Podcast - et nyt bærbart undervisningsmedie

De unge har for længst taget mp3-afspillerne til sig. De kan tage deres yndlingsmusik med sig overalt. I 80´erne var det Walkman´en - i dag er det iPod´en, der er de unges foretrukne musikafspiller. Eller mobiltelefonen, laptop´en - utallige andre gadgets kan afspille mp3. Men mp3 er mere end musik - det er også lyd, tale og billeder. Kaldet podcast [1]. Radio kan der nu også lyttes til i høretelefonerne på cykelturen, og nu kan vi alle blive podcast-studieværter, der selv bestemmer målgruppe, indhold og tid. Målgruppen kan være klassen, skolen, forældrene, foreningsmedlemmerne eller… Verden.

Det er kun et spørgsmål om tid, før podcast er integreret som et moderne pædagogisk redskab i undervisningen. I mange lande har undervisere fået øje på, at elever og studerende tager dette nye medie til sig, om det er som lærerens udvidede katederundervisning, rapportering tilbage til læreren eller som samarbejdsredskab i gruppearbejde - mulighederne er mange - og både lærere og elever lærer noget nyt.

Få skoler i Danmark har indtil nu taget podcasting ind i undervisningen, men med den integration af it og innovation, som i disse år finder sted i undervisningen, er det et medie, som falder naturligt ind.

Podcasting kan nemlig både være en forlængelse af lærerens mundtlige undervisning lige ind i elevernes ører og en understøttelse af elevernes mundtlige fremstilling af stoffet.

Podcast fremmer individualiteten og dialogen - også i et meget skriftligt domineret samfund - og læringsmiljø.

Hvor kommunikationen mellem lærer og elev i dag er baseret på skrift i form af opgavebesvarelser og måske i mindre grad af mundtlig fremlæggelse af skriftlige besvarelser, så understøtter podcast den mundtlige præsentation, hvor også den personlige, individuelle og mere selvstændige fremstilling af stoffet er i højsædet.

Undervisere på især udenlandske uddannelsesinstitutioner har været hurtige til at tage podcasting til sig og har introduceret begrebet "course-casting", hvor underviseren gør sine forelæsninger, tavleundervisning eller opgaveformuleringer tilgængelige for eleverne asynkront, altså i form af en lyd- eller videofil, som eleverne kan hente efterfølgende og se igen.

Danske eksempler på coursecasting er endnu svære at finde, men amerikanske og britiske skoler holder sig ikke tilbage fra at supplere realtids-undervisning med asynkron undervisning i alle typer fag, lige fra sprog til teknik- og naturfag, og teknologien gør det muligt at tilføje metadata i form af tekster, links m.m. enten i selve podcasten eller på hjemmesiden, webloggen eller PowerPoint.

I udlandet har flere universiteter ligefrem udstyret de studerende med iPods, så de kan tage undervisningen med sig i fitnesscenteret, i bussen eller med i seng, så fravær fra timerne ikke betyder fravær fra undervisningen.

Erfaringer fra Duke University i USA viser, at de studerende får bedre mulighed for fordybelse, når de kan høre lærerens forelæsninger igen - og igen. Mange fremhæver, at deres notater bliver bedre, når de kan "spole tilbage i teksten".

På Ørestad Gymnasium course-caster vicerektor Thomas Jørgensen i matematik ved at podcaste sine tavlepræsentationer på det elektroniske whiteboard.

Billedtekst: Thomas Jørgensens videopodcast

Thomas Jørgensen benytter sig af videopodcast for at få den visuelle fremstilling med. Men som historielærer er han godt tilfreds med også at kunne bruge podcast som lydbaseret fortællemedie.

- Historien er overlevering, og helt tilbage i tiden havde man kun den mundtlige overlevering. Den er nærmest forsvundet med skriftsproget. Med podcast har lærerne fået den mundtlige fortælleevne i fokus igen, og eleverne har med deres computere og mp3-afspillere bedre mulighed for at lytte og fordybe sig, siger Thomas Jørgensen.

Uddannelsesinstitutionerne får noget igen, når de ikke blot bruger podcast som course-casting.  Ved at lade eleverne svare tilbage og selv producere podcasts bliver mediet i højere grad et pædagogisk redskab, som giver mening i et mere og mere skrift-fokuseret samfund.

- Dermed understøtter vi det individuelle, det reflektoriske og det mundtlige, som vi til stadighed frygter vil smuldre i forhold til det skriftlige, siger Thomas Jørgensen, som tilføjer, at elevernes brug af podcasting har givet nogle elever bedre mundtlige karakterer.

Sproglærerne er særligt begejstrede for podcasting, som giver eleverne mulighed for selv at høre, hvor store fremskridt de gør i løbet af et skoleår.

Ørestad Gymnasium udbygger sin værktøjskasse med nye computere og iPods til de lærere, som vil bruge mediet i undervisningen.

Så langt, som man er gået på eksempelvis Duke University i USA, er der dog ikke tale om. Her får alle nye studerende udleveret deres egen personlige iPod. 
Men de 15 lærere på Ørestad Gymnasium, som har påtaget sig at bruge podcasting i undervisningen, får nye redskaber i form af iPods, og nye computere med det nødvendige software, fortæller Thomas Jørgensen, som indrømmer, at det kræver, at teknologien fungerer optimalt, og at lærerne ikke er bange for at eksperimentere med dette nye medie.

"Hvis eleverne ikke vil komme til undervisningen, så må undervisningen komme til dem". Ud fra dette lettere omskrevne citat vælger mange uddannelsesinstitutioner at inddrage podcast i undervisningen i erkendelse af, at unge har mp3-afspillere lige ved hånden og derfor er modtagelige og motiverede modtagere - og afsendere.

Mulighederne for kreativitet og interaktivitet er mange - både for modtager og afsender:

• Eks. undervisningsmateriale: Ex. sange/musik, historiske taler, bøger, sprogguides, foredrag, andre podcasts m.m.
• Optagelser fra klasseundervisningen, klassediskussioner, præsentationer, osv.
• Optagelser i marken - interviews, lyde, reportager
• Opgaveformulering - læreren forklarer opgaven og henviser til materialet
• Opgavebesvarelse - eleverne svarer på opgaverne mundtligt

For podcast gælder der de samme åbenlyse fordele, som vi kender fra eks. computere og hjemmesider i undervisningen. Ulemperne er også velkendte, da der er tale om ny og for mange for avanceret teknologi.

Fordele:

• Bekvemmelighed - både for elever og lærere
• Fleksibilitet
• Effektivt - hurtigt og nemt at optage, publicere, downloade og lytte
• Engagerende
• Selvstændigt
• Individuelt

Ulemper:

• Kræver serverkapacitet og bredbånd
• Kræver udstyr at sørge for god lydkvalitet
• Kræver styr på funktionaliteterne - både software og hardware
• Elever, som ikke selv har computer, skal have stillet en til rådighed på skolen

Podcast er, siden det opstod i 2004, blevet et globalt medie i lighed med weblogs.

Den teknologi, der bruges til at distribuere podcasts, er den samme, som bruges i weblogs, og de første podcastere var bloggere, som også ville sende lyd- og videofiler ud til deres læsere [2].

MTV-studieværten Adam Curry og bloggeren Dave Winer udviklede en metode og et program, iPodder, så ejere af en iPod kunne få ikke bare musik men en slags radioudsendelser overført, så snart de blev produceret. Derefter begyndte Adam Curry og andre podcastere at producere til det nye medie. I dag er der flere podcastshows end radiostationer, og, trods navnet, er det ikke kun iPod-ejere, som kan bruge mediet.

Lytteren abonnerer på en podcast ved at tage det "feed", som er en adresse til den bestemte podcast, og så placere det i en såkaldt podcatcher, et særligt program, som henter de nyeste episoder.

Det mest brugte program er Apples iTunes, som primært er en online musikbutik. Juicereceiver, tidligere iPodder, er et andet program, som kan hente podcasts. For de mange, som endnu ikke er fortrolige med feeds eller podcatchere, er der udviklet en dansk tjeneste, "Podcastsender", som kan levere en mail, når der er en ny episode i en podcast. Mail er de fleste fortrolige med, og derfor kan denne tjeneste være en måde at begynde på.

Podcast har mange ligheder med radio og tv - mange af de podcasts, som kan hentes på nettet, har allerede været sendt i massemedierne. Men podcasts er også udsendelser produceret udelukkende til dette medie.

Podcasts kan hentes og afspilles uafhængigt af tid (time-shift) og sted. Mediets popularitet skyldes først og fremmest, at vi som medieforbrugere i højere grad ønsker at kunne bestemme, hvad vi vil se og høre, hvornår og hvordan. Det ønske har store medieudbydere som DR og TV2 efterkommet ved at lægge mange af deres udsendelser ud som podcasts. Det gælder foreløbig kun for udsendelser uden musik, på grund af rettighedsspørgsmål.

Podcast er, ligesom weblogs, blevet et medie, som vi alle kan få adgang til, da der kan produceres og distribueres uafhængigt af sendemaster, radiostationer, lytter- og seertal og public service-hensyn. Langt det største udbud findes på engelsk, men på den danske podcast-portal podhead.dk findes en fortegnelse over danske podcasts.

En søgning på Google, i Apples iTunes eller en af de store udenlandske podcastportaler som Podcastalley.com viser, at mangfoldigheden er stor.

Der er størst publikum til:

Bøger
Teknologi
Underholdning
Nyheder
Politik
Religion
Musik
Sport
Sex
m.m.

Da det kun kræver en computer, en (indbygget) mikrofon og noget gratis software at begynde at podcaste, er der podcasts, som, i lighed med weblogs, kun er tiltænkt en begrænset målgruppe. Men som alligevel, hvis de er på engelsk, globalt set kan nå et stort publikum med samme interesser. "Den globale landsby" er et begreb, som for alvor får mening, når det gælder podcast.

Der podcastes f.eks om strikning, science-fiction, barnløshed, madopskrifter, naturkatastrofer, atomkraft, nabostridigheder, familieforøgelser - ja, listen er lang, og en testsøgning på Google vil, hvis den ikke giver resultat i dag, måske komme op med en podcast i næste uge. For to år siden gav en søgning på ordet podcast ingen hits, i dag er der flere hundrede millioner hits.

Egentlig er podcasting en distributionsform - en smart måde, vi kan abonnere og udsende lyd- og videofiler på, så vi når direkte ud til vores målgrupper. Men podcast er også som medie fremmende for dialog, valgfrihed, tilgængelighed, individualitet og niche-kommunikation. Intet er for stort, intet er for småt. Sådan er fremtidens medier.

Noter

1. En podcast er en udsendelse, lyd eller video, som er uploadet til nettet. Men podcast er lidt smartere end dét. I kraft af en særlig rss-kode kan udsendelserne abonneres på, som regel gratis, og nye afsnit overføres automatisk til ens computer. Derefter kan udsendelserne overføres til en bærbar afspiller.
   Podcasting, som er produktion af podcasts, er en sammenskrivning af iPod og broadcasting. Det kan også stå for Portable-On-D emand-casting
2. En blogger er en person, der skriver til og redigerer en weblog ved hjælp af et værktøj som f.eks. Blogger, Smartlog eller Wordpress. En weblog er en hjemmeside, som opdateres med nye indlæg. De nyeste indlæg publiceres øverst på bloggen, og læserne kan abonnere på webloggen ved hjælp af rss-feeds.

Links

3. Karin Høghs podcast www.podjournalen.dk
4. Karin Høghs artikel på Kommunikationsforum "Podcasting lige i øret"
   http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12362
5. Samling af podcasts på udenlandske skoler fordelt på alderstrin
   http://recap.ltd.uk/podcasting/schools/schoolpodcasts.php
6. Thomas Jørgensens eksempler på podcasting (coursecasting)i matematikundervisningen på Ørestad Gymnasium (Quicktime)
   http://web.mac.com/tweb2/iWeb/tweb2/21BD2CD6-C6CD-4517-8B5C-8DC457200388/13E1590F-264F-438B-A134-5488F8881984.html
7. Efterskolen Rantzausminde bruger podcast og iPod til mange ting
   http://web.mac.com/jsteensig2/iWeb/sted/Podcast/Podcast.html
8. Sådan overfører man en PowerPoint til iPod (via Mac)
   http://web.mac.com/jsteensig2/iWeb/sted/Podcast%202/2F9864FA-8926-4712-8302-E691872E674E.html
9. Evaluering af Duke Universitys første år med udlevering af iPods til studerende
   http://cit.duke.edu/pdf/ipod_initiative_04_05.pdf

Hvordan kommer jeg i gang med at lytte til podcasts?

10. Få en e-mail, når der er en ny episode af en podcast www.podcastsender.dk

Hvordan kommer jeg i gang med at podcaste?

11. Apple har programmet Garageband (kun for Mac-brugere) som gør det nemt at producere podcasts
    http://www.apple.com/dk/ilife/garageband/
12. Britt Malkas danske bog om Powerpodcast
    http://www.powerpodcast.info/