Interaktive assistenter - hvorfor og hvordan?

Den traditionelle måde at indføre faglig viden og faglige metoder på er, at læreren holder oplæg for hele klassen om de mest centrale faglige emner. Nogle af eleverne vil have glæde af dette oplæg, andre har allerede haft udfordringen – og for de fleste vil det være et kedeligt afbræk i projektarbejdet. Det kan illustreres således:

Illustration af fælles fagligt loop (jf. Bundsgaard, 2005, 5.3.3.).

Den øverste del af modellen er Karsten Schnacks såkaldte loopmodel (Schnack, 2000, 13), der viser hvordan læreren laver et fagligt loop fx ved at holde et foredrag om interview. Problemet er, at der kun er nogle elever, som har behov for det faglige loop (dem kalder jeg for primærgruppen), mens andre, som jeg kalder sekundærgrupperne, vil opleve det faglige loop som et forstyrrende afbræk. De vil derfor følge med i loopet, men tiden vil gå, og de vil opleve, at de ikke kommer fremad i deres arbejde. Når de vender tilbage til deres eget projekt, vil det tage noget tid, før de er godt i gang igen. Derfor er stregen, der markerer fremadskridende arbejde, bølget efter loopet.

Interaktive assistenter gør det muligt at kun de elever, der er klar til et fagligt loop, kommer igennem det. Sådan en praksis kan illustreres med nedenstående model. Bemærk, at nogle af loopene er åbne for at illustrere, at eleverne kommer videre med deres konkrete projekt, mens de udvikler deres faglige kompetencer.

Illustration af individuelle faglige loops.

Computere er ikke i stand til at tænke, men de er i stand til at følge et program, der er udtænkt på baggrund af analyser af faglige udfordringer. Computeren kan ikke tage stilling til elevernes svar, men computeren kan integrere elevernes respons i den videre proces. Og computeren kan præsentere faglige begreber og metoder undervejs, så eleverne kan anvende disse netop i den sammenhæng, de har behov for dem. Derved giver de faglige metoder og den faglige viden mening, og derved bliver det lettere at huske og forstå, hvad de skal gøre godt for.

En interaktiv assistent hviler på en analyse af de konkrete udfordringer eleverne står over for i en given situation.

Hvis eleverne fx er i gang med et projektarbejde om forurening i lokalsamfundet, vil en eller flere af grupperne have brug for at vurdere, hvor meget forskellige former for udledninger bidrager til forureningen. De vil fx skulle gennemføre målinger af bilers udstødningsgasser, forbrændingsanlæggets røg osv. Dette fordrer kendskab til og forståelse for en række faglige problemstillinger og metoder som fx indsigt i den kemiske sammensætning af udstødningen, at være i stand til at udføre spektrofotometriske analyser af NOx indholdet i udstødningsgasserne osv. Eleverne kan ikke udføre alle trin i en sådan analyse, og udvikleren af en interaktiv assistent må derfor vurdere, hvilke aspekter eleverne lærer mest af at udføre, samt overveje hvordan de kan bruge deres data til at vurdere forskellige forureningskilders betydning.

Når disse overvejelser er gjort, må udvikleren overveje, hvordan eleverne bedst muligt ledes igennem processen med at måle, analysere og vurdere.

For at kunne udarbejde en interaktiv assistent, skal udvikleren igennem en række trin, der afdækker elevernes behov i forhold til det konkrete projekts mål.

Når eleverne har været igennem processen, skal de gerne være kommet videre med deres projekt, og de skal gerne have et konkret produkt at gå videre med. Derfor skal en interaktiv assistent levere en oversigt over det relevante input, eleverne har givet. Oversigten kan også bruges som udgangspunkt for lærerens kommentarer til eleverne.

En interaktiv assistent til at hjælpe elever med at give respons.
Klik på billedet for at se en større version.

Når man skal udarbejde en interaktiv assistent, skal man således igennem seks trin:

• Forestille sig situationen (fx elever skal kunne vurdere forurening)
• Analysere problemerne (fx elever skal kunne foretage analyser af forureningskilder)
• Vurdere relevante faglighedsaspekter (fx kemiske analyser, vurdering af målinger og tal)
• Lave et procesdiagram som hypertekststruktur (se figuren nedenfor)
• Lave en opsamling af relevante input
• Udarbejde den interaktive assistent

Et procesdiagram for analyse af bilers forurening.

En interaktiv assistent kan udvikles helt uden programmering gennem anvendelse af et såkaldt Content Management System (CMS).

Et Content Management System er et program der ligger på internettet og som kan bruges til at oprette og redigere hjemmesider med uden programmering. Et CMS gør det således muligt at oprette menupunkter og indsætte forklarende tekster, inputelementer, billeder osv. gennem anvendelse af ikoner og dialogbokse. Så snart de grundlæggende principper ved teknikken er forstået, er udfordringen ved udarbejdelse af interaktive assistenter lige så meget faglig som teknisk.

Enkelhed frem for alt.

Erfaringer med udvikling og brug af interaktive assistenter har vist, at det er vigtigt at holde mængden af forklarende tekster på et minimum, så eleverne oplever, at de er i gang med et interaktivt materiale og ikke er ved at læse en lærebog. I forlængelse heraf er det vigtigt at lave så få tekster og input på en side som muligt – hellere flere korte sider end få lange sider. Erfaringen viser også, at den interaktive assistent ikke må være for lang og omfattende. Hvis opgaven kan deles op i to interaktive assistenter, som kan bruges uafhængigt af hinanden, så er det at foretrække.
Når man har udarbejdet den interaktive assistent, er det vigtigt selv at prøve den igennem, som om man var eleverne, der skulle bruge den. Man skal med andre ord igen forestille sig den situation eleverne er i, og forsøge at gennemløbe assistenten. Det fører ofte til, at man opdager ting, der mangler – og ikke mindst ting, der ikke fungerer teknisk eller ikke giver mening i forløbet.

Lærere, studerende – og sågar elever – kan således selv udvikle deres eget interaktive undervisningsmateriale på nettet.

På www.it-didaktik.dk/ia har min medforfatter til bogen Danskfagets it-didaktik, Lisbet Kühn, og jeg udviklet et system, så alle interesserede kan oprette deres egne interaktive assistenter. Vores vision er, at lærere udvikler interaktive assistenter til deres egne elever og deler dem med hinanden, så der vil vokse et fælles lager af interaktive assistenter frem på sitet til glæde for alle.

Redigeringsmodul på www.it-didaktik.dk hvor man kan bygge sine egne interaktive assistenter.

På samme site har vi udviklet en interaktiv assistent om at bygge interaktive assistenter. Den går yderligere i dybden med de ting der behandles i denne artikel – og den gør, hvad den foreskriver, ved selv at være interaktiv.

Eksempler kan ses på Webparlamentet (www.webparlament.dk), på Ekstra Bladets Redaktionen (www.ekstrabladet.dk/skole, jf. Bundsgaard, 2008) og på www.it-didaktik.dk.

Bundsgaard, Jeppe (2008): PracSIP – at bygge praksisfællesskaber i skolen I. Findes på Designværkstedet http://design.emu.dk/artikler/0825-pracsip.html 

Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik. Med særlig henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark

Schnack, Karsten (2000): Faglighed, undervisning og almen dannelse. I: Hans Jørgen Kristensen og Karsten Schnack (red.): Faglighed og undervisning. København: Gyldendal.