• Indhold

RSS - Rimelig Smart Skoleredskab

Resumé

Af Karin Høgh, journalist og mediekonsulent
10/12 2007

Det kan blive slut med at vende bunden i vejret på børnenes skoletasker for at se, om de har styr på lektierne, og om de nu har afleveret de sedler, de har fået i skolen. Skolen kan ved hjælp af internettet og teknologien RSS sørge for, at der automatisk ryger en besked af sted til modtageren, når der er nyt, hvis blot modtageren har valgt at abonnere - på RSS-feedet, altså nyhedsstrømmen.

Artikler fra It-tema

Forklaring på RSS

RSS kaldes også Really Simple Syndication - om end det ikke er så simpelt endda. Ordet feed er engelsk og kan oversættes med "strøm". Altså en strøm af nyheder. RSS-feeds kaldes også webfeed, RSS stream, RSS channel, syndikering, nyhedsdistribution, dynamisk bogmærke, live bookmarking m.m.

Det første RSS-feed blev produceret af Netscape i 1999. I 2001 blev det videreudviklet af programmøren og webloggeren Dave Winer, så et feed også kan sende lydfiler ud, og dermed opstod podcast-mediet. Podcast er lyd- og nu videoudsendelser på internet, som man kan abonnere på ved hjælp af et program, for eksempel iTunes.

Fremtidens lektie- og meddelelsesbog er en adresse til et feed. Beskederne kan hentes på computeren men også direkte via mobiltelefonen. Ved hjælp af et særligt program, en feedreader, kan kommunikationen mellem lærer og elev, hjem og skole, lærer og skoleledelse foregå mere overskueligt og effektivt end emails, nyhedsbreve og kopierede hand-outs kan præstere.

De fleste af os har og bruger et mailprogram, men stadig flere får sig også en feedreader. Det er et program, som kan holde øje med opdateringer på hjemmesider, på weblogs og alle mulige andre steder, som bliver kodet med et såkaldt dynamisk bogmærke og derfor kan lade dem, der abonnerer få besked, så snart der er opdateringer. Mange mobiltelefoner kan også få en feedreader installeret, så det ikke er nødvendigt at sidde ved computeren for at tjekke, om der er nyt.

Emails og nyhedsbreve lander i vores mailbokse, der i forvejen er fulde af spam, reklamer, private og arbejdsrelaterede mails. En feedreader åbner man, når man har tid og lyst til det, og den hjælper med at holde orden på og sortere det indhold, vi abonnerer på.

Jason Calacanis, som er internet pioner og blogger, har draget denne romantiske parallel:
"At besøge en hjemmeside er som dating; et nyhedsbrev er som at "komme sammen", men at abonnere på et RSS-feed er som at blive gift med en nyhedskilde - det er en måde at forpligte sig på." (Wired.com 15/10-04 - se referencen sidst i artiklen)

Feedreader

En feedreader er et stykke software, som finder feeds og gør dem læsbare. Ligesom en browser (eks. Internet Explorer eller Firefox) gør det for hjemmesider.
Feedreadere kan fås i tre forskellige typer, som hver har sine fordele og ulemper. Nogle er programmer, som skal downloades, eks. FeedDemon, og som derfor kun fungerer på den pågældende brugers computer. Andre er webbaserede, eks. Googlereader, som er langsommere at bruge, afhængigt af netforbindelsen, endnu andre er indbyggede i browseren, eks, Internet Explorer, som kan spore, om der er et feed på den pågældende hjemmeside, man besøger, og man kan bookmarke et feed, ligesom man gemmer sine favoritsider.

Gode feedreadere

Bloglines
FeedDemon
Googlereader
Netvibes
Feedreader)

Om

Nyhedsbrev

Artikler af

Karin Høgh
(11/07 2007)

Australske skoler bruger RSS

I over tusind skoler i Australien har lærere og elever taget RSS-teknologien i brug for at gøre lektierne sjovere og nemmere at give for og aflevere. Slut med lapper og "glemte" lektiebøger.

Elever og forældre i mere end tusind australske skoler kan gå ind i en feedreader og se, om "eleverne har noget for". Læreren kan publicere materialet og opgaverne, ligesom eleverne kan aflevere deres opgaver via deres weblogs, som læreren naturligvis abonnerer på. Eleverne kan aflevere som indlæg på webloggen, som video, som lyd, og så snart der er "afleveret", får læreren besked i sin feedreader.

De forældre, som har lyst til at få nyheder om skolen og klassen på denne måde, kan abonnere på skoleinspektørens eller lærerens feed. De behøver ikke længere gå på skolens hjemmeside eller for den sags skyld rode på bunden af børnenes skoletasker for at finde sedler. Informationen mellem skole og hjem foregår via feedreader.

Lærernes kilde til viden og netværk

For lærerne er feeds en guldgrube af viden, som findes på for eksempel weblogs og i nyhedsgrupper og netværk.

Lærerne kan holde sig opdaterede på deres fag og netværke med andre lærere ved at abonnere på feeds, altså indlæg på weblogs, i nyhedsbreve eller podcasts, som jævnligt bliver opdateret. Det kan være specifik viden om specialundervisning, naturfagsforsøg eller undervisningspolitik.

Derfor kan vi lide feeds

Feeds er både pull og push.

Man taler om medier, som er pull, noget, som man selv henter, og medier, som er push, som bliver skubbet ud til modtageren. Feeds er begge dele, idet brugeren først vælger, hvad vedkommende vil abonnere på, og derefter kommer stoffet automatisk - brugeren abonnerer.

Fordelene er:

Brugeren styrer selv, hvilke og hvor mange feeds, han/hun abonnerer på
Brugeren sparer tid ved ikke at skulle surfe på hjemmesider
Feeds er fri for spam og pop-up vinduer
Selv med en langsom netforbindelse kan man læse feeds - hurtigere end hjemmesider

Ulemperne er:
Brugeren skal sætte tid af til at holde sig ajour med sine feeds
Brugeren risikerer at abonnere på mere, end man kan nå at konsumere

RSS har mange anvendelsesmuligheder

Skolesystemet er blot et eksempel på, hvor det giver mening at trække automatiske opdateringer til sig fra internettet ved hjælp af RSS-feeds.

Teknologien bag feeds videreudvikles, og det bliver stadig mere udbredt inden for mange andre områder end hjemmesider og weblogs:

Pressemeddelelser - i stedet for mail
Vejrudsigter - lokale udsigter evt. direkte til mobilen
Dokumenter - som bliver opdateret og tilføjet nye
Kalender - besked om nye begivenheder, arrangementer
Søgeresultater - eks. et bestemt søgeord i Google
Databaser - eks. når der er nye jobs, får man besked
Statistik - Danmark Statistik har et feed for nye tal inden for alle områder

På jagt efter RSS-ikoner

Hvis man vil abonnere på feeds, så gælder det om at finde de ikoner eller adresser, som kendetegner dem. Se, om URL´en (adressen) slutter med.feed.xml,rss eller.rdf. Kig efter det orange ikon, som er standard for RSS. I browserne Internet Explorer og Firefox dukker det orange ikon op, hvis der er et RSS-feed på sitet, man kan abonnere på.

Det officielle RSS ikon

Ikonet som symboliserer RSS. Det kan findes på rigtig mange hjemmesider efterhånden. Klik på ikonet og få adressen til RSS-feedet hentes frem. Prøv at lægge mærke til, om ikonet her bliver orange, når man er inde på en hjemmeside - er ikonet orange, så betyder det, at der er et feed, man kan abonnere på.