Strategi for e-læring

Syddansk Universitet (SDU) har udviklet en strategi med målsætninger for forskellige områder af organisationens opgaveportefølje. I september 2003 kunne SDU præsentere sine visioner og målsætninger for videreudvikling af e-læring på universitetet gennem e-læringsplatformen Blackboard.

Lad os begynde med en case fra hverdagen på universitetet.

Underviserne på centret er blevet opfordret til at deltage i en såkaldt Blackboard-dag på instituttet. Som der står i mailen udsendt fra deres dekan, er der implementeret en ny version og taget en beslutning om, at den nu skal bruges. På universitetet er man nået til enighed om, at de studerende inden for et år skal kunne finde informationer om deres forskellige fag og det samlede studium i Blackboard. Derfor kan instituttets undervisere ligeså godt komme i gang med at afprøve og anvende systemet. Nogle synes, det er en spændende udfordring. Men ikke alle har det på den måde. Nogle synes faktisk, at de altid har kunnet få deres undervisning til at fungere og har svært ved at se, hvad teknologi kan gøre, som de ikke selv har klaret mindst ligeså godt. De ved heller ikke helt, hvordan de nogensinde skal komme rigtig i gang med e-læring. I omtalte mail opfordres de til at henvende sig med spørgsmål til fakultetets e-læringskoordinator. Tænk, de vidste slet ikke, de havde en sådan! Men det har de, og hun bliver kontaktet.

Fortsættelse følger ….

E-læring handler ikke om at 'sætte strøm' til lærebøger og undervisningslokale. At indføre e-læring, som én af flere måder at formidle informationer til studerende på, samt skabe muligheder for andre måder at lære på og griber forandrende ind i hele organisationens måde at organisere undervisning på.

Nye pædagogiske metoder og mange nye softwareløsninger giver mulighed for at finde frem til løsninger, som modsvarer forskellige former for behov. SDU har i e-læringsstrategien formuleret det således, at

"Universitetets overordnede målsætning er at skabe et virtuelt universitet, hvor alle medarbejdere og studerende har adgang til IKT-mæssige funktioner og informationer uanset geografisk placering. Inden for kontraktperioden sigter universitetet mod en fortsat udbygning af de eksisterende IKT-faciliteter, men i særdeleshed mod at udbygge de kvalitative dimensioner af IKT-anvendelse inden for forskning, undervisning og administration. Målet er at gøre IKT til en naturlig og integreret del af alle universitetets funktioner".

På SDU har vi valgt at satse på at koordinere indsatsen på tværs af organisationen, således at erfaringer og gode initiativer kan spredes og udnyttes i andre dele af 'huset'. Hvert fakultet har en e-læringskoordinator, som bliver bekendt med, hvilke behov medarbejderne har, kan sætte lokale initiativer i gang og samarbejde med de øvrige koordinatorer om fælles tiltag. Det lokale arbejde med e-læring har desuden stor betydning i forbindelse med etablering af kendte procedurer og processer, således at alting ikke skal forhandles på ny hver gang. De lokale koordinatorer samarbejder med den centrale e-læringsorganisering herom.

Sidst, men ikke mindst, får det lokale arbejde betydning for den strategiske forankring, som er nødvendig, for at processerne lykkedes. Et af målene med dette arbejde er nemlig, at ønsket om at anvende e-læring ikke skal opleves som et krav og en forventning, andre har formuleret. Både medarbejdere og studerende skal erfare, at de med e-læring får bedre muligheder for at udvikle deres kompetencer, og at de får flere strenge at spille på.

Fælles e-læringsplatform - fælles barrierer - fælles løsninger

Hvis e-læring skal være en interesse for andre end frontløberne, der bliver udfordret af de teknologiske og de pædagogiske potentialer, de får til rådighed, er der en række barrierer, som må fjernes eller i det mindste gøres mindre vanskelige at forcere.

Vi arbejder derfor på at skabe sammenhæng og homogenitet mellem de systemer, som skal kunne levere data til Blackboard. Vi har haft som mål, at data skal leveres automatisk fra vores studieadministrative systemer, der indeholder informationer om studerende. På den måde vil den studerende altid kunne finde de kurser, som er aktuelle for vedkommende på sin personlige side i Blackboard. Underviseren vil altid kunne finde frem til, hvilke studerende, der er på holdet. Han vil desuden være sikker på, at han i Blackboard kommunikerer med de studerende, som faktisk er tilmeldt kurset. Det administrative personale vil være sikker på, at de informationer, de ønsker at give de studerende på et bestemt kursus er tilgængelige for dem.

Syddansk Universitet har siden vinteren 2004 gennemført en ekstern undersøgelse af it-anvendelsen på SDU. Undersøgelsen
havde bl.a. fokus på e-læringsstrategien og implementering af Blackboard og pegede på en række barrierer.

Her vil jeg især fremhæve flg.:

• Der er modvilje mod at anvende et fælles system og følge fælles retningslinjer, fordi der i de lokale miljøer er et ønske om at løse opgaverne selv og fastholde de frihedsgrader, det giver.
• E-læring griber ind i undervisning og administration, hvilket er områder, som ikke tidligere har været omfattet af fælles tiltag.
•  Nogle forskere er af den opfattelse, at e-læring vil sænke kvaliteten i undervisningen og i kontakten til de studerende.

Implementering af e-læring rummer både strukturelle og organisatoriske problemstillinger foruden de it-mæssige, der skal håndteres. Det ser ud til, at de it-mæssige problemer ved at etablere en fælles e-læringsplatform i en periode har fået mere plads, end der var begrundelse for. Årsagen hertil er blandt andet at finde i ovenstående barrierer.

Det var desuden tankevækkende, at undersøgelsen viste, at de studerendes behov og interesse ikke fyldte ret meget i e-læringsdiskussionen.

Der er endnu meget, der skal gøres og mange diskussioner, der skal tages. Dette gøres dog ikke "bare lige" - fordi der i en stor organisation er en række forskellige systemer og måder at håndtere forskellige arbejdsgange på. Dette fremkalder både systemmæssige og organisatoriske udfordringer, og det er meget typisk for organisationer i forandringsprocesser, at fokus flyttes fra mennesker til teknologi.

Det er vigtigt at fastholde, at de helt store forandringer ikke er sket på it-siden, men har tilknytning til vores daglige praksis. Dette fordrer, at også ledelserne føler sig forpligtede til at tage et medansvar og indgå aktivt i forandringsprocesserne. På SDU er der, for at understøtte processen, vedtaget en række minimumskrav til anvendelsen af Blackboard i al undervisning, som de enkelte fakulteter skal omsætte til konkrete initiativer. Studerende skal fra senest 1. september 2005 have adgang til et virtuelt rum for deres fag i Blackboard, hvor de også vil kunne finde relevante informationer om faget.

Tilbage til instituttet…

Medarbejderne i studieadministrationen på studiet har også drøftet det nye Blackboard. De har nu aftalt et møde med e-læringskoordinatoren for at få at vide, hvordan de kan blive involveret. Da de får præsenteret Blackboard, synes de faktisk, det har mange muligheder, som ville kunne være interessante for dem at afprøve. De kunne vælge, at alle beskeder om aflysning af undervisning blev lagt på Blackboard, og at der blev sendt en mail fra platformen til de studerende herom. Men de er usikre på, om underviserne kunne finde på at ændre i de informationer og materialer, som administrationen lægger til de studerende. De kunne derfor godt ønske sig, at underviserne ikke fik helt de samme rettigheder til at ændre og redigere, som de selv har. Hertil siger e-læringskoordinatoren, at det ikke vil kunne lade sig gøre, men at de i stedet må finde frem til, hvordan de vil dele opgaverne imellem sig, og hvordan de løbende kommunikerer om, hvem der skal gøre hvad. Det er de godt klar over, men de tror ikke helt på, at det er tilstrækkeligt!

E-læringsorganisationen udstikker kravene

SDU valgte i foråret at afsætte ½ mio. kr. til e-læringsprojekter, som kunne være med til at sætte gang i processen med at anvende e-læring, samt udvikle kompetencer hos medarbejdere til at inddrage e-læring, hvor det er hensigtsmæssigt. Det overordnede formål var at skabe gode historier om anvendelsen af e-læring i en mangfoldighed på SDU, og at understøtte de ressourcepersoner, som havde gode ideer og lyst til at gå i gang.

E-læringsorganisationen udformede en række krav til projekterne, som skulle kunne opfyldes for at komme i betragtning. Projekterne skulle

•  demonstrere anvendelsen af og potentialer i Blackboard. Målet er, at de valgte projekter skal gøre brug af de mange funktionaliteter og pædagogiske potentialer, Blackboard har, og dermed stimulere interessen for anvendelsen af e-læring i forskellige sammenhænge
• bidrage til en kvalitetsudvikling af eksisterende og fremtidige undervisnings- og forskningsaktiviteter
•  bidrage til at medarbejdere kunne få erfaringer med og viden om anvendelse af e-læring på deres eget område

Det var ikke et krav, at e-læringsprogrammet i sig selv var 100 % nyudviklet i forhold til eksisterende e-læringsprogrammer. Afgørende var, at e-læringsprojektet samlet set var nyskabende, og at det viste, at e-læring ikke er et alternativ til den klassiske undervisningsform, men er en undervisningsform, der giver nye muligheder.

Da målet ikke var den maksimale, men den optimale anvendelse af Blackboard, krævedes det desuden ikke, at hele forløbet i projektet var  it-understøttet. Der blev også ydet støtte til projekter, hvor e-læring indgik som et delelement i et samlet uddannelsesforløb.

Der kom 20 forslag til projekter, og 12 blev godkendt til at kunne gå i gang.
 

Ressourcerne skal koncentreres mere om de pædagogiske udfordringer og support, således at Blackboard anvendes til mere og andet end materialedistribution.

Der har i forbindelse med valg, indkøb og implementering af den nye platform været en del fokus på teknikken og mulighederne i systemet, og det vil der fortsat skulle være.

Men en anden opgave er at udvikle læringsressourcer i Blackboard om e-læringspædagogik og - didaktik. Et af projekterne har som formål at oprette et kursus i Blackboard om e-læringsdidaktik. Underviserne skal, når det er udviklet, i Blackboard kunne tilmelde sig et kursus, hvor de både kan finde teoretiske ressourcer og gode råd og vink til, når de vil i gang med at udvikle deres undervisningsforløb. De skal desuden kunne deltage i diskussioner af egen og andres praksis, samt lægge beskrivelser af egne erfaringer med inddragelse af e-læring. Kurset skulle gerne blive et aktivt "mødested" for underviserne på SDU, der ønsker at udvikle deres undervisning.

Biologisk Institut ønsker at oprette en opslagstavle i Blackboard, hvor alle sekretærer og undervisere har adgang til at postere meddelelser og sende e-mails.

Der kan via opslagstavlen sendes besked til de studerende om f.eks. mødereferater, information om nye kurser, aktuelle gæsteforelæsere, reminders om ansøgningsfrister, samt informationer om fester og andre sociale aktiviteter.

Opslagstavlen skal udformes med de funktioner, som brugerne efterlyser. Dernæst skal projektet være med til at etablere arbejdsprocedurer på sekretariatet, som har den daglige drift af opslagstavlen. Endvidere skal de studerende instrueres i, hvordan de anvender opslagstavlen. Projektet gennemføres i løbet af efteråret 2004.

Institut for organisation og ledelse er i gang med at udvikle og implementere nye undervisningsformer på cand.merc.-linjen i International Management og vil udvikle minimum tre virtuelle kurser inden for fagområdet erhvervsøkonomi.

Kurserne skal følges i Blackboard, og såvel danske som udenlandske studerende kan afprøve og blive testet for deres kvalifikationer før en eventuel optagelse på kandidatlinjen. Kurserne skal fungere som støtte for erhvervsøkonomistuderende på bachelorniveau og som kvalitetssikring på optagelsessiden af studerende med anden baggrund (fagligt, kulturelt).
Målet er, at undervisningssystemet skal kunne fungere globalt og geografisk uafhængigt, og dels højne kvaliteten af kandidatuddannelsen, dels give de studerende mulighed for at erhverve sig og/eller genopfriske basale erhvervsøkonomiske teorier og teknikker. Evaluering af de virtuelle fag skal ligeledes finde sted i Blackboard.

Vi skal lige høre, hvordan det går med lærerne, inden artiklen slutter.

Lærerne er kommet godt i gang. Kurserne er oprettet, de studerende er tilmeldt, og der er lavet aftaler med studieadministrationen om, hvem der gør hvad og hvornår. Lærerne er nu i gang med at finde ud af, hvordan Blackboard kan bruges og selv de, der tidligere var tilbageholdende, synes det er spændende. Det værste er nok, at det tager tid, men det har de talt om, at de må finde gode løsninger på. De kunne jo overveje, om e-læring kunne skrives ind i studieordningen, så det blev synliggjort, at der også fandt undervisning sted, når de studerende sad ved deres pc'er derhjemme eller på campus. De er også noget overraskede over, at deres studerende forholder sig til kvaliteten af det, der sker i Blackboard. Nogle gange er de endda en smule krævende, men på den anden side er det jo et udtryk for, at de er studieaktive. Så alt i alt er der store forventninger blandt lærerne til, hvad de kan komme i gang med.

1. Primært fordi det er en forudsætning for e-læringssystemet, at der kan skabes sammenhæng og homogenitet i de systemer, som spiller sammen med e-læringssystemet. Sekundært fordi e-læringsprojektet på nogle områder kan opfattes som et lærestykke i at gennemføre fælles, tværgående systemer og løsninger på universitetet. (Midtvejsrapport, maj 2004, side 40) 
2. Det er denne gruppe, som har den helt store interesse i, at SDU fremmer hele e-læringsområdet, og at dette sker med fælles initiativer og ensartede brugergrænseflader. (Midtvejsrapport, maj 2004, side 43).
3. SDU's e-læringsstrategi findes på flg. side: http://intern.sdu.dk/elearn/organisationen/strategi/
4. It-undersøgelse på SDU: http://intern.sdu.dk/sdu/personale/ITcheck/
5. SDU's e-læringshjemmeside: http://intern.sdu.dk/elearn/ Her kan du læse mere om et par af projekterne.
6. Praktiske erfaringer med en e-læringsplatform, artikel på Designværkstedet af Ambrosia Hansen og Jakob Ousager: http://design.emu.dk/artik/03/44-elearningplatforme.html
7. Multimediebaseret læring  - på sporet af et nyt læringsparadigme? Artikel på Designværkstedet af Iben Larsen: http://design.emu.dk/artik/04/19-laering.html
8. Anderson, Terry: A Second Look at Learning Sciences, Classrooms, and Technology; Issues of Implementation: Making It Work in the Real World. I bogen Learner-Centered Theory and Practice in Distance Education: Cases from Higher Education
   by Thomas M. Duffy, Jamie R. Kirkley (edi), 2004.
9. Georgsen, Marianne & Bennedsen, Jens (red.): Fleksibel læring og undervisning - erfaringer, konsekvenser og muligheder med IKT. Ålborg Universitetsforlag 2004.
10. Mathiasen, Helle (red.): It og læringsperspektiver. Alina A/S København 2003.
11. Agertoft, Annelise, Bjørnshave, Inge, Lerche Nielsen, Jørgen & Nilausen, Lis: Netbaseret kollaborativ læring. En guide til undervisere. Billesøe & Baltzer, 2003.
12. Agertoft, Annelise, Bjørnshave, Inge, Lerche Nielsen, Jørgen & Nilausen, Lis: Deltager i netbaseret læring. En guide til samarbejde. Billesøe & Baltzer, 2003.
13. Artikler om e-læring på flg. sider:
    Universiteternes efter- og videreuddannelse - UNEV: http://www.unev.dk/default.aspx?page=18
14. It-Vest samarbejdet har udviklet en fantastisk god ressourceside om e-læring:
    http://www.learningnet.dk/