Interaktive whiteboards - erfaringer og visioner

Fra 2004-2007 afsatte den danske regering 495 mio. kr. til udvikling af læreres brug af IT i folkeskolen. Tre folkeskoler afprøvede i pilotprojekter brugen af interaktive whiteboards i undervisningen. I løbet af andet år evaluerede lærere, skoleledere og elever erfaringerne og sagde bl.a.:

”Investeringen lønner sig pædagogisk, og det er nemt at få både elever og lærere med.”

”Spontanitet og aktualitet kan spille en stor rolle, og der bliver plads til flere informationer og dermed til større kompleksitet i den konkrete læreproces.”

”Nye måder at tænke undervisning på og bedre vilkår for at inspirere eleverne.” 

”Det er nemt at evaluere forløb og elevresultater. Interaktive whiteboards gør det oplagt at dele materiale og at kombinere elektroniske og papirbårne læremidler.”

Endnu inden pilotprojektets afslutning var interessen for indkøb af interaktive whiteboards til den danske folkeskole markant stigende. Fra 2006 til 2007 fordobledes antallet af whiteboards fra 2013 til 4681, og siden da er der kommer mange flere til.

I 2007 spåede det engelske markedsanalysefirma, Decision Tree Consulting, at hvert syvende klasseværelse i verden ville have et interaktivt whiteboard i 2011. Firmaet baserede sin spådom på salgstallene fra 66 lande.

Herhjemme sælges omkring ti forskellige boardtyper. De kan groft inddeles i to hovedgrupper;

- dem der betjenes via en magnetisk, strømløs pen

- og dem, der kan betjenes både med pen eller med fingrene.

At kunne betjene boardet uden brug af pen giver større fleksibilitet og mulighed for intuitivt brug i undervisningen, men det er primært på softwaren, at den egentlige konkurrence finder sted. Målgruppen taget i betragtning, her tænkes på børnene, er en intuitiv, pædagogisk og brugervenlig software at foretrække.

Digital videndeling i folkeskolen er stadig i sin vorden. Det tager lang tid at udvikle traditioner, og først nu anvender næsten alle danske folkeskoler SkoleIntra til blandt andet digitalt samarbejde lærere og ledelse imellem.

Når en skole bestemmer sig for en boardtype og køber stort ind, er næste skridt, at lærerne bliver fortrolige med den tilhørende software. Det er ofte længerevarende proces, og en del skoler vælger derfor at lade lærerne deltage i kurser afholdt af specialister på området. Optimalt tildeles hver lærer tre kurser á tre timer. Her indføres de i softwarens funktionalitet og gennemfører hands-on opgaver under kursusholderens vejledning. Herefter fortsættes arbejdet med implementeringen på den lokale skole. Dette arbejde bør foregå på flere niveauer; hos den enkelte lærer, i teamsamarbejdet og på ledelsesniveau. Implementering handler ikke blot om at vedligeholde og udvikle færdigheder i brugen af softwaren. Det er også essentielt, at lærerne deler de nye pædagogiske og didaktiske overvejelser, der uundgåeligt følger i kølvandet på dette medie.

I starten benytter lærerne sig typisk af muligheden for at integrere en del af de interaktive undervisningsforløb, der allerede er tilgængelige fra forskellige sites. Sideløbende tilegner lærerne sig nok viden til selv at producere større og mere omfattende materiale til undervisningen opbygget i netop den software, som følger med skolens boardtype. Ret hurtigt produceres altså, samlet set, en meget stor samling af digital undervisning. En gave og en udfordring.

Undervisning udviklet på interaktive whiteboards kalder i den grad på videndeling. Det kræver, at man på den enkelte skole er enige om nogle kvalitetskrav, fx at materialet altid følges af en ”lærervejledning” i form af nogle få bemærkninger omhandlende fag, emne, niveau, aktivitet.

Vi kommer langt med vilje og struktur, men vil vi udnytte boardets potentiale maksimalt, skal vi kunne dele viden på tværs af skoler i hele landet, ja i hele verden.

På den enkelte skole kræver det fokus og struktur, og det er absolut nødvendigt, at lærerne oplever det som en umiddelbar fordel at videndele, og på den baggrund vælger at bruge tid på det. Det er oplagt at lade videndelingen være en del af fag-teamsamarbejdet. Her tales samme ”sprog” og softwarens funktioner kan bruges på forskellig vis afhængigt af fagene. Det er en klar fordel hurtigt at etablere en fast struktur for, hvor man deler og hvordan, så lærerne med det samme kan drage fordel af hinandens arbejde.

National videndeling foregår allerede via SkoleKom. Her har længe været oprettet mapper til materialer udviklet på interaktive whiteboards. Men her afsløres jo så produktnavne!

 
Det har været nødvendigt at oprette yderligere undermapper, som refererer til den enkelte boardtype, og heri ligger problemet; hvad gør man, hvis man har investeret i en software, som kun ganske få andre benytter sig af? Når skolen ikke har licens til andre typer software, er det ikke lovligt, og som oftest heller ikke muligt, at åbne sådanne filtyper. På den måde indsnævres anvendelsesmuligheden af de enkelte materialer betragteligt.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for en lærer at tage sit undervisningsmateriale med sig ved et evt. jobskifte, med mindre den nye arbejdsplads benytter sig af samme type board. Ligeledes vægrer forlagene herhjemme sig naturligvis ved at udvikle materialer, der kun kan anvendes på én type board. Og dermed bremses faktisk den generelle udvikling på området.

For sammenligningens skyld; forestil dig den situation, at man på din skole kun kan åbne og bruge PDF-filer og dermed er afskåret fra at lade sig inspirere og anvende materialer udviklet i fx Word. Det virker nærmest komisk.
De største producenter tilbyder i dag videndeling via hjemmesider, hvor lærere verden over lægger undervisningsmateriale ud. Der er megen inspiration at hente her, men igen er anvendeligheden begrænset af filformatet. En stor del af materialet er derfor ”blot” inspiration, og lærerne må så genskabe materialet og tanken bag i netop den software de benytter til daglig.

Udviklingen af et nyt fælles filformat åbner for en verden af undervisning.

Becta - det engelske undervisningsministeriums IT-center for udvikling og forskning – har gennem længere tid stået i spidsen for arbejdet med at udvikle et fælles filformat, der giver mulighed for at arbejde på tværs af alle boardtyper. Alle de store leverandører af interaktive whiteboards støtter dette projekt.

Rent teknisk er arbejdet lykkedes, og nu venter så frigivelsen af en betaversion, så denne kan afprøves af brugere og udviklere på området.

En arbejdsgruppe med medlemmer fra 11 europæiske lande, heriblandt Danmark, støtter dette arbejde. De udveksler erfaringer med pædagogiske og teknologiske udfordringer på feltet og arbejder hen imod en mere sammenhængende løsning på de problemer, undervisning via interaktive whiteboards kan afstedkomme.

Når der åbnes for dette fælles filformat, betyder det, at vi kan dele interaktiv undervisning på tværs af verden. Jeg kan færdiggøre mit engelskforløb til 8.c og i stedet for blot at lægge det på SkoleIntra, lægge det på nettet, fx på en af de mange portaler administreret af European Schoolnet. Herfra kan det åbnes og bruges i alverdens klasseværelser samme dag.

Det interaktive whiteboard rummer en lang række læringsmæssige fordele, der tilgodeser såvel elevers som underviseres individuelle behov.

Hvad tilfører det interaktive whiteboard undervisningen, og lærer eleverne mon mere eller hurtigere på denne måde? Allerede ved ordvalget ”denne måde” er man gået galt i byen. Essensen af det interaktive whiteboards potentiale er netop de mange muligheder for veje til læring, boardet åbner for:

• Læreren kan forberede næsten al tavlearbejdet hjemmefra, og på den måde frigives tid og energi i selve undervisningssituationen, som bruges på et øget fokus på elevernes læring og tilegnelse af stoffet.
• Langt det meste af undervisningsmaterialet kan gøres interaktivt; altså fremstilles og bruges på en sådan måde, at den enkelte elevs tilgang til stoffet ændrer kommunikationens indhold.
• Det interaktive whiteboard kan bruges til at understøtte det talte ord vha. billeder, tekst og lyd. Flere elever fanges, når underviseren gør brug af forskellige virkemidler. Det interaktive whiteboard øger ikke nødvendigvis tavleundervisningen, men optimerer udbyttet af den.
• Det interaktive whiteboard inddrages i gruppearbejdsformerne, hvor grupperne på skift arbejder henh. ved boardet eller i softwaren på computere. Et gruppearbejde der foregår ved boardet sætter fokus på de sociale kompetencer; hvem skriver, hvem har overblikket, hvem læser korrektur på afstand osv.
• De fleste elever gør mere ud af den daglige lektie, hvis denne skal vises på det interaktive whiteboard. Den visuelle offentliggørelse for hele klassen betyder, at arbejdet ofte er en tand bedre, end det de tidligere kunne gemme i kladdehæftet. Benytter skolen sig af ElevIntra, er det simpelt at lade eleverne gemme deres gennemarbejdede lektie i mapper og hente den frem herfra i undervisningen.
• Elevernes arbejde kan vises på skærmen via et dokumentkamera, et USB stik eller blot hentes ned fra skolens server eller fra et web-sted, hvor det er offentliggjort. På den måde bliver eksempelvis udbyttet af et gruppearbejde fællesgjort i en klasse med stor effekt og opmærksomhed.
• Der findes software, som giver mulighed for at forbinde elevernes bærbare computere med boardet og fx vælge at vise en af elevernes skærm på boardet.
• Eleverne kan overføre informationer fra deres mobiltelefoner og dermed bruge disse som et nemt og tilgængeligt arbejdsredskab.
• I og med at al tavlearbejdet kan gemmes, er det let at finde tidligere ”tavler” frem og bruge disse, når elevernes udvikling skal synliggøres både for dem og for læreren. Fordelen er den samme, når der skal repeteres. Når de ser den eksakte ”tavle”, som læreren eller de selv kreerede i forbindelse med indlæringen, hjælpes hukommelsen som oftest på vej. Med dette visuelle medie opstår der simpelthen flere ”knager” at hænge indlæringen op på.
• I lærerens egen evaluering af undervisningen og elevernes udbytte heraf, er det en stor hjælp, at dagens tavlearbejde kan tages med hjem og bruges i planlægningen af næste lektion samt i evalueringen af timen. Præcis som eleverne husker også læreren lettere, når der er et visuelt grundlag at gå ud fra.

Det interaktive whiteboard giver mulighed for at eleverne kan lære mere. Som med alle undervisningsmedier handler det om, hvordan det bruges og dermed i særdeleshed af lærerens forståelse af mediet.

Det interaktive whiteboard indbyder til øget fokus på de visuelle og auditive elementer i undervisningen, øger elevernes og lærernes mulighed for videndeling og åbner for at hente hele verden ind i klasselokalet på få sekunder. Det er let at skabe undervisning, hvor elever skal være aktive ved boardet og dermed tilgodese ”gøre-røre-børnene”. Og frem for alt tager børnene i højere grad aktivt del i den undervisning, der foregår, da det interaktive whiteboard er ”på bølgelængde” med børnene, og den elektroniske verden, de er omgivet af efter skoletid.

Det interaktive whiteboard kan fungere som en medspiller, en ekstra aktør i kommunikationen eleverne imellem og mellem lærer og elev, med stort udbytte. Men det kan også fungere som en modspiller i undervisningen. Her afhænger det igen af læreren. For det er helt essentielt, at alle lærere udvikler indgående kendskab til softwaren og tankerne bag denne.

Anvendelighed, tilgængelighed og relevans er nøgleord, når arbejdet med at implementere det interaktive whiteboard i den danske folkeskole skal lykkes. Hvis lærerne tildeles relevante kurser, skolen strukturerer den lokale videndeling, og det nye fælles filformat søsættes, er alle vilkår tilstede for, at lærerne tager dette nye medie til sig. Når lærerne betragter det interaktive whiteboard som en naturlig den af undervisnings- og læringssituationerne i skolen, og oplever hvordan boardets muligheder åbner for elevernes interaktion, så er vi tæt på målet.

Videndeling i den dansk folkeskole - http://enis.emu.dk/spredning/videndeling.pdf

Aspekter, der skal overvejes, når der vælges Interaktive whiteboards til brug i skolen fremover - http://belgium.polyvision.com/TECHsite/PDF/openletter-DK.pdf

Pilotprojekter

[Tilbage]
www.iwb.emu.dk 

Interaktive whiteboards i 2011

[Tilbage]
http://www.edweek.org/dd/articles/2007/09/12/02board.h01.html 

Eksempel på site med tilgængelige interaktive undervisningsforløb

[Tilbage] 
http://www.iundervisning.dk/materialesamling/ 

Videndeling fra producenter

[Tilbage]
http://education.smarttech.com/ste/en-us/
http://www.prometheanlearning.com/uk/ 

Becta's nyhed om fælles filformater

[Tilbage]
Becta's (det engelske undervisningsministeriums IT-center for udvikling og forskning) lancering af nyheden om et fælles filformat http://industry.becta.org.uk/display.cfm?resID=39696

Europæisk Skolenet

[Tilbage]
Europæisk Skolenet er et internationalt partnerskab af 31 europæiske undervisningsministerier der udvikler læring for skoler, lærere og elever over hele Europa www.eun.org