Frikvarteret - et frirum til læring

En skole kan understøtte, at børnene udvikler deres sociale kompetencer ved at skabe tid og sted til frikvarterets uformelle situationer. Det kan den bl.a. ved at sikre og fremme udviklingen af frikvarterets uformelle mødesteder.

Et uformelt mødested er et sted inden for vores daglige sociale rammer, hvor vi er sociale. Det kan være en skolegård eller et område, hvor børnene opholder sig, når de holder frikvarter. Når børn og lærere søger uformelle mødesteder for at være sociale, er det med et ønske om at eksperimentere med nye roller og om at udvikle deres identitet. Når børn og lærere gennem uformel snak eksperimenterer med roller, udvikler de sociale kompetencer. Der er altså et parallelt forløb mellem ønsket om at eksperimentere med nye roller og udviklingen af sociale kompetencer.

Uformelle mødesteder er ofte steder, hvor vi naturligt kan stoppe op i den handling, vi er i gang med. Så kan vi lige tage en snak med andre, der passerer eller tager del i samme handling. På skolen kan det være i forbindelse frikvarteret. Børn og lærere skal måske skifte lokale og have overtøj fra garderoben med sig, nogle skal nå en tur omkring toilettet, andre skal måske hen og have noget at spise og nogle ud og se, hvad der sker i skolegården. Uanset hvilke handlinger, der skal udføres i løbet af frikvarteret, rummer de mulighed for, at man stopper op og tager en uformel snak. Det kræver imidlertid både en fornemmelse af at have tid til lige at tage en uformel snak, og at der er steder på skolen, hvor det falder naturligt at stoppe op og tage en uformel snak.

En social kompetence som empati sætter os i stand til at møde fremmede og nye kulturer med åbenhed og nysgerrighed. En social kompetence som (selv)tillid øger vores mod på at indgå i nye samarbejdsrelationer på tværs af faglige, nationale, religiøse og organisatoriske skel. Begge dele er noget, børn kan udvikle i frikvarteret.

Børn i dag befinder sig i en verden, hvor de i højere grad end tidligere bliver dagligt konfronteret med nye og fremmede kulturer. De befinder sig desuden i et vidensamfund, hvor innovation og forandring er kilden til økonomisk vækst.

Det kræver nogle specifikke sociale kompetencer at imødekomme den kilde til viden, fremmede kulturer udgør og til at forvandle denne nye viden til innovationer. To sociale kompetencer kan fremhæves som centrale: empati og (selv)tillid.

Udviklede sociale kompetencer som empati og (selv)tillid øger ikke kun adgangen til ny viden. Sociale kompetencer giver også børnene mulighed for at se sig selv med andre øjne og for at udvikle deres identitet. Også dette er centralt for et dynamisk og innovativt samfund. Og det er der basis for at udvikle i de uformelle frirum.

Når vi opsøger situationer eller steder, hvor vi kan få en snak omkring alt muligt og ingenting, gør vi det med det formål at være sociale. Det gælder både for børn og voksne.

Socialt samvær indgår ikke almindeligvis i vores forståelse af læring. Men det er centralt for tilegnelsen af sociale kompetencer.

Når vi falder i snak i en uformel situation, starter vi som regel med at pejle os ind på hinanden. Vi forsøger at afklare, på hvilket niveau eller på hvilken måde snakken skal foregå. Der er tale om etablering af et horisontalt forhold, der på den ene side kræver mod til at foreslå et emne. På den anden side kræver det empati at indgå i en ”pejlen sig ind på hinanden” -situation omkring samtalens personlige niveau. F.eks. vil man gerne vise sit nye pc-spil, men er ikke helt sikker på hvor meget man kan tillade sig at udtrykke sin begejstring. Så man starter måske med:
”Der er kommet et nyt pc-spil, er der nogen af jer, der kender det?”
Svar fra en anden:
”Ja, min søster har lige købt det, hun siger det er ret så fedt!”
Svar tilbage:
”Jeg prøvede det lige i går, det var super sjovt!”
Svar fra en anden:
”Ved I om man kan prøve det nogen steder?”
Svar tilbage:
”Vi kunne jo mødes i eftermiddag og prøve mit?”….

I løbet af samtalen udvikles der et forhold, der afspejler personlighedsniveauet. I det forholdet anerkendes, har vi skabt en ny situation og er således med til at forandre eller underbygge opfattelsen af, hvad der kan snakkes om, på hvilket personligt niveau.
Figuren nedenfor illustrerer samtale-forløbet, og den læringsproces der pågår.

Når vi mødes i de uformelle situationer har vi fem kombinationer af tema og personlig involvering at guide os frem efter.

De fem måder at kommunikere på er:

• Informativ: Man spørger eller svarer uden at tilkendegive personlig involvering, f.eks. spørger man, om en time er blevet flyttet
• Rituel: Man snakker ”om vejret” og deler nogle af sine oplevelser, f.eks. om man havde modvind på vej til skole
• Emotionel: Man deler sin viden om og holdning til andre f.eks. elever, til skolen, til lærerne (sladder)
• Integrerende: Man taler om sine individuelle oplevelser og sine følelser omkring dem
• Inkluderende: Man taler om fælles oplevelser og de følelser man har omkring dem (ekskluderende for dem der ikke deltog)

Det er altså muligheden for at bevæge sig mellem forskellige kombinationer af temaer og personlig involvering samt fleksibiliteten i samtalen, der er med til at træne vores (selv)tillid og empati. Tilbage til eksemplet med samtalen: Pigen, der har fået det nye pc-spil, vil gerne dele sin begejstring. Hun leder efter en måde at fortælle om det på. En måde, hvorpå hun tilkendegiver, at hun har noget, hun gerne vil fortælle uden samtidig at risikere at tabe for meget ansigt. Hun kan tabe ansigt, hvis ingen andre griber temaet og snakker med om pc-spil. Hun kan også risikere at bringe de andre i forlegenhed, hvis de nu ikke kender noget til, at der er kommet et nyt pc-spil. Hun satser og byder ind i samtalen og holder det samtidig på et let informativt niveau. Både hun - og de der vælger at gå ind i snakken - arbejder sig derefter frem og tilbage mellem forskellige niveauer af samtale. Hele tiden passer de både på sig selv og de andre. Hver gang viser de på en gang mod og indføling.

Det er typisk for uformelle mødesteder, at de binder en institution – for eksempel en skole - sammen og udgør fundamentet for den interne sociale dynamik og læring.

En skoles sociale dynamik og tilbud om tilegnelse af sociale kompetencer kan undersøges og formidles ved at kortlægge frikvarterets uformelle mødesteder og deres karakter. En runde på skolen i frikvarteret vil hurtigt afsløre, hvor det er børn og lærere stopper op og får en uformel snak. Hvis man opholder sig ved stederne i nogle minutter gentagne gange, vil det være tydeligt, hvad det er for en type uformelt mødested. Er det f.eks. et sted, hvor der sladres meget om de andre på skolen? Er det er sted, hvor det er svært at tale med, fordi snakken overvejende er indforstået? Eller er det f.eks. et sted, hvor man bare har en overfladisk, nærmest rituel snak, om modvind på cykelturen, eller det man så i fjernsynet i går? Mange af den ene eller anden type af frikvarterets uformelle mødesteder kan måske være hæmmende for skolens sociale dynamik og dens tilbud om tilegnelsen af sociale kompetencer.

En visualisering af skolens sociale dynamik kan være nyttig i skolens indsats for at fremme tilegnelse af sociale kompetencer og skabe større forståelse for betydningen af frikvarterets uformelle mødesteder.

Det kan være en idé både at skabe overblik over frikvarterets enkelte uformelle mødesteder og den samlede sociale dynamik ved en visualisering. Nedenfor er et eksempel på, hvordan dette kan gøres. De fire små figurer illustrerer, hvordan samtalers fordeling i forhold til personlig involvering fire forskellige steder i frikvarteret, f.eks. ved toiletterne, ved madstedet, i garderoben og ved cykelskuret, kan formidles. Samtalernes fordeling kan opsamles gennem observationer på de fire steder. Den store figur er et eksempel på en visualisering af, hvordan snakken samlet set fordeler sig på skolens fire uformelle mødesteder i frikvarteret. Eksemplet illustrerer en social dynamik, der samlet set er meget præget af den rituelle eller af den overfladiske snak (det gule område) og ganske lidt af sladder (Det røde område). Eksemplet viser også, at hvis betingelserne for uformel snak ændres, ændrer den samlede sociale dynamik sig. F.eks. hvis det uformelle mødested ved toiletterne bliver nedlagt pga. ombygning, så mangler der et sted til at få den meget indledende informative snak og en del af den emotionelle snak (sladderen). Dette vil have indflydelse på den samlede sociale dynamik, hvilket kan visualiseres.

Skolens samlede uformelle mødesteder.

Yderligere læsning:
Gardner, H. (1983): Frames of Mind. The theory of multiple intelligences. William Heinemann Ltd., London

Goffman, E. (1967): Interaction Ritual. Essays on Face-to-face behavior. Anchor Books, New York

Goleman, D. (1995): Emotional Intelligence. Why it can matter more than IQ. Bloomsbury Publishing

Golemann, D. (1998): Working with emotional intelligence. Bantam Books
Johansen, P.H. (in print): Informal meetingplaces, Interaction and Learning. ph.d.- afhandling. Syddansk Universitetsforlag

Sally, B. (2007): Small Talk – Det vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat. Gyldendals Forlag

Waldstrøm, C. (2007): Ledelse af netværk. Børsens Forlag
Lysten driver værket, Af journalist Anne-Marie Mosbech, Designværkstedet, 2007. http://design.emu.dk/artikler/0737-lysten.html Om det at computerspil indeholder en unik kombination af elementer, som får børn og unge til at sidde i time- og dagevis foran computeren.