E-læring - fra præprogrammerede systemer til åbne dialogfora

Det allerførste e-læringsprojekt i Danmark blev iværksat i 1980. Det udsprang af Bikubens intentioner om at lave teknologistøttet undervisning, da man gik fra strimler til skærme.

Svend Hansen fortæller om den spæde start:
- Jeg var ansat i Bikuben på det tidspunkt, hvor 10.000 medarbejdere i hele sparekassesektoren skulle have helt nyt it-udstyr og helt nye systemer, så det var et kæmpe projekt, og det var dyrt. Vi lagde ud med en studietur for at se på læringssystemer i USA og med anvendelsesforsøg for at afklare, hvordan vi kunne udvikle undervisningsmateriale til afvikling på computere, der skulle dække både regnskab og de mere bløde områder. Da forsøgene var en succes, blev systemet sat i drift.

Det var det projekt, der ansporede Svend Hansen til at starte sin egen e-læringsvirksomhed, Courseware, i 1984.

- Vi startede med at udvikle tekstbaserede løsninger til IBM-maskiner med 10 MB. De kostede 100.000 stykket. Det var jo begrænset, hvad man kunne rent visuelt med 6-8 farver, men vi var klar over, at der skulle tænkes formidling og pædagogik, hvis man skulle kunne give et kompetenceløft. Finanssektoren, Forsvaret, DSB og SAS var fra starten med til at drive udviklingen frem med et pædagogisk fokus.

I løbet af e-læringens barneår bevægede man sig væk fra blokgrafikken og begyndte at integrere fotos, lyd og levende billeder i løsningerne, der typisk blev distribueret på store laserdiske.

80'ernes nye virkemidler gav mulighed for at indtænke dramaturgien på en ny måde. Courseware udviklede i 1987-88 det første program i Danmark med lyd og levende billeder for Mobil Hydraulik sammen med multimedievirksomheden VISIONIK. Om det siger Svend Hansen:

- Programmet bestod dels af undervisningssekvenser, der forklarede, hvad hydraulik er, dels af simulationer og fejlfinding. Stoffet blev meget mere praksisnært end set tidligere. Der blev indbygget fejl på de computergenerede hydraulikmaskiner, brugeren kunne afprøve konsekvensen af olieforbrug, økonomiske justeringer, maskinnedbrud osv. Alle var ellevilde, selvom vi måtte høre for, at den nye interaktive form kunne resultere i "burhøns med selvstudiemuligheder".

- I 90'erne blev der desuden udviklet ret meget e-læring i AMU- og teknisk skoleregi inden for blandt andet anhugning, sikkerhed, kranuddannelser, simulationer, spildevandsrensning, truck- og sproguddannelser. Og det var også i 90'erne, at resten af undervisningssektoren, gennem diverse forsøg, kom med.

Nogle af de tidlige simulationer lever faktisk stadig i bedste velgående. Måske fordi den pædagogiske formidling fra starten har været det primære omdrejningspunkt. Vismandsspillet fra 1994 til Finansrådet - oprindelig distribueret på 5 ¼ tomme disketter - er et godt eksempel. Spillet er en simulation af dansk økonomi udviklet til undervisningsinstitutionerne. Det ligger nu på nettet og bliver opdateret hvert år.

Omkring 1998 kom de første dialogbaserede e-læringsspil. Formen viste sig effektiv, når der skulle ændres vaner og holdninger. Platformen var typisk cd-rom, computerens harddisk eller systemer udviklet til præsentationsprogrammet PowerPoint.

- De dialogbaserede spil fokuserede på nogle centrale problemstillinger præsenteret i scenarier med et begrænset antal mulige udfald i form af et sæt af holdninger lagt ind som et mønster bagved selve brugerfladen, forklarer Svend Hansen. - Spillene blev typisk brugt som virkemiddel i forandringsprocesser. Deltagerne i spillet skulle blive enige om, hvad de ville svare, og det førte til mange frugtbare drøftelser.

Knud Erik Hilding-Hamann supplerer:
- Sidst i 90'erne kom kommunikationssystemerne for alvor ud på skolerne med for eksempel SkoleKom, baseret på FirstClass, og Netstudier i Frederiksborg Amt. Disse systemer er siden hen blevet opgraderet flere gange og bruges af rigtig mange skoler og gymnasier, og eleverne har taget værktøjerne til sig. De bruges primært til at udveksle tips, erfaringer og relevante dokumenter - samt information i relation til undervisningen - med, men mange steder understøtter systemerne også samarbejde og læring i små grupper af lærere og/eller elever.

Forretningsstrategiske læringsspil - en klar tendens i virksomhederne

Courseware udviklede, sammen med Key2Know, Danmarks nok hidtil største e-læringsprojekt i 2005-06 for Danske Bank i forbindelse med en stor udenlandsk fusion.

Danske Bank lavede en totalkonvertering og opgradering af arbejdsprocesser og produkter. Hele konverteringen involverede 300 eksterne konsulenter.

Svend Hansen fortæller:
- Vi lavede 450 undervisningsmoduler og omkring 100 test og læringsspil, der blev taget i brug 3 måneder før selve konverteringen. E-læringen indgik som et vigtigt element i en blended-learning løsning. E-læring var en forudsætning for selve den organisatoriske implementering - ikke alene af læringsmæssige, men også af økonomiske grunde - og der var meget fokus på begge dele.

Learning Management Systemer over for open source

Den kommercielle del af e-lærings feltet er med LMS systemerne gradvis blevet mere og mere specialiserede, mens open source samtidig er ved at få fodfæste i undervisningssektoren.

- Et af de felter, der er modnet mest er Learning Management Systemer, mener Knud Erik Hilding-Hamann - Systemerne er på en måde blevet meget industrialiserede og standardiserede, der er færre aktører, og der er nogle barrierer for at komme ind på det marked. Det eneste, der kan bryde med den tendens er open source som for eksempel Moodle, som har fodfæste i undervisningssektoren. Kigger vi på indholdet, bliver materialet mere og mere avanceret med intelligente agenter, der vælger nye læringsmoduler for brugeren afhængig af de valg, som brugeren har truffet.

Uformelle læringsmiljøer på uddannelserne

Mange steder henter teknologien i dag viden ind i undervisningslokalet og bringer den i spil på en helt ny måde.

- Man er yt, hvis man ikke har computer i gymnasiet, hvor den er en integreret del af læringsmiljøet, forklarer Knud Erik Hilding-Hamann. - Dels kører al administrativt den vej, dels er eleverne på nettet og bruger MSN, YouTube, Wikis, podcasting, blogs, RSS, mobil blogs og video logs til at lære af hinanden og i grupper. Men grænsen mellem, hvad der er kommunikation, og hvad der er læring er hårfin. I mange tilfælde understøtter mediet den kommunikation, der skal til for at læring kan finde sted.
- På universiteterne er det jo almindeligt med trådløs opkobling i undervisningslokalerne, og at de studerende under en forelæsning sidder og surfer efter konkurrerende - eller mere opdaterede - teorier, hvorfor underviseren må være forberedt på udfordrende spørgsmål. Det er så ikke sikkert, at læringen bliver optimeret, for noget af den sideløbende surferi er ikke konstruktivt, og det stiller nye krav til, hvordan læringen skal foregå.

Svend Hansen tilføjer: - Man behøver faktisk ikke længere de store "højmesser" på uddannelsesinstitutionerne. Tiden er mere til, at underviseren bruger sit krudt på dialog med de studerende. Man kan sagtens mikse det virtuelle og dialogen, hvor man er fysisk til stede. For de unge er det naturligt at samarbejde og søge og dele viden på nettet, og der vil selvfølgelig stadig også være behov for det formaliserede, for ting, der skal struktureres og processer, der skal trille. Men forandringerne sker hurtigere og hurtigere og fordrer mere kommunikation på tværs.

Knud Erik Hilding-Hamann fortsætter: - Det er mit indtryk, at de unge er med til at drive en udvikling, som vil tvinge uddannelsesinstitutionerne til at handle. Et begreb, der vinder frem i stedet for metadata er folksonomy; den enkeltes fortælling om, hvad den enkelte har fået ud af et givent stof.

- Den uformelle del er drevet af en gejst og en lyst. Meget undervisning i dag er jo pligt-drevet, for du skal møde der og der for at få viden hældt i hovedet. Det er et paradigme, vi måske skal have brudt med. Det er et væsentligt problem, at mange af underviserne gør, som de altid har gjort i stedet for at tænke på, hvad eleverne får ud af det. Der er brug for nogle facilitatorer. Læring er jo en social proces, så de bedste e-læringsinitiativer er de, der sikrer, at den sociale læringsproces understøttes.

- Min datter lærte for eksempel om kast til Cheerleading på YouTube, hvor der ligger en lang række videoer med Cheerleading stunts fra amerikanske sites. Det er en simpel lille ting, der fører til, at en læreproces starter. Den slags ændrer underviserens rolle til at være en, der faciliterer læringsprocesser og sætter spørgsmålstegn ved de ting, eleverne gør, ligesom eleverne jo også stadig skal være kritiske over for deres egen proces.

E-læring i skolen er båret af ildsjæle

Om en skole integrerer e-læring i undervisningen beror ikke på en læringsstrategi, men på om der er nogle ildsjæle, der brænder for at arbejde med det.

- Der har vel aldrig været noget ønske fra nogen kant om, at e-læring skulle erstatte bogen, understreger Svend Hansen. - Ude på skolerne sidder lærerne og vælger, hvad skolen skal have, og det er jo båret af, om der sidder e-læringsildsjæle eller ej. Men materialer og læringsmidler kan jo ikke flytte sig med ildsjæle alene. Vi er jo sådan et foreningsland, hvor vi afprøver lidt hist og pist. Vi skal turde turde, og vi skal skalere tingene op. Og vi skal tænke meget mere strategisk, så vi kan formulere vores visioner og vide, hvad vi rækker ud efter.

- Skulle man gøre noget effektivt, skulle man tage en hel årgang, for eksempel 3. klasse, og have som mål, at den fik erstattet for eksempel 30-40 % af bøgerne med e-læring over 3 år. Så kunne man gå videre til årgangen over og så fremdeles. På den måde kunne man skabe nogle miljøer med e-kompetente fagfolk, for seminarieuddannelserne er bare ikke opdaterede.

- Ja, for det er et problem, at lærerne ikke har haft de nødvendige færdigheder, der skulle til at for at understøtte læringsprocessen med IT, og at der har været mere fokus på VLE, LMS systemer og centraliseret indholdsproduktion og mindre på at understøtte læringsprocessen og gøre eleverne til med-kreatorer, supplerer Knud Erik Hilding-Hamann.

Den sociale læringsproces stadigt mere central

For at fremtidens e-læringsprogram skal være vellykket, må man, ifølge Knud Erik Hilding-Hamann, fokusere mere på at understøtte den sociale læringsproces og i øvrigt åbne for en produktion af læringsmateriale, der involverer studerende, kursister, elever og andre lærende.

- Lad teknologien komme i anden række og tænk på processen. Det er der bedre økonomi i. Det, at det kun er læreren der ved, hvad der skal undervises i er uhensigtsmæssigt. Hvis de unge ikke får læring ud af et materiale, så gider de det ikke. I sidste ende handler det om, at de, der skal lære noget, selv vurderer at de har lært noget.
- Når det uformelle påbegyndes, så er intentionen jo at starte en dialog. Man tager af-sæt i den sociale relation og den fælles læringsinteresse, så derfor har det i volumen det største potentiale. Som bruger får du et hurtigere afkast. Man bruger hinanden, så det er en win-win situation. Det, at man taler om en problemstilling med nogen, der er i et helt andet miljø end en selv, bringer forskellige miljøer og kontekster i spil.

Heldhedstænkning

Også i virksomhedssammenhæng er de uformelle læringsmiljøer essentielle, og nogle firmaer har da også fokus på både tid, volumen og value.

- De store world wide virksomheder har det her system, der skal rulles ud, og det må ikke tage mere end 3 måneder, fortæller Knud Erik Hilding-Hamann og uddyber: - Brugerne skal kunne noget, som giver dem toppen af kransekagen. Derefter klares den efterfølgende læring uformelt fra kollega til kollega. Den form er utrolig effektiv. Først gives en indsigt og viden til et vist niveau, så mange mennesker på meget kort tid er bekendt med for eksempel et nyt produkt. Bagefter er de så i stand til i fællesskab at skabe den sidste viden i uformelle, fysiske læringsmiljøer. Den sociale proces sættes så at sige i gang. Hvis produkt og system er gennemtænkt, stimuleres disse "communities of pratice" - og læringen er fuldbyrdet. Det formelle system kan ikke stå alene men sætter gang i en proces, der kan føre til resultater ret hurtigt.

Svend Hansen giver et eksempel:
- Tag nu PDA-løsningen til alle medarbejdere i hjemmeplejen. Her skal man jo have gang i implementeringen i organisationen efter udrulningen, så brugerne bliver trygge ved at bruge PDA'en. Implementeringen er jo så at sige markedsføringen over for medarbejderne. Tid bliver vigtig - jo hurtigere man kan skabe forankring, desto mere bundlinie. Og den forretningsmæssige gevinst skal jo forankres i hele organisationen.

Vi skal lære at tænke stort….

Alt i alt er der en tendens til mere helhedstænkning. Det er i hvert fald, hvad Svend Hansen håber på. At vi ikke længere ser e-læring som et begreb eller en platform, men som en måde at lære, kommunikere og sam-arbejde på.

- En af fejlene i branchen er måske, at man primært har solgt systemer og værktøjspakker og overset den tilgang, der handler om, hvilken værdi en løsning har for de, der skal bruge den. Vi er nødt til at have nogle fyrtårne, der lyser ud over hele Danmark. Vi kan jo noget med den skandinaviske model - det pædagogiske - men det skal synliggøres. I Danmark har vi mange små aktører og virksomheder, men de er for små til at blive fyrtårne. Vi skal blive bedre til at gå sammen, så vi kan løfte de helt store projekter. Det kræver en bred vifte af kompetencer. Vi skal netværke noget mere og lave strategiske samarbejder på tværs af kurser, læring, salg, marketing.

Og Svend Hansen tilføjer:
- Men man kan sige, at også virksomhederne nu for alvor har fået øjnene op for de e-læringsmæssige muligheder og det strategiske potentiale. For eksempel, at implementering og dermed implementeringsøkonomi bliver afgørende: Projekter, hvor en virksomheds faktiske reaktionshastighed og -effektivitet er afgørende for resultat og dermed bundlinje. Store virksomheder foretager stadig flere, hyppigere strategiske investeringer, hvis afkast afhænger af evnen til at skabe ny adfærd og nye holdninger i organisationen. I den forbindelse kan blended learning, og dermed e-læring være en fantastisk metode. Og vi mærker en stigende interesse for løsninger i forbindelse med processer og projekter, der er dybt integrerede i virksomheders forretningssystemer og strategiske filosofi.

…og se på verden udenfor

De åbne læringssteder kan fungere som kilde til læring og videndeling globalt set.

- Potentialet er kæmpestort! understreger Knud Erik Hilding Hamann. - Vi skal bare ikke kun se på e-læring som den del, der er systembaseret, og som kan sælges som en vare! Det uformelle læringspotentiale understøttet af it er meget større. Det er som isbjerget, hvor man kun bliver gjort opmærksom på det, man kan se, og ikke det, der er under overfladen. Hvad består det af? Det består af elever, der selv laver og kombinerer digitale læringsmaterialer; det består af al den læring, der sker via diverse fora, blogs og VLEs. Det store læringspotentiale ligger i Skype-samtaler, hvor man ikke behøver tænke på omkostningerne, IP-telefoni, virtuelle miljøer og avancerede underholdningsspil.

- Open University lægger materialerne ud til gratis afbenyttelse. Jeg mener, at det er rigtigt at stille gratis læringsmiljøer til rådighed for hele verden. Ligesom Open Educational Resources, der kan have en fremtid i for eksempel Afrika. Det er et virtuelt forum sat op af UNESCO med input fra hele verden. Jeg tror i det hele taget på, at open source vil fortsætte med at udvikle sig positivt. Måske skal hele verden arbejde sammen om at udvikle fællesskaber på tværs af kulturer. Og det kan godt kombineres med det præprogrammerede, der er konsistent, har volumen, kan måles og sætte gang i en proces, slutter Knud Erik Hilding Hamann.

E-læringens udviklingshistorie i store træk:
Tjek: http://www.knowledgenet.com/corporateinformation/ourhistory/history.jsp

Om Vismandsspillet (Finansrådet):
http://www.finansraadet.dk/danish/menu/publikationer/undervisningsmaterialer/folkeskole/Vismandsspillet+/

Om Moodle:
http://www.learningnet.dk/L%E6ringsplatforme/Moodle%20(open%20source)/Moodle%20erfaringer/index.html

Phoenix Online, der træner deres tutors med fokus på, at de skal have bestemte kompetencer:
www.phoenixonline.com/

Educational Resources:
http://www.edresources.com/

Open University i England:
http://openlearn.open.ac.uk/ 

Artikler

"Future of the Learning Space - Breaking out of the Box", Philip D. Long & Stephen C. Ehrmann, Educause Review, 2005:
http://icampus.mit.edu/news/articles/PhilLong-Educause-JulAug05-Future.pdf 
"Strategi for e-læring - på vej mod det virtuelle universitet" Ambrosia Hansen, e-læringskoordinator på Syddansk Universitet, Designværkstedet, 2004:
http://design.emu.dk/artik/04/52-strategi.html
"E-læring, en pædagogisk mulighed", Øjvind Brøgger, UNI-C, Designværkstedet,2003:
http://design.emu.dk/artik/03/27-elearning.html
"To slags e-learning", Christian Larsen, projektleder, cand. mag., Ålborg Studenter Kur-sus, Designværkstedet 2003:
http://design.emu.dk/artik/03/49-elearning.html

Knud Erik Hilding-Hamann

Til daglig souschef i Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut. Hans arbejdsfelt er analyser, e-guides på e-læringsområdet. KEHH har desuden arbejdet med tekonolgistøttet læring - blandt andet 10 år i England, hvor han har været involveret i nogle af de første initiativer til læringsløsning via internettet for virksomheder og skoler. Etablerede e-læring Øresund fra 2001-04 og forskellige forskningstiltag i forhold til læringsmiljøer, metoder og modeller. Har for Kommissionen lavet analyse af hele e-lærings leverandørmarkedet i Europa i 2004-05.
Sidder i rådgivningsgruppe for OECD omkring åbne uddannelsesressourcer (OER) og har arbejdet for Undervisningsministeriet omkring projektet RUMLO, der handlede om at undersøge, om der var basis for at skabe en dansk platform for distribution af undervisningsmaterialer og på at sikre ophavsret.

Svend Hansen

Partner og administrerende direktør i Courseware. SHs arbejdsfelt er i dag rådgivning og sparring i forbindelse med strategiske, udviklings- og implementeringsmæssige aspekter i forbindelse med e-læring. Courseware udvikler skræddersyede løsninger for danske og udenlandske virksomheder og støtter dem i at få både læringsmæssige resultater og forretningsmæssige gevinster. SH har tidligere, gennem 15 år i banksektoren, især beskæftiget sig med undervisning, herunder e-læring. SH har været medstifter af og bestridt en række tillidsposter indenfor brancheorganisationer i Danmark og Bruxelles. Desuden har SH i en årrække fungeret som rådgiver og evaluator på de store rammeprogrammer for Education&Training for EU i Bruxelles og for Miljøagenturet. På vegne af Courseware har SH været medstifter af en undervisningsvirksomhed i Sydafrika, og der fungeret som bestyrelsesformand.

Om Courseware: Courseware: www.courseware.dk og www.m-learning.dk

Om METAFOR ved kommunikationsrådgiver, konceptudvikler og tekstforfatter Pia Jønsson: www.metafor.dk.