Weblogs

Blog-teknologien favoriserer den personlige vinkel uden censur. Nogle blogs er brede, andre er smalle - men der er først og fremmest den personlige vinkel til forskel, og den kommunikative kontinuitet i subjektiviteten, der adskiller dem fra andre kommunikationsformer som f.eks. debatfora.

Blogs er karakteriseret ved at handle om alt fra fluefiskeri og strikning til forhjulstræk eller telefondesign.  De fleste vil nok indvende, at der både findes personlige blogs - en slags dagbøger med tilkoblet diskussion, vidensblogs - afgrænsede emner inden for især computerteknologi og cooperate blogs som f.eks. Arlas blog, Arkens blog og medieblogs. På trods af mange faglige forskelle skal jeg blot understrege den fundamentale forskel mellem to blog-typer - den personificerede blog og den ikke-personificerede blog.

I den personificerede blog er alle indlæg skrevet af en eller to personer, og ofte optræder der et billede af skribenten.

I den personificerede blog er det skribenten, som styrer bloggen. Genren kan være en cooperate blog, en personlig blog eller en vidensblog. En vidensblog er f.eks. Jacob Bøtters blog om forskellige internetteknologier. En personlig blog er f.eks. Sille - ikke helt som de andre, hvor Sille - i en slags dagbogsform - fortæller om sin hverdag, sine dates, sin søster osv. På bloggen er et billede af Sille, og alle hendes indlæg udgør de oplysninger, vi som modtagere har til at finde ud af personen Sille. Silles blog er en af de mest læste.

I den mere eller mindre anonyme blog - typisk en firmablog - er personen, der skriver indlæg og kommenterer kommentarer, anonym, eller blot repræsenteret med et navn i sin besvarelse - et navn, som man typisk ikke forbinder til den kontinuitet, man som modtager leder efter i bloggens indlæg.

Eksempler på denne type blogs er Googles blog eller Nokias S60-blog. I disse er der godt nok sat navn på indlæggene, men der er mange forskellige personer, der kommer med indlæg på bloggene, og der er derfor ikke én person, der står for kontinuiteten på bloggen.

Den personligt styrede blog har langt højere grad af troværdighed og autenticitet end den anonyme, og det er disse to nøglebegreber, der går igen, når man interviewer blog-brugere.

Det er den almindelige holdning blandt de bloggere, jeg har talt med, at det personlige udtryk skaber troværdighed og gennemsigtighed.  Det personlige indlæg på bloggen udtrykker så at sige blog-udbyderens egen mening og synsvinkel.
Traditionelle websites har en tendens til, især for de store firmaers vedkommende, at skjule sig bag en anonym facade uden mulighed for at se, hvem der er hvem - eller hvem man kan komme i kontakt med. Det kan være de store forsikringsselskaber, banker og andre firmaer, der ikke fortæller om, hvem der er deres medarbejdere, og hvordan man kommer i kontakt med dem. Oftest er der bare en mailboks, man kan skrive til, og som hovedregel kan der godt gå noget tid, inden der svares tilbage. Så er den gammeldags fastnettelefon faktisk mere personlig….

Den personlige blog har den store fordel, at personen bag bloggen står inde for det, der er skrevet, og alle, der har lyst til at kommentere - lige fra almindeligt rygklapperi til længere analyser og kritiske kommentarer - kan gøre det.

Den personlige blog kan derfor også bruges til at afprøve og få feedback på aspekter af afsenderens personlighed, samtidig med at vedkommende beskytter sig selv lidt gennem et alias. En del af de kvindelige dagbogs-blogs er tydelige afprøvninger af aspekter af den enkeltes personlighed, som man søger bekræftet af ligesindede. Nogle af de kvindelige blogudbydere bruger alias.

Den anonyme - eller flerpersonlige weblog - har ikke samme gennemsigtighed som den personlige blog. Til gengæld lægger den mere op til faglig diskussion, hvor de bedste og dygtigste skriver indlæg, og forbrugere kommenterer indlæggene.

Bilproducenten GM havde svære overvejelser, om man skulle bruge forhjulstræk eller baghjulstræk til en ny bil, og lagde emnet op til diskussion på virksomhedens blog og fik en masse besvarelser, der klart favoriserede den ene løsning. I stedet for at man skulle betale et markedsføringsbureau for en dyr markedsundersøgelse, fungerede bloggen som den hurtigste og pålideligste form for forbrugerundersøgelse. Den er samtidig en direkte dialog mellem producent og konsument.

Webloggens store succes kan skyldes, at den almindelige bruger af internettet ikke længere er henvist til utilgængelige sites, men kan kommunikere lige præcis det, brugeren vil.

Kan man da ikke kommunikere, hvad man har lyst til på et chatforum? Jo da, men som regel lukker forummet ned, når deltagerne logger ud, mens alt bliver stående på en blog - og forummet er meget bredere, så brugere kan møde brugere inden for en meget bred emne-ramme. 

På bloggen kan selv de mest snævre interesser finde gehør, fordi bloggen i kraft af sine mange links (eller blogroll, se mere om dette i Abelone Glahns artikel [1]) ind og ud af bloggen, er nem at finde med de gældende søgemaskiner i dag. Derfor indbyder bloggen til en mere jævnbyrdig dialog, end man kan finde på andre internetplatforme.

Det har mange amerikanske og franske firmaer fundet ud af, og derfor indbyder de deres brugere til dialog, og brugerne deltager gerne, som man kan se det på GMs og Nokias blog. Herhjemme har bl.a. Arla fået god respons fra sine brugere, og der er både ris og ros. Virksomhederne åbner sig på denne måde langt mere over for forbrugerne, og styrker samtidig deres kommunikative image; man tager gerne imod kritik, og lader andre forbrugere læse den. Dette er en tendens i virksomhedskommunikation, der går helt imod den traditionelle tilstræbt homogene oppe-fra-og-ned-kommunikation, især som den tænkes inden for moderne managementfilosofi (bl.a. begrebet "branding").

Selvom bloggen til stadighed er styret af en enkelt person eller en gruppe af personer (i et firma), så kan bloggen først og fremmest skabe mikronetværk af ligesindede.

Hvor det før i tiden var umuligt at stable et netværk på benene omkring et sekterisk gøremål - f.eks. fluebinding for lystfiskere - ja, så kan man i dag lave en blog, som ligesindede hurtigt kan blogge og skrive kommentarer i. Det gjorde Ole Marius med sin norske fiskeblog, og det gør mange strikkeentusiaster herhjemme, hvor der er rigtig mange strikke-blogs, hvor alskens hjemmestrik udstilles og kommenteres. Der er ikke nødvendigvis mere end 10-20 strikkende, der kigger ind på den enkelte blog en gang imellem.

Den slags små-netværk kunne man ikke holde i live før bloggens tid. Da krævede det en publikation - et tidsskrift - for at finde netværkets medlemmer landet over. Med bloggen er der ingen publikations- og distributionsudgifter. Bloggen er gratis, teknologien helt fri, og har man et internetabonnement, kan man lave en blog på et par minutter. Det er alternativ kommunikation i forhold til de medieinstitutioner, der i kraft af organisation og økonomi har styret den danske offentlighed i mange år, og dermed sat den "store dagsorden" i medierne.

I bloggens verden er det bloggens ophavsmand, der sætter dagsordenen, idet han eller hun jo poster indlæggene og lader andre kommentere. Det er næppe kommentarerne, der sætter dagsordenen, så hvor demokratisk er egentlig bloggens kommunikation?

Hvis man som kommentator ikke kan ændre en blogs emne, dagsorden, eller synsvinkel, kan man jo bare lave sin egen blog, og selv dels starte det emne, man vil tale med andre om, dels kommentere andre blogs. Og så er blogosfæren skabt som en ægte peer-to-peer-kommunikation, hvor alle har samme formulerings-ret til at udtrykke sig, modsat den klassiske debat i aviser, hvor redaktionen bestemmer, hvem der kommer til orde, eller i debatfora, hvor moderatorer kan styre og censurere diskussionen.

Der er faktisk en vis etik blandt bloggere, som bl.a. sørger for at skamme de urimelige og de platte kritikere ud.

For virksomheder kan det være et rædselsscenarium, at kritik vælter ind over firmaet i bloggens kommentarer. Men ifølge Dr. Georg Kolb (blogkonference 17.3.2006) behøver man slet ikke at være nervøs. Giver firmaet god feedback, og leverer de den gode service, de har ry for, sker det ikke, og urimelig kritik har en tendens til at blive mødt med de andre bloggeres fordømmelse.

Et andet aspekt er, at en virksomhedsmedarbejder, som har sin egen blog, kan lade kritik af sin virksomhed komme til udtryk på sin egen blog. Nogle ville herhjemme kalde den slags for illoyal adfærd, men f.eks. Microsoft, der har ansat Robert Scoble, lader ham på sin blog Scobleizer - en af de mest læste blogs i verden - komme med kritik af Microsoftprodukter. Samtidig udvikler Robert Scoble Microsofts video på websiden Channel 9. Brugen af kritik på en blog og arbejdet på websitet Channell 9 er en helt ny form for virksomhedskommunikation, hvor kritik tillades - samtidig med, at det officielle website for firmaet stadigvæk er bygget op over firmaets brand.

Blogs har også - især i USA, Frankrig og Polen - men ekstremt lidt herhjemme - mindsket afstanden mellem forbrugere og firmaer.

Med bloggen har vi først og fremmest fået isoleret en tydelig funktionalitet - diskussionen mellem ligesindede, der samtidig lagres og kan hives frem og vises frem for andre.
Det er et stort skridt frem i kommunikationen på internettet.
 
Firmablogs bruges ofte til at spørge forbrugerne om dette eller hint produkt, og de mange tilkendegivelser (på hhv. Arlas blog, Nokias og GMs blog) i kommentarerne, som alle kan læse, giver en langt mere åben og troværdig kommunikation mellem forbrugere og virksomheder.

I kraft af link-teknologien finder søgemaskinerne nemt de forskellige blogs og lægger dem øverst i søgeresultatet.

Deltagerne på blogs kan finde deres netværk meget hurtigt og nemt komme i kontakt med hinanden. Den gennemsigtige kommunikation fjerner en række af de barrierer, der tidligere har været en beskyttelse af f.eks. et firma over for krakilske forbrugere, men som også har holdt almindelige forbrugere på lang kommunikativ afstand af firmaet.

1. Forskellige typer af blogs og den fundamentale teknologi bag bloggen kan man læse om i Abelone Glahns udmærkede artikel: "Weblogs - velkommen til blogosfæren": http://design.emu.dk/artik/05/48-weblog.html

Blogs

2. Jacob Bøtters blog om forskellige internetteknologier: http://jake.smartlog.dk/
3. Sille - ikke helt som de andre: http://www.tidenskvinder.dk/default.aspx?action=viewarea&GroupID=511&Size=8&cache=0
4. Trine-Marias blog: http://www.hovedetpaabloggen.dk/
5. Googles blog: http://googleblog.blogspot.com/
6. Nokias S60-blog: http://blogs.s60.com/seeintos60/
7. Bilproducenten GMs blog vedr. forhjulstræk eller baghjulstræk: http://fastlane.gmblogs.com/archives/2005/04/the_sun_keeps_c_1.html
8. Arla's blog: http://www.arla.dk/weblogs/omtanker
9. Ole Marius norske fiskeblog http://fluefiske.net/blog/index.php?op=Default&postCategoryId=2&blogId=1
10. Robert Scoble, ansat i virksomheden Microsoft: http://scoble.weblogs.com/
11. Om Robert Scobles udvikling af Microsofts video på websiden Channel 9: http://channel9.msdn.com/