Ni gyldne regler for at skrive på nettet

To eyetracking-undersøgelser fra de amerikanske avisudgiveres forskningscenter, Poynter Institute, fra 2000 og 2004, tyder på, at der er forskel mellem at læse nyheder og at besøge et firmawebsite. Denne artikel skelner mellem de to typer information.

Der er nogle regler, som kan lette kommunikationen fra afsender til modtager og hjælpe modtageren til hurtigt at afgøre, om netop denne tekst indeholder informationer, der er relevante. Er det et decideret nyhedssite, kan nogle klassiske regler for god journalistik være det, der fanger læserens interesse.

Formidleren står med to problematikker: Skal han lave et design og tilrettelægge sine tekster, så de opfordrer til at blive printet ud og dermed miste en del læsere, der vil skimme hen over teksten? Eller skal han tilfredsstille de utålmodige og planlægge sin tekst, så det i søgeprocessen bliver muligt at få et hurtigt overblik over tekstens indhold på bekostning af mængden af informationer?

Designeren kan også vælge en kombination og give brugeren et hurtigt overblik over tekstens indhold og derefter muligheden for at fordybe sig.

Læseren skal vide, hvor han er

Den søgeorienterede læser forventer at finde et søgeredskab, så snart han kommer ind på websitet - eller i det mindste en menuoversigt over de vigtigste funktioner.

Det er også en god idé at fortælle læseren, hvor han er, når han senere klikker sig ned over de enkelte sider. Det kan være en sti i webbrowserens vindue.

Hvis stien er skjult (for eksempel på grund af publiceringssystemet), kan den gengives et andet sted på websitet, fx som en såkaldt brødkrummesti.

Fortæl også læseren, hvor han skal klikke for nemt at komme tilbage til startsiden.

Skriv det væsentlige først og uddyb emnet derefter

Når læseren skimmer teksten snarere end at nærlæse den - betyder det, at teksten med fordel kan skrives efter den journalistiske metode snarere end efter den akademiske metode.

Samtidig viser flere undersøgelser, blandt andet fra Poynter Institute, at brugere foretrækker en enkel og uformel skrivemåde. Ved at fjerne en sætning per afsnit, øges læsbarheden i en tekst.

Traditionelt er tekster opbygget med en indledning, der skitserer problemfeltet, og bygger op til en konklusion. På nettet bruger man i stedet den såkaldte nyhedstrekant så man giver læseren mulighed for at få et hurtigt overblik over teksten allerede fra begyndelsen. I den journalistiske skrivemåde er teksten opbygget, så konklusionen indleder, hvorefter baggrunden ridses op.

Flere undersøgelser viser, at brugere standser op og fæstner blikket, når de ser en opsigtsvækkende rubrik eller en usædvanlig formulering. En bruger på et nyhedssite fæstner blikket under ét sekund på en rubrik. Den skal derfor være kort, koncis og hårdtslående.

En meget brugt teknik på nyhedsorienterede websites er at benytte henvisninger (på engelsk blurbs), som inviterer læseren til at klikke sig ind på hovedartiklen. Vi ser henvisningerne på forsiden af de kendte netaviser, som for eksempel Politikens website. 

Eyetrack III-undersøgelsen viser, at henvisningens rubrik ikke skal have større skrifttype end henvisningens tekst. Det er som om læserens øjne er stillet ind på en skriftstørrelse. Derfor er det svært at fokusere, når rubrikkens tekst bliver meget større end resten af teksten.

Du har to slags læsere; den følelsesmæssige og den tekniske

Nogle læsere foretrækker menneskelige historier. Det lærer journaliststuderende.

Vi starter artiklen med Birthe på 34 år, der står uden bolig. Et godt, tidligt citat i indledningen: "Jeg har nu boet hjemme det sidste halve år og er blevet helt desperat," siger Birthe. Derefter kommer de hårde facts om boligsituationen i København, manglen på lejeboliger og så videre.
Vær dog klar over, at hver tredje eller fjerde af dine besøgende foretrækker den anden skrivemåde. De vil have oversigten først: "Boligmanglen i København er nu så stor, at 7000 mennesker står uden en tilstrækkelig bolig, fremgår det af den nye undersøgelse fra Institut for …". Først derefter kommer de menneskelige kilder og gode citater.

En anden meget brugt metode på nettet er at give læseren adgang til en database, hvor han selv kan se, hvad en bolig koster i de forskellige dele af København eller Malmø. Når du først har fanget læserens interesse, er han også interesseret i de individorienterede historier omkring samme emne. På nettet har du mulighed for at nå begge mennesketyper: både den følelsesmæssige - der bliver fanget af den menneskelige historie, og den tekniske - der vil have oversigten først.

Teksten brydes op i korte afsnit med mellemrubrikker, der giver øjnene noget at fæstne blikket på

Ved at bruge korte afsnit og give overskrifter, der fortæller om indholdet, får brugeren et hurtigt overblik over teksten. Teksten kan også indeholde fremhævede ord, hvor brugeren ved et hurtigt vue kan læse tekstens hovedtræk.

DRs henvisninger og rubrikker er et godt eksempel på et hurtigt overblik. Læseren ser, hvorledes siden er inddelt tematisk, og fæstner nemt blikket ved de henvisninger, som er af interesse.

Andre steder er der mange informationer, og det er svært at bevare overblikket, fordi læseren overvældes af store, sorte tekstblokke.

Selvom man laver indholdsfortegnelser, og selvom scrollbaren visuelt giver udtryk for, hvor lang teksten er, så er en lang tekst stadig mere velegnet til at blive læst i en printet version end på skærmen.

Undersøgelser  af bl.a. observationer af børn og unge udført af Rosemary Luckin, University of Sussex, viser, at brugerne ikke kan lide scrollbars, men foretrækker sider, der fylder et skærmbillede.

Kombiner evt. et kort resume af teksten med et pdf-format til lange tekster, der så kan hentes ned og printes ud. Dette format kræver dog, at læseren har en Adobe plug-in. Hvis læseren ikke ved, hvad Acrobat er, sætter han måske ikke pris på denne tidkrævende funktionalitet. Hvis du regner med, at modtageren er en avanceret netbruger, kan pdf-formatet sikre korrekt typografisk gengivelse af et dokument.

Når det gælder erfarne nyhedsbrugere, tyder Poynter Institutes [14], [15] undersøgelser på, at disse sagtens kan acceptere at scrolle både en og to gange, forudsat at vi har fanget læserens interesse i manchetten, dvs. den ofte fremhævede tekst lige under overskriften. Nyhedslæseren skimmer mange henvisninger/manchetter, men vælger kun at finlæse hver tredje nyhedsartikel.

Når en ny side starter, ser [16] brugeren på midten af skærmen og læser brødteksten, før der ses på overskrifter eller navigationselementer.

Derfor er en tekst, der er bygget op af korte afsnit med underoverskrifter, der har betydning for teksten, meget lettere at læse og giver et hurtigt overblik.

En-spaltes tekster er det bedste. Ved at lave manchetten i halvfed (på engelsk: bold) øger vi læsbarheden betragteligt.

Brug mellemrubrikker og fremhævet tekst til at give læseren et hurtigt overblik over indholdet

Tekster skal kunne skimmes, og man kan bruge overskrifter, fed, fremhævet tekst, lister i punktform og indholdsfortegnelser samt mellemrubrikker til at give overblik.

Mellemrubrikker kan indeholde vigtige uddrag af teksten, og man kan bruge dem til at tiltrække læserens opmærksomhed. Samtidig får læseren en mulighed for at få et overblik over hele tekstens indhold ved kun at læse mellemrubrikkerne og det fremhævede.

Man skal naturligvis ikke bruge alle elementer på én gang, men skal overveje, hvilke man vil bruge. Brugervenlighedseksperten Jakob Nielsen har foretaget en test, hvor han skriver om information i punktform, og mener at det øger læsbarheden med 47 procent.

Tænk på et link som en port ud af din tekst og en dør ind til den næste tekst. Links kan forhøje tekstens troværdighed

Et link ud af en tekst skal sammenlænkes med den tekst eller det dokument, de fører hen til, så læserne kan skabe en umiddelbar forståelse mellem den side, de kommer fra, og den side, de kommer til.

En tekst om løver kan have et link til løveunger. Hvis link'et fører til et site for en zoologisk have, vil brugeren umiddelbart forvente, at der må være løveunger i haven. Hvis dette ikke er tilfældet, er der forvirring om, hvor sammenhængen er mellem de to sites.

Links har to udformninger: De kan være hypertekst-links, der henviser til andre områder i et tekstdokument eller til andre sider på ens egen hjemmeside, men holder sig inden for det samme site.

Eller det kan være links, der henviser til andre sites. Men hvad enten de er af den ene eller den anden art, fører de brugeren væk fra det, han er i gang med i øjeblikket; nemlig at læse en tekst. Og det stiller brugeren i et dilemma.

Samtidig er links hele kernen i internettets opbygning: Hvis der ikke fandtes links, ville der heller ikke være noget web.

En hypertekststruktur kan give en dybere forståelse af emnet, men brugen af hypertekst kan også forvirre brugeren, der konstant bliver sat i en valgsituation gående ud på enten at læse videre i artiklen eller forfølge et link. Hypertekst-links kan uddybe emnet yderligere og give mere information samtidig med, at de grafisk tiltrækker opmærksomhed. Mange brugere synes også, at links får emnet til at virke grundigt researchet, hvilket forhøjer tekstens troværdighed.

Her på Designværkstedet har vi valgt, at hypertekst-links dukker op i et mindre separat browser-vindue. Det hjælper læseren til at fastholde opmærksomheden på den primære tekst samtidig med, at det også giver mulighed for at surfe videre til andre hjemmesider.

Den hyperlinkede tekst giver os mulighed for at finde tillægsinformation om temaet undervejs. Påvirker de mange links også læsbarheden? Eller øger de bare læseroplevelsen? Det er noget, skribenten bør være opmærksom på, når han skaber tekst med mange hyperlinks.

Spaltebredde og illustrationer skal tænkes sammen, og det er vigtigt at tænke illustrationer ind, der kan visualisere og anskueliggøre indholdet.

Hvordan skal forholdet mellem tekst og illustrationer være? Henvender sitet sig til læsere, eller er det vigtigste layoutet? Internettet er et visuelt medie, men samtidig må teksterne ikke underprioriteres. Hvorledes spiller billederne og grafikken sammen med teksten?

Poynter Institutes eyetracking-undersøgelse fra 2004 viser, at billedtekster slet ikke bliver læst, og at billeder i frimærkestørrelse bliver ignoreret.

1. Nyhedstrekanten: http://www.cfje.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/VB00058883
2. Politikens website: En enkel og oversigtlig side, hvor henvisninger (blurbs) bruges til at fange læserens interesse: http://www.politiken.dk/
3. Et eksempel på en database, hvor brugeren selv kan se, hvad en bolig koster i de forskellige dele af København eller i Malmø: http://www.bopriset.nu/vdata2/index.html
4. Link til det "individorienterede" - den mest brugte måde at formidle nyheder på: http://www.aftonbladet.se/ettor/webb/39_normal.html
5. Danmarks Radio som eksempel på opsætning, der giver hurtigt overblik: www.dr.dk
6. Et eksempel på en væg-til-væg-tekst, der starter langt nede: http://www.erhverv.toldskat.dk/ToldSkat.aspx?oID=133868&vID=200236&i=30#i133868
7. Væg-til-væg-tekst hvor det er svært at få overblik: http://imv.au.dk/smu/boern_ung/forord.html
8. Et nyhedssite, hvor reklame fylder den halve side: http://www.dn.no/forsiden/etterBors/article443260.ece
9. Et nyhedssite, hvor der er mange forstyrrende elementer: http://www.dn.no/
10. Eksempel på hypertekst-links, der henviser til andre områder i et tekstdokument eller til andre sider på ens egen hjemmeside, men holder sig inden for det samme site: (link inden for dette dokument)
11. Eksempel på link, der henviser til andre sites: http://www.kk.dk
12. Eksempel på en hyperstrukturet tekst, der fylder mere end 1800 sider: http://www.links.net/vita/fam/dad/

Undersøgelser

13. Observationer af børn og unge udført af Rosemary Luckin, University of Sussex, viser, at brugerne ikke kunne lide scrollbars, men foretrak sider, der fyldte et skærmbillede: http://meno.open.ac.uk/
14. Eyetrack III-undersøgelsen: http://www.poynterextra.org/eyetrack2004/index.htm
15. Den tidligere eyetracking-undersøgelse (fra 2000): http://www.poynterextra.org/et/i.htm
16. Brugervenlighedseksperten Jakob Nielsens test, hvor han skriver om information i punktform: http://www.useit.com/papers/webwriting/rewriting.html

Prøv selv

17. LO er et fagforbund, der organiserer mennesker i arbejdslivet. Hvad rammer øjet først?
    Hos LO Danmark http://www.lo.dk
    Hos LO Sverige http://www.lo.se
18. Opsætningen tager højde for små skærmstørrelser http://www.useit.com
19. God oversigt over mange informationer samtidig med, at der tages højde for relativt små skærmstørrelser http://www.koldingkom.dk/
20. Hvad fanger øjet? - Red Barnet (Danmark): http://www.redbarnet.dk/ Vi forstår umiddelbart, at det drejer sig om børn (og en børnerettighedsorganisation).
21. Hvad fanger øjet? - Rädda Barnen (Sverige): http://www.rb.se/. Her er det mindre klart, at fokus er på at hjælpe børn og fremme deres rettigheder.

Relevante links og litteratur

23. Lene Nielsens artikel fra 1999: http://design.emu.dk/artik/99/7gyldne.htm
24. Se mere om Nils G. Indahl: http://www.indahl.com
25. Hans norske bog, Nettjournalisten: http://www.nettjournalisten.info