Juridiske tips

Ophavsmanden har eneret til at udnytte og bestemme over sit "værk", dvs. billedet, teksten, tegningen, musikken etc. Derfor er det som udgangspunkt ikke tilladt at anvende eller kopiere andres materiale uden at indhente tilladelse fra ophavsmanden.

Det er tilladt at lave digitale kopier, fx på cd, dvd eller pc'en, af tekster, billeder, musik og film, hvis det er til ens personlige brug: Kopien må kun bruges af en selv og andre inden for husstanden; dvs. ens ægtefælle, børn, forældre, søskende, eller hvem man nu deler husstand med. På grund af en særlig regel i ophavsretsloven, må man aldrig lave en kopi af et computerprogram eller et spil til pc'en eller spillemaskinen. Heller ikke selvom det er til ens personlige brug.

Man må lave analoge kopier, fx på papir, af tekster, billeder, musik og film, men kun hvis det er til ens private brug, dvs. kopien kun må bruges af en selv, ens familie og nogle enkelte venner, kolleger eller kammerater.

Tekster er i ophavsretsloven litterære værker.

Kopiering og indscanning til internettet

Det er ikke tilladt at kopiere andres tekster ind på et website. Hverken ved scanning, afskrift eller på anden måde. Det er fordi, digital kopiering kun må ske til ens personlige brug, og selve det at publicere på internet ikke er personligt brug.

Man må gerne lave en analog udskrift af en tekst, man f.eks. har fundet på internettet. Udskriften må man dog kun bruge selv og evt. give til nogle enkelte venner. Til undervisningsbrug er der en særlig regel - en såkaldt "aftalelicens". Reglen giver undervisere ret til kopiering (eksemplarfremstilling) af udgivne værker, f.eks. ved fotokopiering til brug i undervisningen. Reglen gælder også for fotokopiering af digitalt materiale, fra f.eks. cd-rom'er. For at kopiere til undervisningsbrug er det en betingelse, at undervisningsinstitutionen har en aftale med forvaltningsorganisationen COPYDAN, og at der betales det aftalte vederlag for brugen til undervisning [4].

Citat

Det er tilladt at citere fra en tekst, man har fundet på internettet, men man må ikke lave et værk, som kun består af citater.

Citater er altid meget begrænsede dele af en tekst. Og ophavsretsloven siger bl.a., "at citatretten skal udøves i overensstemmelse med god skik".

God skik betyder bl.a., at man altid skal angive kilden og forfatteren til den citerede tekst. Det betyder også, at man kun må citere en meget begrænset del af den tekst, man har fundet. Som tommelfingerregel skal man aldrig citere mere end 10 procent af en tekst. Yderligere skal citaterne altid være nødvendige som eksempler / elementer i ens egen tekst, hvor man bruger dem. Citater skal altså være en del af den nye tekst, og må ikke blot være løsrevne uden nogen sammenhæng med den øvrige tekst.

Eksempel: En webdesigner vil i et oplæg til en kunde gerne forklare om god skik i forbindelse med citatretten. Webdesigneren vil i den forbindelse gerne illustrere det med et citat fra Designværkstedets website, fra en artikel om ophavsret. Det kunne f.eks. ske sådan:

Man må gerne citere inden for god skik-reglen i ophavsretsloven. Af Designværkstedets artikel fremgår at "God skik betyder bl.a., at man altid skal angive kilden og forfatteren til den citerede tekst. Det betyder også, at man kun må citere en meget begrænset del af den tekst, man har fundet" (Artikel " Juridiske tips til web-skribenter, designere og andre, der anvender www-materiale fra nettet", 2004, af Per Mejer, http://design.emu.dk/artik/04/36-juridisketips.html. Således kan vi i dette projekt efter min vurdering godt medtage citatet fra artiklen i vores tekst.

Billeder er i ophavsretsloven kunstneriske værker.

Kopiering

Billeder kan være malerier, tegninger, fotografier etc. Billeder kan også være grafiske elementer på et skærmbillede, eller et helt skærmbillede på et website. For kopiering og brug af billeder gælder helt de samme regler som med tekster. Dvs., at man gerne må udskrive et skærmbillede til sig selv og sine nærmeste, men ikke inddrage et billede malet af Per Kirkeby som en del af sit værk, der skal ud til en større forsamling.

Hvis man gerne vil bruge et billede, man har fundet på internet, i en bog, avis eller lignende på sit website, skal man derfor have tilladelse fra ophavsmanden. Ophavsretten varer normalt op til 70 år efter ophavsmandens død.

Citat

Man må ikke "citere" fra billeder uden ophavsmandens tilladelse, heller ikke selvom det kun er en lille del af billedet, man vil indsætte på websitet. Man må heller ikke citere et billede fra en film. Og man skal altid spørge de implicerede instanser - fx filmproducenten, broadcastere, skuespillere, instruktøren osv. 

Kopiering og fremførelse

Hvis man vil anvende andres musik på sit website, må man kun bruge musikken, hvis man har fået tilladelse til brugen af den, der har retten til musikken. Det vil normalt være KODA, der er samlet forvaltningsorganisation for rettigheder til musik på internettet. I visse tilfælde skal man desuden have aftale med et pladeselskab, afhængigt af, hvordan og hvad der skal anvendes. KODA har en række informationer på deres website herom [3]. Tilsvarende med andre "lyde", der er frembragt af en ophavsmand.

Citat

Hvis man gerne vil bruge en meget kort del af et musiknummer, dvs. nogle få sekunder, til f.eks. at illustrere en pointe på websitet, kan man "citere". Men kun hvis man husker at angive, hvorfra man har musiknummeret, der citeres.

Og såkaldte "lytteprøver" af musikstykker må man ikke lægge på sit website uden tilladelse, idet sådan et citat typisk ikke indgår i en sammenhæng.

Digitale skærmbilleder kan indeholde en lang række forskellige elementer, der hver især er ophavsretligt beskyttet efter forskellige bestemmelser i loven.

De kan i sig selv være multimedieværker og indeholde:

Alle disse delelementer kan være selvstændigt ophavsretligt beskyttet.
Og herudover kan selve sammenstillingen/designet af skærmbilledet i sig selv være beskyttet som selvstændigt værk / samleværk.

Ophavsmanden A til skærmbilledet kan selv have designet og sammenstillet skærmbilledet og bidraget med nogle elementer, mens vedkommende har fået tilladelse til at anvende de øvrige elementer fra deres oprindelige ophavsmænd, B, C og D.

Her er situationen så, at man for at bruge "skærmbilledet" skal have tilladelse fra flere ophavsmænd:

• A, der har lavet selve "skærmbilledet", dels pga. vedkommendes eneret til visse af elementerne som direkte ophavsmand, og dels som ophavsmand til selve sammenstillingen af elementer og design af skærmbilledet.
• B, C og D, som øvrige og oprindelige ophavsmænd til nogle af de anvendte elementer.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom nogle virksomheder har en eller anden brugsret til deres websites, har de ikke nødvendigvis alle rettigheder.

 Hvis et skærmbillede er ophavsretligt beskyttet som kunstnerisk værk (billede), må man ikke gratis  "citere" det ved at bruge det i tilknytning til f.eks. en artikel med omtale af det pågældende program, medmindre det er til en "kritisk eller videnskabelig fremstilling", dvs. i forskningssammenhæng eller lign. Det må ikke anvendes i kommerciel sammenhæng. Hvis man vil citere billedværker i almene fremstillinger og/eller kommercielt, skal man betale COPYDAN-afgift for det. Se mere herom specifikt på COPYDANS web site under dette link:
http://www.copydan.dk/cm51.asp?d=1 og herunder de ganske begrænsede tilfælde, hvor man må bruge billedværker uden at betale under punktet
"gratis gengivelser".

Henvisninger via links til sider på andres websites kan være hensigtsmæssige og gode i www-sammenhænge. Og der findes hverken konkret lovgivning eller helt principielle domme om linking som sådan. Men i de senere år har der imidlertid været debatter og retssager om, hvordan og hvornår man kan deep linke, dvs. linke direkte fra ens eget site til en underside på en andens website.

Som udgangspunkt er det lovligt at linke til andres websites, hvis det sker loyalt og fuldstændigt til andre websites' start-sider. Men det er ikke tilladt - i strid med sandheden - at give indtryk af, at man på en eller anden måde er forbundet med indehaveren af websitet, der linkes til.

Ligesom det ikke er tilladt at "frame", dvs. vise websitet, der linkes til, som en del af ens eget website. Fx ved at en artikel i (link til) en elektronisk udgave af en avis, vises for brugeren med en frame (ramme) fra ens eget website med fx menupunkterne, top- og sidebar etc.

Hvorvidt det er lovligt at deep linke, altså linke til en underside på et website, er fortsat ikke endeligt afklaret, hverken i danske eller udenlandske retssager. Det er formentlig ikke lovligt at deep linke til en underside, hvis der på indgangssiden klart står, at det ikke er tilladt. Den besøgende ledes uden om layout, disclaimere og øvrig information på target websitets startside. Og det kan muligvis være en markedsføringsmæssig krænkelse af site-indehaveren.

Derudover går indehaveren muligvis glip af en indtægt fra bannerannoncer, da brugeren ledes direkte til den relevante side uden først at skulle se på en eller flere sider på det pågældende website og dermed udløse "besøgstælleren" på disse sider.

Det er teknisk muligt at forhindre - eller i hvert fald vanskeliggøre - deep links, hvorfor det blot kan gøres, såfremt deep links ikke ønskes. Det vil formentlig være ulovligt at prøve at omgå / trodse sådan en teknisk hindring.

Det vil altid være ulovligt at deep linke til en underside, hvis man derved går uden om en konkret spærring. Kræver det fx et særligt abonnement at se tidligere artikler på en avis' website, må man ikke via sit eget abonnement linke til en artikel, der ligger på et sådant "lukket" website, fordi man dermed giver andre mulighed for at læse en artikel, de ellers ikke vil have tilladelse til at se, da dette forudsætter et abonnement og dermed også betaling.

Hvis deep linking medfører en kommerciel udnyttelse af andres materiale uden tilladelse fra target sitets indehaver, bedømmes det i retspraksis ofte som retsstridigt: Det betragtes som en form for markedsføringsmæssigt uberettiget "snyltning", og kan derfor være i strid med markedsføringslovens regler.

Men på den anden side er links hele internettets force og ideen bag internettet, og man må finde sig i den mulighed, når man etablerer et website. Medmindre man aktivt søger at hindre linking, og navnlig deep linking, både ved tydelige disclaimere/tilkendegivelser og på teknisk niveau.

Juraen vedrørende deep links er ikke klar og entydig i dag. Hvis man ønsker at deep linke og vil være fuldstændig sikker, bør man indhente tilladelse fra indehaveren af target sitet, som man vil linke til.

Hvis man overvejer at deep linke, bør man under alle omstændigheder som minimum

• Respektere disclaimere, der forbyder deep links til target sitet
•  Respektere tekniske hindringer, der søger at hindre deep linking til target sitet
•  I link-teksten til et andet website tydeligt og udførligt angive, hvor der linkes til, så brugerne ikke tror, at targetsiden er en bestanddel af ens eget website
•  Undlade at "frame" den side, der linkes til (targetsiden), ind i sit eget websites layout
•  Evt. udforme linket, så targetsiden åbnes i en ny browser, eller man i alle fald forlader sin egen side, og den erstattes fuldstændig med den nye side - targetsiden
•  Sørge for, at targetsiden - via deep linket - fremstår fuldstændigt som den ville have gjort, hvis man var gået ind på den samme side ad autoriseret vej, dvs. gennem hovedsiden på det andet website.

Links

1. Infokiosk.dk
   - Website fra Kulturministeriet, der har til formål at øge kendskabet til og udbrede forståelsen for de ophavsretlige regler. Forklaringer med illustrative eksempler på anvendelsen af ophavsretligt beskyttet materiale og gode forklaringer af ophavsrettens begreber og indhold: http://www.infokiosk.dk/
2. Digital kopiering - hvad er lovligt?
   Kulturministeriets beskrivelse af de gældende regler for digitalkopiering, med konkrete eksempler på, hvad man må, og hvad man ikke må:  http://www.kum.dk/sw5386.asp
3. Musikrettigheder på internet
   KODA's beskrivelse af musik på internet, med informationer og priseksempler mv.:
   http://www.koda.dk/usr/koda/kodaweb.nsf/default?OpenForm&URL=sider/inter_infomusiknet_musikpaainternet 
4. Musikrettigheder på internet
   COPYDAN - Forvaltningsorganisationen for kopiering til bl.a. undervisningsbrug:
   http://www.copydan.dk
5. Ophavsret til digitalt undervisningsmateriale - artikel på Designværkstedet af Per Mejer, Bender.dk: http://design.emu.dk/artik/99/ophavsret.html

Litteratur

6. "Ophavsretsloven med kommentarer", Peter Schønning, Forlaget Thomson GadJura, 3. udgave, 2003
7. "Hvad må jeg - en håndbog om ophavsret", Dansk IT (www.dansk-it.dk), Hanne Bender, 1. udgave, 2003