Fra IT til digitale medier i skolen

På Læreruddannelsen Zahle er fokus rettet mod, hvorledes medier (herunder IT) både kan understøtte den pædagogiske praksis og udfordre den pædagogiske dagsorden. Centralt i den forbindelse er begrebet undervisningens medialisering. Her eksperimenterer vi med andre ord med organisering af varierede arbejds- og læringsformer, herunder forholdet mellem fysiske og virtuelle læringsrum.

Undervisningens medialisering er den proces, hvor uddannelsessystemet i stigende grad bliver underordnet medierne og deres logik. Det er en konsekvens af, at medierne er overalt som en usynlig del af menneskers hverdag.

Begreberne IT og IT-integration har været gennemgående i bestræbelserne på at udfolde de muligheder, som den netværksopkoblede computer stiller til rådighed for uddannelsessystemet.
Men fokus på "tekniske" aspekter som information og teknologi er, i lyset af medialiseringen af samfundet, for snævre begreber til at indfange den udvikling, som er i gang.

På Læreruddannelsen Zahle har vi i de sidste 4 år gjort en række tiltag for at sikre, at kommende lærere bliver i stand til at anvende digitale medier i deres undervisning, når det er formålstjenligt.

Denne udviklingsproces er foregået gennem øget kursusaktivitet, udviklingsarbejder samt investeringer i modernisering af infrastruktur (trådløst netværk, som virker, projektorer i samtlige undervisningslokaler og opbygning af faglige multimedieværksteder). Vigtigt har også været en særlig indsats for at introducere nye studerende til de studieressourcer, som er til rådighed: intranet, udstyr, multimedier, pædagogisk vejledning m.m.

Som sidste skud på stammen etablerede vi for et år siden et mediepædagogisk eksperimentarium, Medie-X.

Fysisk består Medie-X af undervisningsområder indrettet på et stort område og med tilhørende værksteder i musik og billedkunst. Der er tale om instruktions- og værkstedslokaler med både Windows og Mac-computere i forskellige undervisningslokaler. Derudover har vi et åbent værkstedslokale, som er tilgængeligt døgnet rundt.

Medie-X udgør et eksperimentelt rum, hvor didaktiske refleksioner samt praktisk og praksisrettet anvendelse af digitale medier bringes i spil. Vi fokuserer på følgende:

1. Inddragelse af digitale medier i de lærerstuderendes daglige undervisnings- og studiepraksis i løbet af deres læreruddannelse med indbygget progressionsperspektiv fra personlig til professionsrettet brug. Konkret styrkes målrettede korte kurser i kombination med åbne værksteder og ledsagende vejledning. Indholdet retter sig mod informationssøgning, empiriindsamling, bearbejdning af indsamlet materiale og en bred vifte af videnspræsentation og publicering.
2. Inddragelse af digitale medier i forbindelse med styrkelse af teori-/praksisrefleksionen i forbindelse med læreruddannelsen, især rettet mod anvendelse af digitale medier til udbygning af pædagogisk dokumentation og styrkelse af faglig evaluering. Indholdet retter sig mod forskellige måder at registrere praksis og varieret anvendelse af lyd-, foto og video.
3. Inddragelse af praksisfeltet på forskellige måder – det være sig gennem lærerstuderendes kurser for børn - fra praktikskoler på seminariet eller seminarielæreres udadvendte kursusaktiviteter rettet mod lærere i folkeskolen. For de lærerstuderendes vedkommende er der tale om at bringe tilegnede kompetencer i spil med børn. For seminarielærernes vedkommende er der tale om en frugtbar vekselvirkning mellem en ekstra mulighed for et møde med praksisfeltet kombineret med anvendelse af undervisningserfaringer fra læreruddannelsen.
4. Som en ekstra væsentlig dimension for udvikling af undervisnings- og arbejdsformer indgår didaktiske og praktiske forhold vedr. netbaseret studenter- og elevorienteret kollaborativ læring og sådanne formers samspil med face-to-face-undervisning i det, som sammenfattende er blevet benævnt blended learning.

Vi er kommet et stykke vej, men det er en omfattende proces, som kræver ændring af hele undervisningskulturen efter de guidelines, som er beskrevet ovenfor, hvor de digitale medier ikke betragtes løsrevet som it, men netop indgår i spændingsfeltet almen-, fag- og mediedidaktik. Fokus på de digitale medier under synsvinklen samfundets medialisering kommer netop til at repræsentere et sådant bredere afsæt.

Udvidet kursusvirksomhed, udviklingsarbejder, intensiv anvendelse af intranet, gennemgribende modernisering af den samlede infrastruktur med opdaterede computere, tilstrækkelig optageudstyr, velfungerende trådløst netværk og interaktive tavler i samtlige undervisningslokaler. Samtidighed er nøgleordet.

På Læreruddannelsen Zahle arbejder vi løbende med denne kompleksitet, som kræver samtidighed, og hvor de forskellige elementer er med til at "massere" den samlede læringsorganisation. Dette sker f.eks. ved at tilbyde grundlæggende studierelevante kurser til samtlige studerende fra studiestart og gennem studieforløbet. Kurserne står aldrig alene, men skal knyttes til de studerendes videre arbejde. Arbejdet med digitale medier skal indgå som en nødvendig del af det daglige studiearbejde og være del af en udvidet "skriftlighed", hvor man anvender en bred vifte af medier.

De studienære kurser indgår samtidig i en progressionstænkning, hvor udgangspunktet ved studiestart er udbygning af den studerendes personlige anvendelse af digitale medier. Ved afslutning af uddannelsen, skal det sikres, at de studerende har de nødvendig pædagogiske og didaktiske forudsætninger for at anvende digitale medier i deres professionelle virke som lærere i skolen. Denne progressionstænkning følger Undervisningsministeriets IT-vejledning fra 2007.

Vi arbejder løbende på at udbygge denne progressionstænkning i samtlige fag og der er i indeværende studieår iværksat udviklingsarbejder i fagene: KLM (Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab), matematik, naturfag, pædagogiske fag og praktik. Disse udviklingsarbejder skal danne baggrund for revision af studieordningen, således at inddragelsen af digitale medier bliver et krav i de enkelte fag. Indholdet i disse udviklingsarbejder er:

KLM: Kvalificering af studerendes informationssøgning og anvendelse af digitale platforme som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab.

Matematik: Anvendelsesmuligheder for brug af wikis og billedmedier i undervisningen. Anvendeligheden af nye digitale medier – specielt video - i forhold til evaluering af dialogiske læringsprocesser i matematikundervisningen.

Naturfag: Integration af et særligt videoprogram, som analyseværktøj for arbejds- og læreprocesser i geografi, biologi og fysik/kemi.

Pædagogiske fag: Dokumentation af skolens praksis med digitale medier i form af foto, lydoptagelser og video herunder anvendelse af denne dokumentation i forbindelse med eksamen.

Praksistilknytningsprojekt i praktik: Studerende og elever producerer film om klimaforandringer.

Udover kursustilbuddet tilbydes der udstrakt vejledning til både studerende og undervisere (individuelt og i grupper), både i anvendelse af applikationer og udstyr, samt ikke mindst udfordring af den pædagogiske anvendelse af disse medier. Vi stiller ligeledes alle former for digitalt udstyr til rådighed til indsamling af data - digitale kameraer, videokameraer, lydoptagere, bærbare computere ligesom der er åbne computerværksteder, hvor de studerende kan arbejde uden for undervisningstiden. Vi har på nuværende tidspunkt en kapacitet, så vi er i stand til på én gang at gennemføre værkstedsforløb for 300 studerende og løbende servicere ca. 1500 studerende med udstyr.

Læreruddannelsen Zahle arbejder med at forankre mediepædagogiske strategier i en organisatorisk ramme kombineret med et mediepædagogisk eksperimentelt grundsyn, som udmøntes i et konkret fysisk eksperimentarium.

Den organisatoriske del af Læreruddannelsen Zahles mediepædagogiske strategier lanceres under betegnelsen Medie-A eller populært "medier for alle":

• Medie-A tager sig både administrativt og praktisk af at levere de nødvendige betingelser, for at digitale medier kan berige uddannelsesstederne.
• Medie-A er en overordnet koordinerende funktion, som står for overblik mht. kurser og vejledning, udvikling, planlægning af investeringer, fælles budget, implementering af lokale løsninger m.m.
• Medie-A retter sig mod samtlige studerende, undervisere og administrativt personale og omfatter de organisatoriske og tekniske forudsætninger for at samtlige kan gøre brug af digitale medier.

Til sammen giver Medie-A og Medie-X mulighed for at udvikle en dynamisk mediepædagogisk platform, der giver studerende og undervisere mulighed for at inddrage digitale medier som en helt naturlig del af det faglige arbejde – og i overensstemmelse med den eksisterende studieordning.

Kimen er lagt til etablering af en moderniseret digital værkstedskultur, der udfordrer eksisterende læringsrum og læringsformer – og medvirker til at udvide studerende og underviseres viden om differentierede arbejdsformer og kendskab til ”håndværk”. I den forbindelse sikrer lokale udviklingsarbejder, at den pædagogiske dagsorden udfordres til stadighed. Kurser og (kollega)vejledning understøtter den daglige praksis.

Samfundet er i stigende grad blevet medialiseret – og dermed tæt vævet sammen med medierne og deres logik. Men skolesystemet har et voldsomt kulturelt efterslæb.

Stig Hjarvard beskriver dobbeltheden i det faktum, at samfundet bliver stadig mere medialiseret og stadig mere integreret i den særlige logik, der karakteriserer medierne således:

”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet.” (Hjarvard, 2009, p. 28).

Stig Hjarvards medialiseringsbegreb omfatter en række samfundsinstitutioner og mediesektoren som selvstændiggjort institution, men han beskæftiger sig kun sporadisk med uddannelsessektoren.

Uddannelsessektoren har hele tiden haft et kulturelt efterslæb. Der har fx været en del kritik af anvendelsen af computere i skolen, og på trods af massive investeringer i de seneste år, er computere stadig ikke en naturlig del af skolens curriculum. Lærerne er ikke tilstrækkeligt uddannede, netværk virker ikke osv.

Vi ser undervisningens medialisering som udgangspunkt for udvikling af en ny mediepædagogisk platform, hvor mediers logik og ressourcer indgår som en central del af skolens curriculum.

Der skal udvikles en ny didaktisk platform, hvor fokus er rettet mod denne logik og dens betydning for uddannelsessystemet:

”Ved mediernes logik forstås deres institutionelle og sociologiske virkemåder, herunder de måder hvorpå medierne fordeler materielle og symbolske ressourcer og arbejder ved hjælp af formelle og uformelle regler.” (Hjarvard, 2009, p. 28)

I uddannelsessystemet skal professionsudøvere udvikle en ny forståelse, der kan favne undervisningens medialisering i relation til, hvorledes pædagogisk arbejde om og med medier gribes an (pædagogiske medielogikker), hvordan medier og æstetiske læringsstrategier forstås og håndteres (medieæstetiske logikker), samt hvordan teknologier vælges i relation til pædagogisk refleksion og praksis (medieteknologiske logikker):

I forlængelse heraf skal der overalt i uddannelsessystemet eksperimenteres med udvikling af nødvendige faglige, didaktiske og håndværksmæssige forudsætninger for, at undervisere er i stand til at anvende digitale medier i fysiske og virtuelle læringsrum. Det kræver, at undervisere har den nødvendige indsigt i at anvende disse medier. Det kan f.eks. dreje sig om anvendelse i forbindelse med indsamling, bearbejdning, produktion, præsentation samt deling af viden og kommunikation.

Christensen, Ole (2008): Det brede mediebegreb i en pædagogisk praksis.

Cuban, Larry (1986): Teachers and Machines: the classroom use of technology since 1920. New York: Teachers College Press.

Cuban, Larry (2001): Oversold and Underused: computers in the classroom. Cambridge, Mass.: Harvard University Press.

Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser:
http://www.laeremiddel.dk/media(4414,0)/Rapport_laeringsressourcer.pdf

Finnemann, N. O (2005): Internettet i mediehistorisk perspektiv. Forlaget Samfundslitteratur.

Gynther K. (2008): Læremiddelkultur 2.0 i skolen. Læremiddel.dk

Hjarvard, Stig (2009): En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Forlaget Samfundslitteratur.

It i skolen – erfaringer og perspektiver (Evalueringsinstituttet,2009):
http://www.eva.dk/projekter/2008/it-i-folkeskolen/projektprodukter/it-i-skolen-erfaringer-og-perspektiver´

IT-vejledning for læreruddannelsen: http://itm-lu07.uvm.dk/

Læreruddannelsen Zahle, Medie-X: http://zahle.ucc.dk/paed_mediecenter/

Rose, Gitte, artikel om Mediekonvergens: http://design.emu.dk/artikler/0209-konvergens.html

Studerende og elevers filmproduktioner om klimaforandringer: http://klimafilm.wikispaces.com/Om+projektet.

Den netværksopkoblede computer

[Tilbage]
Den netværksopkoblede computer er kendetegnet ved, at den som alment medie, qua digitaliseringen, er i stand til at simulere samtlige hidtil kendte medier siden bogtrykkerkunsten og bringe dem på fælles formel. Via computeren kan tekst, lyd, billeder og video indgå i stadig nye samspil, som vi bl.a. ser det i nye tjenester på Web 2.0. Der kan eksempelvis nævnes blogs, wikis, microblogs, foto- og videocommunites som igen kombineres i forskellige blandingsformer på tjenester som MySpace, Facebook, YouTube og Twitter. Derudover er der gennem Google adgang til store dele af det globale vidensarkiv. Miniaturiseringen har ført til, at alle computerens funktioner kan rummes i en mobiltelefon, og at en bred medievifte står til rådighed hvor og når som helst, samtidig med at geografisk lokalisering er indbygget i telefonen gennem en kombination af GPS og Google Earth. Disse nyskabelser er sket inden for meget korte tidshorisonter, og det er svært at forudsige, hvad næste udvikling vil blive. Dette vilkår er en del af medialiseringen og udgør samtidig en stadig forandringsproces, som undervisningssektoren må forholde sig til.

Medialisering

[Tilbage]
IT-begrebet er ude af stand til at fange den kompleksitet, som er på spil og det forhold, at medierne er allestedsnærværende og indgår i stadig mere komplekse samspil mellem analoge og digitale medier i form af konvergens og remediering. Den problematik har ph.d. Gitte Rose redegjort for for snart mange år siden. Heraf følger også, at det ikke længere er frugtbart at tale om integration, for hvordan kan man integrere noget som findes overalt. Opgaven bliver i stedet at identificere de muligheder, som stilles til rådighed for undervisning. Muligheder, som bedst kan afdækkes gennem stadig udforskning og afprøvning under en synsvinkel, som kan betegnes som "best tools for the job".

Mediepædagogisk platform

[Tilbage]
Udviklingen på det mediepædagogiske felt fordrer, at der bliver udviklet et nyt syn på lærerens professionsforståelse, herunder udvikling af nye lærings- og refleksionsformer. I den forbindelse kan undervisningens medialisering udfordre forståelsen af, hvad der kendetegner den gode undervisning og den gode faglige formidling. F.eks. kan der med fordel eksperimenteres med blandede læringsformer, herunder virtuelle læringsrum. Og i den forbindelse kan elevers hverdagslæring få en langt større betydning. I første omgang er det frugtbart at sætte fokus på forholdet mellem: 

Professionsudøvere skal udvikle mediedidaktikker, der retter sig mod bestemte medier og kommunikationsformer - og som udfordrer underviserens forståelse af forholdet mellem almen- og fagdidaktik. Almendidaktik er i denne sammenhæng et overset begreb, der ofte reduceres til fagdidaktiske spørgsmål vedr. formidling af bestemte faglige indhold. Almendidaktik kan her fungere som kobling mellem uformelle og formelle læringskulturer, og medvirke til udvikling af varierede undervisnings- og læringsformer i relation til den faglige formidling. F.eks. i forbindelse med inddragelse af interaktive tavler i undervisningen til understøttelse af dialog og læring i praksisfællesskaber.