Komprimeret lyd – med eller uden kvalitetstab?
Resumé
Af John R. Mirland, UNI-C18/9 2008
Langt det meste musik til download ligger i formatet .mp3 (MPEG Audio Layer 3) eller andre tilsvarende kommercielle, licenserede medietyper som f.eks. Apples .aac (Advanced Audio Coding) eller Microsofts .wma (Windows Media Audio). Der findes imidlertid åbne formater, der er langt bedre og – ikke mindst – lyder bedre. Denne artikel vil belyse baggrunden for kompression, problemerne der er fulgt med og introducere et alternativ.
Da en ”ren” lydfil fylder ganske meget (ca. 10mb pr. minut i .wav /.aiff) har det, fra starten af musikdistribution på nettet, været et ønske at man kunne komprimere lyden, så den kunne downloades hurtigere og fylde mindre på de små bærbare afspillere, der i starten havde ganske lidt plads – f.eks. 1gb. Valget faldt hurtigt på .mp3 der komprimerer den oprindelige lydfil til ca. en tiendedel af størrelsen (ved 128kbit/s som var den oprindelige de-facto standard). Derfor vil der også her fokuseres på ..mp3 som den ene repræsentant for de komprimerede formater.
Bitrate og destruktiv kompression
Graden af kompression i mp3-filer (og reelt også alle andre såkaldt destruktive formater) afgøres af den bitrate, hvormed man vælger at komprimere. Det betyder på menneskesprog hvor mange ”tegn” man bruger til at beskrive en given information med. Typisk anvendes i dag en standard på 192 kbit/s hvor en cd i redbook-formatet til sammenligning er 1411,2kbit/s (44,100 samples pr. sekund × 16 bits pr. sample × 2 kanaler (stereo) = 1,411,200 bit/s = 1,411.2 kbit/s) – dvs. groft sagt 10 gange bedre. Det er værd at bemærke, at cd kvalitet er ca. 50% af den kvalitet, som musikken optages med i studierne.
Kompressionen fungerer således at en del af informationen bliver skåret væk (derfor kaldes den for destruktiv kompression) ud fra et redundans-princip omkring det menneskelige øres evne til at adskille lyde. Bestemte lyde i de øvre og nedre niveauer ”udelades” – altså forsvinder en stor del af det dynamiske område i den oprindelige lydfil. Derfor fremstår ..mp3 og lignende formater som udynamiske. Der er nærmest ingen forskel på præsentationen af hårde og bløde passager i musikken. Hele lydspekteret befinder sig i samme niveau og detaljeringsgrad – hvilket reelt gør dem uanvendelige til lagring af musik.
Psyko-akustik
Det har været fremført, at de komprimerede formater anvender en såkaldt psyko-akustisk model, hvor lyde mennesket kan høre overdøver ”fraværet” af dem vi ikke kan høre. Det er i realiteten ikke rigtigt, da øret opfatter komprimeret lyd som højere end ikke-komprimeret. Samtidig forsøger øret/hjernen at kompensere for fraværet af lyd og komprimeret lyd bliver derfor anstrengende at høre på i længden.
Specielt tv-reklamer gør brug af hårdt komprimeret lyd for at træde frem fra den øvrige sendeflade, da kompressionen effektivt øger opfattelsen af lydniveauet med op til 2db.
Mp3-patentet ejes af Fraunhofer IIS og de har i mange år afkrævet en licens af firmaer, der har ønsket at anvende mp3 til kodning og afkodning af lydfiler. Firmaer, der sælger musik i mp3-formatet, betaler en procentdel af salget til Fraunhofer som en del af licensbetingelserne. Konsekvensen var at Microsoft udviklede deres eget format ..wma og Apple deres ..aac. Men det betød også, at ”græsrødder” der var utilfredse med ét firmas ret til effektivt at bestemme udbredelsen af lydfiler begyndte at udvikle andre formater, deriblandt ..ogg og ..flac:
Ogg Vorbis
Ogg Vorbis (selve formatet hedder Vorbis med ..ogg som fil-ekstension. Ogg er Xiph.Org’s container for lyd og video.) er et gratis og åbent format udviklet af Xiph Org Foundation, der som ..mp3 benytter destruktiv kompression men som Apples ..aac skulle lyde bedre end det efterhånden gamle ..mp3 format.
Vorbis har imidlertid endnu ikke fået den store udbredelse udenfor Linux-verdenen. Spørgsmålet er om det nogensinde får reel betydning. De brugere, der accepterer destruktiv kompression er formodentlig uinteresserede i open source, licenser og andet. Vorbis er desuden i direkte konkurrence med ..mp3, ..wma og ..aac - tre formater, der alle anvendes af de kommercielle musikwebsider.
FLAC
FLAC (Free Lossless Audio Codec) er et åbent format, der er specielt udviklet til audio. Modsat praktisk taget alle andre anvendte formater er ..flac filerne komprimeret uden tab af kvalitet. Det betyder lidt større filer (et sted mellem 30-50% af den oprindelige filstørrelse) men uden at ødelægge lyden.
Hvor de destruktive formater minder om grafikformatet JPEG og dets kendte støj (artifakter omkring objekter specielt i overgangen mellem lys og mørke) ved kompression, så minder ..flac om ZIP-formatet.
En ..flac fil kan bruges som udgangspunkt for en destruktivt komprimeret fil, hvis det skulle blive nødvendigt.
Flac er blevet accepteret af såkaldte audiofile (musikelskere for hvem idealet er at komme så tæt på den oprindelige optagelse som muligt – også benævnt som High Fidelity/HiFi) som et format, der tilbyder et rimeligt alternativ til ..wav, fordi det bevarer den oprindelige lydkvalitet. Imidlertid er det ikke udbredt blandt almindelige lyttere endnu. Dette skyldes formentlig flere ting:
Få afspillere på markedet
For det første kan Apple’s iPod (der trods alt er verdens mest solgte bærbare lydafspiller) ikke afspille formatet med mindre man er forholdsvist nørdet indstillet og ikke har et problem med at installere f.eks en iPodLinux. Det samme gælder for hovedparten af Windows-baserede bærbare afspillere der er tilgængelige i Vesten. I Asien er markedet og udvalget langt større, som det også ses på denne oversigt.
Få websider med downloads i ..flac
Websider med musik-downloads halter bagefter med at tilbyde ..flac som mulighed. Flere og flere musikere som Metallica, Nine Inch Nails, Eagles og Porcupine Tree tilbyder det dog på lige fod med ..mp3 og det ser ud til at være ad den vej, formatet vil få sin udbredelse. Det har endnu ingen interesse for selve pladeselskaberne at tilbyde fornuftig kvalitet til brugerne, da efterspørgslen tilsyneladende ikke er til stede. Så udviklingen drives af musikere og musikelskere i fællesskab.
Der er endda problemer med at købe fra de få seriøse websider som f.eks. HD Tracks, der tilbyder.flac, hvis man ikke befinder sig i USA. En webside som Magnatune tilbyder ..flac downloads til brugere fra hele verden, men modsat HD Tracks er Magnatune repræsentant for uafhængige selskaber. Det får også en begrænsende effekt på udbredelsen.
Kræver installation
At anvende FLAC kræver installationen af deres software. Derudover kræves der installation af en afspiller som f.eks Foobar2000.
Flac er i praksis ikke mere besværligt end det var at bruge ..mp3 i starten (d.v.s. omkring slut-halvfemserne). Hvis man ønsker, at musik skal opleves i acceptabel kvalitet og fortsat kunne have den indflydelse, det har på mange menneskers hverdag er det et logisk valg.
Mange musikere og producere har advaret mod den modsatte udvikling:
” [Modern albums] have sound all over them. There's no definition of nothing, no vocal, no nothing, just like — static” Bob Dylan, Rolling Stone.
For helt at forstå tyngden i Bob Dylans udtalelse, skal man også forstå at der fra pladeselskabernes side er et ønske om at ”spille højest”. Det vil sige, at man allerede på mastering-siden (den proces, der kommer efter at en musiker har indspillet i studiet, og som klargør indspilningen til produktion af den fysiske cd) benytter sig af en hård kompression af lyden for at afgrænse det dynamiske spektrum – så det lyder højere. Så udgangspunktet for mange komprimerede musikfiler er …en komprimeret musikfil.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
