Sociale medier: De unge ønsker at være en del af mediet

De menneskelige behov forbliver de samme, selvom teknikken udvikler sig, siger trendforskerne.

På Ericsson Consumer Lab i Lund er 16 forskere beskæftigede med at undersøge fremtidens trends inden for mobilkommunikation. Hvert andet år bliver 12.000 brugere spurgt om deres nuværende og fremtidige kommunikationsbehov. Allerede i 2002 slog det forskerne, at brugerne ikke var særlig optagede af elektronisk handel og banktjenester, som operatørerne på det tidspunkt satsede på:

”Det slår mig hvorledes de fundamentale menneskelige behov forbliver de samme, selv om teknologien ændres hurtigt”, sagde senioranalytiker Erik Sebelius hos Ericsson Mobile Communications i et interview i Ericssons On Magazine. Forbrugerne ville først og fremmest benytte teknologien til at holde kontakt med venner og familie.

To år senere, i 2004, begynder trendforskerne at have et klarere billede af de sociale medier: ”Drivkraften i medierne er kommunikation fra en person til en anden. Mobilbrugerne benytter mobiltelefonen i en social sammenhæng og for at udtrykke deres personlighed,” siger Henrik Pålsson, direktør for Ericsson Consumer Lab i et interview med den norske avis Dagens Medier, og han fortsætter: ”Det afgørende er, at brugeren har kontrol med sin egen situation. Medierne kommer ind i den sociale sammenhæng og er ikke isoleret fra den. Individet vil være en del af medierne.”

Ønsket om at udtrykke sin personlighed ses blandt andet på de personlige hjemmesider. Brugernavn (nickname), applikationer (digitale vampyrbid) og medlemskab af bestemte communities (netsamfund) for en musikgenre eller en bestemt skole/universitet, er nogle eksempler. Ifølge respondenterne fra undersøgelsen fra Ericsson Consumer Lab ligger det største potentiale for mobile medier i:

• Sikkerhed – dvs. muligheden for mærkning af en computer (eller bil), så den kan spores, hvis den bliver stjålet
• Social kommunikation – som den faciliteres på blandt andet Facebook
• Navigationstjenester med interaktive kort - som det findes til såvel bilister som gående, og kan installeres på de mest avancerede mobiltelefoner. Google Maps er et andet eksempel.

Det er muligt at bestemme, hvorledes vennerne skal vises på skærmen, når de henvender sig til dig, og selv at bestemme, hvordan oplysninger om dig skal præsenteres på en platform som Facebook.

Colouring betyder, at du på din telefon kan give en bestemt person en ringelyd. Når ”Gi’ mig Danmark tilbage” med Natasja lyder i telefonen, ved jeg, at det er Bjarne, der ringer. Jeg kan også få et foto op af personen, eller et bestemt layout og farvekombination.

I tillæg til at melde sig ind i bestemte grupper og give vennerne bestemte udtryk, er det muligt at dele gode indtryk, nyheder og musik med andre. Mange nyhedstjenester, for eksempel avisen Sydsvenska Dagbladet, har en knap efter hver artikel, der giver læseren mulighed for at dele sin artikel med andre. Hvis du er logget ind på Facebook – og trykker på avisens Facebook-knap – dukker artiklen op som et link på din Facebook-profil:

Mange musiktjenester giver dig mulighed for at dele ny musik med andre, eller fortælle vennerne hvad du lytter til lige nu. Ud over at kunne lægge links ind til kontakterne på Facebook, findes der en række specialiserede bogmærke-tjenester, som det er nemt at benytte.

Websiden del.icio.us blev etableret af Joshua Schachter i 2003 og senere overtaget af Yahoo! Her kan du dele dine bogmærker med andre. Hvis du for eksempel ved, at din kollega er ekspert i at finde billige flybilletter, er du måske interesseret i at følge opdateringen af hans bogmærkesamling, hvad angår rejser.

Du kan abonnere på bestemte RSS-informationsstrømme og blive varslet, så snart et website indeholder ny information.

Det kan du gøre i nyere versioner af Mail (Macintoshens mailapplikation) eller i Outlook (Microsofts tilsvarende). Eller du kan installere et RSS-program på din computer, for eksempel NetNewsWire for Mac. Hvis du læser websider ved hjælp af browseren Firefox, dukker der en orange knap op hver gang en webside understøtter RSS. Når du klikker på den orange radioknap, abonnerer du på nye artikler fra – i dette eksempel – Politiken.

Det er endvidere muligt via RSS at abonnere på søgninger i visse databaser, for eksempel din personlige nyhedsudgave fra news.google.com, specifikke søgeord fra den norske søgemotor sesam.no, eller på jobannoncer i England via Guardian Unlimited. Og det er gratis!

Hvis du ikke kan modtage RSS-tjenesten på din egen computer – for eksempel fordi du bruger skolens – kan du oprette en (gratis) brugerkonto på bloglines.com eller på newsgator.com. Her kan du abonnere på RSS-informationsstrømme og få dem op i webbrowseren.

Hvis du abonnerer på én eller flere RSS-informationsstrømme, kan du dele dine RSS-kilder på Facebook ved hjælp af Newgators NewsFriends-tjeneste. Også hos konkurrenten Bloglines.com har du mulighed for at dele dine RSS-abonnementer med andre.

Muligheden for at dele information med andre betyder, at du som bruger er nødt til at tage stilling til, hvad du ønsker at holde for dig selv.

Som andre steder i samfundet findes der også på internettet skumle personer, tyve og bedragere. Det er derfor ingen grund til at lægge alle oplysninger ud om dig selv. I profilens indstillinger kan du bestemme, at kun dine venner skal kunne se billeder, eller at dit netværk (dine kontakter) ikke skal kunne ses af udenforstående.

I nogle få tilfælde har personer fået stjålet deres identitet, fordi de har lagt deres fødselsdato, adresse og telefonnumre ud på nettet. Uvedkommende har så ringet til banken og bedt om et ekstra hævekort, eller har ændret vedkommendes folkeregisteradresse. Når folkeregisteret eller banken har stillet et kontrolspørgsmål – for eksempel om en fødselsdato – har tyven fundet informationen på nettet. Brug derfor hellere en separat, netbaseret e-post-adresse til dine netkontakter (for eksempel Gmail, Yahoo eller Hotmail). Og overvej nøje, hvilke informationer, der skal være tilgængelige i din profil.

I Facebook kan du bestemme, hvem der skal kunne se din profil. Du skal ikke føle dig forpligtet til at slippe ukendte ind på din side. Sandsynligvis har dine venner allerede dit mobilnummer og din adresse. Derfor er det unødvendigt at lægge det ud på nettet i din profil. Giv hellere oplysningerne via en privat besked eller e-mail, hvis du har behov for at kommunikere dem til en ny ven.

Stadig flere mennesker bliver selvstændige eller arbejder freelance. Internettet giver fantastiske muligheder for at holde kontakt med kollegaer og samarbejdspartnere.

Mens Facebook og MySpace er gode til skolekammerater og studienetværk, findes der andre netværk specielt for de erhvervsaktive. Linkedin er måske det mest udbredte af dem. Her kan du præsentere dig med uddannelse, erhvervsmæssig baggrund og kompetencer. Når du enten selv har opsøgt eller er blevet inviteret til at blive koblet sammen med en nuværende (eller tidligere) bekendt – for eksempel en kollega - i Linkedin, kan du også se dennes kontakter og professionelle netværk. Det kan åbne nye forretningsforbindelser og – i nogle tilfælde – jobtilbud.

Også her gælder det om at beslutte, hvor indgående oplysninger, du vil lægge ud på nettet. Måske er det kun hovedlinjerne, der er relevante, og ikke alle dine personoplysninger? Hvis du i de første fem år af din karriere har været freelance art director for ti forskellige firmaer, kan du slå de fem år sammen til én kategori. Det er måske ikke interessant at liste alle firmaer op eller de måneder og år, du har været ansat. Det vigtige er, hvad du har lavet inden for de seneste år, og hvilke kompetencer du kan tilbyde nu.

De sociale medier åbner for individets selvrealisering. De nye skribenter – amatørerne – har en anden drivkraft end de traditionelle journalister. Det mener i hvert fald den engelske journalist Milverton Wallace.

Milverton Wallace fremhæver bloggen som eksempel på de nye, digitale medier. Se for eksempel, hvilke blogs, der er de mest populære i øjeblikket på technorati.com.

Hvert sekund skabes to – tre nye blogs – webdagbøger - på jorden. Technorati og andre blogsøgetjenester baserer sig på, at bloggerne linker til hinanden. Den blog, der har flest linket til sig, kommer øverst på popularitetslisten. Bloggerne lever så af at linke til hinanden.

Wallace ser det som positivt, at enhver nu kan agere journalist. Han minder om, at den første engelske avis blev trykt i Holland i 1620 og derefter importeret til England. De første journalister var postbude, præster, lægdommere, postarbejdere og rejsende. Med andre ord: amatører.

Ifølge Wallace har de nye skribenter, der altså også er amatører, hvad angår skriveriet, en anden indfaldsvinkel end de traditionelle journalister:  

Tabel hentet fra Wallace. Milverton (2006): The new Corinthians: How the Web is socialising journalism. Club of Amsterdam Journal. http://www.clubofamsterdam.com/content.asp?contentid=644 

Wallace mener derfor, at diskussionen om hvorvidt journalistik fortsat skal være en eksklusiv klub eller ikke, er meningsløs. Spørgsmålet er i virkeligheden: Er det interessant information? De fleste søgemotorer er baseret på hemmelige og komplicerede programmer, der rangerer hjemmesider i popularitet. I blogosfæren er det anderledes. Hvis de andre bloggere er interesseret i kvalitet, kommer den bedste information også højest op på popularitetslisten. Jo flere, der linker til din blog, desto højere kommer den op i blogsøgemotoren, for eksempel search.technorati.com.

I øjeblikket foregår de mest farverige diskussioner blandt amerikanske vælgere ikke i de traditionelle medier, men i blogosfæren. Netsteder som townhall.com og firedupamerica.com tages nu så alvorligt af amerikanske politikere, at de har ansat medarbejdere til at overvåge og svare på bloggernes indlæg.

Amatørerne har givet den professionelle journalist konkurrence og har sat gang i den politiske debat. Dermed er vi kommet nærmere journalistikkens ideal: At sætte borgeren i stand til at danne egne meninger – og deltage aktivt i samfundsdebatten.

Mange der arbejder med markedsføring tror, at unge tilhører den samme gruppe på nettet, når det gælder holdninger og præferencer. Det er forkert ifølge trendforskeren.

”De unge kommunikerer på en anden måde end tidligere. Hvis det er teenagere, skal man se på hvilken subgruppe de tilhører. I Norden finder vi den største forskel mellem de forskellige grupper,” siger Henrik Pålsson fra Ericsson Consumer Lab.

En af deltagerne i 2004-undersøgelsen var en pige fra Shanghai i Kina. Hun havde væddet med en veninde om, hvorvidt hun kunne klare sig en uge uden mobiltelefon. Det gjorde hun, men ifølge hende selv var det ”den værste uge i mit liv”.

De sociale netværk – både på internettet og via mobilen - gør brugerne i stand til at holde kontakt med mange mennesker og møde nye venner og kollegaer på den digitale måde. Det sjoveste er selvfølgelig om livet på nettet kan føre til nye møder og oplevelser i det virkelige liv. Her gælder den aristoteliske devise om paraplyen: Genstanden er ikke i sig selv god eller ond. Det afgørende er, hvad mennesket bruger den til.

Den sociale platform Facebook: http://www.facebook.com/ 

På websitet del.icio.us, http://del.icio.us/ kan du dele bogmærker med andre.

På newsgator, http://www.newsgator.com/ kan du dele dine blogfeeds med andre.

Myspace.com er et socialt netværk, hvor du kan oprette en profil uden at benytte dit eget navn. Ejes af aviskongen Rupert Murdoch.

Også på bloglines.com kan du dele dine RSS-abonnementer med andre.

Det professionelle netværk Linkedin: www.linkedin.com
Du kan abonnere på søgeord fra den norske søgemotor: www.sesam.no
eller på engelske jobannoncer på  www.guardian.co.uk.

Du kan oprette en (gratis) brugerkonto på www.bloglines.com eller www.newsgator.com. Her kan du abonnere på RSS-informationsstrømme og få dem op i webbrowseren.

Blogstederne townhall.com: http://www.townhall.com/ og http://www.firedupamerica.com/, der overvåges af amerikanske politikere.

Se hvilke blogs, der er de mest populære i øjeblikket: http://www.technorati.com. For at søge i blogs: search.technorati.com, http://www.sesam.no eller blogsearch.gogle.com
Indahl, Nils G.: Nettjournalisten (2. udgave, 2007):
Høyskoleforlaget, Kristiansand, 2. kapitel: Den digitale nyhet 3. kapitel: Idé og research

Se mere om Nils G. Indahl:
http://www.indahl.com
http://www.nettjournalisten.info