Virtuelle verdener i fremtidens undervisning

I Second Life skaber brugeren sin egen 3D identitet, og bestemmer selv, hvad han eller hun vil foretage sig.

Second Life har eksisteret i en del år og fungerer som et program, der hentes fra nettet. Brugeren, der som sagt skal være fyldt 18 år for at måtte oprette sig, udstyres med en identitet, der i det store og hele minder om så mange andre steder på nettet. Forskellen er blot, at denne identitet bliver til en figur i et 3D univers. Figuren skabes og ændres af brugeren selv - brugeren kan for eksempel give sin figur et udseende, der ligner en selv i virkeligheden, eller som ser ud, som brugeren gerne ville have set ud.

Et eksempel på, hvordan man selv kan bestemme, hvordan man vil se ud. Det forestiller artiklens forfatter (der ikke kan spille klaver i virkeligheden).

Fra Second Consensus 2007

Mange har sammenlignet Second Life med et spil, og hvad angår grafik og navigationsmåde er ligheden da også slående, men så hører den også op. Den virtuelle verden er nemlig ikke styret af missioner, der skal fuldføres, modstandere man skal slå ihjel osv. I denne virtuelle verden bestemmer brugeren selv, hvad denne vil foretage sig. Og ikke nok med det. Det er også brugerne, der er med til at forme grundlaget for, hvilke muligheder og aktiviteter der er i universet.

Det går nemmest for de institutioner i Second Life, der ikke skal leve af at sælge virkelige produkter.

I Second Life kan brugeren eje virtuelt land, bygge virtuelle ting, sælge og købe - fuldstændig som i det virkelige liv. Det sidstnævnte med at sælge og købe, sammenholdt med den enorme pressedækning, har fået en stor mængde virksomheder til at etablere sig i Second Life. Mange af dem uden en egentlig strategi. En del af disse er nu ved at falde fra, i takt med, at mediedækningen ændrer karakter.

Det er også formidlings- og undervisningsinstutioner, der har størst gavn af at blive i Second Life. De virtuelle verdener, på det stadie de er nu, egner sig bedre til at formidle end til at sælge. Det er lidt at sammenligne med internettet i starten af 1990'erne. Dengang egnede det sig bedre til formidling af ting end til salg, da de teknologiske barrierer for en kommerciel anvendelse endnu var for høje. Til gengæld tog rigtig mange universiteter, gymnasier osv. internettet til sig i den periode.

Der er en række fordele ved at inddrage virtuelle verdener i et studieforløb, som kan være med til at brede undervisningen ud. Fordele, der umiddelbart gør undervisningen mere interessant.

Second Life åbner blandt andet disse undervisningsmuligheder:

Fjernundervisning bliver mere reel end via webcam

Som elev er man til stede i en virtuel verden med sin figur og oplever et visuelt "klasseværelse" eller "auditorium". Brugeren/eleven henvender sig naturligt til sine medstuderende på samme uformelle vis som i den virkelige verden.

Undervisningssystemer ved hjælp af webcam m.m. er dyre i drift og indkøb. Derudover kræver de, at hver kursist ejer et webcam og forstår at indstille det. Uden et webcam bliver oplevelsen af dialog med læreren begrænset.

Undervisningen bliver fri af klasseværelset

Om klasseværelset er et fysisk rum i Tistrup, eller om studerende fra hele verden er til stede på den virtuelle campus hos SDU, så er de ikke bundet til at blive i det virtuelle undervisningsrum. De studerende kan tage på ekskursioner i den virtuelle verden, bevæge sig rundt og opleve 3D modeller af alt fra Rosenborg til Twin Towers, opleve planlagte læringsforløb på seperate virtuelle øer og være tilbage i klasselokalet igen på sekunder.

I forbindelse med den nyligt afholdte Second Consensus konference, sluttede vi af med en sightseeing til interessante og sjove steder i den virtuelle verden. Noget som jo slet ikke ville kunne lade sig gøre i virkeligheden.

Visualiseringsmulighederne er uendelige

Et helt konkret eksempel er en underviser i biokemi på SDU, som aktivt inviterer sine studerende til forelæsninger i den virtuelle verden. Her kan han opbygge avancerede DNA strenge for øjnene af de studerende og vise fusionsprocesser, som fakultetet skulle bruge software til mange tusind kroner, for ellers at kunne vise.

Et spil i undervisningen

Danmarks Mediemuseum er et eksempel på en institution, der har lagt en strategi omkring anvendelse og tilstedeværelse i Second Life. Den tilgodeser undervisning af studerende i 200 års mediehistorie. Takket være programmeringsmulighederne i en virtuel verden, kan 200 års mediehistorie gøres til et spil i spillet, eller et spil i undervisningen, hvor brugeren som studerende, eller almindelig gæst, med sin egen figur oplever 200 års mediehistorik. En ting som, både hvis den skulle have været konstrueret i virkeligheden eller som almindeligt computerspil, ville have været særdeles omkostningstung.

De virtuelle verdener giver de smalle uddannelser og små undervisningsinstitutioner fordele, som kan være med til at gøre livet lettere for dem.

Mange små undervisningssteder har problemer med at skaffe elever nok. Virkeligheden er, at vores samfund bliver mere og mere fragmenteret. Vores interesser bliver mere og mere specialiserede, og det kunne derfor umiddelbart se ud, som om det kun er store institutioner i de store byer, der kan overleve.

De virtuelle verdener byder dog på en mulighed der, hvis de små uddanelsessteder forstår at udnytte den, kan vende op og ned på stort og småt. Nøgleordene er specialisering og globalisering. To ting som normalt skræmmer små institutioner.

Men hvis en lille undervisningsenhed med få studerende, vælger at satse benhårdt på undervisning inden for et område og samtidig gør noget for, ved hjælp af de virtuelle verdeners muligheder, at gøre undervisningen interaktiv, nærværende og udfordrende, så vil de kunne tiltrække flere studerende.

Virtuelle verdener som Second Life tilbyder direkte, at ejeren af et område kan kontrollere hvem der får adgang til hvad, så undervisningsinstitutionen har mulighed for effektivt at markedsføre sine specialiserede kurser verden over.

I takt med, at den teknologiske udvikling gør det mindre besværligt at bruge både net og virtuel verden, vil flere og flere brugere efterspørge knowlegde-on-demand.

Vi ser det allerede både ved, at vi i stigende grad søger på nettet, og at vi selv vælger, hvornår vi for eksempel vil have vores nyheder. Når denne efterspørgsel stiger, vil det være naturligt, at man som undervisningsinstitution spørger sig selv; kan vi lave kurser, som er interessante, interaktive, og hvor brugeren får mulighed for at diskutere stoffet med andre medstuderende? Det kan bl.a. ske ved hjælp af virtuelle verdener.

Nok om det teoretiske. Så er det ud over stepperne og prøve virtuelt støttet læring af.

Nu har jeg talt lidt om, hvilke fordele der er ved virtuelt støttet indlæring, så nu følger en helt konkret lille guide. Jeg vil anbefale, at inden du anvender denne guide, lærer at bruge Second Life. Det sker nemmest ved at downloade programmet, oprette dig og "gå en tur" i den virtuelle verden.

Når du har downloadet installationsprogrammet kan du klikke på det og påbegynde installationen. Hvis din computer af forskellige årsager ikke lever op til de krav, der skal til for at Second Life kan køre, så vil dette blive dig fortalt under installationen. Det er med andre ord en ret enkel proces. Det er dog værd at bemærke, at du skal have bredbånd for at Second Life ikke "hakker" når det kører. Opkaldsmodem duer ikke.

Første gang du logger på, finder du en udmærket guide til knapper m.v. Jeg vil i øvrigt anbefale et headset, så du kan tale med andre brugere. Du kan dog også "tale" ved hjælp af almindelig tekst.

Når du skal lave undervisning, så sæt dig først ned og overvej, om det er relevant at udforme læringsforløbet virtuelt. Det giver ingen mening at gøre det, hvis ikke det tjener et specifikt pædagogisk eller læringsmæssigt formål. Lad dig inspirere af andre, søg evt. på Google under "Second Life" og "education".

Du behøver ikke købe en virtuel ø og bygge et klasseværelse. Fordelen er jo netop, at universet er fleksibelt. Aftal blot med dine studerende at mødes et bestemt sted i Second Life. Direkte adresser i Second Life hedder SLURLs (Second Life URL). Læs mere på slurl.com

Hvis du skal bruge visuelle ting i din undervisning, såsom plancher, molekyler osv., er det en god idé at lære lidt om programmeringen først. Det er ikke svært at programmere, men har du aldrig set en linie kode før, er det nok ikke her, du skal starte. Husk at undervisningen i Second Life i sig selv kan være fremmende for dine studerende, fordi det er "ude af deres normale miljø."

Og så det vigtigste til sidst:
Inddrag de studerende i det virtuelle læringsforløbs indhold. Udfordrer dem til at finde relevante steder at besøge i den virtuelle verden. Mange af dem har, hvis de er i tyverne eller trediverne, sikkert allerede prøvet Second Life, og du vil derfor opleve, at de har meget relevant at byde ind med!

Den største virtuelle verden, Second Life:
http://www.secondlife.com

There, en anden god virtuel verden:
http://www.there.com

SDU på Second Life:
http://www.sdu.dk/Om_SDU/Faellesomraadet/IT-service/SecondLife.aspx-

Første konference om virtuelle verdeners muligheder:
http://sorenholmberg.wordpress.com/consensus

Forfatterens blog, bl.a. om virtuelle verdener.
http://sorenholmberg.wordpress.com