Fagre, virtuelle gymnasieverden

De virtuelle muligheder, som it sparker af sig, åbner flere pæda-gogiske døre, end reformens kritikere kan nå at lukke.

I det følgende vil jeg give 3 eksempler på, hvordan it som redskab har skabt en ny gymnasial undervisningspraksis. Mine eksempler er naturligvis hentet fra min hverdag på Ørestad Gymnasium, der er langt fremme i den reform-tilpassede it-sko, men der er egentlig ikke noget it-fancy over de tre ek-sempler, undervisningsrum, skriftlighed og podcast, som jeg vil beskrive i det følgende.

Computeren er en blanding af transportabelt skrivebord, informa-tionscentral og kommunikationsmiddel.

Som på så mange andre uddannelsesinstitutioner kommunikerer lærere og elever på Ørestad Gymnasium via en virtuel lærings- og arbejdsplatform.

Alt og alle figurerer via dette usynlige, men allestedsnærværende rum, der knytter os sammen i ét stort og mange små fællesskaber.

Elever som lærere bevæger sig fysisk rundt i bygningen med en bærbar computer som en naturlig forlængelse af armen, akkurat som man i gamle dage traskede rundt med sin skoletaske. Uden den - og uden netadgang - er man henvist til det store tomme rum. Horror vacui, angsten for det tomme, non-kommunikative rum, griber os alle, når nettet er nede.

Arkitekturen på Ørestad Gymnasium byder på en nøje afstemt blanding af undervisningsrum, der på hver deres måde fordrer en bestemt pædagogik og en bestemt brug af it.

Derfor er det en integreret del af lærernes forberedelse, at man bevidst vælger det rette rum til sin undervisning forud for hvert enkelt modul. Det hører med til valget, at alle lærere ikke kan vælge den samme type rum på én gang, og at man helst skal ville alle 3 rum lige meget.
Valget står mellem disse tre typer af undervisningsrum:

• Det traditionelle klasseværelse
• Det åbne grupperum
• Det virtuelle rum

Det traditionelle klasseværelse

Det traditionelle klasseværelse kender vi alle; det er sådan et med vægge og døre, lærerindstillet bordopstilling, tavle, kridt og svamp. I denne type rum er der desuden en projektor, højttalere og lærred til PowerPoint-præsentationer, podcasts og film. Hos os må eleverne bruge deres bærbare computere som notesbøger, til informationssøgning m.v. Typisk vælger læreren klasseværelset, når nyt fagligt stof skal formidles i en koncentreret atmosfære. Arkitektonisk afspejler bordenes aflange form og rækkeopstillingen af møblerne, at dialogen mellem lærer og eleverne er central.

Det åbne grupperum

Det åbne grupperum med de runde borde er beregnet til gruppearbejde. Som i Triers Dogville er der ingen døre og andre markører, der adskiller rummet fra gangarealer og fællesrum, så det er møblerne og klassefællesskabet, der slår ring om rummet. Undervisningen kræver selvdisciplin, idet læreren blot henviser til en arbejdsplan, som hun/han har lagt i klassens virtuelle rum, og det er så elevernes opgave at hente planen og tekstmaterialet på deres computere. Læreren vejleder ved at gå fra bord til bord, fra gruppe til gruppe.
Grupperne skal ved modulets slutning dokumentere deres arbejde ved at uploade noter, delprodukter, beregninger, pointer og analyser i klassens virtuelle fagrum, og herved kan læreren se, om eleverne har arbejdet fornuftigt.

Det virtuelle rum

Det virtuelle rum er en flydende betegnelse, idet det i sin yderste konsekvens er hævet over tid og sted. Her er det individuelle arbejde ved computeren i centrum. Læreren, der faktisk ikke behøver at være fysisk til stede, lægger instrukser til eleven på netværket, og eleven uploader noter eller resultater inden for et bestemt tidsrum, som læreren styrer via netværket. Eleven kan som læreren være mange steder: på skolen ved en stationær computer, hjemme, på et studieophold i udlandet.

Eleverne lærer mere ved at skrive mere, og ved at skrive på mange niveauer.

En af de helt store stressfaktorer ved reformen er definitionen af og responsen på elevernes skriftlige arbejde. Tidligere tiders grundige rettepraksis bør uddø, hvis ikke lærerne skal drukne i deres rettelser, kommentarer og tidspres. Heldigvis fordrer reformen, at begrebet skriftlighed redefineres i gymnasial sammenhæng.

Det er en påstand, at eleverne kommer til at skrive mindre efter reformen, fordi rettetiden i de enkelte fag er blevet mindre. Men det kommer igen an på, hvordan man bruger skriftligheden.

På Ørestad Gymnasium eksperimenter vi med også at få eleverne til at skrive i de fag, hvor der IKKE er en skriftlig produktion. Dvs. skriftlighed bruges som et supplement til mundtligheden, der i den traditionelle klasseunder-visning kan fremstå løs og flygtig - og ofte uden høj scoring. De fleste lære-re kender vel til vilkårene: Har man knap 10 aktive elever ud af 28, er det en god time, men omvendt ved vi også, at mange elever er kommet nærmest stumme igennem 3 års tavleundervisning.

Vi bruger vores virtuelle muligheder til at få eleverne til at skrive mere, idet vi som en del af undervisningen sætter eleverne til at skrive i stedet for at tale, og vi fastholder denne forpligtigelse ved at lade dem uploade deres skriftlige refleksioner i klassens virtuelle fællesrum, og derved kan vi - og også eleverne - læse, hvad de skriver. Det kan man gøre i alle fag. Pædagogisk er det en gevinst, fordi de elever, der typisk er tavse i lærerstyret undervisning, kan komme skriftligt til orde og dermed vise deres kompetencer, mens de meget talende elever tvinges til at være skarpe i refleksionen, når den mundtlige talestrøm skal omsættes til skrift. Selve processen med at skrive ned skaber viden.

For at give plads til denne nye form for skriftlighed, der i høj grad er baseret på den virtuelle kommunikation, er det en forudsætning, at lærerne ikke forpligter sig på at rette alt det skriftlige, der strømmer ind i IT-rummene. Faktisk skal lærerne forpligte sig til ikke at rette, men til blot at læse.

Vi definerer de podcast-produktioner, som eleverne laver, som en blanding af et skriftligt og mundtligt produkt, og vi tildeler podcasten elevtid, som var den en skriftlig aflevering.

Podcasten er et nyt it-medie, som vi har gode erfaringer med på Ørestad Gymnasium.

Egentlig kan en podcast beskrives som en videreudvikling af PowerPoint-præsentationen, idet den forener billede, tekst, speak og lyd. De pædagogiske muligheder er mange, og i første omgang har vi opdaget, at podcasten er eminent som en slags hukommelse for især sproglærerne, der til daglig bakser med elever, der helst ikke vil ytre sig mundtligt i klassekammeraternes påhør. Tavse og tilbageholdende elever kan få en ny og anderledes chance til at vise, hvad de kan, når de i ro og mag kan fifle en podcastproduktion sammen.
Men også lærerne kan inddrage podcasten i deres forberedelse. F.eks. kan kemilæreren på en podcast demonstrere, hvordan et forsøg laves, ligesom musiklæreren kan give eksempler på lyd, musik m.m.

I vores verden ser vi podcasten som en ny genre, der med sin gråzoneplacering mellem et skriftligt og mundtligt produkt vil blive et spændende alternativ til traditionelle afleverings- og produkttyper.

Da råbekoret af reformkritikere begyndte at give lyd fra sig, vurderede jeg i mit stille lektorsind, at det var lettere at gå med reformen og fornyelsen end at plædere for, at alting var bedre i gamle dage, der sluttede for to år siden. Derfor valgte jeg at springe ud som jubelidiot og reformvenlig gymnasielærer, da jeg i 2005 skiftede arbejdssted for at starte på det helt nye Ørestad Gymnasium.

Væk var fortiden, de gamle rutiner og ikke mindst min akademiske ambivalens over for det store virtuelle dyr: It. Og det er især det sidste, der for alvor har været med til at ryste min medbragte bagage af erfaringer, kompetencer og rutiner.

Ørestad Gymnasium:
www.oerestadgym.dk
Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside om reformen:
http://www.uvm.dk/nyheder/gymnasiereform/oversigt.htm?menuid=1525
Podcast - et nyt bærbart undervisningsmedie, artikel på Designværkstedet af Karin Høgh, journalist og podcaster:
http://design.emu.dk/artikler/0641-podcast.html
It og læring i bevægelse, artikel på Designværksetdet af professor Kaj Grønbæk, Center for Interactive Spaces, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet:
http://design.emu.dk/artikler/0636-bevaegelse.html
Interaktive tavler forbedrer kvaliteten af undervisningen, artikel til Design-værkstedet af Thorkild Tosti Clausen, souschef og pædagogisk leder på Vestergårdsskolen i Viby:
http://design.emu.dk/artikler/0550-smartboard.html
Medieret leg med læsning og skrivning - når katten er ude, spiller musene på bordet, artikel til Designværkstedet af Herdis Toft, lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitet:
http://design.emu.dk/artikler/0534-medieretleg.html
Computeren som redskab i undervisningen - erfaringer fra de naturvidenska-belige fag i gymnasiet, artikel til Designværksteder af ph.d.-studerende Mette Andresen, Learning Lab Denmark:
http://design.emu.dk/artikler/0505-redskab.html