Det brede mediebegreb i en pædagogisk praksis

Medier er en usynlig og integreret del af børns og unges hverdag. Mediebrugen er sammensat og intensiv – udbredes og forandres med en stadig stigende hastighed.

Tid, sted og rum har ændret betydning. Omskiftelige og komplekse kommunikationsformer og mediebrug præger medielandskabet, hvor fysiske og virtuelle rum fungerer side om side. Generation Netværk (1) er en anvendt betegnelse om tidens børn og unge, og medier er for mange børn og unge nærmest blevet en måde at holde hverdag på (3).

Medieudviklingen kræver en ny – og bredere – dannelsestænkning i skolen. Dannelse i dag er i høj grad præget af den digitale logik, der har erobret kommunikationsfeltet og moderne mediebrug. I en pædagogisk praksis kan dannelse med fordel anskues som analog og digital dannelse for dermed at understrege, at dannelse i dag er et meget komplekst begreb. Mediedannelse er et nøglebegreb i den forbindelse (10).

For mig at se er det afgørende at udvikle en dannelsesforestilling i skolen, der anerkender det subjektive (hverdagens mediebrug) som betydningsfuldt i pædagogisk praksis. Der skal derfor udvikles andre dannelses- og kundskabsformer, der medtænker hverdagslæring som del af et bredt faglighedsbegreb. Den antropologiske optik (5) skal udvikles og tænkes sammen med en mediepædagogisk praksis (9). Lærerne og skolen har en stor opgave at løse her.

Et mediepædagogisk begrebsapparat, der bygger bro mellem hverdagens mediebrug og skolens mediekultur, kan understøtte udviklingen af et nyt didaktisk afsæt.

Der skal derfor udvikles principper for en dialogisk mediepædagogik, der favner spændingsfeltet mellem leg og læring, mellem uformelle og formelle læreprocesser.

Mediepædagogik er i min forståelse et dynamisk begreb, der rummer viden om:

1) Mediekultur og mediesocialisation; hvorledes medier indgår i børns og unges hverdagsliv, og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber.

2) Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces.

3) Undervisningsmedier; hvorledes it-baserede læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis.

Der er således tale om udvikling af professionsviden i relation til det mediepædagogiske felt, som er af helt grundlæggende betydning for udvikling af lærerens professionspraksis. Der skal i den forbindelse udvikles et mediepædagogisk begrebsapparat (4) (8).

I forbindelse med den pædagogiske tilrettelæggelse er medieprogression (rækkefølge) og medieintegration (sammenhæng) helt centrale begreber.

Som lærer skal du overveje, ud fra hvilke principper og på hvilken måde mediearbejdet skal tilrettelægges på som læreproces: Hvordan kan fagfaglige og mediefaglige elementer udvikles i et sammenhængende integrations- og progressionsperspektiv? Hvorledes kan det sikres, at fagdidaktik og mediedidaktik udvikles med et sammenhængende didaktisk afsæt? Kan de digitale undervisningsmedier medvirke til at udfordre den pædagogiske dagsorden? Skal forholdet mellem fag og faglighed revurderes? (7)

Læreren skal samtidig undersøge, hvad der kendetegner en given elevgruppes mediebrug og mediemønstre i hverdagen, samt hvorledes mediearbejdet kan tage afsæt her og blandt andet tage stilling til:

• Hvilke former for teknisk udstyr har eleverne til rådighed og med hvilken udbredelsesgrad?
• Hvilke særlige former for kommunikation og mediebrug kan lokaliseres i denne forbindelse?
• Har eleverne dermed særlige medieforudsætninger som med fordel kan indgå i et kompetenceudviklingsperspektiv?

Som lærer skal du sikre medieprogression og medieintegration gennem hele skoleforløbet. Det stiller særlige krav til lærerens mediefaglige viden, samt til lærerens tekniske og håndværksmæssige færdigheder (4). Læreren skal samtidig fokusere på, hvilke særlige læringspotentialer, der ligger i at inddrage medier i undervisningen (2). Denne dobbelte optik skal udvikles som en del af lærerens professionsforståelse.

De færreste lærere er dog i dag i stand til at anvende disse (mange) forskellige medieformer i en pædagogisk praksis, så der vil i vidt omfang blive brug for at udvikle en bred medievejledningsfunktion i skolen, hvor fokus er rettet mod det mediepædagogiske håndværk. Kollegavejledning og sidemandsoplæring er centrale begreber i den forbindelse.

I forbindelse med udvikling af lærerens og medievejlederens kompetenceprofil er der inspiration at hente i den nye it- og medievejledning for læreruddannelsen 2007.

I vejledningen redegøres bl.a. for, hvorledes læreren kan håndtere den kompleksitet, der knytter sig til integration af medier i folkeskolens undervisning. I relation til folkeskolens og læreruddannelsens praksis anskues it- og medieformer som:

• Informationssøgning (kritisk, undersøgende og reflekteret indsamling af informationer/viden)
• Kommunikation, f.eks.:
  • Konferencesystemer/intranet/blogs/SMS/mail
  • Chat
  • Præsentationsprogrammer
  • Sociale netværks- og delingstjenester
• Produktion og redigering, f.eks.:
  • Web/blogs/wikis/video/lyd/digitalfoto
  • Præsentationsprogrammer
• Fagspecifikke værktøjer
  • Praktiske værktøjer knyttet til fag/fagområder
  • It-baserede læremidler
• Digitale læringsværktøjer
  • Logbøger/portfolio/evaluerings- og spørgeskema-software/blogs/lyd- og videodokumentation
  • It-baserede læremidler

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings It-vejledning for læreruddannelsen vedr. It- og medieintegration

Der er her tale om en meget bred vifte af medieformer, der skal udvikles og indgå i en pædagogisk praksis, og som kræver en særlig kompetenceprofil. Den enkelte lærerstuderende (og lærer) skal udvikle kompetencer i relation til det it- og mediepædagogiske håndværk. Hermed menes:

• tekniske færdigheder (udstyr)
• håndværksmæssige færdigheder (æstetik og formsprog)
• den it- og mediepædagogiske iscenesættelse (oplevelse, produktion, analyse)

I vejledningen til den nye læreruddannelse beskrives samtidig en kompetenceprofil med en klar progression gennem hele uddannelsesforløbet. Målet er, at den studerende bliver i stand til at bruge it og medier til professionsbrug:

• Skal kunne planlægge og gennemføre et undervisningsforløb med anvendelse af digitale læringsressourcer og digitale værktøjer.
• Anvendelse af og integration af it og medier i lærerprofessionen kendetegnes af en selvstændig, reflekteret og kritisk lærerfaglig tilgang. Anvendelsen er faglig og pædagogisk relevant og bygger på en solid håndværksmæssig indsigt. En indsigt, der reflekteres i såvel et teoretisk som et metodisk plan i forhold til folkeskolens virkelighed.

I skolen betyder dette, at læreren må udvikle en medieprofil med en vis bredde og dybde. Alle skal kunne betjene en bred vifte af medieformer, men samtidig skal der finde en specialisering sted, hvor nogle arbejder i dybden med særlige produktions-, distribuerings- og redigeringsformer i relation til bestemte medieformer. Lærerteamet og skolebiblioteksteamet kan få en helt særlig betydning.

Det er samtidig vigtigt at uddanne medievejledere på skolerne, der kan fungere som kollegavejledere i relation til det brede mediebegreb. Disse kollegavejledere skal teknisk og håndværksmæssigt være i stand til at arbejde med en bred vifte af medieformer i relation til forskellige faglige aktiviteter. I fokus er samtidig udvikling af det voksenpædagogiske håndværk, da der er stor forskel på at undervise børn og vejlede voksne, lærerkollegaer.

Arbejdet om og med medier skal tilrettelægges som læreproces og integreres med det faglige arbejde.

Som lærer skal du sikre en tilrettelæggelse af mediearbejdet, så det håndværksmæssige aspekt spiller en central rolle. Mediearbejdet tilrettelægges med en stigende sværhedsgrad i relation til mediets formsprog og til de faglige formål, mediearbejdet skal understøtte.

For mig at se kan arbejdet om og med medier med fordel tilrettelægges som en vekslen mellem øvelse, produktion og analyse. Der er stadigvæk inspiration at hente i zig-zag-modellen, når sammenhængen mellem mediebrug, medieproduktion og medieanalyse skal belyses. Modellen bygger på et progressionsprincip og på, at øvelse, produktion og analyse udvikles i et vekselvirkningsforhold. Denne zig-zag-model skal udvikles i relation til forskellige medieformer (fagspecifikke og digitale læringsværktøjer) og tænkes sammen med faglige forløb. (4)

I skolen skal samtidig udvikles et mediepædagogisk grundlag, der belyser forholdet mellem elev, lærer og kollegavejleder. I den forbindelse skal læreren i langt højere grad være undersøgende på aksen elev-medier (elevens mediekulturelle kompetencer). Og kollegavejlederen skal i langt højere grad understøtte lærerens praksis på et vejledningsfagligt og et voksenpædagogisk grundlag.

Endelig skal fokus rettes mod udvikling af it- og mediebaserede læringsformer, herunder blandede læringsformer, hvor der veksles mellem fysiske og virtuelle læringsrum. Digitale læringsplatforme med brugergenereret indhold, kan i den forbindelse medvirke til at udfordre den pædagogiske dagsorden – og medvirke til udvikling af helt nye former for videndeling og læreprocesser i skolen (6).

Dette mediepædagogiske grundlag skrives ind i skolens medieplan og implementeres i virksomhedsplanen – og gøres til en del af skolens samlede profil.

På N. Zahles Seminarium i København udvikler man et mediepædagogisk eksperimentarium, der både er en internetbaseret platform og en fysisk lokalitet.

Det brede mediebegreb og udviklingen af brede medie- og informationskompetencer udfordrer den pædagogiske dagsorden og stiller nye krav til skolens læringsformer og læringsmiljø.

Det har man taget højde på N. Zahles Seminarium i København, hvor man er i gang med at udvikle et mediepædagogisk eksperimentarium, MEDIE-X, et uddannelsescenter for pædagogisk anvendelse af digitale medier. MEDIE-X er rettet mod udvikling af elektroniske kommunikations-, produktions- og distributionsplatforme – og skal udvikles både som en funktion, en internetbaseret platform og en fysisk lokalitet.

I den forbindelse ser jeg den største udfordring i:

1. at udvikle kendskabet til fagspecifikke - digitale - læringsværktøjer, der understøtter det faglige arbejde og medtænker elevernes personlige brug af medier.

2. at udvikle fagdidaktik og mediedidaktik med et nyt didaktisk afsæt, der anerkender og medtænker hverdagslæring (hverdagens mediebrug).

3. at udvikle blandede læringsformer, hvor der indgår digitale undervisningsmedier og digitale kommunikations- og læringsplatforme. Bl.a. inddrage WEB 2.0 og gøre brug af forskellige it-værktøjer (podcast, vodcast, weblog, wiki mm.).

(1) Bay, Morten og J.S. Ralund (2006): Generation netværk. Danmarks Radio.
(2) Buhl, M., B.H. Sørensen og B. Meyer (red) (2005): Medier og it – læringspotentialer. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
(3) Bull, Michael (2007): Sound Moves. Routledge, London and New York.
(4) Christensen, Ole og B. Tufte (2005): Skolekultur mediekultur – modspil eller medspil? CVU København og Nordsjællands Forlag, København.
(5) Ehn, B og O. Löfgren (2006): Kulturanalyser. Klim.
(6) Gynther K. (2005): Blended Learning – IT og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv. Unge Pædagoger. København.
(7) Jensen, Bernard E. (2007): Fag og faglighed – et didaktisk morads. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
(8)Ovortrup, L (2006): Knowledge, Education and Learning – E-learning in the knowledge society. Samfundslitteratur Press.
(9)Tufte, B. (2007): Børn, medier og marked. Forlaget Samfundslitteratur.
(10) Vettenranta, S. (red) (2007): Mediedanning og mediepedagogikk. Gyldendal Akademisk.

Børnekulturens netværk, kulturministerens og Kulturministeriets rådgivende organ for børnekultur:
http://www.boernekultur.dk/

I Børnekulturens netværk, handlingsplan for 2008-2009 er fokus bl.a. rettet mod ”Børn, unge medier og forbrug”:
http://www.boernekultur.dk/section1/handlingsplaner/index.aspx?id=3da5f60f-824f-4f84-bdf1-2c795b8dbecd

Børn, unge, medier og forbrug
På Medierådets hjemmeside findes en række onlinepublikationer vedr. børns og unges mediebrug og mediemønstre: http://portal.medieraadet.dk/Global/Portal/Avanceret%20sitebar/Onlinepublikationer.aspx

Et større europæisk forskningsprojekt, EU Kids Online, sætter i perioden 2006-2009 fokus på børns og unges brug af internet og nye medier:
http://www.eukidsonline.net/

Spilforskning, et dansk forskernetværk, der arbejder med computerspil:
http://www.spilforskning.dk/

I forbindelse med udvikling af lærerens og medievejlederens kompetenceprofil er der inspiration at hente i den nye it- og medievejledning for læreruddannelsen 2007 samt på EMU:
http://itm-lu07.uvm.dk/
http://www.emu.dk/tema/medier/index.html
http://www.emu.dk/tema/web2/

Det mediepædagogiske eksperimentarium N. Zahles Seminarium:
http://www.cvukbh.dk/pdf/080117Pressemeddelelse_om_it.pdf
http://www.nzs.dk/seminarie_stor.php?p_id=276

Fagspecifikke - digitale – læringsværktøjer: http://www.emu.dk/tema/medier/grundskolen/index.html
http://www.emu.dk/tema/gratisprogrammer/index.html

Fagdidaktik og mediedidaktik med et nyt didaktisk afsæt:
http://itm-lu07.uvm.dk/

Blandede læringsformer, hvor der indgår digitale undervisningsmedier og digitale kommunikations- og læringsplatforme:
http://www.emu.dk/tema/web2/
http://www.emu.dk/webetik/undervisning/index.html

Om informationssøgning på nettet og rådgivning om god søgeteknik:
http://www.netpilot.dk/