Interaktive tavler forbedrer kvaliteten af undervisningen

Vi har for nylig taget en afgørende beslutning, om at Vestergårdsskolen skulle udstyres med SMARTboards til fordel for konventionelt inventar. Det var nu eller aldrig. Jeg turde ikke placere grønne tavler ved siden af de interaktive. Det ville for øvrigt blive for dyrt, og den ønskede effekt ville udeblive her og nu.

Som pædagogisk leder oplever jeg, at der med SMARTboards og den tilknyttede software, som kan hentes gratis over nettet, skabes fremragende muligheder for at styrke læreprocesserne hos både elever og lærere. Softwarens Notebook arbejder uhindret sammen med andre applikationer fx Word, Excel, PowerPoint mv. Og man skal ikke være i besiddelse af en masse it-viden for at sammenbringe netbaserede informationer og øvrige applikationer.

Kombinationen af SMARTboards, Notebook og fx Officepakken gør undervisningen vedkommende og up-to-date. Fremlæggelser af opgaver i forskellige fag indeholder naturligt links og attachments (vedhæftede filer), som understøtter indholdet.

Effekten af en bred palette af teknologiske hjælpemidler er, at vi altid er i besiddelse af relevante og opdaterede data. Inddragelse af skolens omverden bliver således relevant og interesseskabende.

I forbindelse med Vestergårdsskolens deltagelse i et  udviklingsprojekt under Alexandra Instituttet, Århus Universitet har vi bl.a. suppleret vores anvendelse af informations- og undervisningsmidler med inddragelse af både mobiltelefon og såkaldte e-bags, eller tags, så undervisningen udelukkende er it- og digitalt baseret.

Notebooken muliggør, at præsentation af projekter og opgaver forbedres kvalitativt både visuelt og indholdsmæssigt. Elevernes kreative evner og gennemtænkte præsentationsarbejder, fx hvordan man får tilstrækkeligt stof til at underbygge sit indlæg, indgår væsentlig bedre end på de traditionelle plancher, der over tid har været hængt op i klasseværelserne.

Eleverne kan via den direkte netopkobling - hos os er den trådløs - hente og dele opgaver, rapporter og projekter til fælles brug.

Eleverne kan enten i grupper - eller sammen med fx læreren - bearbejde, gennemgå og forbedre stoffet for dernæst at gemme/sende de bearbejdede ting direkte til egen eller udvalgte mapper. Det er også muligt at være online med omverdenen.

Forældre kan fx modtage opgaver hjemme, og med den avancerede udgave af SMARTboard er det muligt at have fælles arbejdsflade uafhængig af distance.
SMARTboard giver desuden i denne udgave mulighed for fx at skrive til, ændre, overstrege, kommentere mv. direkte på fladen i to forskellige lokaler, dvs. ændringerne sker samtidig på begge computere, så begge personer har fået gemt det "nye" dokument, regneark, eller hvad der arbejdes med.

Elevernes digitaliserede arbejder kan i langt højere grad end tidligere evalueres og dermed tilgodese skolens forpligtelse til at underrette hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen.

Portfolio eller logbogsbrug bliver lettere at håndtere og skaber et hurtigere overblik for involverede parter, og via fx SkoleKom har elever og lærere konferencer, hvor opgaver, informationer og spørgsmål er tilgængelige for alle. Det betyder, at lærerne hurtigt er i stand til at opfange signaler fra elever om særligt svære eller uklare problemstillinger. Derved kan lærerne sætte hurtigere og mere præcist ind i forhold til at finde de ømme punkter.

Tabte tavler eksisterer ikke længere. Ingen "mister" længere en tavle. Enten har læreren gemt "tavlen" i den enkeltes mappe, eller ladet den stå som en af Notebooks mange sider fra den konkrete undervisningssituation.

Eleven kan "bladre tilbage" til den forrige "tavle", måske suppleret med egne "håndskrevne" kommentarer - fra sidste time, fra i går eller fra sidste år, hvor det ønskede emne sidst blev gennemgået. Resultatet er, at tavlen nu ikke længere bare er lærerens.

Det faktum, at eleverne har overtaget og erobret tavlen har frigjort rigtig megen tid til lærerens arbejde med de "svagere elever". Læreren behøver ikke længere at bruge undervisningstid på at tegne på tavlen. Det er allerede gjort i softwaren, hvor man tilmed lynhurtigt kan "klone" figurer eller sætninger, hvis behovet opstår.

Lærerens store arbejde ligger i de didaktiske sfærer - enten alene eller sammen med kolleger omkring SMARTboardene.

Der er i forberedelsen af undervisningen sket en ændring, der kommer igen med renters rente, idet læreren kun én gang skal lave grundforberedelsen. Ændringer kan løbende tilføjes, enten ved links, billeder hentet direkte fra nettet eller gennem kommentarer fra elever eller kolleger.

Min erfaring er, at effektiviteten i undervisningen stiger, idet der spares megen tid på tavleskrivearbejde, og at diskussion, ændringer, synspunkter, tilbagemeldinger, udskrifter og videndeling sker øjeblikkeligt. Debatten er i nu'et, er aktuel og vedkommende. Derved forøges indlæringen.

Evalueringerne viser, at undervisningen er blevet mere spændende og mere tidssvarende. Der er færre forstyrrelser i timerne, og færre elever er passive.

Elevernes arbejde og samarbejde omkring de interaktive tavler har haft vores opmærksomhed. Vi har iagttaget mulige ændringer i elevernes arbejdsvaner og interesser.

En interessant iagttagelse er, at eleverne faktisk føler sig mindre overvågede, på trods af, at alt foregår i det åbne rum. Samarbejdet eleverne imellem er nu reelt.

I de projektorienterede arbejder er opgaverne godt nok stadig delt op, men den enkelte elevs bidrag kommer i fokus og op i stor størrelse, så de andre i gruppen kan se og kommentere på det.

Alle får gennem selve præsentationsformen indsigt og viden i et fælles projekt. Ingen har glemt deres bidrag i skuffen derhjemme eller fået det krøllet sammen og smidt væk.

En vigtig gevinst er også, at elever, der sædvanligvis har været at betragte som uengagerede eller dovne, lige pludselig popper op og bliver gruppeledere. Det er ikke muligt længere at døse hen eller sidde på bageste række i edb-lokalet.

Samarbejde og klassesammenhold styrkes naturligt, når arbejdet for alle er relevant, interessant og lærende. Ansvarligheden stiger markant.

Med de interaktive tavler er integrationen af it i alle fag og i alle sammenhænge meget nærmere målet end tidligere.

Adgangen til computeranvendelse og netadgang er lige for hånden. Derved øges anvendelsesgraden markant. Man kan faktisk ikke "undslå sig". Vores erfaring er, at lærernes brug af it er gået fra sjælden til altid. Med andre ord: stort set al undervisning foregår med anvendelse af it.

Fordelene ved interaktive tavler i alle undervisningslokaler, helst suppleret med nogle placeret i grupperum, pædagogisk servicecenter (bibliotek) og på gangarealer til gruppearbejder, er indlysende. Behovene og presset på skolens ofte ene "computerlokale" forsvinder stort set helt.

Økonomi

De økonomiske fordele kan ses som investering eller som en cost benefit-undersøgelse.

I forbindelse med etablering af interaktive tavler i skolerne indgår der selvfølgelig overvejelser af økonomisk karakter. 

Et fuldt udstyret klasseværelse kræver et SMARTboard, et sæt højtalere, en hurtig computer, en printer, en projektor og en scanner. Samlet koster det ca. 35.000 kr. eller svarende til nyindretning af et klasseværelse af konventionel karakter.

Alle papirer ligger allerede i softwaren og kan hentes frem efter behov. Der er dermed intet spild. For øvrigt er der for lærerne en gevaldig tidsmæssig, fysisk besparelse og lettelse med de nye lokaler. Det meste papir er altid inden for rækkevidde. Der skal ikke kopieres. Der skal ikke sørges for booking af edb-lokale, der skal ikke laves transparenter og ikke hentes og bringes fjernsyn, video og cd-afspillere. Det sparer mange skridt, mange kræfter og giver tid til mere undervisning.

Jeg så gerne, at Folketinget ved næste tildeling blev så fremsynede, at det i stedet blev målet at udstyre alle undervisningslokaler med et SMARTboard med tilhørende computer osv., og for resten af puljen at tildele klasserne 8-10 bærbare computere. Det ville være den optimale løsning.

I forbindelse med, at Folketingets udmelding om indkøb af en computer til hver elev på 3. klassetrin er tænkt som en voldsom opgradering af elevernes fortrolighed med anvendelse af it i undervisningen, må jeg desværre sige, at udviklingen har overhalet forligsaftalen med flere alen. Det, at hver elev sidder bag sin egen lille skærm, giver ingenlunde den ønskede virkning, samtidig med, at det ødelægger enhver chance for gensidig læring og samarbejde.

Det begyndte med Commodore 64

Maskinskrivning blev i folkeskolen afløst af det moderne ETB dengang, hvor Commodore 64 gav anledning til småprogrammering i fx Comal 80 osv.: Edb-alderen holdt sit indtog.

Skolerne indrettede sig med edb-lokaler, hvor hardcore-lærerne kunne tage deres elever hen for at sætte dem ind i den nye teknologi. Edb-maskinerne var forbeholdt de få (lærere). Da omverdensbehovet gjorde det nødvendigt, blev det opgaven for skolerne at få lærerne på edb-kurser, hvor man meget forsigtigt kaldte første kursusdel: tænd-sluk-kursus.

Edb-lokalet, eller - hvis man var godt kørende; Edb-lokalerne(2), blev efterhånden booket helt op, og den enkelte lærer var i sin undervisning afhængig af, om lokalet var ledigt, så man kunne "integrere" it i undervisningen. It i alle fag, var og er stadig mange steder et relativt stort problem, i første omgang for lærerne, men også for skoleledelserne, der skal sørge for integrationen af it.

Mødet med de interaktive tavler har for mig været det første skridt i retning af at finde "the missing link" i svaret på spørgsmålet til mig som skoleleder:" Hvordan integreres it i undervisningen i alle fag på din skole?"

Erfaringerne fra den første tid er, at lærerne og ikke mindst eleverne, har taget SMARTboards til sig og kan se det udviklingspotentiale, der ligger i de pædagogiske læreprocesser. Ud over den lettelse, det samtidig er for lærerne i deres arbejde. Ekstragevinsten er, at ingen medier, politikere eller forældre længere kan sige, at lærerne og skolerne ikke er langt nok med integration af it i undervisningen. Mission completed.

1. Folkeskoleloven
   Danmarks Lærerforening, Til Skoleledelsen, nr. 001/2005, journalnr. 570, 19/1 2005
   samt bilag hertil: IKT i Folkeskolen
2. Softwaredistributørhjemmeside:
   http://www.smarttech.com/support/software/sb_win.asp
3. Hjemmeside for dansk distributør, med hjælp og ideer til undervisningen med interaktive tavler:
   www.smartskole.dk
4. Vestergaardsskolens hjemmesides særlige afsnit med anvendelse af interaktive tavler:
   http://www.vestergaardsskolen.dk/smart/smart.htm
5. Århus Kommunale Skolevæsens hjemmeside, hvor Vestergårdsskolens projekt er beskrevet:
   http://www.aaks.dk/aaks/aaksweb.nsf/all/6BKC7P?OpenDocument
6. Hjemmeside for ISIS-Katrinebjerg, hvor udviklingsprojektet er beskrevet:
   http://www.interactivespaces.net/index.php?sectionId=1
7. Hjemmeside for Smartboard Technologies i Canada, producent af tavlerne:
   www.smarttech.com
8. International hjemmeside for undervisere, med eksempler på undervisningsforløb med Smartboards: www.edcompass.com
9. Se klip fra bl.a. Tv2: http://www.dansk-data-display.dk/content.151.0.0
     www.dansk-data-display.dk
10. Hjemmesider med offentliggørelse af udviklingsprojektet mellem Institut, firmaer og skolerne:
    TV-omtale:
    http://www.dansk-data-display.dk/content.151.0.0
11. "Computeren som redskab i undervisningen - erfaringer fra de naturvidenskabelige fag i gymnasiet", artikel på Designværkstedet af Mette Andresen, Learning Lab Denmark, 2005:
    http://design.emu.dk/artik/05/05-redskab.html
12. "Multimediebaseret læring - på vej mod et nyt læringsparadigme?", artikel på Designværkstedet af Iben Larsen, 2004:
    http://design.emu.dk/artik/04/19-laering.html
13. "Tag mobilen med i undervisningen", artikel på Designværkstedet af Ole Iversen, Institut for Informations- og Medievidenskab, 2004:
    http://design.emu.dk/artik/04/02-mobilen.html