Det Digitale Penalhus - En computer per elev

På Lindehøjskolen har vi for tiden, i samarbejde med Microsoft, et projekt med titlen ”Det Digitale Penalhus”, som omhandler elevernes brug af it-værktøjer til at løfte den faglige læring. I projektet har samtlige elever i en daværende 3. klasse i foråret 2009 fået udleveret en netbook.

Projektet handler om, hvordan man organiserer en undervisning, hvor eleverne har it ved fingrene hele tiden, herunder hvordan eleverne lærer at anvende de enkelte it-værktøjer uden at skulle organisere undervisningen som it-undervisning. I denne forbindelse arbejdes med begrebet pædagogisk videnledelse. Desuden handler projektet om eleverne som konsumenter og producenter af multimodale medier, idet der er fokus på, hvordan elever kan benytte sig af at producere og konsumere medier, der både indeholder tekst, lyd, billede og video i deres faglige læring.

Ligesom med det analoge penalhus, der skal understøtte elevernes læring, er dette også opgaven for redskaberne i det digitale penalhus. Og i forbindelse med implementeringen af projektet rejser der sig en række spørgsmål om didaktikken og pædagogikken i projektet i forhold til hvad, hvordan og hvorfor. Introduktionen af computere i et omfang, så it er tilgængeligt for alle elever hele tiden betyder både nye muligheder og nye udfordringer. Der ligger således i projektet ikke særlige krav til undervisningsformen, men der tages udgangspunkt i de forløb, der allerede er planlagt som almindelig klasseundervisning , og som så tilpasses til de nye muligheder og udfordringer. Det kommer således til at handle om, hvordan det didaktiske design for undervisningen kan tilrettelægges, når it er tilgængeligt for alle elever hele tiden.

Pædagogisk videnledelse handler om at organisere videndeling, som igen er interessant for at opnå en effektiv spredning af viden og dermed opbygning af digital literacitet hos eleverne.

Ud over at handle om at organisere videndeling, er pædagogisk videnledelse et begreb, der handler om skolekultur:

Pædagogisk videnledelse kan på den ene side beskrives som et værktøj eller en metode, som læreren anvender til løsning af problemer, eller som en strategi til at organisere videndeling, og på den anden side kan videnledelse beskrives som en skoles kultur, hvor der som et naturligt element i undervisningen gives tid til dialog og dermed deling af viden blandt eleverne. (Levinsen og Sørensen, 2008:92)

Centralt er som nævnt opbygningen af elevernes digitale literacitet. Det er altså ikke alene betjeningskompetencer, der skal udøves videnledelse omkring. Videndelingen skal gerne bidrage til, at eleverne både får opbygget digitale kompetencer, opbygger et korpus af digital brug og være medvirkende til, at der kan ske en transformation af læringsrummet.

Erfaringerne fra klassen viser, at eleverne oplever computeren som et meget mere personligt redskab, når de har deres egen.

Oplevelsen af computeren som et personligt redskab betyder også, at brugen bliver mere naturlig og computerne tilvælges når det giver mening for eleverne. Lærerne har derfor kunnet tilrette deres undervisning med de faglige mål i sigte og i mange tilfælde ladet det være op til eleverne, om de har arbejdet med computeren eller med andre redskaber. Der er ligeledes arbejdet med en række forskellige digitale værktøjer for at give eleverne en god fornemmelse for de forskellige redskaber, de har liggende i deres digitale penalhus og dermed en baggrund for at kunne træffe et kvalificeret valg af redskaber.

Flere af klassens lærere har også været glade for de afleveringsmuligheder, der er når eleverne har deres egen computer. De føler, at det er blevet lettere at stille krav om elektronisk aflevering, ligesom computeren har været med til at aflaste læreren i helt konkrete retteopgaver.

Arbejdet med computerne har også givet bedre muligheder for at arbejde med flere modialiteter og nye afleveringsformater er blevet en del af klassens virke.

På den tekniske side viser det sig, at computerne holder bedre og har langt mindre behov for vedligeholdelse, når eleverne oplever dem som deres eget personlige redskab. Til trods for at eleverne er oprettet med administratorrettigheder på maskinerne, har der i hele projektperioden siden marts 2009 kun været én computer, som måtte genspejles (have lagt en frisk udgave af styresystem og programmel på harddisken). Eleverne har naturligvis fået lavet både rod og ulykker på maskinen, men har været i stand til selv eller med kammeraters hjælp at få tingene til at fungere igen.

Projektet har vist, at både elever og lærere oplever, at de får et bedret læringsudbytte ved at have computerne til rådighed hele tiden. Især mulighederne for at inddrage it når det findes relevant – også uden at have planlagt det på forhånd – er spændende. Det er derfor interessant at kigge på mulighederne for, at alle elever har adgang til egen computer.

De fleste skoler har i dag ikke økonomi til at indkøbe maskiner, så der kan opnås en 1:1 model og det er vigtigt, at man som folkeskole ikke stiller krav om at eleverne selv skal have en computer. Det er dog ikke det samme, som at man ikke skal give dem mulighed for at benytte deres eget udstyr – der udover computer også omfatter mobiltelefoner. Det er derfor afgørende, at man som skole sørger for at have både netværk og ikke mindst strømudtag der understøtter, at eleverne kan have deres eget udstyr. Ligeledes bør man sikre, at eleverne kan have deres eget udstyr med uden at frygte at det bliver stjålet, for eksempel ved at anskaffe skabe, som eleverne kan låse med en personlig kode eller lignende.

Endelig har der ikke været drevet egentligt forskning i projektet. Det er derfor Lindehøjskolens ide at udvide projektet, så der kan drives egentlig følgeforskning på processerne med 1:1 computer. Tidligere forskningsprojekter på dette felt har rettet sig mod de største folkeskoleklasser og gymnasieniveauet, hvorfor vi for tiden i samarbejde med Hellerup Skole og Microsoft Danmark undersøger mulighederne for at lave et udvidet projekt i indskolingen.

I udgangspunktet for det didaktiske design af undervisningen har jeg valgt at benytte den didaktiske relationsmodel opstillet af Hilde Himm og Else Hippe (Himm og Hippe, 1997:73).

Ved at gå de enkelte dele af Himms og Hippes relationsmodel igennem og forholde disse til begrebet pædagogisk videnledelse set i relation til, at eleverne har deres egen computer tilgængelig, skulle det gerne give et billede af, hvorledes man kan gentænke det didaktiske design.

1) Læringsforudsætninger

I den didaktiske relationstænkning indgår elevernes psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder samt problemer som forudsætninger for læringen (Himm og Hippe, 1997:134). Når man gentænker det didaktiske design med udgangspunkt i videnledelse, bliver en vigtig læringsforudsætning elevernes digitale literacitet. Det bliver med andre ord nødvendigt for læreren at medtænke elevernes tavse og eksplicitte viden i forhold til de digitale medier. Fra elevens synspunkt bliver det vigtigt at kende sin egen viden men også at have kendskab til andre elevers vidensområder. Det bliver altså også opgaven for læreren at understøtte elevernes kendskab til hinandens vidensområder.

2) Rammefaktorer

Rammefaktorerne er et meget bredt begreb, idet det gælder alt fra lovgivning, skolens organisering og ned til bordenes placering i klasselokalet. Det er vigtigt at huske, at hvor nogle rammefaktorer i nogle situationer kan være hæmmende, kan samme faktorer i andre situationer være fremmende for de ønskede aktiviteter og dermed læringen. Når man ønsker at fremme videndelingen, er det vigtigt, at rammerne understøtter dette. I projektet med ”Det Digitale Penalhus” er det endvidere en rammefaktor, at alle eleverne har adgang til it hele tiden gennem deres egen computer. Når it er tilgængeligt for alle elever hele tiden, kommer en række praktiske rammefaktorer i form af netadgang, strøm med videre desuden til at spille en rolle, og det skal derfor medtænkes i indretning af undervisningen både fysisk og i forhold til den tidsmæssige organisering af aktiviteterne.

3) Mål

I forhold til de overordnede mål fra Fælles Mål ændres disse ikke ved introduktionen af det digitale penalhus, men de faglige mål for de enkelte forløb bliver udvidet med en række mål i forhold til digital literacitet. Når man for eksempel ønsker, at eleverne skal lære ved at anvende, analysere og producere multimodale produkter, ændrer det på arbejdet med de faglige mål og dermed de virkemidler, der anvendes. Hvis man for eksempel i natur/teknik lader eleverne producere en præsentation, hvor der indgår tekst, billeder og refleksionsklip frem for at nedskrive deres resultater på et traditionelt svar-ark, vil det, at man bruger andre virkemidler, have indflydelse på elevernes betydningskonstruktion.

4) Indhold

Hvor de oprindelige faglige mål ikke nødvendigvis skal gentænkes i forbindelse med det digitale penalhus, bliver undervisningens indhold genstand for en ændring i takt med, at der gives mulighed for et langt bredere medievalg i det didaktiske design. Det betyder, at man som underviser får mulighed for at lade eleverne arbejde med indhold, som tidligere var svært tilgængeligt eller farligt at arbejde med. Som eksempel kan nævnes brugen af online tjenesten Phet , der giver eleverne mulighed for at undersøge og manipulere med forskellige fysiske forsøg og således opleve og konstatere, hvad der sker med en gletcher eller et glas med syre, når man ændrer på forholdene. Et andet vigtigt element i indholdstænkningen er den digitale literacitet. Det bliver i indholdsvalget nødvendigt at komme omkring elementer, der kan understøtte elevernes udvikling af et digitalt korpus af anvendelser, både i forhold til forskellige typer af applikationer og apparater, men også i forhold til medieforståelse og mediekritik.

5) Læreprocessen

Himm og Hippe forankrer deres forståelse af læreprocesser i en kritisk humanistisk pædagogik og ser læring som noget, der foregår både i en personlig, individuel og i en social sammenhæng (Himm og Hippe, 1997:240). Det er netop i denne kobling mellem de individuelle og de sociale læreprocesser, at brugen af en-til-en computere og pædagogisk videnledelse kommer til at blive et omdrejningspunkt for elevernes læring. I forhold til den didaktiske relationstænkning må man som underviser således tilrettelægge en videndeling, der understøtter disse læreprocesser. Dette kan blandt andet gøres gennem nogle af de videndelingsmodeller, som opstilles af Levinsen og Sørensen:

Videndelingsmodeller skal forstås som didaktiske designs for, hvordan pædagogisk videnledelse kan planlægges og tilrettelægges i praksis. Modellerne er udviklet med den hensigt hurtigt at få integreret de digitale medier i undervisning og læreprocesser. (Levinsen og Sørensen, 2008:102)

I den didaktiske relationstænkning er vurderingsbegrebet meget bredt og omfatter således både undervisningens planlægning, gennemførelse og resultatet i forhold til de øvrige elementer i relationsmodellen.

Et af de problemer, man som lærer kan opleve, når man introducerer pædagogisk videnledelse er, at man har et dårligere overblik over den præcise planlægning af forløbet på længere sigt. Dette skyldes dels, at man har med en ny arbejdsform at gøre, hvor elevernes arbejde kan komme til at tage længere tid eller gå i andre retninger, end man på planlægningstidspunktet havde regnet med. Da det fortsat er sigtet med undervisningen at nå de fastsatte mål, er der altså behov for at se på modeller til at lave en planlægning, der kan korrigeres undervejs. En sådan er modellen for proaktiv tidsplanlægning (Levinsen 2005:293):

Model for proaktiv tidsplanlægning. (Levinsen 2005:294)

Kort fortalt kan modellen bruges til at illustrere, hvordan planlægningshorisonten over tid bliver mere og mere løs, og at man i det konkrete igangværende forløb (benævnt 1) på forhånd identificerer og analyserer ud fra det kommende rammelagte forløb (benævnt 2), så dette kan justeres. Denne proces gentages så, når man kommer videre til forløb 2, idet dette forløb nu er igangværende, og forløb 3 overtager pladsen som rammeplanlagt forløb.

Links

På følgende netsteder kan man finde mere inspiration om lignende projekter, gode ideer til brugen af it i undervisningen samt links til de programmer, der omtales i eksemplerne:
http://detdigitalepenalhus.blogspot.com/
http://www.microsoft.com/danmark/uddannelse/detdigitalepenalhus.mspx
http://www.it-torvet.dk/
PhotoStory:

http://tinyurl.com/photostory3dk
Acid Xpress:

http://www.acidplanet.com/downloads/xpress/
http://www.matematikbogen.dk

Links til relaterede artikler:

”Fra IT til digitale medier i skolen” af William Vonsild og Ole Christensen, Designværkstedet 2009: http://design.emu.dk/artikler/0938-medialisering.html
”Interaktive assistenter – hvorfor og hvordan?” af Jeppe Bundsgaard, Designværkstedet, 2009: http://design.emu.dk/artikler/0906-interaktiveass.html
”Det brede mediebegreb i en pædagogisk praksis” af Ole Christensen, Designværkstedet, 2008: http://design.emu.dk/artikler/0828-mediebegreb.html

Litteratur

Bolter, Jay David og Richard Grusin (1999): Remediation. Understanding New Media. Massachusetts: MIT Press
Buckingham, David (2006): Defining digital literacy. Digital kompetanse 1-4:263
Castells, Manuel (2000): Materials for an exploratory theory of the network society. British Journal of Sociology 51-1:5
Dobson, Stephen (2006): Remediation. Understanding New Media – Revisiting a Classic. www.seminar.net/reviews/remediation-understanding-new-media-revisiting-a-classic
Finnemann, Niels Ole (2005): Internettet i mediehistorisk perspektiv. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur
Hallerström, Helena og Martin Tallvid (2008): En egen dator som redskap för lärende. Research Report in Sociology of Law 2008-9. Lund: Lund Universitet
Hiim, Hilde og Else Hippe (1997): Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. København: Gyldendal Undervisning
Levinsen, Karin Tweddell (2005): Virtuel Uddannelsespraksis. Ph.d. afhandling. København: Copenhagen Business School, Institut for Informatik
Levinsen, Karin Tweddell (2008): Projekt IT-Mappen. Rapport nr. 1. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Levinsen, Karin Tweddell og Birgitte Holm Sørensen (2008): It, faglig læring og pædagogisk videnledelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Martin, Allan (2006): A european framework for digital literacy. Digital kompetanse 1-2:151
Mølsted, Helle og Sophie Ellgaard (2002): Videnledelse i skolen. Frederikshavn: Dafolo Forlag
OECD (2009): OECD study on digital learning resources as systemic innovation, Country case study report on Denmark. www.oecd.org
Savill-Smith, Carol og Phillip Kent (2003): The use of palmtop computers for learning. London: Learning and Skills Development Agency
Scharmer, Claus Otto (2000): Organizing Around Not-Yet-Embodied Knowledge. In: Georg von Krogh, Ikujiro Nonaka, Toshihiro Nishiguchi (red.): Knowledge Creation. A Source of Value, New York: Palgrave Macmillan:36
Sørensen, Birgitte Holm (2005): Nye organisationsformer og digitale medier - pædagogisk videnledelse. In: Buhl, Mie, Birgitte Holm Sørensen og Bente Meyer (red.): Medier og it – læringspotentialer. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
Würtz, Marianne (2008): Multimodal literacitet. Århus: Univercity College Nordjylland

Netbook

[Tilbage] En netbook eller subnote er en lille bærbar computer med begrænset kapacitet. De her anvendte maskiner er i mellemklassen og kan derfor køre de fleste almindelige programmer i et rimeligt tempo. Netbook-begrebet henviser til, at computeren er designet til at gå på nettet og overlade beregninger og applikationer til systemer på nettet.

Uden at skulle organisere undervisningen som it-undervisning

[Tilbage] I projektet er fokus at lære med it og ikke at lære at bruge it.

Almindelig klasseundervisning

[Tilbage] Almindelig klasseundervisning omfatter både traditionel tavleundervisning, individuelt arbejde og gruppeopgaver, men ikke projektorienteret undervisning.

Reflektionsklip

[Tilbage] Refleksionsklip er små videoklip optaget med netbookens indbyggede webkamera, hvor eleverne alene eller i grupper kort reflekterer for eksempel over en fremlæggelse, et forsøg, et oplæg eller et gruppearbejde. Refleksionen bliver således mere umiddelbar (transparent), end hvis den nedskrives i en traditionel logbog.

Phet

[Tilbage] http://phet.colorado.edu