Menu
• Indhold

Citat slut – eller hvad?

Om citater, deep links, varemærker og dine egne værker


Af Per Mejer, advokat, FrølundWinsløw advokatfirma
29/06 2007
Billede af spørgsmålstegn

Www er en guldgrube af direkte tilgængelige informationer, som vi kan bruge og genbruge i egne, nye sammenhænge. Vi kan citere, kopiere og linke, så vi kan videreanvende, bygge, argumentere og illustrere. Vi ”citerer” jo blot – men der er grænser; i juraen er ”citatet” måske noget andet end i vores almindelige forståelse. Og hvad hvis det er os, der bliver ”citeret” urimeligt? typer ”citater”.

Indhold

 

Artikler fra It-tema

Om

Nyhedsbrev

Tilmeld dig til IT-temaets nyhedsbrev



 

Citat eller plagiat?

Grænsen kan være hårfin mellem et legalt citat og et plagiat, der strider mod ophavsrettens regler. Kulturministeriet har udgivet en fin vejledning med illustrative eksempler.

Citater er traditionelt en direkte delvis gengivelse af værker, som andre har skrevet, men som vi gerne vil inddrage i vores egne værker, fordi de passer fint ind i dem. Det er lovligt at citere inden for "god citatskik", hvis man samtidig angiver kilde, og det i øvrigt sker inden for rimelige rammer og i rimeligt omfang.

Dé rammer og det præcise omfang, der er "rimeligt" findes ikke direkte skrevet ind i ophavsretsloven. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvornår vi overskrider grænsen, og vores kopiering af f.eks. tekster ikke længere er citater, men bliver ulovlige plagiater.

 

Retningslinjer hjælper med til at holde tungen lige i munden

Kulturministeriet har i maj 2006 publiceret en udmærket vejledning - "God citatskik og plagiat i tekster".

Kulturministeriets vejledning giver et godt overblik og har nogle fine tommelfingerregler, under emnerne:

  • God citatskik, regler og afgrænsning
  • Kreditering og kildeangivelse, regler og praksis
  • Plagiater, regler og afgrænsning af plagiat

og et særskilt lille afsnit om

  • Sanktionerne

Udgangspunktet er reglen om citater i ophavsretslovens § 22 1) . Der er ikke procentsatser for rammerne, og god skik er ikke nærmere præciseret end som så i loven; det er domstolene, der i hvert enkelt tilfælde i sidste ende skal afgøre, om præcis den konkrete (gen-)anvendelse er et lovligt citat eller et ulovligt plagiat af den oprindelige tekst. Inden for citaterne - såvel som inden for anden ophavsret - skal vi således holde tungen lige i munden. Som beskrevet bl.a. i en artikel om ophavsret andetsteds på Designværkstedet (se bagerst i denne artikel).Derfor er Kulturministeriets publikation kun "vejledende retningslinjer".

 

Citater bør bruges med rettidig omhu

Kulturministeriets vejledning giver gode forklaringer af begreberne og belyser, hvad man skal være opmærksom på.

  • Vejledningen lægger bl.a. vægt på
    at vi kun skal bruge citater i en sammenhæng, der er illustrerende for den tekst, vi selv skriver
  • at vi ikke må bruge citater på en måde, der kan være krænkende for ophavsmanden, f. eks. i markedsføringsmateriale
  • at citatlængden skal være rimelig og ikke længere end nødvendigt
  • at vi ikke må bruge citater i en grad, så det hindrer den oprindelige ophavsmand i at udnytte sit værk økonomisk.

Der findes konkrete eksempler på citaters omfang inden for avisartikler, blade, undervisningsbøger og dagbladsartikler i interne virksomhedspublikationer. Eksemplerne er med angivelse af %-satser og skildrer den mangfoldighed, der kan opstå.

Vejledningen handler kun om tekster. Og eksemplerne tager alle udgangspunkt i trykt (analogt) materiale. Men de kan ganske fint overføres til vores situation - på www.

 

Trin for trin – checkliste

For at undgå at krænke citatreglerne, kan det være en god idé at gå frem efter en checkliste, der kommer rundt om hele problematikken.

Citatreglerne gælder ikke bare tekster. De gælder for alle ophavsretligt beskyttede "værker", og indbefatter også f.eks. billeder, lyd, film, tegninger og så videre.

Uanset om vi citerer fra trykte tekster eller fra tekster offentliggjort på www, er reglerne de samme. Ophavsmanden har ikke givet flere, udvidede beføjelser til citater, anvendelse og omfang, bare fordi det er offentliggjort på www.
Tværtom kan man måske sige; netop fordi elektronisk tilgængelighed gør det så nemt at kopiere, og netop fordi det potentielt når ud til så mange brugere, skal vi måske være endog særligt opmærksomme som web-skribenter.

Når vi vil benytte citater på www, er det derfor en god idé at bruge nedenstående checkliste:

Om Trin for trin – checkliste

Generel overvejelse

  1. Hvor meget udgør citatet af det værk, der citeres fra?
  2. Hvor meget udgør citatet af den sammenhæng, det anvendes i?
  3. Hvad er formålet med citatet (er det i reklameøjemed, erhvervsøjemed, eller i offentlighedens interesse)?

(Punkterne er citeret fra: Kulturministeriets website infokiosk.dk, se link bagerst i artiklen.)

Konkrete eksempler

Man kan på infokiosk.dk finde en række konkrete afgørelser (domme) om citater.

F.eks. en dom fra 1998 (Ugeskrift for Retsvæsen 1998 s. 525 Østre Landsret), hvor musikklip på 30-40 sekunder var overskridelser af citatretten på et website, der solgte musik. Eller en dom fra 1998 (Ugeskrift for Retsvæsen 1993 s. 180 Østre landsret), hvor et klip af et interview på 1 minut og 7 sekunder, svarende til 11 % af det fulde oprindelige interview, gik ud over citatretten, og derfor var ulovligt.

Der er andre end ”forfatterne”

Udover at musik og film er ophavsretligt beskyttet for så vidt angår komponisterne og manuskriptforfatterne, skal vi huske, at det også er andres rettigheder, der er beskyttede; producenterne, musikerne, skuespillerne, andre medvirkende etc.

En tommelfingerregel kunne således være, at vi skal have tilladelser fra rettighedshaverne, før vi citerer musik og film. Der findes ingen undergrænse som sådan, og "sampling" med mindre end 30 sekunders varighed kan være ulovlige så der er ingen generel regel.

Kreditering og kilde

Når vi citerer, skal det ske med kreditering - dvs. angivelse - af ophavsmanden   2) og med kildeangivelse, dvs. den præcise angivelse af, hvorfra citatet stammer   3) .

Kulturministeriets vejledning har en udmærket uddybning af kreditering og kildeangivelse med nogle ganske anvendelige eksempler.

Plagiater

De lovlige citater står i modsætning til de ulovlige plagiater. Plagiater er situationer, hvor vi overskrider citatretten, f.eks. fordi vi 

  •  "citerer" for meget
  • misbruger andres værker ude af kontekst
  • bruger det til vores egne reklamer
  • ikke citerer loyalt, med kilde og kredit

Vejledningen giver også hér udmærkede eksempler og tommelfingerregler for plagiater i forhold til grundreglen i ophavsretsloven om eneret i § 1   4) .

Grundreglen er en eneret for ophavsmanden, og citatretten er en af undtagelserne til grundreglen. Hvis vi overskrider grænserne for undtagelsen, lander vi på at:

Grundreglen = Krav om tilladelse fra ophavsmanden.

 

Linking – deep eller surface?

Vi må ikke kopiere over i vores egen fremstilling - så vi linker da bare …. 

O.k, så undlader vi at kopiere tekst, musikstykker, interviews, billeder og andet tilgængeligt materiale direkte ind i vores egne ting. Selvom det er så let. Vi laver da bare links direkte til de pågældende sider / elementer; vi laver da bare deeplinks.
Det er da legitime citater, for folk føres jo over på de nye sites - vi kopierer jo ingenting. Eller hvad?

Nej, deeplinking er ikke altid løsningen. Der kan være tale om ulovlig selvstændig fremførelse, hvis man ikke linker loyalt. Den problematik er tidligere beskrevet på Designværkstedet (se link bagerst i artiklen)

Vi har ingen grydeklar og utvetydig regel eller dom, der siger det ene eller det andet.
Men i 2003 blev der afsagt en dom om deeplinking til avisartikler (Ugeskrift for Retsvæsen 2003 s. 1063 Sø- og Handelsretten), hvor en internettjeneste blev dømt for at deep linke til diverse dagblades avisartikler på internet. Internettjenesten havde imidlertid kommercielle formål og tjente penge på netop deeplinkingen uden om avisernes nettjenesters forsider.

Og tidligere har Vestre Landsret afsagt en dom om deep links til MP3-musikfiler. De dybe links var oprettet til musik, der var ulovligt uploaded af andre i peer-to-peer systemer. Landsretten fandt, at de dybe links udgjorde en selvstændig tilgængeliggørelse af ophavsretligt beskyttet materiale. Det var en krænkelse af ophavsretslovens bestemmelser om offentlig fremførelse.

En anden dom har vi så fået for nyligt i en sag, hvor en internettjeneste for boligsalg lovligt kan lave dybe links til en ejendomsmæglerkæde på internettjenestens website. Det var hverken en overtrædelse af reglerne om databasebeskyttelse jævnfør ophavsretsloven § 71 stk. 1   5) , stk. 2   6) og stk. 3   7) i ophavsretsloven eller markedsføringslovens regler (se link bagerst i artiklen).

Vi skal således fortsat passe på med at deep linke, uanset at mulighederne er lempet noget med den seneste dom. Deri var linkene imidlertid ikke til ophavsretligt beskyttet materiale efter grundreglen, men derimod deep linking til andres database-indhold. Dvs. indhold der var omfattet af ophavsretslovens bestemmelser om databaser.

Linking skal således fortsat være:

  • loyalt - det skal tydeligt fremgå, at det er links til "noget andet", dvs. til en anden ophavsmands værk
  • markeret, så de ikke optræder i ens egne "frames", hvorved mål-siderne bliver indarbejdet visuelt eller på anden måde direkte i ens eget website.

Om Linking – deep eller surface?

Links til lyd og billede

Links til "lyde", dvs. til auditivt materiale, kan fortsat ikke ske direkte ved deeplinking. For hvad sker der, hvis man linker direkte til en lydfil på et andet site?

Brugeren oplever fortsat at være på vores site, mens lyden blot afspilles i lyd-programmet, f.eks. i Windows MediaPlayer. Når klippet er slut, lukker vedkommende blot MediaPlayer, og er fortsat på vores site.

Tilsvarende med "film"; et deep link direkte til et filmklip vil på min Notebook blot starte MediaPlayer, fordi jeg bruger Microsoft Windows XP. Når jeg har set klippet, lukker jeg for MediaPlayer, men er fortsat på vores eget website i øvrigt.

Links til lyd & billede skal således være konstrueret den "tunge" vej, med et link til det website, hvor man kan finde lyden eller billedet - hvorefter brugeren kan klikke på lyden / billedet og afspille den/det. Kun sådan fremstår det korrekt med afsender (oprindelses-sitet), og så er det op til brugeren at gå tilbage til vores eget site. Derfor er det bl.a. hensigtsmæssigt, at sådanne links åbnes i nye browser-vinduer, i stedet for, at brugeren forlader vores site ved klik på linket. Det er en betragtning af rent praktisk karakter, men ikke ringe at have i baghovedet, når vi designer vores sites.

Lyd-links i praksis – et enkelt eksempel

DR P1 sender hver fredag formiddag et program, der hedder "Mennesker og Medier". Det er et ganske formidabelt program.

På vores website er jeg ved at skrive et indlæg om den nye tv-kanal, "TV2 News", som var under kærlig behandling i Mennesker og Medier d. 30/11-2006. Det vil jeg gerne have, at brugerne bliver opmærksomme på og lytter til, og det kan jeg gøre på mange måder:

A) Jeg kan direkte på vores website indsætte et link til udsendelsen således:

javascript:DRPlayer('','','/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=316556','')

Hvis ellers popups er tilladt i min browser, og jeg har en Java-ting installeret, burde det starte min MediaPlayer, og programmet vil blive afspillet, mens jeg bliver hængende på vores website i min browser. (det virker IKKE i ovenstående, da der er ordet "EKSEMPEL:" med).

Eller

B) Jeg kan indsætte et link til præcis dén webside på dr.dk, hvor omtalen af det pågældende program fra d. 30/11-2006 kan findes;

http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2006/11/30123131.htm

hvorved brugeren ledes over på dr.dk, direkte (deep) ned på den relevante side og selv kan klikke på "hør udsendelsen"-ikonet.

Eller

C) Jeg kan indsætte et link til dr.dk's underside med Mennesker og Medier, dvs. programmets forside;

http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/20050831131219.htm

hvorefter brugeren selv kan finde den relevante udgave af programmet (linket ovenfor under B).

D) Endelig kan jeg vælge blot at angive www.dr.dk og bede brugeren om selv at søge ind til Mennesker og Mediers hovedside, omtalen af det pågældende program - for til sidst at lytte til det ved at klikke på det relevante ikon.

Jeg ville aldrig deep linke som beskrevet under A) - og jeg har med vilje indsat yderligere tekst, der gør linket ubrugeligt som uredigeret. Jeg ville overveje at deep linke som beskrevet under B), eller at linke som beskrevet under C) - eller til dr.dk som nævnt under D). Og så ville jeg nok i den konkrete situation vælge løsning B) i et nyt browservindue, idet mit link fra vores eget web site ville angive, at det er et link til DR's udsendelse "Mennesker og Medier" sendt første gang d. 30/11-2006.

Med til overvejelserne hører dog også, at jeg kunne kontakte DR for at få tilladelse, for at være på den helt sikre side.

Tilsvarende vil være tilfældet med video-klip, som også er direkte og let tilgængelige i mange sammenhænge på www.

 

Varemærker – hvad er nu det?

Vi omtaler ofte erhvervsdrivendes varemærker; er det nu også galt?

Ovenfor i min tekst bruger jeg i flæng begreber og navne på produkter, der i realiteten er omfattet af en anden immaterialretlig eneret - varemærkeretten: "Windows XP", "MediaPlayer", "DR" og så videre.

Der er virksomheder og organisationer, som har en eneret til at bruge dem i visse sammenhænge. Varemærkeretten er en eneret til at anvende varemærker i erhvervsmæssig sammenhæng for samme eller lignende varer eller tjenesteydelser, i henhold til varemærkeloven § 4   8) Stk. 2   9) og Stk.3   10) .

Det er generelt ikke ulovligt at omtale et varemærke i vores tekster på websites, men det er ulovligt at bruge dem erhvervsmæssigt, hvis det sker i kommerciel sammenhæng, og brugen gør, at andre kan forveksle vores site med en varemærkeindehavers site eller varer.

Det er derfor ikke ulovligt, at jeg omtaler DR, MediaPlayer eller de øvrige varemærker. Hvorimod det ville være i strid med varemærkerettighederne, hvis jeg beskrev mit eget styresystem, min egen radiostation eller andet, og i den forbindelse anvendte mærkerne, så brugerne kunne forveksle mig med DR eller Microsoft.

Således ville jeg nok ganske vist undlade at kalde vores nye website om nye netradioer, inklusive vores egen netradio-station, for noget med "dr.dk" i. Eller lade vores nye site om pc-baserede lyd- og videoprogrammer, inklusive vores eget program til afspilning, hedde "mediaplayer.dk" - selvom det forekommer at være en mere generel betegnelse. Jeg ville i hvert fald tænke mig om to gange.

Her i landet er det Patent- og Varemærkestyrelsen, der er myndighed vedrørende varemærker. Der kan man finde en række gode oversigter og informationer om emnet.

 

Vores egne ting – hvad gør vi når andre plagierer?

Tærsklen for andres citering eller plagiering af os selv er erfaringsmæssigt lavere end vores eget legitime genbrug af andres ting.

Vi skal selv være opmærksomme på, at det kan være tilladt at citere, at linke - eller deep linke - og at vi ikke selv er fredet for enhver form for genbrug. Men hvis vi bliver plagieret, hvad gør vi så?

Kulturministeriets vejledning har en ganske kort beskrivelse af muligheden for:

  • påtale
  • forbud
  • vederlag
  • erstatning

Hvis vi finder ud af, at andre plagierer, er det meget vigtigt, at vi kan bevise det. Det vil sige, at vi skal have sikre beviser. Ved at gemme plagiaterne, f.eks. udprinte dem fra de ulovlige websites, gemme avisartiklerne, eller hvor de nu findes i øvrigt. Og vi skal påtale det overfor krænkeren ved at rette henvendelse til vedkommende, med angivelse af krænkelsens indhold, omfang og med eventuelt vederlagskrav samt krav om straks at ophøre med krænkelsen.

 

Eksempler på krænkelsessager

Dansk Journalistforbund møder ofte krænkelsessager, idet deres medlemmers værker udsættes for misbrug. Derfor har forbundet udarbejdet eksempler på henvendelser til krænkere i sådanne situationer.

Jeg vover pelsen med et halv-dybt link sidst i artiklen til Dansk Journalistforbunds site, da man her kan finde menupunkterne " Krænkelse af journalists, fotografs eller andre mediemenneskers ophavsret" og " Krænkelse af teksters ophavsret" med eksempler på skrivelser til krænkere. Disse skrivelser er naturligvis blot eksempler (og omfattet af forbundets ophavsret), men er meget illustrative eksempler til inspiration for andre.

Hvis ikke krænkeren følger vores opfordring/anmodning, kan vi måske få nedlagt et fogedforbud via domstolene. Ligesom en erstatnings-/vederlagssag i sidste ende skal afgøres der. 

Taksterne for krænkelser kan variere meget, afhængig af omfang mv. Men et er sikkert, vi bør reagere, hvis der foreligger en plagiering.

 

Links

Ordforklaring

1)
Ophavsretsloven (LBK nr. 763 af 30/06/2006) § 22: Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet (Retur)
2)  
Ophavsretsloven (LBK nr. 763 af 30/06/2006) § 3, stk. 1: Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket, som når dette gøres tilgængeligt for almenheden. (Retur)
3)  
Ophavsretsloven (LBK nr. 763 af 30/06/2006) § 11, stk. 2, 2. pkt.: Gengives værket offentligt, skal kilden angives i overensstemmelse med, hvad god skik kræver. (Retur)
4)  
Ophavsretsloven (LBK nr. 763 af 30/06/2006) § 2, stk. 1: ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik. (Retur)
5)  
Uddrag af ophavsretsloven (LBK nr. 763 af 30/06/2006) § 71 stk. 1: Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. (Retur)
6)  
Uddrag af ophavsretsloven (LBK nr. 763 af 30/06/2006) § 71 Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt. (Retur)
7)  
Uddrag af ophavsretsloven (LBK nr. 763 af 30/06/2006) § 71 Stk. 3. Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres gældende (Retur)
8)  
Varemærkeloven (LBK nr. 782 af 30/08/2001 med senere ændr.) § 4: Indehaveren af en varemærkeret kan forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, hvis 1) tegnet er identisk med varemærket, og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke tegnet er taget i brug, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, eller 2) tegnet er identisk med eller ligner varemærket, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med varemærket. (Retur)
9)  
Varemærkeloven (LBK nr. 782 af 30/08/2001 med senere ændr.) § 4 Stk. 2. Uanset egrænsningen i stk. 1 til varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art kan varemærkeindehaveren dog forbyde brugen også for varer eller tjenesteydelser af anden art, hvis varemærket er velkendt her i landet, og brugen ville medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller skade særpræget eller renommeet. (Retur)
10)  
Varemærkeloven (LBK nr. 782 af 30/08/2001 med senere ændr.) § 4 Stk. 3. Som erhvervsmæssig brug skal navnlig anses 1) at anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage 2) at udbyde varerne til salg, at markedsføre dem eller oplagre dem med dette formål eller at tilbyde eller præstere tjenesteydelser under det pågældende tegn, 3) at importere eller eksportere varerne under det pågældende tegn eller 4) at anvende tegnet på forretningspapirer og i reklameøjemed. (Retur)