Konstruktion af en portal til faglig formidling

For mange undervisere har det været klart og tydeligt, at der er begrænset offentlig interesse for studerendes produkter, hvad enten der er tale om videoforløb, avisartikler, billeder eller diasshow. Frembringelserne har ikke den samme finish som professionelle medieprodukter har, og de drukner let i mængden. Det kan derfor være svært at få en fornemmelse af, hvor langt de studerendes formidlingsmæssige evner rækker.

I undervisningsprojektet på Institut for Film-& Medievidenskab - timecodes.dk - har vi valgt at formidle om vores eget fag – film- og medievidenskab. I stedet for at lægge egne videoproduktioner ud på nettet skal vi formidle film- og medievidenskab til en målgruppe, som befinder sig uden for murene.

Vælger man distribution over internettet, må man allerede i planlægningen tænke grundigt over, hvordan det skal gøres.

Det er værd at hæfte sig ved, at planlægningen (præproduktion) er langt den vigtigste del af projektet, når man vil udvikle en portal til studerendes produktioner. Her skal der først og fremmest arbejdes med formidlingsanalysen (jf. Højbjerg 1996), nemlig:

1. vinkling af stoffet
2. afgrænsning af emner
3. målgruppebestemmelse i forhold til a og b
4. teksternes form
5. software og skabeloner
6. søgeord

Den praktiske udførelse af en portal kan variere – alt afhængig af hvilket stof, der er valgt og hvilken målgruppe man vil have i tale.

Typisk er en portal med studieproduktioner ikke interessant for andre end lærere, censorer, medstuderende, de nærmeste pårørende og venner. Og ingen andre surfer bare lige forbi og opdager den spændende portal, man har lavet.

Timecodes-projektet begyndte med, at vi som lærere designede et site og skabte skabeloner, de studerende kunne skrive i, og indsætte billeder, illustrationer og videoer i. Dernæst lejede vi et webhotel og var så klar til projektets start. Dernæst arrangerede vi et intensivt (1 uges) intro-kursus, hvor de studerende lærte at håndtere HTML, Photoshop og videostreaming, og – hvad der måske er vigtigst (også ud over dette projekt) – de lærte at skrive journalistisk til nettet.

Det er vigtigt ikke blot - i sin entusiasme - at smide en række produktioner med forskelligt sigte op på portalen.

En portal kan være indgang til hvad som helst. En portal kan f.eks. være horisontal som Yahoo, hvor man kan lede efter hvad som helst fra madopskrifter og havetips til at søge i leksikale oplysninger etc. Her finder man en indgang til det hele. Eller den kan være vertikal som sundhedsportalen.dk, hvor man kun kan søge efter oplysninger, der vedrører helbredet og andre portaler, der er emneorienteret i dybden.

Som studerende er man vant til at fremstille andres forskning i skriftlige opgaver, men kan man også fremstille den, så folk uden for ”elfenbenstårnet” synes det er interessant at læse? Dette centrale formidlingsspørgsmål søgte vi at løse ved at gøre vores stofområde - tv – tilgængeligt. Kombinationen af journalistik på nettet og forskning blev nøgleordet for vores projekt.

Det er en pointe, at selve distributionen skal tænkes som et formidlingsprojekt i sig selv. For man kan ikke nøjes med at lave en portal som ramme for sine projekter. Selve internettet som medie skal ind i de indledende overvejelser. Det betyder, at man må finde ud af, hvad internettet kan, og hvordan man formidler sit stof via nettet.

På portalen Timecodes har vi valgt at skrive om emner relateret til vores eget fag, film- & medievidenskab.

Man kan ikke skrive om det hele – og vi valgte at formidle et område inden for vores fag; nemlig forskning om tv, meget gerne med aktuelle begivenheder på tv som omdrejningspunkt. Der skulle både skrives aktuelt (f.eks. om de mediepolitiske konsekvenser af, at DR1 og TV2 viste de samme tv-billeder på den store bryllupsdag 14.5.2004) og med henblik på fremtidens tendenser. F.eks. skriver vi på Timecodes om pink programming, tv-programmer produceret for bøsser og lesbiske – en tendens, som er meget fremherskende i USA, og som – så småt – er på vej til Europa. Med denne ekstra vinkel på stoffet håber vi på at gøre vores site attraktivt for de danske programproducenter.

I højre side af sitet ses øverst de faste knapper (bl.a. nyhedsbrev, hvem Timecodes er osv.) og alle temasiderne. Midt for øverst er der, under overskriften de fire hovedmenuer: programmer, mediepolitik, personer og teknik. Et subsite som handler om Krøniken ligger både under programmer og under temasiden om Krøniken osv.)

Vi har derfor valgt en fremstillingsform, som rammer en anden målgruppe end lærere og censorer. Vi ville gerne formidle forskning om tv til journalister, tv-teknikere og folk fra produktionsmiljøet – også til vores egne studerende, der stadigvæk er en del af målgruppen. Men vi valgte at lade formen diktere af den eksterne målgruppe.

Det kræver meget at formidle til en anden målgruppe, end den man er vant til – og at formidle ikke-akademisk. Det er nok her, den store udfordring ligger for de studerende. Det tager en del tid at lære at skrive læsevenlige artikler, når man er vant til at indlede en opgave til en lærer eller censor med sætningen: ”Ifølge Bourdieu …” Men det kan lade sig gøre!

Vores målgruppe er vant til at søge informationer og skal - når de ser vores portal – have en fornemmelse, allerede i overskriften, af at det er noget, der interesserer dem. Ellers er de videre og på vej til et andet site, hvor de nødvendige informationer ligger.

Hvis målgruppen får fornemmelsen af, at det er den sædvanlige akademiske fremstillingsform, hvor pointen falder 10 sider henne, er de for længst stået af.

Teksterne skal være scanbare og kunne overskues relativt hurtigt. Det dybere, mere komplicerede stof fragmenteres ud i selvstændige tekst-sites, som man kan linke til. Den enkelte artikel skal formulere sin pointe på få linjer.

Tekster læses ikke lige så let på en skærm som på papir. Lange tekster duer ikke på en computerskærm. Teksterne skal være korte, og konklusionen præsenteres først – det uddybende og de mange argumenter må man linke sig til i f.eks. statistikker, interviews, videostreams og billeder. Det som i en traditionel tidsskriftsartikel er kædet sammen i en lang tekst, skal i én netartikel splittes ud i flere selvstændige tekster, som brugeren frit kan vælge, om han vil læse eller ej. Hver eneste selvstændige tekst (subsite) skal derfor være sin egen enhed i tekstlig forstand og faktisk starte med konklusionen! Det er en ganske anden måde at skrive og planlægge på, end vi i den akademiske verden er vant til.

Til Timecodes har vi sat skabelonen til ca. en A4-side med mange mellemrubrikker og links til andre hjemmesider og andre sider med samme emne (men anderledes vinkling og sidehistorier). På den måde sikrede vi os et læsevenligt skærmbillede.

Den skriftlige del af vores portal består af små artikler vinklet, så de handler om egen faglighed! Der linkes til stillbilleder og video, men det basale omdrejningspunkt er skreven tekst [1].

Vi valgte at bruge en anerkendt html-generator – Macromedias Dreamweaver 4.0 (senere MX). Derefter blev de forskellige sider up-loadet på den eksterne server vha. et ftp-program [2]. Det er helt uproblematisk.

Vi har brugt videocitater fra egne VHS-optagelser, redigeret dem i Adobe Premiere 6.0 og streamet dem med samme program (og Windows Media-codecs), hvorefter vi har lagt dem ud på serveren som filer, så brugerne kan se dem som progressive download. Det vil sige, at de downloades på brugerens harddisk og begynder at spille på sitet i løbet af downloadningstiden.

Brugen af en HTML-generator [3] stiller visse krav til de studerende. De skal kunne styre et site i ren HTML – dvs. finde ud af, hvordan links er skrevet, hvordan tabeller manipuleres og frem for alt – kunne finde fejl og løse problemer i HTML-koden. Men det er også nyttige kompetencer for mange af de studerende, der fremover skal arbejde i de små og mellemstore virksomheder, der ikke har investeret i avancerede content-mangement systemer, php- eller asp-styrede sites.

Man må finde ud af, hvordan man sørger for, at ens portal ikke havner på de sidste pladser i søgemaskinernes hitliste, for gør man det, er sandsynligheden for, at den bliver opdaget ikke stor. Derfor skal hele distributionen gøres til et formidlingsprojekt.

Det er overordentlig vigtigt at skrive sine meta-tags og keywords rigtigt for at blive synlig i en søgemaskine som fx Google. De ligger i head´eren på HTML-filen og kan skrives ind der.

Det vigtigste er at skrive de søgeord, man synes kendetegner sin artikel og sitet i øvrigt samt den ’description’ (beskrivelse) som også ryger ind i headeren.

For eksempel kan man under en side om fodbold på tv, skrive ”højsæson for tv-fodbold i efteråret”, ”fodboldentusiaster ser tv, når der er bold” osv. Meta-søgeord er så: ”fodbold på tv, fodbold i tv, champions league, nationalt mesterskab” o.a. På den måde bliver det lettere for søgemaskinerne at finde ens site, og så risikerer man ikke at ende som nummer 2400 ud af 2400 muligheder.

Sådan kan metatags, keywords osv. indsættes vha. programmet Dreamweaver.

Til Timecodes-portalen har vi fx skrevet ordene: fjernsyn, film på tv, film i tv, tidskoder, forskningsformidling, forskningsformidling om tv, journalistik om tv, medier osv. Hver eneste artikel, der loades op skal have sine keywords og beskrivelse.

Sådan kan metatags se ud i ”headeren” på HTML-filen (sitet).

Erfaringerne fra usabilitytest og receptionsanalyse af portalen viser, at mange læser vores site. De fleste er andre studerende fra vores egen institution og fra andre uddannelsesinstitutioner. Mange skoler og gymnasier bruger sitet, og enkelte fra tv-branchen kigger også med. Målet med projektet er så godt som nået, men det kræver en ekstra indsats at få hele målgruppen i tale.

Noter

1. Det er en kendsgerning, at tre fjerdedele af al kommunikation på nettet foregår i skreven tekst! Forestillingen om internettet som et medie, der potentielt kan det hele, er den ene side af myten om nettet. Den anden side handler om, at internettet blot er et informationsmedie og intet andet. Der er nok ikke tvivl om, at sandheden ligger et sted midt i mellem – der er både spil, handel, informationsøgning, direkte kommunikation, video og tv på internettet. Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at det meste af et site – med få undtagelser - er fyldt op med skriftlig kommunikation. Men når man - som i vores tilfælde - har valgt tv som emne, er der en god anledning til at inddrage de visuelle medier mere end man typisk gør.
2. Et ftp-program er f.eks. filezilla (gratisprogram), som fungerer på den måde, at det viser os vores egen arbejdcomputer i det venstre vindue og serveren, hvor ens hjemmeside ligger i det højre vindue. Man flytter så sine site-filer, billedfiler og videofiler ved at trække dem fra egencomputeren og over på serveren, og så er ens site ”oppe”.
3. En HTML-generator er et program, som skaber HTML-koderne, når vi som brugere sidder og river og flår i vinduer og embedder (indlejrer) grafiske filer (digitale billeder). I vinduerne skriver man tekster og importerer færdige overskrifter fra andre designprogrammer. MHTML-generatorer er f.eks. programmerne: Dreamweaver, Go Live, Front Page

Links

4. Artiklen udspringer af Timecodes-portalen: www.timecodes.dk, hvor et hold på 17 studerende på knap et halvt år producerede flere hundrede sites.
5. Eksempel på vertikal portal
   Sundhedsportalen: www.sundhedsportalen.dk
6. Eksempel på horisontal portal
   Kommunikationsforum: www.kommunikationsforum.dk
7. ”Hvem læser teksten?” af Karsten Møller, Griff Design, Designværkstedet 1998:
   http://design.emu.dk/artik/98/hvem.html
8. ”Sprog og brugervenlighed” af Jens Hofman Hansen, Designværkstedet 2002:
   http://design.emu.dk/artik/02/07-sprog.html
9. ”Syv gyldne regler for at skrive på nettet” af Lene Nielsen, Designværkstedet 1999:
   http://design.emu.dk/artik/99/7gyldne.html

Litteratur

10. Lennard Højbjerg: ”Audiovisuel formidling” in: MedieKultur 25 1996.