebook indsamlet fra mit eget netværk af både unge og voksne og anonymiserede til lejligheden. [Tilbage]

Note 4

Der er overraskende nok ikke lavet særlig mange undersøgelser af den ”ikke-interaktive”, mere passive brug af sociale medie-sites. Men tallene tyder på, at op til 30-50% generelt ikke selv bidrager aktivt med kommentarer eller indhold på disse sites. [Tilbage]