Hvordan underviser man med computerspil?

Computerspils styrke kan koges ned til, at de i forhold til mere traditionelle undervisningsmidler sætter eleven i centrum, tvinger dem til at handle og gør eleverne mere motiverede.

For det første kan man sige, at computerspil er en udtryksform, der trækker på alle øvrige medier men er tilføjet et stærkt konkurrenceelement. Der kan være forskellige måde at betone tekst, lyd, billeder, historie eller film på i spil, men fællesnævneren er, at de befordrer en stærk motivation.

For det andet er computerspil kendetegnet ved at lade spilleren handle i en virtuel verden. I computerspil går eleven altså fra at være beskuer til deltager, og det giver nogle styrker i forhold til andre undervisningsmidler, hvorfor de med fordel kan anvendes i nogle fag til særlige emner med henblik på opnåelse af bestemte vidensformer. Hvor spil præcist er velegnet afhænger meget af, hvordan man bruger dem, hvilken spilgenre der er tale om og ens kreative anskuelse af spils muligheder. Eleven kan skifte perspektiv, komme tættere på nogle konflikter, men kan også gøre ting i et sikkert miljø, som ellers ville være umuligt – om det er et forsøg med spaltning af atomer, lære stavning og regning i konkurrence med andre eller rejse tilbage i tiden til pestens udbrud.

Spilmediet er utroligt vidtfavnende og rummer mange muligheder, men kan også være noget af en mundfuld for lærere uden den store spilerfaring. Spil er et stærkt og kraftfuldt underholdnings- og læremiddel på godt og ondt. I nedenstående forsøger jeg at komme lidt tættere på brugen af spil i undervisning.

De forskellige måder at gå til computerspil på har hver deres styrker og svagheder. De har alle sammen et stærkt potentiale til at berige og variere den daglige undervisning men kræver også især i starten en ekstra indsats.

Indledningsvist vil det være vanskeligere at anvende computerspil end traditionelle undervisningsmidler, men ved at gå langsomt frem kan alle lærere være med. Undervisning med computerspil kan inddeles i tre kategorier:

1. Undervisning gennem computerspil: Bruge computerspil til at undervise i et konkret pensum.
2. Undervisning med computerspil: Bruge computerspil som medspiller i undervisningen til at belyse eksisterende faglige temaer, begreber og metoder.
3. Undervisning ved at lave computerspil: Bruge spilforfatterprogrammer til at lave et computerspil om et givent emne, og i processen lære om IT og emnet.
   

Undervisning gennem computerspil er den mest hævdvundne og klassiske tilgang til brug af computerspil i undervisningen. Her har man ganske enkelt en form for spil, som lærer eleverne om et specifikt emne.

I denne kategori er der typisk tale om spil, som gennem visuelle virkemidler, simpelt scoringssystem, der giver feedback, og klassiske spilmekanismer motiverer eleverne til at lære om et område.

Der kan både være tale om spil udviklet specifikt til læringsbrug og om kommercielle underholdningsspil, som har indbygget et stærkt læringspotentiale.

Integration, fokus og motivation er afgørende for undervisning med computerspil

Man skal især holde sig tre faktorer for øje når man underviser med computerspil. Det vigtigste er, at tre elementer er tilstede, som kan afspore undervisningen:

1. Integration: Man skal være opmærksom på, at spil- og læringsdelen er velintegrerede, således at de ikke arbejder i hver sin retning. Det nytter ikke, at man kan vinde spillet uden at vinde læringen - for at sige det lidt smart.
2. Fokus: Man skal holde fast i, at fokus i spillet er på de relevante læringsmål, man har opstillet. Ofte kan man ende med, at et spil kun perifert berører de områder, man egentlig vil koncentrere sig om.
3. Motivation: Nogle af spillene vil ikke kunne leve op til elevernes forventning (især ikke, hvis man bruger dem over længere tid). Husk derfor, at motivation er en vigtig lakmus-test for, om spillet fungerer.

Skærmbillede fra spillet Global Conflicts.

Computerspillet bruges som et medie, der kan analyseres og reflekteres over. Drivkraften er, at spillet møder eleverne i deres verden og dagligdag, i stedet for at de skal forholde sig til hedengangne klassiske værker.

Undervisning med computerspil er den tilgang, som umiddelbart er nemmest at forene med eksisterende pensum i skolerne, fordi det ikke ændrer lærerens rolle mærkbart og fastholder den faglighed, som læreren allerede opererer i. Man kan eksempelvis inddrage reklamespil og kigge på virkemidlerne, i stedet for blot at kigge på trykte medier eller tv-reklamer.

En anden meget brugt tilgang er at kigge på genrebegrebet i forhold til spil. Helt parallelt med litteraturen er der klassikere i spil og veldefinerede genrer, som har deres unikke form – måske endnu mere udtalt end i bøger og film. Man kan også sammenligne genrebegrebet på tværs af medier - f.eks. se på detektiv-genrens forskelle og ligheder på tværs af film, bøger og computerspil.

Relevansen og erfaringsbasen er den didaktiske drivkraft

Det centrale pædagogiske virkemiddel i undervisning med spil er elevernes eksisterende kendskab og interesse for spillene. Ved at trække på spillene kan man skabe en relevans i sin undervisning, som ellers kan være vanskelig at opnå. For at fastholde denne er det vigtigt, at lærerne er opmærksomme på elevernes frirum. Som lærer skal man være forsigtig med at tvinge eleverne til at sammenligne spil, de ikke kender eller er ligeglade med, da det risikerer at underminere selve præmissen for undervisningsforløbet.

Skærmbillede fra spillet 12th September.

Selv at lave computerspil kan være en vej til at undervise i utallige forskellige områder. Målet kan både være at lære om programmering, design, spil som medie eller som et kreativt udtryksmiddel, der kan fungere som alternativ til mere traditionelle udtryksformer (f.eks. oplæg og essays).

Det er meget forskelligt, hvor omfangsrig og ambitiøs denne tilgang er, da man kan gå fra, at eleverne beskriver et spildesign og lige til, at de selv skal lave et fungerende spil.

Såfremt man er interesseret i let at komme i gang med denne tilgang, er det oplagt at holde sig til, at eleverne kun skal beskrive deres eget spil. De kan så vælge genre, visuel stil, plot, spilmekanikker og indhold, som de så skal beskrive i et designdokument. Et designdokument er en detaljeret beskrivelse af selve spillet, som typisk laves før man starter selve programmeringen og det grafiske arbejde. Online findes der en række guides (typisk engelsksprogede) til spildesign, som lærere kan bruge som inspiration. Den mere ambitiøse (og tidskrævende) udgave, hvor eleverne laver et mindre computerspil selv, kræver en del forberedelse for lærerne, da produkterne som anvendes er forholdsvis komplekse.

De seneste år er der kommet en række programmer (dog oftest på engelsk), som gør det muligt at lave sine egne simple computerspil. De mest gennemarbejdede (og dyreste) er produkterne fra engelske Immersive Education, som er gennemtestet med utallige skoleklasser og lærere. Der findes dog utallige alternativer.

Det kreative er drivkraften

Når eleverne selv kastes ud i at lave et computerspil, er de ofte meget ivrige efter at skabe noget, og det driver dem til at løse problemer, som man ellers ikke forestiller sig de kunne. Ofte vil man også med fordel kunne vælge nogle emner eleverne skal lave spil over, som kræver at de skal sætte sig ind et emnet. Det giver en helt anden drivkraft og læreproces, at de aktivt skal bruge, sortere og omsætte viden til spilform, således at andre kan tilgå den.

Skærmbillede fra spillet Mission Maker.

Et af problemerne ved at lade eleverne skabe deres egne computerspil er, at når det kommer til stykket, er der mange begrænsninger i de softwarepakker, som er tilgængelige. Spiludvikling er ganske kompleks og elevernes forventninger til, hvad deres spil skal kunne kan ofte være høje, hvis man ikke får forventningsstyret eleverne ordentligt.

Stort dansk forskningsprojekt om læringsspil: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=11097

Det store europæiske forskningsprojekt ‘Games-in-Schools’ af European Schoon Network om brug af computerspil i skoler: http://games.eun.org/

Stort engelsk studie af kommercielle computerspils anvendelighed i skoleundervisning af Futurelab: http://www.futurelab.org.uk/resources/publications-reports-articles/handbooks/Handbook133

Et skotsk initiativ til at få kommercielle computerspil ud i folkeskoler http://www.ltscotland.org.uk/ictineducation/gamesbasedlearning/index.asp

Et eksempel på et spildesigndokument
http://www.gamasutra.com/features/20070220/bateman_01.shtml

Et stort primært amerikansk community om spil til andet end kun underholdning kaldet ‘Games for Change’: http://www.gamesforchange.org/http://www.kar2ouche.com/missionmaker/

En dansk ungdomsuddannelse, som integrerer spil som en naturlig del af undervisningen: GameITCollege: http://www.gameitcollege.dk/

Dansk blog af Enis-netværket på EMU om spils læringspotentiale http://weblog.emu.dk/roller/enis/

DR’s blog om danske computerspil i alle størrelser og varianter: http://blogs.dr.dk/blogs/danskecomputerspil/default.aspx

Thomas Vigild, spiljournalist på Politiken, skriver på sin blog om spil: http://blog.politiken.dk/klik/

Simon Egenfeldt-Nielsens blog om spil og læring: www.egenfeldt.eu 

Et site som samler utallige historiespil med potentiale for historieundervisning på alle niveauer: http://playinghistory.org/

Multimedieforenings hjemmeside om spil i undervisningen: http://www.spilundervisning.dk/

Refleksioner fra lærer om brugen af Mission Maker, og eksempler på elevproduktioner: http://www.emu.dk/gsk/tema/spil/elevspil.html
http://www.emu.dk/gsk/tema/spil/hong.html
http://www.emu.dk/gsk/tema/spil/sondervang.html
http://www.emu.dk/elever7-10/projekter/computerspil/spilmitspil.html

Gee, J. P. (2003). What Video games have to teach us about learning and literacy. New York: PalGrave-McMillan.
Egenfeldt-Nielsen, Simon (2007). The Educational Potential of Computer games. Continuum Press.
David-Williamson-Shaffer (2006). How Computer Games Help Children Learn. Palgrave Macmillan
Egenfeldt-Nielsen – Bagom computerspil, Simon Egenfeldt-Nielsen. 2003. Game-Research.
Habgod, Jacob & Mark Overmars (2006). The Game Maker's Apprentice: Game Development for Beginners. Apress.