Tv-serier på tværs af medier - remediering og tværmedialitet i Forbrydelsen

Remediering betyder - i den korte version - 'genbrug' af medieværkers form og/eller indhold. Når et website mimer f.eks. en avissides struktur og æstetik, så er der tale om remediering.

Man kan nemt få mudret begrebet remediering sammen med begrebet mediekonvergens, idet konvergensen har betydet mere fokus på remedieringen, men de to ord betyder hver sit. Mediekonvergensen er nemlig først og fremmest den teknologiske mulighed for at lave medieplatforme eller terminaler, der samkører medier. Mobiltelefonen er et godt eksempel på en udvidelse af telefonen (med sms, fotoapparat, filmapparat, kalender mv.) som følge af mediekonvergensen.

Medie- og kulturforsker Gitte Rose har tidligere skrevet en artikel til Designværkstedet, som kort introducerer remediering i relation til konvergens. Om remediering skriver hun, at den "[.] finder sted, når ét medie tilegner sig andre teknologiers form, æstetik og sociale betydning" (Rose 2002). Medieforsker Bo Kampmann Walther skriver om remediering: "Medierne i dag har stadig brug for de "gamle" medier. Men det gamle gentænkes og gendesignes i nye formater og nye genrer. Det gamle i det nye og det nye i det gamle kan vi kalde for remediering" (Walther 2007: 180). I denne definition af remediering tages afsæt hos de to amerikanske medieforskere Bolter og Grusin, der i 1999 udgav bogen Remediation - Understanding New Media. Den omhandler netop mediernes afsmitning og tilbyder et begrebsapparat til at forstå denne. I bogen gøres opmærksom på, at både nye og gamle medier benytter remediering. Det er altså ikke et fænomen, der er opstået som følge af den tiltagende teknologiske mediekonvergens. Men det er klart et fænomen, der er blevet mere udbredt sideløbende med denne. Hvorfor remediering også er et begreb, som trods sin lange historie, først det seneste årti er blevet noget, vi som medieforskere, -lærere og -studerende mv. er begyndt for alvor at analysere ud fra.

I en ny bog, Moving Media Studies - Remediation Revisited (2007), tager Lars Qvortrup og jeg, sammen med en række andre medieforskere, begreberne fra Remediation til revision og anvender dem i praksis. I denne artikel anvender jeg remediering og tværmedialitet i praksis ift. tv-serier.

Ordet tværmedialitet henviser til, at værker lanceres i flere medier, gerne på samme tid. Ifølge Bo H. Thomasen er definitionen på begrebet, at: "Tværmedial kommunikation adskiller sig fra flermedial kommunikation ved at være kommunikation inden for det samme koncept i flere medier, hvor kommunikationens indholdsside er forbundet eller relateret på tværs af medierne. Den tværmediale kommunikation kan være såvel samtidig som tidsforskudt" (Thomasen 2007: 43). Vild med dans eller Boogie er eksempler på tværmediale koncepter. Det samme gælder f.eks. Julekalenderen Pyrus, der både er en julekalender med låger, en kalender på tv i 24 afsnit og et website med spil.

Vi så tværmedialiteten anvendt hyppigt i forskellige former for branding under valgkampagnen 2007.

Politikkerne medvirkede både i tv-udsendelser, var på plakater i gadebilledet, havde websites, oprettede profiler på facebook (præsentationsforum på nettet) mv. Valgkampagner må siges at blive mere og mere tværmedialt tilrettelagt. Statsminister Anders Fogh Rasmussen valgte eksempelvis i den seneste valgkamp at lægge en løbetur i Svendborg, hvilket fik stor mediebevågenhed, da hans sidste møde med Svendborg under valgkampen i 2005 endte i kaos, protester og rød maling kastet på statsministeren. Denne løbetur blev dels lanceret på Venstres website, dels blev den dækket af flere tv-stationer, samme dag som den fandt sted (f.eks. var TV2 Fyn på pletten), og endelig blev der skrevet en del artikler, som yderligere fortalte om historien i aviserne og via net-nyheder dagen derpå. Dermed var tværmedialiteten med til at sikre en stor udbredelse af statsministerens succesfulde løbetur, hvor han ikke fik rød maling i hovedet. Hvad han opnåede, var således en stærk branding af sin egen person, som bl.a. i kraft af den tværmediale udbredelse ramte en stor læser-/seerskare.

Flere og flere tv-serier benytter tværmedialitet for at få en større målgruppe gjort interesseret i serien.

De amerikanske serier Desperate Housewives og 24 Timer består af både selve tv-afsnittene og op til flere websites (de officielle sites og TV2's sites). I bogen På tværs af medierne (2007) analyserer medieforskeren Helle Kannik Haastrup Desperate Housewives på tværs af serie og TV2's website. Samme tværgående tilgang har Bo Kampmann Walther til 24 timer som serie og som site. Både Walther og Haastrup argumenterer for, at det er på tide at lave nogle medieanalyser, hvor man arbejder tværmedialt. Haastrup anfører, at websites tidligere har været anskuet som supplement til f.eks. tv-serier, men at en analyse af selve sitet godt kan vise, at et website er et slags værk for sig selv.

Man må både analysere et tv-værk, f.eks. en tv-serie, som et selvstændigt værk og en hjemmeside som det samme, og tillige må man analysere, hvordan de to værker forholder sig til hinanden. Værkanalyse må altså udvides til, at man også ser på, hvad der er på færde mellem teksterne. De to teoretikere bruger det, som man kan kalde for en tværmedial tilgang, hvilket jeg nedenfor ligeledes benytter til Forbrydelsen.

Når man først - f.eks. i sin undervisning - har defineret begreberne remediering og tværmedialitet og gennemset værker, som medtænker dette (f.eks. et afsnit af en tv-serie og et tilhørende website), kan man stille følgende spørgsmål til sine elever/studerende og dermed motivere dem til at arbejde ud fra en tværmedial tilgang (Haastrup foreslår en lignende analytisk tilgang, Haastrup 2007: 208):

• Hvilken form for medier på tværs bruges?
• Hvilke typer remedieringer (ligner æstetikken på websitet f.eks. seriens æstetik)?
• Hvad er fiktion (oftest serien) og fakta (oftest oplysninger på websitet)?
• Er der nogen tematiseringer på tværs af medierne?
• Hvilke målgrupper henvender tv-serie og website sig til?
• Hvilke funktioner har websitet ift. f.eks. tv-serien?

Sidst - men ikke mindst - må man i en analyse med tværmedial tilgang endelig huske også at reflektere over, hvorfor ovenstående bruges (altså medier på tværs, remediering, konvergens, fiktion vs. fakta og tværgående temaer) og med hvilke virkninger til følge? I de følgende tv-serie-eksempler tænkes ud fra en sådan analyse-strategi.

Både 24 timer og Desperate Housewives bruger medialitet på tværs, idet de både er på tv, på nettet, og der iværksættes konkurrencer via mobiltelefoner. Desperate Housewives findes desuden som magasin og 24 timer som spil.

For begge tv-serier gælder, at de tværmedialt anvender hjemmesider til at udbrede kendskabet til deres serie ved at invitere brugerne til f.eks. at deltage i konkurrencer, downloade ringetoner mv. I tilfældet Desperate Housewives kan man eksempelvis på det officielle site deltage i en quiz, hvor man kan teste, hvilken type husmor man er (som kvinde)? Eller hvilken type kvinde man foretrækker (som mand?). Efter 15 ret morsomme spørgsmål får man konklusionen, f.eks: "I'm a Lynette" og tilbud om at købe en T-shirt, der konfirmerer dette.

Ved at sælge f.eks. T-shirts og andre produkter får websitet udbredt kendskabet til serien. Quiz og produkter er altså elementer i en branding strategi. Samtidig udgør quizzen også en remediering af den type quiz, som ofte findes i ungdomsmagasiner og ugeblade, og som især appellerer til yngre kvinder. Hvor selve serien primært henvender sig til modne familiekvinder (og mænd) ved at blande genren 'soap' med 'krimi' elementer, sørger sitet således for også at medtænke yngre seere, der endnu ikke har stiftet familie (mere om genrerne hos Haastrup 2007: 209, 210). Læser man den officielle hjemmesides weblog, lader det også til primært at være indlæg skrevet af yngre piger. For tiden (december 2007) debatteres det især, om Carlos og Gabrielle bør finde sammen igen. Denne type meningsudvekslinger med andre serie-fans giver seriens site en såkaldt (fan)'klubfunktion'. Yderligere har sitet også en 'katalog-funktion', der giver baggrundsinformation om serien. Og endelig har det også en 'anker-funktion', idet sitet altid sikrer seerne adgang til seriens univers, også når man ikke sidder og ser selve serien. Man kan sågar få resumé fra det sidste afsnit, hvis man ikke så det, hvilket Haastrup betegner som en 'ajour-funktion' (Haastrup 2007: 207, 208, 213).

Serierne når målgrupperne bredt ved at anvende websites.

24 timers officielle website remedierer seriens æstetik (sort baggrund, split-screen mv.). Dens funktioner tæller (som ved Desperate Housewives) både klub-, anker-, katalog- og ajour-funktion. Især ajour-funktionen forekommer væsentlig ift. denne serie, idet seriens handling kan være svær at holde styr på, hvis man går glip af et afsnit. Hvis temaerne på tværs af Desperate Housewives som serie og site var (blot for at nævne nogle): kvinderoller, familie og mad, så må tematiseringen på tværs af 24 timers anvendte medier samlet siges at være: fart, spænding og spil.
Også i 24 timers officielle website, ser vi et site, der er med til at brede målgruppen ud. 24 timer som serie appellerer dels til den modne målgruppe af familiefædre (og måske mødre), som gerne vil følge dramaet, hvad angår Jack Bauers karriere og familieliv. Genremæssigt kalder Walther serien for en 'action-thriller'. Jeg tillader mig at tilføje: 'med soap-elementer', idet handlingen også medtænker hverdagsproblemer med teenagebørn, ægteskab mv., hvilket sikrer kvindelige seere til en ellers mandsdomineret genre. Samtidig sigter serien også efter en yngre målgruppe, idet den er meget moderne i sit tv-sprog, der bl.a. er influeret af computerspillet og musikvideoen, f.eks. i brugen af split-screen (flere steder ses på samme tid). Endvidere er Jack nærmest skildret som en agerende i et computerspil, hvor han har en deadline (et døgn) til at komme igennem en meget svær bane. Altså remedierer 24 timer elementer fra computerspillet og musikvideoen. Som Walther skriver, så er "24 mere et spil end en fortælling" (Walther 2007: 195). Endvidere er der lanceret et spil på hjemmesiden, hvor man kan køre bil som Jack Bauer, hvilket også appellerer til en yngre målgruppe hovedsageligt bestående af drenge. Brugen af den tværmediale kommunikationsform i dette serie-koncept er således med til at sikre, at en bredere målgruppe involveres, end den som tv-serien alene henvender sig til.

Websites har i øvrigt også den funktion for afsenderne (typisk tv-stationerne), at de kan studere den bruger-adfærd, som brugerne af sitet har: Hvem deltager i debat, hvor mange klikker ind mv. Af og til kan de iværksætte en spørgeskema-undersøgelse, man som web-bruger kan vælge at deltage i, hvorved afsenderen kan få mere at vide om deres modtagere. 

Man kan argumentere for, at både 24 timers, Desperate Housewives' og Forbrydelsens brug af tværmedialitet opfylder den moderne mediebrugers stigende ønske om at støde på værker i mange forskellige medier. På den måde ophæves tid og sted.

Man er ikke længere nær så afhængig af at sidde foran tv-skærmen på et bestemt tidspunkt. Man kan i stedet holde sig opdateret via websitets ajour-funktion. Derved opfylder disse websites også seernes - eller skulle vi sige brugernes - behov for individuelt at kunne opsøge oplevelser, informationer og andre i 'klubben', når det passer dem, og de kan få disse oplevelser i lyd, på skrift, som billeder, som ringetone til mobil, eller hvad der passer bedst. Derfor er seriernes brug af medier tilpasset det moderne menneske med den kaotiske hverdag og de individuelle behov.

Vi er så småt i gang med at besvare spørgsmålet: Hvorfor blev Forbrydelsen så populær, at over to millioner seere så det foreløbigt sidste afsnit. Det korte og ret unuancerede svar er, at serien indeholdt god storytelling. Dette synes imidlertid ikke fyldestgørende og udtømmende, idet vi som seere har set masser af beslægtede historier, hvor der sker en forbrydelse, f.eks. et mord, som en detektiv eller politiagent desperat prøver at løse (tænk f.eks. på Twin Peaks eller 24 timer). Undervejs udsættes han for en række prøvelser, der komplicerer opklaringen for agenten og pirrer nysgerrigheden hos tilskueren. Vi kender det fra krimi- eller thriller-genren både i bogform, på film og tv.

Ingen tvivl om, at Forbrydelsen var godt skruet sammen hvad angår fortælleøkonomien. Hele tiden blev der lagt falske spor (såkaldte 'red herrings') ud til seerne, hvilket skabte "suspense" og vakte nysgerrighed. Store dele af Danmarks befolkning gættede med og havde deres egne hypoteser om morderens identitet og involvering i den samlede historie om familien Birk Larsen, der mister deres datter Nanna. At det netop var så store dele af den samlede befolkning, der indsatte sig selv som detektiver hver søndag, peger på, at serien (i tværmedialt samspil med websitet) ramte en meget bred målgruppe og derved mange segmenter af seere. 

Serien fremstiller et interessant og kønsmæssigt radikalt billede af familien kontra eneren. Dette er nytænkning.

Forbrydelsen er naturligvis en remediering af tidligere krimi- og thriller-historier. Men hvor disse genrer oftest har en mandlig hovedkarakter, der vægter sit arbejde meget, så har Forbrydelsen 'twistet' denne konvention, så den appellerer mere til den moderne tilskuer (antageligt af begge køn). Denne tilskuer har nemlig ikke nødvendigvis et traditionelt syn på, at manden er den, der arbejder og agerer udadtil, mens kvinden tager sig af familien og agerer indadtil.

Sara Lund (oftest kaldet Lund) er i serien skildret som nærmest androgyn. Hendes kvindelighed er stærkt underprioriteret (altså også i navnet). Med den samme usexede sweater på gennem 20 afsnit, med et dedikeret forhold til sit job og med et manglende ønske om at stifte familie, er hun en usædvanlig karakter. Hun fascinerer og tiltrækker på tværs af den mandlige og den kvindelige seer. Familiemennesket i serien er hendes mandlige kollega Jan Meyer - skildret med kvindelige prioriteringer. Han tager sin familie med ind på kontoret og spise (Lund ser vi nærmest aldrig spise). Han vil gerne hjem til sin mindste datter, da hun har mellemørebetændelse. Og han ender med at dø, da han følger Lunds opfordring til at følge et spor i sagen frem for sin egen intuition. De kvindelige værdier, familieopbygning, samvær, omsorg mv. lider også en krank skæbne hos familien Birk Larsen, hvor alting flyder, også køkkenet. Og da familien omsider ser ud til at få en ny start (det nye hus, familien samlet til fødselsdag), så splintres den igen, idet Theis gøres til morder og ryger i fængsel.

Det er et dystopisk, men interessant billede på familien kontra eneren, som serien fremstiller. Dette er nytænkning. Godt nok var Anna Pihl og Ingrid Dahl også kvinder i uniformer, men de var splittet mellem job og familie. Det er Lund ikke, hun skildres som en, der vælger jobbet, koste hvad det vil - menneskeliv og familieliv. I lyset af denne radikalitet skal noget af seriens popularitet ses. Som professor Gunhild Agger skriver i en analyse af Forbrydelsen, så sker der en "Interessant omvending af M/K-roller" (Agger 2007: 5) Aggers analyse kan anbefales for at trænge yderligere ned i føljetonens iscenesættelse af kønsroller, politisk spin og suspense-effekter, som forklarer en del af seriens succes. Men derudover har dens website angiveligt også gjort en forskel, som jeg ønsker at analysere.

Mysteriet går på tværs af medierne, der hver bidrager med sin del af historien.

Ligesom familie, kvinderoller og mad er temaer, der går på tværs af Desperate Housewives som serie og website (og senest som kogebog i øvrigt), og spil og spænding er temaer på tværs af 24 timers medialitet, kan man sige, at mysteriet 'hvem myrdede Nanna Birk Larsen?' er en tematisering, der går på tværs af Forbrydelsen og dens website. Undervejs, mens serien kørte, fik websitets weblog helt klart givet sitet en stærk 'klubfunktion'. Man kunne 'melde sig ind i klubben' af folk med interesse for Forbrydelsen ved at gøre sit debatindlæg og dermed (oftest) sit gæt på morderen tilgængeligt for andre via sitets debatforum. Det var der mange, der gjorde. Og da sidste afsnit havde forladt skærmen, og alle vidste, at Vagn var den famøse morder, så brød helvede løs på sitet. Her kunne man få kvalificeret respons fra andre i 'klubben'.

Folks ytringer dagen derpå (26/11-07) vidnede om et meget stort engagement. De fleste var usædvanligt vrede på Ingolf Gabold (DR's dramachef) og Søren Sveistrup (manuskriptforfatteren) over en så simpel slutning. F.eks. skrev en, der kaldte sig Karen S:

"Her sidder man og forventer store konspirationer med polititoppen, der med vilje dækker over noget og nogen. Heltinden der bliver forfulgt og overvåget, og magtfulde politikere der vil gøre alt for at forblive magtfulde… Og så var det bare Vagn. Lille skide Vagn".
Dette og andre indlæg sladrer om, at seerne nærmest har gættet med, som var fiktionen i virkeligheden fakta. Dette blev i øvrigt også understøttet af, at nyheden om, at Nannas morder var fundet, også var at læse på DR's tekst-tv på linje med andre virkelige begivenheder.

Endvidere lå Nannas profil oprettet på facebook, som var hun en autentisk person. Hvis man kan få seere til at engagere sig i fiktion, som om det var virkelighed, så er der tale om vellykket og fængslende fiktion, der anvender realisme som strategi - både i selve serien og på tværs af medier.

Med et professionelt website-design, der remedierer æstetikken fra serien, og et debatforum, hvor man - hurtigere og langt mindre besværligt end at skrive et læserbrev - kunne interagere med DR og ligesindede seere, blev seriens website en attraktiv del af en effektiv, tværmedial branding- strategi.

Effektiv branding er netop kommunikation, der ikke kun når det niveau, man med kommunikationsforskeren John Fiskes ord kalder for 'det primære niveau' (selve tv-serien), men som også breder sig til 'det sekundære niveau' (websitet og de tekster, f.eks. artikler, som skrives om serien) og 'det tertiære niveau' (meningsytringer fra f.eks. seerne om primær-teksten) (Fiske 1987: 108-127, Haastrup 2007: 204). Websitet faciliterede det tertiære niveau perfekt. Det var samlet set god branding af Forbrydelsen, faktisk så god, at Radikal Ungdom undervejs i valgkampagnen 07 valgte at lave en remediering af seriens website under titlen 'www.fortrydelsen.dk' (omhandlende politiske kampe). Dette site blev imidlertid nedlagt igen, da DR ville anlægge sag mod Radikal Ungdom for at stjæle deres koncept. Når man har skabt et succesfuldt koncept bl.a. via remediering af krimigenren i nye gevandter og via tværmedial kommunikation, så er det klart, det må anses for, ja, intet mindre end en forbrydelse, når konceptet remedieres lidt for direkte.    

Jeg håber, at min artikel - sammen med Walthers og Haastrups - har givet lyst til at arbejde mere ud fra den tværmediale tilgang (som ofte virker motiverende på ens studerende). Som Walther formulerer det: "Medier er i dag transmedier" (Walther 2007:196). At medier derfor skal analyseres på tværs, er antageligt et tankesæt, der er kommet for at blive. Analyserne i denne artikel er langt fra udtømte. Intentionen har været at sprede inspiration til at tænke værkanalyser af tv-serier i et bredere tværmedialt perspektiv.

Agger, Gunhild: "Forbrydelsens forbrydelse" i K-forum http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12932
- Analyse af tv-serien Forbrydelsen

Bolter og Grusin: Remediation - Understanding New Media (The MIT Press 1999)
- Handler om remedieringsbegrebet og dets historie

Fog, Claus: Storytelling - branding i praksis (Samfundslitteratur 2003)
- Handler om storytelling anvendt i reklamer

Fiske, John: Television Culture (Routeledge 1987)
- Handler om tv-mediet og dets indvirkning på kulturen (bl.a. om det primære, sekundære og tertiære niveau)

Haastrup, Helle Kannik: "Oplevelser på tværs - en tværmedial analyse af relation mellem tv-serie og website" i På tværs af medierne (Forlaget Ajour 2007)
- Analyse af Desperate Housewives og websites

Olsen, Jakob Steen: "Mere end to millioner så "Forbrydelsen", Berlingske 26/11-07
- Artikel om Forbrydelsens popularitet

Qvortrup, Lars og Philipsen, Heidi: Moving Media Studies - Remediation Revisited (Samfundslitteratur 2007)
- Definerer remedieringsbegrebet og anvender det i praksis på tværs af medier

Rose, Gitte Braut: "Konvergens - når teknologier, økonomier, æstetikker og forbrugsmønstre flyder over i hinanden", Designværkstedet, 2002.
- Definerer remediering og konvergens-begreberne kort
http://design.emu.dk/artikler/0209-konvergens.html

Thomasen, Bo Hovgaard: "Tværmedial kommunikation i flermedie-koncepter" i På tværs af medierne (Forlaget Ajour 2007)
- Definerer tværmedialitet og flermedialitet bl.a. i Boogie

Walther, Bo Kampmann:  "Jack is back i alle medier - og han har travlt" i På tværs af medierne (Forlaget Ajour 2007)
- Analyse af 24 timer og websites

www.tv2.dk (herunder kan TV2s egne websites til Desperate Housewives og 24 timer findes)
www.fox.com/24 (om 24 timer)
www.abc.go.com/primetime/desperate (om Desperate Housewives)
http://www.dr.dk/forbrydelsen/ (om Forbrydelsen)