Brugerdreven innovation

Casen i denne artikel er en projektgruppes ønske om at udvikle et mobilt læringssystem til "folk på farten". Målgruppen er landmænd, men det kunne også være andre grupper, der har behov for adgang til informationer via håndholdte terminaler som mobiltelefon eller PDA, mens de er på farten.

Projektgruppen mødtes i netværket Crossroads Copenhagen, hvor flere af projektets partnere er medlemmer.

Initiativet til at indgå i projektarbejdet om læring på farten kom fra e-learning-virksomheden Courseware A/S, som sammen med kunden AMU Fyn, søgte et nyt koncept for efteruddannelse af landmænd. Målet var at nedbringe tiden i klasseværelset og at flytte en del af undervisningen ud på gården, så den kan finde sted dér, hvor landmanden har brug for den.

I projektets opstartsfase havde projektgruppen en klar forestilling om, at den kunne udvikle et egnet læringsmateriale ved at udnytte de enkelte medlemmers faglige kompetencer.

Gruppen opfylder kravene om multidisciplinaritet, da den tæller: Markedschefen hos Hewlett-Packard, en Ph.d-studerende fra RUC med speciale i digital videndeling, en forsker fra Copenhagen Business School, hvis primære forskningsinteresse er tilrettelæggelse, design og brug af videns- og læringssystemer, en landbrugsinstruktør fra AMU Fyn med årelang erfaring i undervisning i landbrugsafdelingen og en cand.it. projektleder fra e-læringsvirksomheden Courseware.

Imidlertid kunne bredden i sammensætningen ikke kompensere for en manglende viden om den moderne landmands liv. Projektleder Camilla Bartholdy fra Courseware udtrykker det på denne måde:

- Vi var en flok akademikere, der sad og klogede den på landmændenes undervisning, men det stod os hurtigt klart, at vi manglede en grundlæggende viden om, hvordan vi fik integreret et mobilt læringsmateriale med landmandens liv og hverdag. Vi tænkte som udgangspunkt i undervisning, men manglede et indblik i, om det i praksis kunne lade sig gøre at overføre klasseundervisningen til en mobil terminal. Kan det for eksempel lade sig gøre at sidde med en PDA i en traktor?

Crossroads Copenhagen tilbød derfor at knytte designeren Anders Rønnau til gruppen som facilitator for et workshopforløb.

Direktør Pouline Middleton fra Crossroads Copenhagen forklarer her netværkets interesse:

- I Crossroads Copenhagen netværket samarbejder medlemmerne om at konkretisere, hvordan man kan udnytte teknologiens mange muligheder til at skabe relevante tjenester for brugerne. Vi vil gerne bidrage til at understøtte og facilitere en brugerdreven innovationsproces og dermed få udbygget gruppens forståelse for brugeren. Ved at indsætte en facilitator tror vi samtidig, at vi kan højne niveauet i idé- og konceptudviklingen.

Facilitatoren sørgede for et struktureret og komprimeret workshopforløb. De faste rammer sikrede, at projektgruppen nåede igennem en række erkendelsesfaser på relativt kort tid.

•  Gruppen mødtes kun én gang om måneden · Medlemmerne i gruppen havde ikke et udbygget kendskab til hinandens personlige og professionelle kompetencer
• Kun medarbejderen fra AMU kendte til landmandslivet på forhånd
• Workshop 1 måtte være to timer lang
• Workshop 2 måtte være tre timer lang

Om de prioriteringer, der derfor var nødvendige, siger Anders Rønnau:

- Jeg valgte at strukturere workshopforløbet således, at projektgruppen fik et mere indgående kendskab til brugeren og potentielle brugssituationer. Herefter ville jeg tilbyde dem en udvidelse af løsningsrummet ved at stille dem opgaver og spørgsmål, som de måske ikke selv ville have formuleret. Til sidst gav jeg dem også nogle værktøjer til at "lovliggøre" nogle af de mere interessante ideer, der kom frem undervejs.
 
Hans mål med forløbet blev realiseret gennem et komprimeret workshopforløb, som strakte sig over to gange:

A) To-timers brugerorienteret workshop
B) Tre-timers workshop med innovation, ide- og konceptgenerering for øje.

En af de mest velanskrevne innovationsvirksomheder er internationale IDEO.

I nedenstående figur kan man se, hvordan IDEO skitserer en proces bestående af en række gennemløbende faser. En god designproces gennemgår flere gentagelser eller flere runder af brugerstudier og brugerinvolvering, idégenerering, konceptudvikling, prototyping og forbedringer, inden et produkt ligger klar til produktion:

 
IDEOs model: www.ideo.com

Som facilitator er det grundlæggende samme model, Anders Rønnau anvendte for at føre projektgruppen igennem innovationsprocessen.

Gruppens første egentlige workshop skulle ikke blot sikre projektgruppen en øget forståelse for brugeren, men også illustrere, hvor langt gruppen var fra en forståelse af deres bruger og dennes potentielle brugssituationer.

Facilitatoren Anders Rønnau havde gjort en del forarbejde. Inden workshoppen besøgte han en landmand med et stort landbrug bestående af både jord og svineproduktion. Han tilbragte en dag på bedriften, hvor han fulgte de ansattes arbejde, blev vist rundt og gennem uformelle samtaler over kaffen talte med landmanden og de ansatte om både bedriften og it i landbruget. Undervejs skød han en fotoserie. Fra denne sendte han et udvalg til projektgruppen som opvarmning inden workshoppen.

 
 
Billeder fra Hans Christian Jensens gård i Svogerslev. Fotograf: Anders Rønnau

Skematisk var denne workshop inddelt på følgende måde:

• Introduktion til dagens forløb
• Fokusøvelse
  Alle mand sidder rundt om bordet med hænderne på bordet og håndfladerne opad. Én person starter og siger et ord for noget, der findes på en bondegård. De efterfølgende personer skal så sige "Ja, og …" og sige et ord på noget, der findes på en bondegård. Det skal gå så hurtigt som muligt. Der køres tre runder.
• Kontekstbeskrivelser
  Tre grupper med to deltagere i hver. Hver gruppe får fem arbejdsark med fire spørgsmål.
• Scenariekonstruktion
  To scenarier konstrueres. En læringssituation for landmanden beskrives med udgangspunkt i arbejdsarkene. De oprindelige to billeder fra arbejdsarkene anvendes sammen med mindst tre yderligere billeder. Scenarierne præsenteres visuelt på A2-plancher.
• Scenariepræsentation
  Hver deltagergruppe præsenterer deres scenarier for de andre deltagere.
• Afrunding
  Afklaring og diskussion i forhold til brugeren, brugssituationen.

Ved at fremvise billedark og stille projektgruppen spørgsmål skabte facilitatoren en forståelse for landmandens problemstillinger og fik gruppen til at tage stilling til udfordringer og mulige læringssituationer.

Billedet nedenfor er et eksempel på et billedark med følgende spørgsmål:

• Hvad ser I på billederne?
• Hvad er der af udfordringer og problemstillinger for landmanden?
• Hvad skal han lære for at klare de problemstillinger?
• Hvordan kan man bedst understøtte landmandens læring?
  

Billedark med arbejdsspørgsmål. Fotograf: Anders Rønnau

Det gav anledning til gode diskussioner blandt deltagerne. Gruppens manglende viden om, hvorvidt det er muligt at trække teknologien ind som undervisningsredskab i landmandens hverdag blev imidlertid tydeliggjort, da den dernæst blev sat til at konstruere læringsscenarier og præsentere disse. Deltagernes betragtninger var ofte oversimplificerede eller ligefrem forkerte og bekræftede behovet for at afholde en workshop, hvor brugerens behov blev sat i fokus, før løsningerne blev diskuteret.

Undervejs opnåede gruppen et langt mere realistisk og tidssvarende billede af en landmands hverdag. Den erfarede, at it indgår som et væsentligt element. Fotoserien fra gården dokumenterede eksempelvis, at hvert dyr i bestanden var udstyret med et halsbånd, som via en monitor viste, hvor meget føde dyret havde indtaget. På den måde kunne en anden computer styre foderblandingen.

Facilitator Anders Rønnau udtrykker det på følgende måde:

- I den brugerorienterede workshop begyndte projektgruppen at fortælle den historie, som skulle blive til vores produkt. Det kunne de kun, fordi de var begyndt at forstå brugeren og dennes arbejds- og hverdagsliv.

Projektleder Camilla Bartholdy fra Courseware understøtter facilitatorens betragtninger:

- Via de erkendelsesprocesser, som Anders Rønnau førte os igennem, fik vi mulighed for at tænke længere ud. Vi var en gruppe med mange forskellige øjne på, hvordan undervisningen kan gøres mobil. Nu begyndte vi sammen at tænke undervisning som situationsbaseret og i kombination med videndeling. Når landmanden via sin PDA kan tage undervisningen med sig, gøres teorien relevant og nemmere at forstå. Fx kan landmanden stå og læse om sikkerhed i den situation, hvor behovet faktisk opstår ude i marken.

Formålet med den sidste workshop var at gennemføre en proces, der gav deltagerne mulighed for at nytænke deres eget projekt og generere nye ideer og koncepter.

Facilitator Anders Rønnau formulerer målet med workshoppen på følgende vis:

- Projektdeltagerne havde opnået en fælles forståelse for brugergruppen. Til gengæld var innovationshøjden lav. Det ville jeg råde bod på i den sidste workshop. Jeg ville have dem til at teste deres antagelser om læring, om landmænd og ny teknologi. De skulle udnytte deres individuelle fagligheder og finde de yderste grænser for, hvad de kunne med projektet.

Som facilitator valgte han derfor en helt grundlæggende brainwritingmetode, der i modsætning til brainstorming lader deltagerne sidde i fred med deres egne idéer, samtidig med at de inspireres af de andre gruppemedlemmer.

De enkelte trin i brainwriting er:

• Hver person har en stak post-its
• Deltagere skriver en idé på en post-it og sender den videre til deltageren til højre
• Deltagerne læser de idéer, de modtager og bruger disse til at stimulere, forbedre idéer eller udvikle helt nye
• De modtagne idéer lægges ind på midten af bordet

Under aktiviteten voksede en bunke med idéer op på midten af bordet mellem deltagerne, så gruppen tydeligt kunne se frugten af arbejdet.

Efter 30 minutter med denne stillesiddende og meget fokuserede idégenerering blev der foretaget et sceneskifte både fysisk og mentalt.

Deltagerne skulle nu flytte alle idéerne fra bordet og over på væggen. Her hang fem temaer baseret på tidligere betragtninger om innovation, og under hvert tema hang tre spørgsmål. Gruppens opgave var nu at strukturere idéerne under det tema, de hørte til. Herefter fortsatte gruppen med stående brainwriting i yderligere 20 minutter.

For stadig at forankre de vilde ideer i landmandens liv anno 2005 hang materialet fra den forrige workshop på væggene rundt om deltagerne, så de dagen igennem havde mulighed for at gå rundt og se, læse og lade sig inspirere.

  
 
Eksempler på workshopsituationen. Fotograf: Anders Rønnau

For at realisere "out-of-the-box"-tankerne i denne workshop fik gruppen nu til opgave at forholde sig til en række ekstremer som for eksempel "mest interaktive" eller "lettest at håndtere".

På en tilstødende væg kategoriserede deltagerne alle ideerne i forhold til den mest passende ekstrem som eksempelvis "mest interaktiv" eller "lettest at håndtere". Flere af deltagerne oplevede at flytte den samme idé fra temaer og videre til ekstremer og oplevede den store forskel. Denne proces gav deltagerne anledning til at se på ideerne med friske øjne.

Efter en halv time med konceptudvikling skulle deltagerne lave papirprototyper af deres koncepter.

Facilitator Anders Rønnau fortæller her om tanken bag:

- Gennem dette arbejde og den efterfølgende præsentation ville deltagerne opleve, at selv grænsesøgende ekstrem-koncepter skal nedtones for at komme tæt på realistiske koncepter. Der var dog også deltagere, som følte, at de løb panden mod en mur med de begrænsninger, det pludselig medførte, men den erfaring tror jeg, at de fleste må gøre sig, når man går fra konceptudvikling til egentlige prototyper. Innovation handler også om at forenkle et udtryk, det mest nytænkende kan godt være at opfinde en ny terminal, hvor fem knapper erstattes med én.

Kreativitet bør ses som et håndværk, der i denne case orkestreres af en designer. Designeren/facilitatoren sikrer, at deltagerne får en forståelse for brugerne af deres produkt og den situation, produktet anvendes i. Det gælder lige fra produktdesign til omlægningen af et skema eller en ny undervisningsform. Ideen er at observere hverdagen og se, hvordan et produkt eller en idé bliver brugt. Der er således tale om et opgør med den ensomme opfindertype til fordel for en fælles indsats til idéudvikling og innovation.

Camilla Bartholdy, Courseware, var både workshopdeltager og projektleder. Hun kommenterer her på projektgruppens ændrede opfattelser:
 
- Efter workshopforløbet kunne vi se, at landmanden egentlig havde behov for en portal via en håndholdt computer som PDA'en. Den skulle ikke bare indeholde læringsmateriale, men også information. Fx en reserveliste fra producenten, hvor landmanden kan bestille reservedele og læse om sikkerhedskrav og reparationsvejledninger. Vi stod altså pludselig med en helt ny produktidé og en masse added value, der kan forbedre uddannelsesniveauet og servicen for landmænd.

Direktør Pouline Middleton fra Crossroads Copenhagen har også været yderst tilfreds med forløbet:

- Selvom projektet stadig afventer afklaring omkring fondsmidler, er det på mange måder et skoleeksempel i brugerdreven innovation, hvor projektgruppen fandt frem til en portal løsning, der tog højde for landmandens hverdagsbehov. Projektforløbet viser med al tydelighed, at innovative løsninger kommer ved, at teknologi kobles med en faglig indsigt i menneskers adfærd og forbrugsmønstre. For at relevante nye løsninger skal se dagens lys, kræver det samarbejde på tværs af faggrænser og organisationer. Processen for denne gruppe har samtidig vist værdien af at tilkoble en facilitator, der med sin styring kan synliggøre gruppens tanker og designe nogle rammer, der fremmer det tværfaglige samarbejde.

Bono, de Edward (1999) Six thinking hats. MICA Management Resources
Brugerdreven Innovation

Hippel, von Eric (2005) Democratizing Innovation. MIT Press Books

Jørgensen, Stine Hedegaard (2003) Brugercentreret design. Konsortiet for brugercentreret design og Erhvervs- og Boligstyrelsen. Publikationen kan downloades via http://www.ebst.dk/designfremme/23211/7/0

Kelley, Tom (2001) The Art of Innovation. Lessons in Creativity from IDEO. Random House

Rønnau, Anders (2005) Værktøjer til idégenerering og konceptudvikling.
Workshops om brugerorienteret innovation. Danmarks Designskole,
Afgang. Rapporten inklusive fotoserier kan downloades via:
www.ronnau.com/afgang.htm

IDEO Method Cards: 51 Ways to Inspire Design (2003). Palo Alto

Læs mere via www.ideo.com

Danske tiltag beslægtet med IDEO
Herhjemme finder vi også virksomheder, der arbejder målrettet med brugerdrevne innovationsprocesser.

Blandt andet kan nævnes:

ReD Associates (tidl. Kontrapunkt R & D). Kontrapunkt har bl.a. udført en meget succesfuld rebranding af sportsmærket Adidas.

Læs mere via www.redassociates.dk
Læs mere via www.kontrapunkt.dk

Design- og identitetsbureauet 1508 kan fremhæves for deres udvikling af metoder til brugerinddragelse, som virksomheder kan benytte, når budgettet er begrænset. Som eksempel kan nævnes deres såkaldte etnoraids, hvor man sender en mand ud i felten for at lave et mini-feltarbejde med deltagerobservationer, fotoserier mv. Manden i felten vender efterfølgende tilbage til projektgruppen og/eller kunden og giver dem et indblik i sine oplevelser med brugeren. Denne metode er nært beslægtet med Anders Rønnaus besøg hos en landmand.

Læs mere via www.1508.dk

Anders Rønnau, Designer MDD, Ph.d. Scient.
Anders Rønnau arbejder freelance som facilitator af kreative processer i de tidlige stadier af produktudvikling. Hans kunder og samarbejdspartnere inkluderer bl.a.: Kontrapunkt, Fritz Hansen, Crossroads Copenhagen, CourseWare, Copenhagen Business School og Arkitekternes Efteruddannelse.

Anders Rønnau er uddannet fra Danmarks Designskole efter at have afsluttet en phd i Anvendt Fysik, og har publiceret i så forskellige magasiner som Science og Design Philosophy Papers. Han er medstifter og medlem af Designers of Today og suppleant til bestyrelsen i Danske Designere.

Læs mere via: www.ronnau.com (jo det kan man godt sige, for han har lovet at lægge en uddybende biografi op)