• Indhold

”Gratis” ting på nettet

Resumé

Af advokat Per Mejer, Advokaterne Amagertorv 11
20/11 2005

Når vi som forfattere, webdesignere eller formidlere i øvrigt arbejder med elektronisk formidling, byder internettet på en lang række kilder, hvor man kan hente værktøjer, små programmer, billeder, grafik, tekster, objekter og en mængde andre nyttige ting. Og med diverse it-magasiner følger der næsten altid en cd-rom med værktøjer og cliparts etc. Ting & sager, der ikke alene er fine & produktive, men som også umiddelbart fremstår som "gratis". Det er imidlertid vidt forskelligt set med juridiske briller, hvor "gratis" tingene egentlig er.

Indhold

Den mest gængse eneret er den traditionelle ophavsret
Ophavsmanden kan stille vilkår for ”gratis” ting
Eksempel – ”open source”-licenserede ting
Eksempel – ”Trial”-ting
Eksempel – Tilknyttede bannerannoncer og spyware etc.
Eksempel - Andre vilkår / licenser – CreativeCommons
Hvis du vil bruge ”gratis” ting fra nettet
Links

Artikler fra It-tema

Der kan være tilknyttet nogle licenser / bruger-"vilkår". Det kan betyde, at man kun må bruge internet-ting i bestemte sammenhænge uden betaling. F.eks. kun til privat, ikke-kommercielt brug, kun til undervisningsbrug eller kun gratis i en vis periode.

I andre tilfælde bliver man forpligtet til at tilmelde sig mailing-lister, acceptere diverse mere eller mindre skjult spyware og bannermarkedsføring.

Og i helt andre tilfælde kan anvendelsen af en lille "gratis" stump medføre, at det man producerer, skal tilgængeliggøres for alle & enhver gratis.

Der findes utallige varianter. Denne artikel skitserer nogle hovedgrupper og eksempler til overvejelse, når man bruger "gratis" ting fra internettet.

Om

Nyhedsbrev

Den mest gængse eneret er den traditionelle ophavsret

Langt de fleste ting & sager på internettet er omfattet af enerettigheder, f.eks. ophavsret. Det vil sige, at den person, der har skrevet teksten, produceret grafikken, programmeret programmet, taget fotografiet eller lavet funktionaliteten, er ophavsmanden til "værket".

Ophavsmanden har efter ophavsretsloven en eneret til offentlig fremførelse, visning, eksemplarfremstilling etc. af "værket".

Hvis materialet ikke direkte er omfattet af ophavsret, kan det været omfattet af fotografrettigheder, producentrettigheder, rettigheder for udøvende kunstnere, databaserettigheder mv. efter ophavsretsloven. Og yderligere kan der evt. være varemærkerettigheder, designrettigheder og andre immaterielle enerettigheder, der hindrer fri anvendelse af materialet.

Men den mest gængse eneret er den traditionelle ophavsret. Derfor koncentrer artiklen sig om ophavsretten og ophavsmandens vilkår for anvendelse.

Artikler af

Per Mejer
(11/07 2007)

Ophavsmanden kan stille vilkår for ”gratis” ting

Som hovedregel skal man have tilladelse fra rettighedsindehaveren, når man vil bruge andres værker i sine egne tekster og på egne web sites etc. Tilladelsen kræver ofte betaling.

Nogle rettighedsindehavere vælger imidlertid at stille tingene til rådighed uden vederlag, hvis man overholder andre vilkår, som rettighedsindehaveren har sat op.

Man kan så at sige indgå en aftale med rettighedsindehaveren ved f.eks. at klikke "OK" på en dialogboks om brugerrettigheder / brugerlicens / vilkårene, inden man får lov at installere det program, man har downloaded. Vilkårene skal være tydelige og tilgængelige for brugeren, men er de det - f.eks. ved en "license agreement"-boks med en OK-knap (nederst), hvor man har læst (eller i hvert fald tydeligt har kunnet læse) vilkårene, kan man være bundet af disse vilkår.

I andre tilfælde findes vilkårene optrykt på det web site, hvor man kan downloade programmerne, billederne, teksterne eller hvad man nu ønsker at anvende. Brugeren bliver måske præsenteret for vilkårene og skal klikke OK, inden materialet kan downloades. Eller der findes en klar og tydelig henvisning til vilkårene sammen med materialet på det pågældende site.

Dermed er rettighedsindehaveren bundet over for brugeren - for vedkommende stiller jo materialet til rådighed for brugeren. Men brugeren er tilsvarende også bundet over for rettighedsindehaveren ved at acceptere vilkårene og deres indhold.

Læg i den forbindelse særlig mærke til, at brugeren vil være bundet af vilkårene, hvilket betyder, at brugeren skal følge de retningslinjer, begrænsninger og andre bestemmelser, der er i vilkårene.

Indholdet af vilkårene kan være meget varierende; nogle typiske elementer er f.eks. en ansvarsfraskrivelse, en begrænsning i kopieringsret, måske en klausul om kun at måtte bruge det til privat, ikke-kommerciellt formål etc.

Men vilkårene kan også indeholde pligter for brugerne, som ikke er så gennemskuelige.

Brugeren har i eksemplet ret til videreudvikling

og samtidig

en pligt til i særlige situationer at følge nogle helt bestemte principper i sin videre anvendelse af tingene.

Hverken GPL-vilkårene eller andre vilkår er så sort/hvide, og der er ikke generelt noget at sige om, hvorvidt det er godt eller skidt med den ene frem for den anden type vilkår.
Min pointe er blot - at brugeren bør (læs skal) gøre sig bekendt med vilkårenes indhold.

Eksempel – ”open source”-licenserede ting

Begrebet "open source" sidestilles ofte med "gratis" og uden vilkår for anvendelse. Det er imidlertid en fejlslutning. "Open source"-begrebet er ikke et juridisk begreb, der er præcist defineret. Det er alene et udtryk for, at kildekoden til et program er offentligt tilgængelig i en eller anden form.

Der kan sagtens være knyttet vilkår for brugerne til open source-programmer om begrænsninger i anvendelse, om betaling eller om andre pligter for brugerne, og der findes en stor mængde forskellige licenser (vilkår) til open source-programmer.

Der er imidlertid en række open source-programmer, der er gratis for brugerne.

Der udgives tekstbehandlings- og office-pakker, som er gratis - se f.eks. OpenOffice projektet.

I det fællesnordiske projekt "Nordicos.org" kan man se beskrivelser, henvisninger, kommentarer om og en lang række interessante links til open source-software.

Blot som et eksempel har jeg bl.a. derigennem fundet "printeren" PDF-Creator, der kan lave PDF-dokumenter. Ganske nyttigt værktøj, der kan anvendes gratis. Se nærmere herom under Links sidst i artiklen.

Web sitet Sourceforge.net er et andet eksempel bygget op på baggrund af open source-projekter.

En lang række af de nævnte programmer og værktøjer m.v. distribueres under "GPL"-vilkårene eller "LGPL"-vilkårene, der er to klassiske eksempler på open source licenser til såkaldt "fri software". Dvs. software, der er gratis for brugerne, uanset om det er til privat eller erhvervsmæssig brug. Licenserne omtales bl.a. på Nordicos.org, hvor man også kan se links videre til nogle klassiske open source-organisationers web sites.

MEN der findes også andre brugervilkår, hvor kildekoden er tilgængelig - dvs. "open source" - men hvor rettighedshaverne alligevel i vilkårene f.eks. betinger sig betaling, evt. efter en gratis prøveperiode eller lignende.

Man skal altså generelt være opmærksom på, at open source-software ikke nødvendigvis altid er gratis, blot fordi det er open source. I nogle tilfælde distribueres softwaren i flere varianter, hvoraf nogle er gratis, mens andre udgaver er betalingssoftware.

Udover software findes der billeddatabaser, tekstbaser og en lang række andre projekter på www, hvor man kan hente ting gratis - dvs. reelt gratis - enten til fri anvendelse eller til brug i undervisningssammenhæng, som studerende eller evt. med andre klausuler i brugervilkårene. Se f.eks. "OpenPhoto" sitet, hvor man kan finde billeder med forskellige brugsvilkår.

Eksempel – ”Trial”-ting

I andre sammenhænge vælger rettighedsindehaverne at stille software eller materiale til rådighed i en periode - typisk kaldet "trial period". Et ganske velkendt eksempel herpå er komprimeringsprogrammet "Winzip".

Man kan downloade Winzip fra sitet, og på download-billedet fremgår utvetydigt, at

- You may try the evaluation version of WinZip 9.0 SR-1 free of charge for a period of 21 days.
- After the 21-day evaluation period, a license fee is required for continued use.

De nærmere vilkår for anvendelse fremgår af de licensbetingelser, som man skal klikke "OK" til ved installationen af Winzip. Og hvis man vælger at anvende Winzip udover de 21 dage, er man juridisk forpligtet til at købe en licens. Uanset, at Winzip vistnok i øvrigt virker, også efter 21 dage.

Der findes også andre varianter af "trial"-ting, f.eks. kun anvendelse et vist antal gange, alene afspilning af 30 sek. lyd, reduceret funktionalitet etc.

Fælles for alle "trial"-tingene er imidlertid, at rettighedsindehaveren har stillet tingene til rådighed for brugerne på visse vilkår - en gratis tidsbegrænset eller på anden måde begrænset periode. Da det er accepteret af brugeren ved download og/eller installation / ibrugtagning af tingene, skal brugeren følge denne indgåede - og også for brugeren bindende - aftale.

Eksempel – Tilknyttede bannerannoncer og spyware etc.

Rettighedsindehaverne kan også stille andre betingelser for "fri anvendelse" af ting fra nettet. I nogle værktøjer skal man f.eks. acceptere banner-reklamer, der vises, når brugeren anvender programmet.

I andre - mere grelle - tilfælde kan anvendelsen være forbundet med samtidig kørsel af forskellige "spyware"-værktøjer, der f.eks. følger og afrapporterer brugerens anvendelse til udbyderen / producenten. Hvis det ikke direkte og utvetydigt fremgår af vilkårene for brugeren, er sådanne "spyware"-funktioner ikke juridisk i orden. Men ikke desto mindre forekommer de jævnligt og bliver mere og mere almindelige.

Vær opmærksom på, at "gratis" ting med spyware i kan være problematiske set ud fra et it-sikkerhedsmæssigt synspunkt.

Eksempel - Andre vilkår / licenser – CreativeCommons

Med internettets udbredelse er der også sket en positiv opblomstring og udvikling af forskellige licenstyper / vilkår for brug. Disse nye retninger forsøger at tage højde for elektronisk anvendelse og formidling, og ikke mindst de righoldige muligheder, der er via internet.

Et godt eksempel er CreativeCommons, der oprindeligt var et amerikansk projekt, men som nu har vundet udbredelse verden over.

Man forsøger hér at illustrere og tilbyde en bred vifte af ophavsretlige modeller for brugervilkår. Vilkår som kan anvendes og tager mere hensyn til kunstnere, forfattere og andre rettighedshaveres individuelle ønsker om licensaftaler.

Et enkelt eksempel (uddrag) fra en CreativeCommons' licens, der medfører, at værket bliver frit tilgængeligt & gratis anvendeligt - indgår i public domain:

The person or persons who have associated work with this document (the "Dedicator" or "Certifier") hereby …. dedicates whatever copyright the dedicators holds in the work of authorship identified below (the "Work") to the public domain. A certifier, moreover, dedicates any copyright interest he may have in the associated work, and for these purposes, is described as a "dedicator" below.
…
Dedicator recognizes that, once placed in the public domain, the Work may be freely reproduced, distributed, transmitted, used, modified, built upon, or otherwise exploited by anyone for any purpose, commercial or non-commercial, and in any way, including by methods that have not yet been invented or conceived.

Den fulde tekst er anvendt til visse af billederne i projektet OpenPhoto [11].

På sitet findes en række eksempler på forskellige typer vilkår. De er godt forklaret, og der er links til programmer, musik, video, billeder og tekster, som stilles til rådighed under en af CreativeCommons licenser.

På sitet findes også henvisninger til "jurisdictions", dvs. nationale lovgivninger. Der findes desværre p.t. ikke en henvisning til dansk lovgivning, men man kan bl.a. læse om svensk, der ligger ret tæt på den danske lovgivning om bl.a. ophavsret.

OpenPhoto-projektet nævnt ovenfor er et eksempel på et CreativeCommons projekt.

På CreativeCommons' site kan man oven i købet forsøge sig med at lave sine egne vilkår ud fra nogle forud definerede kategorier og principper.

Hvis du vil bruge ”gratis” ting fra nettet

Ved anvendelse af "gratis" ting fra nettet, bør du altid selv have kontrol med, hvilke konsekvenser, brugen har for dit eget værk. For det er dig, der er ansvarlig for dit eget værk - dit web site, din tekst, din grafik eller hvad du nu arbejder med.

Og det er dig, der er ansvarlig for, at din anvendelse ikke bliver en krænkelse af andres immaterielle rettigheder.

Tjekvilkårene / licensbetingelserne for "gratis"-tingene - må tingene anvendes efter dit formål, eller er der begrænsninger til f.eks. kun ikke-kommercielt brug, kun til undervisning, kun i en periode eller kun et vist antal gange?
Indeholder vilkårene nogle særlige forpligtelser for dig ved videredistribution, anvendelse på internet eller lign.? Er sådanne vilkår OK for dig?
Vær kritisk over for din kilde! Har web sitet, hvor du henter "gratis"-tingene, reelt rettighederne til at forære tingene væk gratis? Fremstår det som troværdigt, og er der fyldestgørende copyright disclaimere etc.? Kan du identificere, hvem der reelt står bag web sitet, hvis der senere skulle opstå problemer?
Er der bannerannoncer, spyware, tvungne registreringer eller andre klausuler i betingelserne - eller måske skjult i softwaren? Er det it-sikkerhedsmæssigt OK at installere og/eller anvende værktøjerne?

Der findes en stor mængde ting & sager; man skal forholde sig kritisk, og læse indenad. Adobe Acrobat Reader er et eksempel på et klassisk og velfungerende værktøj, som mange anvender. Det stammer fra en kendt udbyder, og anvendelse og vilkår er fine. Andre sites har knap samme umiddelbare troværdighed, uanset at de udbyder "gratis" ting.

Hvis du er i tvivl om rettighederne for brugerne, er det et godt udgangspunkt at rette henvendelse til udbyderen af "gratis" tingene. Det kan jo være, at udbyderen selv mener, at vedkommende tydeligt og tilstrækkeligt har gjort juridisk opmærksom på brugsvilkårene. Eller at udbyderen blot ikke har tænkt så langt.