Den globale skole

Michael Byram, professor emeritus, Durham University, påpeger, at udvikling af interkulturelle kompetencer må føre til kritisk, kulturel og politisk bevidstgørelse af den enkelte borger.

Ifølge Michael Byram fra Durham University omfatter interkulturelle kompetencer fem elementer:

Holdninger - nysgerrighed og åbenhed.
Viden - om sociale grupper og viden om de generelle processer, der kendetegner interaktion på det individuelle og det samtalemæssige plan.
Færdigheder i at fortolke og relatere - evne til at fortolke en begivenhed fra en anden kultur og relatere til begivenheder fra en anden kultur.
Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion - evne til at tilegne sig ny viden om en kultur og kulturelle praksisformer samt benytte den i en videre interaktion.
Kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse - evne til at vurdere kulturelle og samfundsmæssige forhold kritisk og på basis af eksplicitte kriterier (Byram 2000).

Har man forståelse for disse fem elementer, vil man også være i stand til at se relationer mellem kulturer og formidle mellem dem. Man vil have en kritisk eller analytisk forståelse af egen og andre kulturer.

Der er blandt undervisere stigende bevidsthed om, at noget af undervisningen bør foregå som aktiviteter udenfor klasselokalet og udenfor skolen, for at give eleverne de bedste forudsætninger for at tilegne sig interkulturelle kompetencer.
Ved at lægge en del af undervisningen uden for klasseværelset, får eleverne mulighed for at høste erfaringer med at arbejde interkulturelt i realistiske sammenhænge, og for at hente oplevelser og viden med hjem til klassen, der kvalificerer undervisningen.

Et vigtigt mål for internationalt samarbejde er at styrke elevernes interkulturelle kompetencer. Interkulturel kompetence handler først og fremmest om åbenhed overfor forskelle samt viden om deres historiske kontekst.

På de skoler, som ikke har en handlingsplan for den internationale dimension, ser man desværre ofte, at skolens aktiviteter er yderst sårbare, når ildsjælene skifter arbejde. Lærere, som har studeret, rejst eller arbejdet i et andet land i kortere eller længere perioder af deres liv, har de kompetencer, som er efterspurgte på skolerne. Kompetencerne skal holdes ved lige, og der bør yderligere gives rum for, at andre lærere på skolen får mulighed for at tilegne sig interkulturelle kompetencer. Der er adskillige muligheder for danske lærere for at komme i kontakt med kolleger i andre lande. Det giver et fagligt løft, men også basis for samarbejdsprojekter.

De lærere, som har brugt to uger af deres lærer liv til at undervise på en skole i et andet land, kommer tilbage til deres egen skole med fornyet energi, et andet syn på de mennesker de har besøgt - og ikke mindst et andet syn på egen kultur og de benyttede pædagogiske metoder.

For, tidligt, at give eleverne en grundlæggende forståelse for den globaliserede virkelighed, vi lever i, kan underviseren allerede i indskolingen gennem historier og lege, med fokus på forskelle og ligheder mellem forskellige mennesker mht. farve, sprog, interesser og traditioner, være omdrejningspunktet for opbygningen af de interkulturelle kompetencer.

I 2.-3. klasse kan klassen have en rejsende bamse, som kan besøge en klasse i udlandet. Bamsen sender billeder eller video hjem fra sine besøg. Ved at udveksle forskellige genstande med diverse symboler, som har betydning for elevernes dagligdag, kultur, historie og interesser med en klasse i et andet europæisk land, får eleverne en første forståelse for jævnaldrende europæeres dagligdag.

I 4.-5. klasse kan man videreudvikle konceptet fra indskolingen, så eleverne sender e-mail, blog eller etablerer en hjemmeside, der kan fungere som kommunikationsplatform for bamsens oplevelser og udvekslingen af genstande mellem en klasse i Danmark og en klasse i udlandet.

I 6.-7. klasse kan e-mail korrespondancen med klassen udvides, så hver elev får sin egen e-pal. Klasserne kan desuden udveksle artikler, digitale udstillinger, billeder, lydklip eller video med mere. Yderligere kan lærerne introducere et forum gennem f.eks. eTwinning portalen, hvor den enkelte elev kan logge på og formulere egne synspunkter ud fra lærernes diskussionsoplæg, eller eleven kan diskutere ud fra de andre elevers indlæg på det lukkede forum. eTwinning portalen fungerer yderligere som partnersøgningsdatabase for lærere, som ønsker at samarbejde med lærere fra andre europæiske lande. Mere end 64.000 lærere fra hele Europa benytter portalen, og den er derfor yderst brugbar og brugervenlig for lærere, som ønsker at benytte ICT som en del af deres undervisning.

I 8.-9. klasse bør eleverne deltage i et større eller mindre internationalt projekt, hvor hver elev virtuelt får mulighed for at arbejde sammen med en elev med en anden kulturel baggrund om et fælles emne, og hvor kommunikationen foregår ved hjælp af e-mail, blog, chat og Skype. Eleverne bør, som en del af samarbejdet, yderligere have mulighed for at udveksle og dermed være vært for og bo privat indkvarteret hos en jævnaldrende med en anden kulturel baggrund. Se følgende afsnit for en mere detaljeret beskrivelse.
Lærerne kan benytte eTwinning portalen til at uploade artikler og videoklip til et fælles emne, som eleverne skal arbejde med – på den måde udveksler lærerne undervisningsforløb og eleverne får en bedre forståelse for emnet i deres videre arbejde med at menings- og erfaringsudveksle. Et gruppearbejde på tværs af grænserne, hvor fremlæggelse og diskussion foregår ved hjælp af en videokonference eller lignende, kunne være en del af samarbejdet.

For at give yderligere rum for internationalt samarbejde kan man som en del af et EU forløb i samfundsfag eventuelt deltage i Euroscola programmet. Europarlamentet i Strasbourg bliver 17 dage om året brugt som ungdomsparlament, hvor en skole klasse fra hvert medlemsland i EU mødes en dag for at diskutere klima, miljø, kultur og så videre. Dette er en fantastisk mulighed for eleverne til at møde jævnaldrende europæere og få en bedre forståelse for EU samarbejdet.
Alle fag i overbygningen bør have internationale aktiviteter, som en naturlig del af deres pensum, og dermed indgå som en del af lærerens eller lærerteamets årsplan.

Eisbjerghus Efterskole har deltaget i et internationalt projekt med udveksling med et russisk gymnasium i Litauen, som en del af engelsk- og fysikundervisningen på skolen.

Jeg har i skoleåret 2008/09, som lærer på Eisbjerghus Efterskole lavet et internationalt projekt med udveksling med et russisk gymnasium i Litauen, som en del af engelsk- og fysikundervisningen på skolen. Projektet blev delvist betalt af programmet Nordplus Junior, som administreres af CIRIUS.

For at skabe sammenhæng mellem den daglige undervisning i engelsk og fysik, selve udvekslingen og eksamen i de to fag, valgte vi emnet alternativ energi, som lærerne på de to skoler integrerede i deres årsplan for det enkelte fag. I fysik arbejdede eleverne med de forskellige former for alternative og vedvarende energiformer, og i engelsk tog undervisningen udgangspunkt i diverse artikler og eksempler fra forskellige steder i verden.

De litauiske elever besøgte Eisbjerghus Efterskole i oktober/november måned. En del af programmet indebar, at eleverne skulle besøge virksomheder i Danmark, hvor man havde erfaringer med diverse former for vedvarende og alternative energiformer, at starte det internationale projekt op, og ikke mindst at give rum for at deltagerne kunne lære hinanden at kende. Eleverne arbejdede sammen i grupper med to litauiske og to danske elever om et selvvalgt emne såsom vind-, bølge-, solar- eller geotermiskenergi. Kommunikationssproget var engelsk og eleverne skulle under deres første møde beskrive deres emne samt oprette en blog til deres videre kommunikation, da hele arbejdsprocessen foregik virtuelt indtil de to grupper mødtes i Litauen i april.

I engelsk var der afsat tre uger til emnet alternativ energi, som eleverne brugte til at arbejde med deres projekt, kommunikere ved hjælp af Skype, chat og e-mail og offentliggøre resultaterne på gruppens fælles blog. I april måned da grupperne mødtes igen i Litauen, var en del af programmet at besøge atomkraftværket Ignalina, et geotermisk anlæg samt ikke mindst, at grupperne skulle fremlægge deres endelige resultat af deres fælles arbejde med emnet.
Til eksamen var arbejdet en del af pensum, og de kunne derfor som en del af engelskeksamen snakke ud fra deres valgte emne. Til fysik eksamen havde eleverne en bred viden og en hel anden forståelse for de forskellige former for energi – ikke mindst fordi de både havde arbejdet intensivt med emnet og set det i funktion.

Eleverne fra både Litauen og Danmark konstaterede i evalueringen, at en udveksling med internationalt projekt er en yderst interessant måde at arbejde både tværfagligt og tværkulturelt på. Den private indkvartering er den eneste rigtige måde at få et indblik i familiernes dagligdag på, projektet var fagligt meget givende, og det internationale projekt var udfordrende, da samarbejdet til tider kunne være meget svært.

Gæstelærere kan være et friskt pust i hverdagen og give ny viden og nye vinkler på arbejdet med og forståelsen for religioner, kulturer eller konflikter rundt om i verden eller lokalt.

Gæstelærere kan være guld værd i arbejdet med at give en bred forståelse for det interkulturelle. Det kan for eksempel være forældre til elever med en anden kulturel baggrund eller udvekslingsstudenter og studerende fra nærliggende gymnasier og universiteter, som kommer og deler deres erfaringer og historier med klassen. En eller to skoler fra det samme område kan også gå sammen om en sprogassistent, som er en ung europæer, der ønsker at arbejde på en dansk skole som støttelærer i 12-42 uger. Assistentens rejse og ophold er betalt af Comenius-programmet, men det forventes, at skolen hjælper med til at finde et sted at bo. Skolen har ingen udgifter med hensyn til rejse, ophold eller løn. Sprogassistent-ordningen administreres i Danmark af CIRIUS.

En anden mulighed for at skabe et internationalt miljø på skolen er at have indfødte engelske eller tyske lærere til at undervise i fagene på deres modersmål. En sådan model er udviklet på Købmagergades skole i Fredericia, hvor to engelske secondary teachers står for undervisningen i engelsk og alle naturvidenskabelige fag i cirka halvdelen af timerne i 7.-9. klasse. Eleverne har selv valgt at gå i klassen, og de kommer fra hele kommunen. De kan iagttage og sætte ord på, hvor forskelligt de danske og de engelske lærere underviser og evalueringsrapporten beretter om en høj grad af motivation, læringsbevidsthed og arbejdsglæde. Af samme grund er denne model blevet udvidet så fire af kommunens skoler nu tilbyder en international linje ud fra samme model.

Globaliseringen kræver samarbejde på tværs af grænser, og for at Danmark kan være en del af dette, kræver det ikke kun fagligt kompetente mennesker, men moderne mennesker, som kan samarbejde og dermed forstå og respektere alverdens forskellige kulturer.

Udveksling og internationalt samarbejde bør være en selvfølgelighed på de ældste klassetrin i grundskolen. Med de muligheder internettet og digitale medier giver den enkelte lærer, bør det være et krav, at skolerne har en international handlingsplan, så interkulturelle kompetencer bliver højnet, og så eleverne får mulighed for at lære de mange forskellige former for virtuelt samarbejde, som konstant fornyes og videreudvikles. I forlængelse af dette må ændringerne i de nye fælles mål for engelsk gældende fra august 2009 betragtes som et meget positivt tiltag, set i forhold til de krav om internationalt samarbejde - eller nærmere mangel på krav, som præger grundskolen.
Internationalisering af uddannelserne lader sig ikke gennemføre ved ildsjæle alene. På institutionsniveau er det nødvendigt med konkrete læringsmål vedrørende internationalisering og en ledelse, der aktivt bakker op med strategisk planlægning og kvalitetssikring. På det politiske niveau må beslutningstagerne tilvejebringe de lovmæssige rammebetingelser og allokere de nødvendige ressourcer.

Bøger:
Byram, M. (1998): Fleming, M., Language Learning in Intercultural Perspective, Cambridge, Cambridge University Press
Byram, M. (1997): Teaching and Assessing Intercultural Communicative Competence, Clevedon, Multilingual Matters
Heidemann, T. (1997): Forskelle skaber forandring, Kroghs Forlag A/S
Risager, K. (2003): Det nationale dilemma i sprog- og kulturpædagogikken, København, Akademisk Forlag

Tidsskrifter:
Byram, M. (2000): Evaluering af interkulturel kompetence, Sprogforum nr.18
Heidemann, T. (2008): Lærere skal ud over grænserne, Internationalisering i skolen, Viby, VIA
Jæger, K. (2001): Den interkulturelle sprogbruger, Sprogforum nr.19
Risager, K. (2000): Sprogforum nr.18
Risager, K. (1996): Sprogforum nr.4
Risager, K. (1994): Sprogforum nr.1

Publikationer:
Globaliseringsrådet (2006): Fremgang, fornyelse og Tryghed, www.globalisering.dk
Clausager Jensen, J. (2006): – Interkulturelle kompetencer som en del af hverdagen, www.efterskole.dk 
Clausager Jensen, J.; Dinesen, B. (2008): – Evaluering af det internationale samarbejde, www.eisbjerghus.dk/new/selvevaluering.html
Rådet for internationalisering af uddannelserne (2008): Internationaliseringsrådets anbefalinger, www.ciriusonline.dk
Ministeriet for Børn og Undervisning (2008): Engelsk fagets formål, slut- og trinmål, www.uvm.dk

Hjemmesider:
Comenius assistentordningen, www.ciriusonline.dk
Comenius efteruddannelse, www.ciriusonline.dk
Comenius kataloget, http://ec.europa.eu/education/trainingdatabase/
Den internationale grundskole, www.skoleniverden.dk
eTwinning portalen, www.etwinning.net
EMUs eTwinning-infosider, med videovejledninger: http://etwinning.emu.dk
Konference for lærere med IT-interesse, www.ciriusonline.dk 
Kontaktseminar, www.ciriusonline.dk
Nordplus Junior programmet, www.ciriusonline.dk
EMUs internationalt-sider (Grundskole): http://www.emu.dk/gsk/internationalt/index.html
EMUs internationalt-sider (Gymnasial): http://www.emu.dk/gym/internationalt/index.html