Debatspil til gymnasiet

Det elektroniske debatspil Konfrontation er et tværfagligt undervisningsmateriale, i denne første version mellem samfundsfag og biologi, hvor begge fags videnskabelige metoder kommer i spil.
Allerede under testforløbet blev flere lærere inspirerede til at bruge Konfrontation i deres fag. En i danskundervisningen for at arbejde med retorikken i fremlæggelsesformen, en anden i religion, hvor etiske spørgsmål skulle komme i spil, men siger biologilærer,Torben Recke, hvis klasse var med til at teste Konfrontation:
"Det er jo ikke noget, vi vil gøre en gang om måneden, men måske en gang om året. Man skal også passe på ikke at gøre det for tit, det er også nyhedens interesse, der gør, at det er spændende".

Spilforløbet er styret af computeren, så elever og lærere kan fokusere på at levere de mest overbevisende videnskabelige argumenter - i klassen.

"Konfrontation udfordrer gymnasieelever på en måde, hvor de både koncentrerer sig om indsamling og formidling af viden. Eleverne dyster på faglig kunnen, talegaver, videnskabelig formidling og frem for alt godt samarbejde", fortæller Lars Vilhelm, spiludvikler fra Center for Læringsspil ved Learning Lab Denmark.

Konfrontation er udviklet for Landbrugsrådet, og herfra siger projektkonsulent Mikkel Nedergaard: "Vi ville gerne have eleverne til at diskutere mad og sundhed ( …) Vi ville gerne have et seriøst spil ( …), og vi ville gerne have så mange lærere og elever involveret som muligt".

Landbrugsrådet besluttede på den baggrund at målrette debatspillet til faget Almen Studieforberedelse, hvor der skal afsættes otte timer til at gennemføre det.

Konfrontation er en dyst mellem hold, der skærper elevernes opmærksomhed på, hvad det er der sker, når de argumenterer for en sag.

"Konfrontation er et holdspil om modstridende synspunkter i videnskabelig debat. Vinderne er de hold, der på mest overbevisende vis fremfører egne argumenter og gendriver modstanderens synspunkter med flest positive stemmer til følge", står der blandt andet, når man åbner www.konfrontation.nu, hvor spillet kvit og frit kan oprettes af en lærer.

Når læreren har oprettet sin klasse, modtaget et spilnavn, læst lærervejledningen og lagt en tidsplan, er næste trin at præsentere eleverne for ideen og inddele dem i fire hold. Hvert hold får tildelt en unik holdning, i dette tilfælde til fedmebekæmpelse og berigede fødevarer, som de skal forsvare hele spillet igennem. Herefter logger eleverne sig ind på computeren og følger det spor i programmet, der svarer til deres hold.

I programmet finder eleverne en række punkter, som de følger et for et, blandt andet: Opgaveformuleringer, kildemateriale, metodebeskrivelser og skabeloner.

Konfrontation afvikles over tre runder: Problemstilling, Undersøgelse og Konklusion. Under hver runde skal eleverne forberede en tale, afholde talen og forsvare deres synspunkt ud fra en bestemt metodisk argumentationsform: Patos, Logos og Etos. Når argumentationen er færdig, stiller en jury opklarende spørgsmål, og derefter står næste hold for tur. Når alle fire hold har været igennem, skal de afgøre, hvilket hold der har klaret sig bedst. De afgiver deres stemme i programmet under meningsmåling.

Udover at eleverne lærer noget om selve temaet for debatspillet, følger der flere bigevinster med den valgte form. Både lærere og elever giver udtryk for, at konkurrenceelementet får eleverne til at gå til materialet med stor iver - og variationen mellem arbejdet ved computeren, i grupper og samlet i klassen skaber en dynamisk variation i undervisningsforløbet.

Et langt, komplekst og materialetungt undervisningsforløb bliver overskueligt, fordi det er delt systematisk op i overskuelige trin.

"Vi har en idé om, at computeren kun skal bruges til det, den er god til og ikke alt mulig andet. I Konfrontation bruger vi den til at holde styr på en rækkefølge og til at opdele en kompliceret proces i overskuelige stykker", siger Lars Vilhelm og tilføjer:
"Selvom opgaverne er svære, og der er mange tekster, kan eleverne godt overskue det, fordi det ikke er en stor kompleks opgave, hvor de skal overskue det hele, men i stedet får det pindet ud".

En elev siger i den anonyme skriftlige evaluering:
"Synes spillet fungerede fint, god ide med hjemmesiden - gav et godt overblik ( …) Man forstod spillet bedre ved hjælp af hjemmesiden".

Foto: Anne-Marie Mosbech	Foto: Anne-Marie Mosbech

 "Vi giver dem rammerne, men de fleste af aktiviteterne sker ude blandt eleverne. Det giver mere, end hvis de sidder foran hver deres skærm, for så udnytter man ikke, at de alle sammen er til stede", siger Lars Vilhelm.

Rent praktisk kunne Konfrontation formodentlig godt fungere som et trykt eller kopieret kompendium, hvor man kunne bladre frem og tilbage og hvor afstemningerne ville foregå ved håndsoprækning. Men dansklærer Katja Wagner, der var med under den sidste test af spillet på Nærum Amtsgymnasium, understreger:
"Det er godt, der er en computer med. Eleverne er vant til at arbejde med computer, og for eksempel ved afstemningen er det fornemmelsen af, at bordet fanger, når man har sendt sin stemme af sted. Det bliver mere alvorligt".

Ramme, overblik og styring er de tre opgaver, computeren løser i Konfrontation. Og eleverne er glade for det, blandt andet fordi arbejdsformen ligner noget fra den virkelige verden uden for skolen.

Konfrontations stringente struktur lægger op til, at eleverne kan gennemføre spillet med minimal indblanding fra lærerside.

"Det er mere som at være på arbejde, lidt mere voksenagtigt. Vi bliver taget seriøst og arbejder meget selvstændigt", siger Anne Cathrine Nøhr, elev på Nærum Amtsgymnasium.

Og det har en positiv pædagogisk konsekvens:
"Nogle af de elever, der ikke har så meget lyst til at komme til orde, nogle af de elever, man vil kalde de svære elever, både fagligt og socialt, de kommer frem fra hullerne. De bliver engagerede og motiverede på en helt anden måde. Det kan skyldes, at undervisningen er meget elevstyret frem for lærerstyret", siger dansklærer Katja Wagner. En opfattelse, som Torben Recke deler:
"Det fornemme er, at de skal arbejde selvstændigt og selv skal undersøge nogle ting og strukturere det udfra den skabelon, de har fået. Eleverne bliver lærere for hinanden, fordi de arbejder med forskellige emner og skal præsentere det for hele klassen. Det synes jeg er en godt pointe ved det".

Og det er ikke kun lærernes opfattelse. Mange elever giver udtryk for det samme i deres anonyme evaluering af spillet:
"Man skal håndtere konfrontationen ved hjælp af samarbejde, men i virkeligheden kræver opgaven en masse selvstændighed, vilje og viden".
"Det er en god undervisningsform - Man kommer vidt omkring og taber ikke på samme måde eleverne, fordi de hele tiden selv er med og har et ansvar".

Foto: Landbrugsrådet	Foto: Landbrugsrådet

"Man kunne se, at der er nogle elever, der går mest op i researchdelen og i at finde de gode argumenter. Andre er mere interesserede i selve diskussionerne. Det vil sige, at nogle blev passive under forberedelsen og andre under debatten", siger Torben Recke.

Selvom de fleste lærere nærmest reflektorisk bryder ind og kommenterer elevernes præstationer, er det en pædagogisk pointe i Konfrontation ikke at blande sig i debatterne, men at give slip på kontrollen og se, hvor eleverne lander helt af sig selv. Læreren skal derfor hellere koncentrere sig om at være fødselshjælper under gruppearbejdet og sørge for, at alle tager aktiv del i forløbet.

Hvis en lærer ønsker at bruge Konfrontation til et andet emne end fedme og berigede fødevarer, kan han eller hun oprette et nyt spil på www.konfrontation.nu.

Inden en lærer åbner lærerdelen i Konfrontation og opretter et spil til sin klasse, er det vigtigt, at emnet er på på plads. Det skal være helt klart, hvilke to problematikker, eleverne skal debattere, og hvem der ville debattere det i den virkelige verden. Det gør nemlig spilforløbet mere levende, hvis eleverne kan associere til og efterligne debatprogrammer, retssager eller politiske møder, når de fremlægger deres taler.

Når læreren opretter spillet, bliver hele strukturen og alle de metodiske materialer tilgængelige. Lærerens egne kilder om det valgte emne skal derimod kopieres og deles ud til eleverne.

Herefter skal læreren finde artikelmateriale, der repræsenterer de forskellige holdninger. Og det er meget vigtigt at finde to vinkler, og at artiklerne giver eleverne lige gode muligheder for en kvalificeret argumentation, fordi:
"I konfrontation gav vi en gruppe opgaven at argumentere for funktionelle fødevarer. En holdning, der i de fleste gymnasier er modstand overfor. For den gruppe, der får den rolle, er det op ad bakke hele vejen. Så de skal have nogle gode tekster, og de skal kunne se, at det her bliver faktisk ret sjovt, selvom alle er imod os fra starten", siger Lars Vilhelm.

1. www.konfrontation.nu Her findes selve spillet med kildematerialer, opgaveformuleringer, skabeloner m.m. I lærerdelen findes en vejledning til undervisningen samt en meget overskuelig oversigt over det samlede undervisningsforløb.
2. http://www.dpu.dk/site.asp?p=8627: Center for læringsspil, hvor man kan læse om andre projekter og finde publikationer om emnet læringsspil generelt.
   

Nedenstående appendiks ligger som materiale i lærervejledningen til Konfrontation. Det viser trin-for-trin, hvordan et forløb kan være, og hvor lang tid, man skal afsætte til det.